Modulbeskrivelse for modul 5 Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 5 Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Psykomotorikuddannelsen

Modulets titel: Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Tema: Modulet retter sig mod rollen som sundhedsprofessionel og/eller sundhedspædagogisk samarbejdspartner. Der er fokus på relaterede professioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde inden for det sundhedspædagogiske arbejdsområde samt lovgrundlag for faget og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Der er endvidere fokus på livsvilkår og på de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Modulets læringsmål og tilhørende fag Læringsmål: 1. Redegøre for overvejelser vedrørende samarbejde og kommunikation med andre faggrupper 2. Beskrive fagets retslige og etiske aspekter og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde 3. Forstå og forklare, hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til arbejde med dokumentation og kvalitetssikring 4. Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats 5. Søge, formidle og anvende empirisk, udviklingsog forskningsbaseret viden i relation til opgaver inden for sundhedsfremme, afspænding, forebyggelse, formidling, behandling og/eller rehabilitering 6. Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige relaterede professioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning Fag: Psykomotorisk behandling Psykologi Almen pædagogik Samfundsfag Psykomotorisk teori og metode Samfundsfag It Psykomotorisk behandling Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykomotorisk teori og metode Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykologi Almen pædagogik Samfundsfag Videnskabsteori Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykomotorisk teori og metode Samfundsfag Fordeling af ECTS-point på modul 5 Psykomotorisk behandling: 2 Psykologi: 2 Psykomotorisk gruppeundervisning: 2 Samfundsfag: 3 Psykomotorisk teori og metode: 3 Videnskabsteori og metode: 1 Pædagogik: 2 2

FAGBESKRIVELSER TIL MODUL 5 Modul: 5 Fag: Psykomotorisk behandling ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for overvejelser om psykomotoriske behandleres samarbejde og kommunikation med andre faggrupper. Muskeltesttegning og journalisering som redskaber til kommunikation og samarbejde med andre faggrupper. Videregivelse af viden. Jf. læringsmål 1) på modul 5 Formidle den psykomotoriske behandlings bidrag i en tværprofessionel indsatssammenhæng. Jf. læringsmål 4) på modul 5 Psykomotoriske behandlings former: Afspændende behandling Kropsbevidsthedsbehandling Kropsoplevelsesbehandling Symptomlindrende behandling Kropsorienteret psykoterapeutisk behandling Udfærdigelse af arbejdsbog på baggrund af logbogsnotater Ivanouw, Jan: Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi. 1977, Eget tryk, s 133-143 (S) Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Rollespil Praksis- og metodetræning 3

Modul: 5 Fag: Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse ECTS-point: 2 Fagets mål: Fagets indhold: Litteratur: Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats Jf. læringsmål 4) på modul 5 Søge empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til opgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Kendskab til læringsprocesser og deltagerforudsætninger I en vis grad formidle og anvende relevant viden i relation til opgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Jf. læringsmål 5) på modul 5 Afklare og afprøve hvad kropsbevidsthed, psykomotoriske grundbegreber, observation af bevægemønstre og relationskompetencer (psykomotoriske temaer fra gruppeundervisning, lært gennem 1. studieår) kan anvendes til, og hvordan det kan relateres til en mono- og tværprofessionel praksis Afdække, hvad der kendetegner en psykomotorisk indsats Relatere psykomotoriske temaer til sundhedsfremme og forebyggelse Afprøve empowerment i forhold til opgaver indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Inddrage og anvende forskellige målgruppers erfaringer, motivation (indre og ydre) og samspil i planlægning af undervisning i psykomotoriske temaer Kissow, Anne-Merete & Hanne Pallesen (2006): Mennesket i bevægelse. Fadl s Forlag, s. 125 133 Brandtbjerg, Merete Holm (2007): Ressourceorienteret færdighedstræning som psykoterapeutisk metode. Kbh. Moaiku 2007Bodynamic. Brantbjerg, s. 11 22. Schriver, Nina Billestein (2005): Skoven som rum for fysioterapi. Skovens betydning for læring og bevægelse. I: Larsen, K. (red.): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels Forlag, s. 191 206 (S) Saugstad,Tone. (2003): Sundhedspædagogiske overvejelser. i Saugsted, T. & Mach-Zagal,R.: Sundhedspædagogik for praktikere. Kbh. Munksgaard, s.33 44. (S) Winther, Helle m. fl.(2002): Fodfæste og Himmelkys. Højbjerg. Forlaget Hovedland, s. 31 47, 186 200. 4

