Læreplaner 2014 Overskriften for indsatsområdet: Krop og bevægelse Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Fysisk aktivitet og bevægelse styrker børns opmærksomhed og indlæringsevne. Blandt andet derfor er det vigtigt at bevægelse samt kendskab til kroppens kunne bliver en naturlig del af barnets hverdag. I børnehaven har vi fokus på, at det er af stor betydning at børn fra de er ganske små erfarer kroppens kunnen, hvad sund kost og motion er, og ligeledes opnår en glæde ved bevægelse. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv og sin krop. Børnehavens indretning, aktiviteterne samt pædagogernes viden appellerer til krop og bevægelse på mange planer. Her kan eksempelvis nævnes puderummet, musik og sanglege, kreative aktiviteter, hvor finmotorikken udfordres, uderummet, hvor der er rig mulighed for fysiskudfoldelse, leg samt aktiviteter hvor alle sanser påvirkes. I efteråret 2011 fik vi en ny legeplads, som har mange gode faciliteter, og børnene har rig mulighed for at fordybe sig i leg. I uderummet påvirkes krop og sanser blandt andet gennem: gynger, hængekøjer, sand, jord, vand, vind, bål & bålmad, løbecykler, klatretårn, motorik og fart på gummihøjen, fodbold, kælketure, skolegårdslege, udforskning af dyr og insekter osv Desuden har vi i børnehaven også fokus på, at børnene skal have den tid der skal til, for at udvikle sig. Det tager tid at lære selv at tage tøj på, kravle i klatretårnet, være en god ven mm. Altså at udvikle motorik, selvhjulpenhed og kende til følelser. Effekt: Mål for indsatsen 1. Barnet skal støttes i at opleve glæde ved at bevæge sig og bruge sin krop 2. Barnet skal styrkes i oplevelsen af Indikatorer/ Tegn for målopnåelse 1. Barnet søger, af de voksne, anerkendelse for det det kan (f.eks. Se hvad jeg kan ). 2. Barnet afprøver og udfordre sine motoriske færdigheder (f.eks. hoppe, klatre). 3. Barnet viser glæde ved at kunne selv. 1. Barnet er motorisk aktiv og tager initiativ til at udfordre sig selv motorisk.
succes ved at mestre forskellige motoriske færdigheder med kroppen 3. Barnet skal lære sanserne at kende, og blive bevidste om hvad sanserne bruges til. 2. Barnet fortæller og viser at det har lært en ny motorisk færdighed. 1. Barnet indgår i forskellige lege hvor sanserne indgår. 2. Barnet navngiver forskellige sanseindtryk. Evalueringsplan: Samtlige i personalegruppen skriver, når der arbejdes med læreplanstemaet inden for årshjulet, en praksisfortælling, der dokumenterer et eller flere af ovennævnte tegn for mål opnåelse. For yderligere dokumentation tages digitale fotos der viser læringssituationen. Fotos der vises på stuens billedramme, og naturligvis på børneintra. Dato for evaluering: November 2014 Evaluering: Vi har I dette forløb haft stor fokus på motorik og bevægelse, samt kendskab til sanserne og sanselege. Vi har bl.a. været i DGI huset med hele børnehaven, og gennemført motorikbane i kælderen med alle børnene. Derudover har vi haft fokus på sanglege både ude og inde, samt forskellige lege på legepladsen. Børnene deltager henover året på skift i legegrupper med Lene, som også har et stort fokus på både sanser og krop; hvad krop og sanser kan bruges til, og lege der integrerer både det vilde og det stille. Ligeledes har vi arbejdet med de forskellige sanser, og børnene er blevet udsat for forskellige stimuli, i forskellige sammenhænge. De forskellige processer og forløb er beskrevet i de følgende praksisfortællinger, som alle beskriver gode læringsforløb fra forskellige perspektiver. Blindsmagning og dufte Sanne havde pakket makrel, appelsin, vanilje og et par andre ting ind, så man ikke kunne se hvad der var i. Børnene var gode til at gætte hvad det var de duftede til. Makrellen gav dog problemer, da de fleste af os, inklusiv de voksne mente det var majs, til sidst kom de dog frem til at det måtte være makrel. Bagefter blindsmagte vi sukker, agurker, æbler, havregryn, kokosmel, rosiner og salt.
