Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening. November 2004. Henning Hansen og Marianne Malmgren CASA

Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening November 2004 Henning Hansen og Marianne Malmgren CASA

CASA Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening November 2004 Henning Hansen og Marianne Malmgren Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Ligelønsundersøgelse for Dansk Magisterforening CASA, November 2004 ISBN 87-91558-16-6 Elektronisk udgave: ISBN 87-91558-17-4

Forord Dansk Magisterforening har anmodet CASA om at foretage en undersøgelse af ulige løn mellem kvinder og mænd. Undersøgelsen skal kunne bruges af fagforeningen til kvalificering af den fremtidige lønstatistik samt som baggrund for indsatsområder og støtte til medlemmerne i bestræbelserne på at opnå lige løn for kvinder og mænd. I denne rapport præsenterer vi resultaterne af undersøgelsen. Den består for det første af en statistisk analyse af kønsforskellene mellem kvinder og mænd samt årsagerne hertil. Datapopulationen er medlemmer af Magistrenes a-kasse (undtagen gymnasielærere). For det andet danner 14 kvalitative interview baggrund for udarbejdelse af lønog karriereprofiler for kvinder og mænd med samme anciennitet, uddannelse og ansættelsesområde samt nogle bud på kønsspecifikke forklaringer på ulige løn. Vi vil gerne takke de medlemmer af Dansk Magisterforening, som har taget sig tid til interview, og de som meldte tilbage på forespørgslen om deltagelse i interviewundersøgelsen. Også tak til Anders Holm fra Sociologisk Institut for bistand vedrørende de statistiske analyser og Sanne Ipsen fra CASA for værdifulde kommentarer til rapportudkastet. CASA November 2004

Indhold 1 Sammenfatning og konklusion...5 1.1 Sammenfatning...5 1.1.1 Statistiske analyser...5 1.2 Løn og karriereprofiler bud på kønsspecifikke forklaringer på ulige løn...9 1.3 Konklusion...12 2 Statistisk analyse...15 2.1 Indkomstbegreber...15 2.2 Samlet billede...16 2.3 Årsager til indkomstforskelle...20 2.3.1 Arbejdstid... 20 2.3.2 Alder... 23 2.3.3 Sektor... 27 2.3.4 Uddannelse... 29 2.3.5 Stilling... 32 2.3.6 Familietyper... 36 2.3.7 Ledighed... 39 2.3.8 Opsummering... 41 2.4 Regressionsmodel...43 2.4.1 Bruttoindkomsten... 46 2.4.2 Smalfortjenste... 48 2.4.3 Månedsfortjeneste... 49 2.4.4 Sammenfatning... 51 3 Kønsspecifikke forklaringer på ulige løn...53 3.1 En lønstrategi bliver til...54 3.2 Kvinders og mænds lønudvikling...55 3.3 Syn på løn...58 3.4 Sammenhæng mellem familie og arbejdsliv...59 3.5 Skalaløn...60 3.6 Individuelle lønforhandlinger...60 3.7 Rekruttering...62 3.8 Det skulle Dansk Magisterforening arbejde for...64 Bilag: Bilag 1: Tabeller...69 Bilag 2: Datamateriale...89 Bilag 3: Løn- og karriereprofiler...95