I en vis grad indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige relaterede professioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. Jf. læringsmål 6) modul 5. Undervisnings og arbejdsformer Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Gennem cases analysere tværprofessionelle problemstillinger, herunder redegøre for den tværprofessionelle interventions målsætning, samarbejdsform og indsats Planlægge, afprøve, evaluere og vurdere en psykomotorisk professions indsats i forbindelse med ovennævnte cases Undervisningsmateriale og cases fra faglærer Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Vejledning og supervision Logbogsarbejde Skriftlige opgaver 5

Modul: 5 Fag: Afspændingspædagogisk Teori og Metode ECTS-point: 3 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Identificere og konstruktivt forholde sig til rammer og vilkår for psykomotorisk professionsudøvelse Psykomotoriske terapeuters beskæftigelsesområder og målgruppeområder Studieordningen, s. 5-6 Formidle psykomotoriske kernekompetencer, der er relevante i forhold til sundhedspædagogiske indsatsområder Jf. læringsmål 4 og 6) på modul 5 Om autorisation og overenskomst med sygesikringen Psykomotoriske kernekompetencer indenfor sundhedspædagogiske indsatsområder. Danske afspændingspædagogers præsentationshæfte: Afspænding og psykomotorik krop-erkendelse-handling, 14 sider (udleveres af underviser) Autorisation og overenskomst med sygesikringen DAP tager hul på debatten. DAP temanummer, august 2010 (udleveres af underviser) Ivanouw, jan: Hvad er en afspændingspædagog, i: Akasha, Ea Suzanne (red): Afspændingspædagogik tekster om faget 1946-2003, Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik, s. 115-119 Føgh, Maja: Afspændingspædagogisk behandling af stress, i: Akasha, Ea Suzanne (red): Afspændingspædagogik tekster om faget 1946-2003, Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik, s. 177-187 Undersøge, hvad der kendetegner Psykomotoriske terapeuters professionsidentitet Undersøge egen oplevelse af professionsidentitet Professionens tavse dimensioner Wackerhausen, Steen (2002): Professionsidentitet, uddannelse og humanisme. I Humanisme, professionsidentitet og uddannelse. Kbh. Hans Reitzels Forlag, kap. 3. s. 51-75 (S). 6

Winther, Helle m. fl.(2002): Fodfæste og Himmelkys.Højbjerg. Forlaget Hovedland, s. 48 58. Have indsigt i det psykomotoriske fags teorier om sundhed og sygdom Jf. læringsmål 4) på modul 5 Beskrive etiske aspekter vedrørende berøring i psykomotorisk behandling, i forhold til rammer for udøvelsen af egen profession i et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde Jf. læringsmål 2 på modul 5 Afspændingspædagogisk/psykomotorisk teori og metode vedr. sundhed og sygdom Etiske aspekter i berøring Kontekst og relation: Det personlige møde Blufærdighedsgrænser Iagttagelser og observation. www.dap.dk Jørgensen, Grethe (u.å.): Afspænding, en grundbog: Sundhed, sygdom, helbredelse, Forlag for afspændingspædagogik og psykomotorik (13 sider) Afspændingspædagogers funktions- og arbejdsområder, DAP, Danske Afspændingspædagoger, 1982/1986 (S) (2 sider) DAP s etiske retningslinjer Undervisnings- og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Hjemmeopgaver vejledning 7