Alle børnene sad med improviserede bind for øjnene, alt lige fra supermands bukser til store huer og kjoler lagt dobbelt over øjnene. Havregrynet var svær for børnene at gætte, men de andre ting blev hurtigt gættet. Overraskende få af børnene efterspurgte mere kokosmel. Der var bred enighed om at saltet ikke smagte godt, N. var dog ret vild med det. Børnene var vilde med aktiviteten og der blev i løbet af dagen snakket videre om hvilke ting der smagte godt og hvilke mindre godt. Vi er midt i Krop og bevægelse forløbet, og der er blevet stillet en forhindringsbane/motorikbane op i kælderen, som børnene skal igennem. Banen starter med at børnene skal slå kolbøtter. Mange af børnene er rigtig gode til selv at slå kolbøtter nogle får lidt hjælp, og andre har slet ikke lyst. Banen fortsætter med nye og spændende forhindringer, og da alle børnene har været igennem alle udfordringerne, skal de samme vej tilbage igen. På tilbagevejen er der stadig et par stykker der ikke har lyst til at slå en kolbøtte. De giver udtryk for, at det er lidt svært. Jeg spørger om de ikke har lyst til at prøve, hvis jeg hjælper og støtter dem hele vejen. Den ene vil gerne springe over, men den anden ender med at kaste sig ud i det, og formår at slå en kolbøtte, med hjælp fra den voksne. Sanserne Dagen står i sansernes navn. Vi er på stuen, og vi taler lidt om de forskellige sanser inden vi går i gang med aktiviteten.. Børnene skal, ved hjælp af den taktile sans, finde elementer der passer sammen. Børnene blive bedt om at tage hjemmesko og strømper af, da de skal føle med både hænder og fødder på samme tid. På gulvet er der lagt fem sanseplader frem, der har forskellige mønstre. I en lille kasse, er der tilsvarende små sanseplader, der matcher de store. Børnene får, under sanse legen, bind for øjnene, og de skal derefter træde op på sansepladen, ved hjælp fra en voksen. En anden voksen står klar med den lille kasse foran barnet, og barnet skal nu prøve at finde frem til den matchende plade. Når barnet har fundet den lille plade, der passer til den plade barnet står på, skal barnet gå videre til næste plade. Nogle af børnene er meget
forsigtige, og synes, at det er lidt underligt, fordi de ikke kan se noget under aktiviteten. A er et godt eksempel herpå: Det er blevet A s tur. Han får bind for øjnene, og bliver ført hen til den første sanseplade. A vil hele tiden tage bindet for øjnene af, for at kunne se ned i den lille kasse. Den voksne beslutter sig for at tage bindet af, men bruger i stedet for sine hænder til at holde for A s øjne. A ender med at gennemføre aktiviteten ved at føle sig frem til den matchende sanseplade, i stedet for at snyde sig frem ved at kigge. DGI-huset Vi var nede i DGI huset. Der var en lang oppustet madras som man kunne løbe på, og derefter springe ned på en blød madras. Jeg løber med S., men han tør ikke springe ned på den bløde madras. Da jeg har hoppet 2 gange med nogle andre børn, kommer S. og siger han gerne vil prøve igen. S. og jeg løber hen af den lange madras, og springer ned på den bløde. S. griner og siger at nu kan han godt selv. Det gør han derefter flere gange. I kælderen er der lavet en lang motorikbane. Da H., ny knap 3 årige i børnehaven, hører kælderen nævnt begynder han at græde. Der vil han ikke ned!! Jeg tager ham i hånden og forklarer hvad vi skal lave, og at vi skal holde hinanden i hånden så længe han vil det. Vi går sammen i kælderen og han