1 Sammenfatning og konklusion Der er gennemført flere statistiske analyser af lønforskelle mellem kvinder og mænd i Danmark. I disse statistiske analyser har man fundet ud af, hvilke faktorer der kan forklare nogle af lønforskellene. Det drejer sig bl.a. om uddannelse, sektorer, branche, funktioner og beskæftigelsesomfang. Ved hjælp af multivariate teknikker har man fundet ud af, hvor meget de enkelte faktorer bidrager til forklaringen af lønforskelle. Tilbage er der en rest, som ikke kan forklares med de benyttede faktorer det drejer sig om mindst en tredjedel, som ikke kan forklares. 1 En anden type forklaring kan være, at mænd profiterer mere end kvinder af Ny løn. En undersøgelse af magistrenes løn og tillæg på det amtskommunale område inden for teknik og miljø konkluderer, at kvinderne generelt får mindre i løn end mænd uanset deres familieforhold. Kvinderne falder tilbage i løntillægsudviklingen uanset, om de har holdt barselsorlov eller ej og uanset, om de har børn at passe eller ej. 2 Formålet med denne undersøgelse er at komme med nogle bud på forklaringer på ulige løn for kvinder og mænd med lige arbejdsforhold og -vilkår blandt medlemmer af Magistrenes A-kasse (undtagen gymnasielærere). Metoderne i undersøgelsen er for det første baseret på et kvantitativt datamateriale, som er brugt til en række statistiske analyser. For det andet et kvalitativt datamateriale, som består af interview med 14 medlemmer af Dansk Magisterforening. I bilag 2 er metoder og datamaterialer nærmere omtalt. 1.1 Sammenfatning 1.1.1 Statistiske analyser De statistiske analyser er gennemført på et datamateriale fra IDA og lønstatistikken i Danmarks Statistik for 1997 og 2001. Der er benyttet tre forskellige indkomstbegreber: Bruttoindkomst pr. år. Omfatter alle indkomster og overførsler. Smalfortjeneste pr. år. Omfatter erhvervsindkomst, som udbetales løbende, og som ikke har karakter af betalinger for sygefravær eller genetillæg (dvs. over- og merarbejde samt arbejds- og arbejdstidsbestemte ydelser, fx natpenge og søn- og helligdagsgodtgørelse) og personalegoder. Pensionsbidrag indgår heller ikke i smalfortjenesten. 1 Ruth Emerek: The Gender Pay Gap National report 2002, Denmark. Aalborg Universitet. 2 UNIC, Simon Reusch, april 2000: Undersøgelse af løn- og arbejdsforhold for Dansk Magisterforenings medlemmer i amtskommunernes miljø- og teknikområder. 5

Månedsfortjeneste. Er beregnet på basis af smalfortjenesten tillagt pension, personalegoder og den særlige feriegodtgørelse. Vores statistiske analyse har vist, at der er systematiske forskelle i indkomster mellem mænd og kvinder. Når det drejer sig om bruttoindkomst, udgjorde mændenes bruttoindkomst 126% af kvindernes i 2001. Mændenes smalfortjeneste udgjorde 136% af kvindernes, og når det gælder månedsfortjenesten, udgjorde mændenes månedsfortjeneste 117 % af kvindernes i 2001. Afhængig af hvilket indkomst-/lønbegreb man benytter, udgør mændenes gennemsnitlige indkomster altså 117-136% af kvindernes. I perioden 1997-2001 er mændenes indkomster steget mere end kvindernes, og det har resulteret i større forskelle i mænds og kvinders gennemsnitsindkomster uanset hvilket indkomstbegreb man benytter. Der kan være mange årsager til, at der er forskelle i mænds og kvinders indkomster, eksempelvis at mændene har længere arbejdstid end kvinderne, eller at kvinderne er mere arbejdsløse end mændene. I vore analyser har vi undersøgt en række faktorer, som kan tænkes at være årsag til forskellene, nærmere. Vi har bl.a. undersøgt mænds og kvinders fordeling på de enkelte faktorer, indkomsternes gennemsnitsstørrelse samt ikke mindst forskellene mellem mænd og kvinder og udviklingen i disse forskelle i perioden 1997-2001. Arbejdstimer pr. år Vi har konstateret, at mænd i gennemsnit har 17% flere arbejdstimer på et år end kvinder. Det kan være en væsentlig forklaring på de overordnede indkomstforskelle mellem mænd og kvinder. Det viser sig imidlertid, at der er indkomstforskelle, selv om vi korrigerer for antal arbejdstimer, men forskellene er betydeligt mindre end det samlede billede i hvert fald når vi betragter bruttoindkomst og smalfortjeneste. Derimod er der ikke sket noget nævneværdigt i forhold til månedsfortjenesten. Endelig kan vi konstatere, at indkomstforskellene mellem mænd og kvinder generelt er blevet større i perioden 1997-2001, når vi korrigerer for antal arbejdstimer. Alder Vi har benyttet alderen som indikator for ancienniteten, fordi vi ikke har tilfredsstillende oplysninger for perioden før 1980. Vi har konstateret, at alderen spiller en vis rolle for løn og indkomster. Samtidig kan vi konstatere, at aldersfordelingen blandt mænd og kvinder på magisterområdet er forskellig. Det betyder, at nogle af de kønsforskelle i løn og indkomst, vi i begyndelsen kunne konstatere, skyldes aldersforskelle mellem mænd og kvinder. I perioden 1997-2001 er indkomstforskellene mellem mænd og kvinder generelt blevet større, især når vi betragter smalfortjenesten og bruttoindkomsten, især blandt de over 50 årige. 6