Modul: 5 Fag: Pædagogik ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Have grundlæggende viden om almenpædagogik og socialpædagogik samt Introduktion til faget pædagogik som teori og centrale pædagogfaglige praksisområder indsigt i viden, udvikling Den pædagogiske professions og og udfordringer i uddannelsens kernefaglighed pædagogers Præsentation af pædagogisk uddannelse og den udviklingsarbejde pædagogiske profession Jf. læringsmål 5) på modul 5 Bejer, Karitte Lind (2009). Pædagoger skal løbe forrest. Børn og Unge, nr. 28/2009. Lokaliseret den 20. juni 2011 på: http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf /0/F8CDD6213733A163C125764E003C98A7?o pendocument Nørgaard, Karen (2007). Sundhed. I: Storm, Pernille Bjarnhof (Red.). Sundhed, krop og bevægelse (s. 11-12 + s. 15-46). Frydenlund. (S) Olsen, Anne Breinhold (2009). Livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn. Bakspejlet, (tema EVA), s. 36-41. Lokaliseret den 20. juni 2011 på: http://www.eva.dk/dagtilbud-forboern/bakspejlet/artikler/tema_livsglaede.pdf Have grundlæggende viden om menneskesyn og sundhedssyn i arbejdet og samarbejdet med børn, unge og forældre samt mennesker med særlige behov Jf. læringsmål 5) på modul 5 Have viden om sundhedsbegreber og sundhedsopfattelser i Pædagoger og sundhedsfremme. Sundhedspædagogiske grundsyn i tilknytning til arbejdet med børn og familier og forskellige kulturer Præsentation af socialpædagogik som særlig tilgang til mennesker med særlige sociale og udviklingsmæssige behov Sundhedspædagogik - Sundhed og pædagogik, teoretisk og begrebslig introduktion til forholdet mellem Orry, Mads Ouris (2007). Tryghed + sundhed = livsglæde. Børn og Unge, nr. 17/2007. Lokaliseret den 20. juni 2011 på: http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.ns f/0/db54c7c082ed6dffc12572d5002e410e?o pendocument Johannessen, Helle (2005). Pædagoger og sundhedsarbejde: en bog om levekår, livsstil og helbred (2.udgave). Kap. 2: Sundhedssystemet i bredt perspektiv (s. 23 50). (S) Johannessen, Helle (2005). Pædagoger og sundhedsarbejde: en bog om levekår, livsstil og 8