iagttager interesseret hvad de andre børn laver. Banen gennemføres, først den ene vej, og igen på tilbagevejen. Da H. og jeg går tilbage, tør han prøve et par af tingene. Vi har krop og bevægelse, og har lavet en motorikbane i kælderen, hvor vi bl.a. skal gå på line (en lang snor på gulvet), og kravle over en buk. Vi skal også hoppe på et ben på linen, A mener ikke han kan hoppe på et ben, og slet ikke kravle over bukken, og har slet ikke lyst til at prøve. Men med lidt hjælp fra en voksen finder han ud af, at det faktisk ikke er svært, og
bliver meget glad og stolt over at kunne gøre det. Sanserne Vi bruger lyttesansen til at genkende lyde fra dagligdagen. Børnene er koncentrerede om at være stille, bruge ørerne og række hånden op hvis de har et gæt på hvad lyden er/kommer fra. Nogle er lettere end andre. Af de svære kan nævnet nytårsraket, en delfin, graven i sand. Find din mage Til samling for de ældste børn leger vi Find din mage. Hvert barn trækker et kort, hvorpå der er et billede af et dyr. Alle dyr findes i par. Nu skal børnene finde sin mage ved hjælp af lyde og bevægelser skal de efterligne deres dyr og finde sin mage. Børnene skyder ryg som katten, basker med armene som vinger på bien, vralter som anden, hopper som frøen osv. De siger også dyrelydene, og vil prøve igen, og igen Vi laver motorikbane i kælderen. På min post skal børnene slå kolbøtter. En dreng på 3,9 år vil ikke slå en kolbøtte, og jeg siger at det er helt okay. Da børnene skal igennem banen en gang mere og drengen igen kommer til min post siger han, at han gerne vil prøve men ikke kan selv. Jeg hjælper ham og han klarer det fint Ydelser (Tiltag/handlinger og begrundelse for valg af tiltag) Ture ud af huset, hver stue har en ugentlig turdag. Musik og bevægelse (f.eks. med sanglege), hver anden uge på hver stue. Give mulighed for alsidig stimulation af sanserne gennem forskellige forløb. (f.eks. motorikbane, sansekasse, massage, ture ud af huset, madlavning). Bruge legepladsen i så stort et omfang det er muligt (mindst én time, hver dag). Bruge børnehaven faciliteter, som styrker både grovmotoriske som finmotoriske færdigheder høs børnene (f.eks. puderummet, kreativeforløb, legepladsen: træstubbe, klatrer, gummihøj, løbecykel, hængekøjer, gynger) Fokus på sund og usund mad (f.eks. lave mad med børnene).
Vi voksne er tydeligt voksne med en bevidsthed om vores position som rollemodeller blandt andet indenfor sundhed og kost, samt leg og bevægelse både ude som inde. Forældrerådets sukkerpolitik som blandt andet omhandler regler for børnefødselsdage, afslutninger mm. Organisering (Nødvendige prioriteringer vedrørende organisering) Vi arbejder efter et årshjul, der inkluderer de 6 læreplanstemaer. Processen er at det pædagogiske personale på skift planlægger et tema, fremlægger det på et personalemøde, og afslutningsvis evaluerer på det kommende personalemøde. Planlægningsgruppen er sammen med den pædagogiske leder ansvarlig for såvel planlægning samt evaluering af læreplanstemaet. Ressourcer (Nødvendige prioriteringer vedrørende ressourceanvendelse)(barnets ressourcer, voksen kompetencer, fysiske ressourcer osv.) Det aktuelle læreplanstema har sin plads i mødeplanen, så der på forhånd er skabt den nødvendige ramme, og de ressourcer der skal til for at gennemføre processen. Planlægningsgruppen har en naturlig interesse for det pågældende tema, som er med til at skabe saft og kraft til emnet.