Sektor Vore analyser af ansættelsessektor viser, at der er stor forskel på, hvor mænd og kvinder er ansat. Der er relativt flest mænd i den private sektor og i staten, mens der er relativt flest kvinder i amter og kommuner. Indkomsterne er samtidig klart størst i den private sektor, mens der er mindre forskelle mellem stat, amter og kommuner. Samtidig er forskellene mellem mænd og kvinder størst i den private sektor. Vi har endvidere konstateret, at indkomstforskellene mellem mænd og kvinder gennemgående er blevet større i perioden 1997-2001 i alle sektorer. Uddannelse Uddannelse spiller tilsyneladende en vis rolle omkring indkomst og fortjeneste. For det første gælder det, at jo længere uddannelse, des større indkomst. For det andet betyder en naturvidenskabelig uddannelse højere indkomst end humanistiske uddannelser. Gruppen med forskeruddannelse adskiller sig lidt fra de øvrige. Dels fordi lønforskellene mellem mænd og kvinder er mindre, og dels fordi disse forskelle mellem mænd og kvinder er blevet lidt mindre i perioden 1997-2001, når vi ser på månedsfortjeneste og smalfortjeneste. Stilling Vi har konstateret, at mænd og kvinder ikke har det samme stillingsmønster. Mændene er i højere grad ledere, naturvidenskabelige fagpersoner og universitetslærere, mens kvinderne er overrepræsenteret i de øvrige stillingsgrupper. De højeste indkomster finder vi også i de kategorier, hvor der er relativt flest mænd, ligesom vi også finder nogle af de største indkomstforskelle mellem mænd og kvinder i disse grupper. Forskellene mellem mænd og kvinder er i øvrigt mindst blandt lærergrupperne og størst i ledergruppen. Endelig har vi konstateret, at der er sket en generel forstørrelse af forskellene i indkomst i perioden 1997-2001, med undtagelse af universitetslærere. Familietyper Når vi sætter fokus på kønsforskelle i indkomst, er det relevant at inddrage familieforhold i analyserne. Ikke fordi man bliver aflønnet efter ens familieforhold, men fordi familieforholdene kan have betydning for arbejdsudbudet og karrieren. Mænd og kvinder er ikke helt lige fordelt på familietyper. Der er relativt flere mænd, der lever i parforhold, mens der er relativt flere kvinder, der er enlige. Vi har også konstateret, at personer i parfamilier har højere indkomster end enlige. Endelig har vi set, at forskellene mellem mænd og kvinder er mindst blandt de enlige uden børn, mens forskellene bliver større jo flere børn, der er i familierne. I perioden 1997-2001 er indkomstforskellene mellem mænd og kvinder blevet større blandt personer i alle familietyper. Det eneste tilfælde, hvor forskellene er blevet lidt mindre er månedsfortjenesten blandt par med 3 børn. 7