pædagogisk arbejde og i perspektiv af pædagogisk teori Jf. læringsmål 5) på modul 5 Have viden om pædagogisk arbejde i relation til læring og forandringsprocesser Have færdigheder i at kunne analysere, fortolke og reflektere over sundhedspædagogiske grundsyn Jf. læringsmål 5) på modul 5 Have færdigheder i at identificere pædagogiske aspekter og perspektiver samt den pædagogiske professions deltagelse i sundhedsrelateret arbejde Jf. læringsmål 1) og 5) på modul 5 to faglige perspektiver i arbejdet med sundhedsadfærd og livsstil Sundhedpædagogik som forandring; kan sundhedsadfærd læres eksempler på igangsætning af lærings- og forandringsprocesser i praksis Introduktion til menneskesyn Arbejde med analyse af menneskesynet i sundhedspædagogiske programmer, principper og perspektiver Analyser af og refleksioner over sundhedsfaglige felter og faggrupper i møder med brugeren/borgeren/klienten/ barnet helbred (2.udgave). Kap. 3: Sundhedslæring (s. 51-70). Munksgaard. (S) Storm, Pernille Bjarnhof (2007). Legens betydning for læring (s.93-118). I: Storm, Pernille Bjarnhof (Red.). Sundhed, krop og bevægelse. Frydenlund. (S) Sundhedsstyrelsen (2006). Sundhedsstyrelsen: Sundhed i pædagogisk praksis (pjece, s. 1-50). Lokaliseret den 20. juni 2011 på: http://www.sst.dk/publ/publ2006/cff/paed_p raksis/sundhed_paed_praksis.pdf Sundhedsstyrelsen (2010). Sundhedsstyrelsen: vi arbejder for sundheden - strategiske fokusområder for sundhedsstyrelsen 2010 2013 (pjece, s. 1-9). Lokaliseret den 20. juni 2011 på: http://www.sst.dk/publ/publ2010/kom/vi_ar bejder_for_sundheden_strategipjece2010_201 3.pdf Brinck, Nenna (2910). Sundhedsstyrelsen: Sundhed i sociale tilbud - til voksne med særlige behov (pjece, s. 1-44). Lokaliseret den 20. juni 2011 på: http://www.sst.dk/publ/publ2010/cff/lighedi Sundhed/SundhedSocialeTilbud.pdf Jacobsen, Caroline (2005). Sundhed i pædagogisk praksis (1.udgave). Århus Academia. Kap. 14: Sundhed og Pædagogens kompetencer (s. 253-271). (S) Have færdigheder i at kunne relatere sundhedsfaglige begreber til eksemplariske pædagogiske mål, Præsentation af forestillinger om og planer for sundhed i daginstitutionerne Kroppen i børnelivet, pædagogiske mål og læreplaner m.v. Kjærulff, Helle (2005). Sunde børn; børnehaver i bevægelse. Børn og Unge nr. 15/2005. Lokaliseret den 20. juni 2011 på: http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf /0/3F60757E0299BAB2C1256FEF00419932!Op endocument 9

begreber og praksisformer Jf. læringsmål )1 og 5) på modul 5 Refleksioner over psymotorik og pædagogik i pædagogisk arbejde i dagtilbud Orry, Mads Louis (2007). Børnefedme, det er forældrene der fylder skabene. Børn og Unge nr. 9/2007. Lokaliseret den 20. juni 2011 på: http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf /0/14E46BDBF70C6008C125728F0036804E!Op endocument Undervisnings- og arbejdsformer: Problembaseret læring Klyver, Inger (2003). Det sunde gør at man vokser (s.6-17). I: Bayer, Martin (Red.): Sundhedspædagogik, Kbh. I: Tidsskriftet Vera, 2003. (S) Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Studierelateret læsning 10

Modul: 5 Fag: Psykologi ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Den studerende skal kende Sundhedsbegreber og forskellige principielle opfattelser sygdomsmodeller af begreberne sundhed og sygdom Jf. læringsmål 5 Den studerende skal kende centrale målsætninger for sundhedsfremme og forebyggelsesprogrammer, kende eksempler på konkrete interventioner og kende kriterier for bedømmelse af deres effekt Jf. læringsmål 5 Den studerende skal kende til overvejelser omkring særlige målgrupper for sundhedspædagogiske interventioner. Jf. Modulets indledning Den studerende skal kende principielle problemområder i tværfagligt samarbejde samt have kendskab til ressourcer til frugtbargørelse af et sådant. Jf. læringsmål 1. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedspsykologisk intervention Kønsforskelle og etnicitet i sundhedsfremme arbejde Tværfaglighed og kommunikation mellem forskellige faggrupper Ehlers, L. (2008a). De nye sygdomme sygdom eller somatisering I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi (1.udgave, 2.oplag, s. 330-336). København: Munksgaard. Ehlers, L. (2008b). Køn og sygelighed. I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi (1.udgave, 2.oplag, s. 360-366). København: Munksgaard. Friis-Haché, E. (2008). Funktionsevne og funktionsbegrænsning I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi (1.udgave, 2.oplag, s. 373-378). København: Munksgaard. Jørgensen, M.M. og Pedersen, A.F.(2008). Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi (1.udgave, 2.oplag, s. 27-32). København: Munksgaard. Jørgensen, T. (2009a). Sundhedsadfærd og forebyggelsesmodeller. I: Sørensen, L.V. (Red.). Sundhedsfremme og forebyggelse (s. 40-57). København: Gads Forlag. (S) Jørgensen, T. (2009b). Kroniske sygdomme. 11

I: Sørensen, L.V. (Red.). Sundhedsfremme og forebyggelse (s. 77-83). København: Gads Forlag. (S) Kabat-Zinn, J. (1994). Meditation. I: Moyers, B. (Red.). Psyke og helbredelse (s. 129-159). København: Lindhardt & Ringhof. Lund, M. A. (1997). Konsulentarbejde & supervision i skole- social- og sundhedssektoren (2.udgave, 1.) Del: s. 17-134) København: Schönberg. (NB! Der kan være forskel i sidetallene mellem den nye og gamle udgave af bogen. Det er den første del af bogen, I skal læse) Mirdal, G. (2008). Sundhedspsykologi i tværkulturelt perspektiv. I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi (1.udgave, 2.oplag, s. 387-395). København: Munksgaard. Ornish, D. (1994). Ændring af livsvaner. I: Moyers, B. (Red.). Psyke og helbredelse (s. 99-128). København: Lindhardt & Ringhof. Petersen, V. (2007a). Samarbejde I: Hermansen, M., Løw, O. og Petersen, V. (Red.). Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2.udgave, 4.oplag, s. 68-95). København: Alinea. Petersen, V. (2007b). Procesledelse og konflikthåndtering I: Hermansen, M., Løw, O. og Petersen, V. (Red.). Kommunikation og samarbejde i 12

professionelle relationer (2.udgave, 4.oplag, s. 188-211). København: Alinea. Rolighed, A. (2009). Etik i sundhedsfremme og forebyggelse I: Sørensen, L.V. (Red.). Sundhedsfremme og forebyggelse (s. 15-20). København: Gads Forlag. (S) Saugstad, T. (2007). Sundhedspædagogiske overvejelser. I: Mach-Zagal, R. og Saugstad, T. (Red.). Sundhedspædagogik for praktikere (2.udgave, 5.oplag, s. 33-64), København: Munksgaard. (S) Spiegel, D. (1994). Terapeutiske støttegrupper. I: Moyers, B. (Red.). Psyke og helbredelse (s. 170-182). København: Lindhardt & Ringhof. Zawacki, J. (1994). Stressreduktion I: Moyers, B. (Red.). Psyke og helbredelse (s. 160-169). København: Lindhardt & Ringhof. Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde 13

Modul: 5 Fag: Samfundsfag ECTS-point: 3 Grundbog: Niklasson, Grit (red.) (2006). Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. København, Forlaget Frydenlund. Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Have et grundlæggende kendskab Introduktion til metodebegreber til overordnede sociologiske teorier og metoder for både at kunne bruge og vurdere som kvantitativ/kvalitativ metode og kausalitet som redskaber til dokumentation. forskningsbaseret viden og selv at kunne anvende teori og metode til dokumentation. Jævnfør læringsmål 3) og 5) på modul 5 Gennemgang af centrale klassiske og moderne sociologiske teoretikere for at få grundlæggende kendskab til overordnede sociologiske teorier som referenceramme for at vurdere og anvende viden baseret på forskning. Grundbog: Kap. 1: Scocozza, Lone: Sociologiens rødder. S 15-40 Guldager, Jens (2008): Kausalitet forskellige måder at forklare på. I Ejrnæs, Morten og Jens Guldager: Helhedssyn og forklaring. Akademiske Forlag s. 21 30 (K) Jacobsen, Benny et. al (1998): Hvordan udforsker sociologer samfundet. I Sociologi og modernitet, Columbus s. 24-29 (K) Have kendskab til undersøgelser af faktorer, der påvirker menneskers helbred. Have kendskab til forskellige sociologiske forklaringsmodeller på ulighed i fordeling af sundhed og sygdom i befolkningen for at kunne reflektere over egen praksis. Jævnfør læringsmål 5) på modul 5 Formidling af viden om hvordan både strukturelle og individuelle faktorer påvirker menneskers helbred herunder familie og netværk. Gennemgang af kortlægninger af befolkningens helbred set ift. socialklasse og arbejdsliv sammenholdt med teorier om livsform/livsstil og marginalisering for herigennem at få kendskab til social ulighed i fordeling af sundhed og sygdom i befolkningen og udstødningsprocesser Grundbog, flg. kapitler: Kap 3: Rasmussen, Tove: Levekår, livsformer og livsstil. s. 77-128 Kap 4: Henriksen, Lars Skov: Stigmatisering, marginalisering og afvigelse sociologisk set. s. 129-150 Kap 5: Scocozza, Lone: Samfund, Individ og sundhed. s. 151-172 Kap. 9 Raun, Karina Riiskjær: Sygdom, sundhed og netværk. s. 261-290 Kristensen, Tage Søndergaard (2004): Arbejde og helbred. I Medicinsk Sociologi. Iversen, Lars m. fl. (red.) København. 14

Have kendskab til forskellige tilgange til begreber som sygdom og sundhed for at kunne indgå i nuancerede dialoger om praksis med andre professioner. Jf. læringsmål 1), 4), 5) og 6) på modul 5 Have kendskab til rammevilkårene for social- og sundhedssystemet og for professionernes samarbejde for at kunne indgå i ligeværdige, tværfaglige samarbejdsprocesser. Præsentation af forskellige sociologiske, kulturelle og sundhedsantropologiske forklaringsmodeller om sundhed og sygdom for herigennem at få kendskab til og reflektere over forskellige perspektiver på begreberne sundhed og sygdom for at kvalificere samarbejdsprocesser. Formidling af social- og sundhedssystemets virkemåde og rammevilkårene for professionernes (sam)arbejde herunder fremkomst og funktion af velfærdsstaten og sundhedssystemet. Munksgaard Danmark. s 153-181 (K) Nielsen, Klaus (1999): Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. I Sociologisk udfordring til psykologien. Hansen, Jan Tønnes & Mads Hermansen (red) Århus, Forlaget Klim s 53 65 (K) Jensen, Mette (2005): Tidspresset i det moderne menneskes tilværelse et sociologisk perspektiv på individualiseringen og usikkerheden. I Anders Dræby Sørensen og Hans Jørgen Thomsen: Det svære liv om lidelsen i den moderne kultur, Aarhus Universitetsforlag. s 69-87 (K) Gannik, Dorthe Effersøe (2005): Social Sygdomsteori. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur. s 30-62(K) Kristensen, Tage Søndergaard (2004): Sygdom og årsager til sygdom I Iversen m. fl. (red): Medicinsk Sociologi. København. Munksgaard Danmark. s 15-42 (K) Steffen, Vibeke og Mette B. Meldgaard (2007):Veje til forståelse. I Steffens, Vibeke (red): Sundhedens veje. Grundbog i sundhedsantropologi. København. Hans Reitzels Forlag. s 81-109(K) Grundbog,følgende kapitler: Kap. 2: Juul, Søren: Velfærdsstat, velfærdssamfund og solidaritet. s 41-76. Kap 6: Oberländer, Lars: Sundhedsfremme og forebyggelse. 15

Jf. læringsmål 1), 2), 4) og 6) på modul 5 Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Klassisk og moderne professionsteori og nyere undersøgelser om tværfagligt arbejde Præsentation af et moderne kritisk perspektiv på magt i mødet med borgeren. s. 173 196 Kap. 10: Scocozza, Lone: Det danske sundhedsvæsen og medicinsk etik historisk og aktuelt. s. 291-310 Veng, Lene Ørnstrøm og Jens Peter Veng (1994): Et spejl af tiden. I Afspændingspædagogen nr. 6. juni 1994, side 8-10. (K) Moos, Leif (2004): Relationsprofessioner hvem er de? I Moos, Leif med fl. (red): Relationsprofessioner. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. s 7 16. (K) Ejrnæs, M (2004): Faglighed og tværfaglighed. København. Akademisk Forlag. s 199 220 (K) Lauvås, Kirsti og Per Lauvås (2004): Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. 2. udg. Århus. Forlaget Klim.(K) Grundbog, følgende kapitler: Kap. 2: Nogle nøglebegreber, s. 34-56 kap. 4. Professionsperspektivet, s. 86-110 Mik-Meyer, Nanna (2008): Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. I Uden for nummer nr. 16. s. 4 13 (K) 16

Modul: 5 Fag: Videnskabsteori ECTS-point: 1 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Opnå et grundlæggende kendskab Præsentation af forskningstyper, Henrichsen, Lise Alsted (2010): til forskningens typer og faser for at kunne læse, anvende og vurdere empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden. Jf. læringsmål 5 på modul 5 designs og forskningsmetoder samt deres kobling til det videnskabsteoretiske niveau Introduktion til evidensbegrebet Søgning, valg og brug af kilder. I Nielsen, Bodil, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (reds.) Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis, Forlaget UCC, s. 133-149. Forskningsprocessens faser (S) Analyse af udvalgte artikler Salling Larsen, Anne-Lise og Hans Vejleskov (2006): Forskningens typer og faser. I Videnskab og forskning, Gads Forlag, s. 34-48. (S) Reiper, Olaf og Hanne Foss Hansen (2007): Metodedebatten om evidens, AKF Forlaget. http:www.akf.dk/udgivelser/2007/ pdf/metodedebat_evidens.pdf s. 12-41 Thisted, Jens (2010): Forskning og forskningsmetoder. I Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, Munksgaard Danmark, s. 79-101 (S) Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Udvalgte artikler 17

Modul: 5 Fag: Sundhedsinformatik (IT) ECTS-point: 1 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Forstå og forklare, hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til arbejde med dokumentation og kvalitetssikring (Jf. læringsmål 3 på modul 5) Lektion 1-3 Begreberne information, informatik/sundhedsinformatik. Fagets it-anvendelse. Kendskab til anvendelsen af informationsteknologi til kommunikation og samarbejde tværprofessionelt (Jf. læringsmål 1 og 6 på modul 5) Kendskab til anvendelsen af informationsteknologi indenfor undervisning og vejledning (Jf. læringsmål 3 og 4 på modul 5) Forstå betydningen af informationsteknologi ift. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, spec. med fokus på familien og den ældre (Jf. læringsmål 6 på modul 5) Nationale it-strategier og itinstanser. Erdmann, L.W. 2011, "It som værktøj i det danske sundhedsvæsen" in Sundhedsinformatik i klinisk praksis, ed. L.W. Erdmann, Gads Forlag, Kbh., pp. 11-19. Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark 2007, "National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012", [Online], pp. 13-34. Available: http://www.sdsd.dk/~/media/file s/strategi/sdsd_strategi_2008_1 2.ashx Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark marts 2009, "Handlingsplan for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012", [Online], no. 2.0, pp. 3-6. Available: http://www.sdsd.dk/aktuelt/nyh eder/~/media/files/handlingsplan /Handlingsplan_version_2.ashx RSI 2010, Pejlemærker for sundheds-it 2010, Regionernes Sundheds-it Organisation, [Online], pp. 3-10. Available: http://www.regioner.dk/aktuelt/ Temaer/~/media/451FF22296124 C9FB78A6EFE881FCBC3.ashx Lektion 4-6 Elektronisk patientjournal (EPJ/EOJ) Herunder: - Kliniske retningslinjer - Sundhedsfagligt indhold - Formalisering af fagsprog - Faglige dokumentation - Beslutningsstøtte Gøeg, K.R., Pape-Haugaard, L.B. & Elberg, P.B. 2011, "Kliniske informationssystemer" in Sundhedsinformatik i klinisk praksis, ed. L.W. Erdmann, Gads Forlag, Køben-havn, pp. 21-38. Madsen, I. & Nielsen, P.H. 2011, "It-systemer til støtte for kvalitetsudvikling" in Sundhedsinfor- 18

Patientforløb e-kommunikation ml. systemer e-kommunikation ml. mennesker Datasikkerhed. matik i klinisk praksis, ed. L.W. Erdmann, Gads Forlag, Kbh., pp. 41-50, 62-67, 69-71. Health On the Net Foundation, About HON. Available: http://www.hon.ch/global/index. html Pedersen, I.L. 2007, "It-strategi med MedCom i central rolle" in På tærsklen til en ny tids sundheds-it. Statusrapport, MedCom 5, eds. L. Hulbæk, I. Johansen, I. Søgaard & R. Viggers, MedCom, MC-S211, [Online], pp. 4-5. Available: http://www.medcom.dk/dwn2586 Lektion 7-9 Web2.0 It-pædagogiske muligheder Formidling via web e-kommunikation med klienter Borgeren og internettet Sundhed.dk Fremtidige udviklingstendenser Anderson, P. 2007, "What is Web 2.0?: ideas, technologies and implications for education", JISC Technology and Standards Watch, pp. 4, 7-13, [Online]. Available: http://www.jisc.ac.uk/media/doc uments/techwatch/tsw0701b.pdf Sundhed.dk 2009, Strategi og handleplan 2010-2012, Sundhed.dk, [Online], pp. 5-10. Available: https://www.sundhed.dk/fil.ashx?id=10290&ext=pdf&navn=strate gi_og_handleplan2010_2012.pdf Jacobi, A. 2006, "Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor", Teknologirådets rapporter, [Online], pp. 10-34. Available from: http://www.tekno.dk/pdf/projekt er/p06_pervasive-healthcare.pdf Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling. Dialogbaseret undervisning. IT-baserede undervisnings- og arbejdsformer relateret til gruppearbejde (små gruppearbejder med præsentation ved studerende, spec. med fokus på et fagligt fokus/egne erfaringer) 19

Modul: 5 Fag: Supervisions- og erfaringsgrupper ECTS-point: Supervisions- og erfaringsgrupper har et omfang af 3 ECTS-point i alt igennem uddannelsesforløbet. Disse point hentes fra ECTS-point psykomotorisk behandling Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for overvejelser om psykomotoriske behandleres samarbejde med andre faggrupper. Jf. læringsmål 1) på modul 5 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Gruppeøvelser med lærersupervision omkring psykomotoriske behandleres samarbejde og kommunikation med andre faggrupper Gruppearbejde uden lærer om særlige emner i tilknytning til undervisningen i psykomotorisk behandling Jf. litteraturen i psykomotorisk behandling Bedømmelse Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 5 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; Psykomotorisk behandling og Undervisning af grupper. Prøven 4 timers skriftlig prøve med en tema- og metodemæssig bunden opgave. Det overordnede tema er psykomotoriske terapeuter som sundhedsprofessionelle, professionsvilkår, tværprofessionelt samarbejde og sundhedsfremme. Eksamensopgaven består af to spørgsmål, der retter sig mod analyse af cases/tekst af hhv. kvalitativt og kvantitativt materiale. I besvarelsen vægtes spørgsmålene med mindst 1/3 til hver. Hele modulets pensum kan inddrages. Opgaven har et omfang på 4-4½ side, svarende til 9.600-10.800 tegn. Bedømmelse sker efter 7-trins skalaen. 20