Ledighed Ledigheden er noget større blandt kvinder end blandt mænd på magisterområdet. Desuden har vi set, at der er en forventelig sammenhæng mellem ledighedens omfang og indkomst jo større ledighed, des lavere indkomst. Det betyder, at ledighed er en af forklaringerne på indkomstforskellene mellem mænd og kvinder. Samlet Efter at have gennemgået en række relevante forklaringer på, at der er kønsforskelle i løn og indkomster på magisterområdet, er billedet meget komplekst. Alle de faktorer, vi har set nærmere på, viser nogle mere eller mindre markante indkomstforskelle mellem mænd og kvinder. Dels er der en række forskelle på mænds og kvinders uddannelse, arbejdsindsats, ledighed og familieforhold, dels er der nogle store løn- og indkomstforskelle mellem forskellige stillinger og sektorer. Desuden er der ofte store forskelle på mænds og kvinders indkomster inden for de forskellige kategorier. Det betyder, at de forskelle, vi ser blandt mænd i forskellige sektorer, stillingsgrupper og uddannelser, ikke altid kan genfindes blandt kvinderne, eller ikke i samme omfang. De statistiske beskrivelser har ikke kunnet pege klart på, hvilke faktorer der spiller størst rolle i forklaringen af kønsforskellene. Derfor har vi desuden gennemført nogle regressionsanalyser, som gør det muligt at sige noget om dette. Analyserne er imidlertid kun gennemført for personer under 45 år, fordi en vigtig anciennitetsvariabel kun findes for de seneste ca. 20 år. Der må tages visse forbehold over for analyserne, idet resultaterne ikke nødvendigvis kan generaliseres til alle. Regressionsmodellen er opstillet på baggrund af forudgående statistiske analyser af forskellige forhold, som kan have betydning for kønsforskellene: Alder, familietype og antal børn, uddannelse, ansættelsessektor, antal arbejdstimer og stilling. Da der er forskellig løndannelse i den private sektor og den offentlige sektor, har vi gennemført regressionsanalyserne særskilt for hver sektor. Vi har benyttet samme regressionsmodel i alle analyserne. Den vigtigste faktor i alle analyserne er spørgsmålet om lederstilling. Hvis man har en lederstilling, er indkomsten betydeligt højere end hos ikke-ledere. Det betyder også højere indtjening, hvis man har høj anciennitet, og hvis man har mange arbejdstimer. Til gengæld betyder alder ikke noget i sig selv. Familieforhold spiller ikke den store rolle bortset fra, at der er flere tilfælde af, at personer med børn tjener mere, mens mindre børn til gengæld trækker ned i indkomst. Derimod er der ingen forskel på enlige og folk, der lever i parfamilier. En humanistisk uddannelse betyder en markant mindre indtjening end en 8

referencegruppe af personer med andre uddannelser. En ansættelse i et amt og en kommune betyder lavere indkomst end ansættelse i staten. Det centrale spørgsmål i vore analyser har imidlertid været, om køn er en faktor, som bidrager til indkomstforskellene. Vi konstaterede i udgangspunktet, at kvinder havde en bruttoindkomst pr. år, der var næsten 85.000 kr. lavere end mænds, en smalfortjeneste, der var ca. 70.000 kr. lavere end mænds, og en månedsfortjeneste, der var ca. 5.500 kr. lavere end mænds. Regressionsanalyserne viser imidlertid, at en stor del af disse forskelle kan forklares ved de andre faktorer i regressionsmodellen. Men tilbage bliver der en rest, som ikke kan forklares. Det eneste område, hvor vi ikke har fundet en signifikant forskel mellem mænd og kvinder er månedsfortjenesten blandt de offentligt ansatte. For at få en pejling på, hvad disse forskelle mellem mænd og kvinder kan skyldes, har vi inddraget interaktionen mellem køn og anciennitet, som udtryk for en forskel i karriereudvikling, og interaktionen mellem køn og små børn, som udtryk for en særlig familiær situation. Hvis vi inddrager disse samspil, kan vi i nogle tilfælde forklare en del af indtjeningsforskellen. For at få nogle bud på forklaringerne på de ikke-forklarede indtjeningsforskelle mellem mænd og kvinder, er der gennemført 14 interview med magistre både mænd og kvinder. 1.2 Løn og karriereprofiler bud på kønsspecifikke forklaringer på ulige løn 14 kvalitative interview (syv med kvinder og syv med mænd) har dannet baggrund for den kvalitative del af undersøgelsen. Interviewpersonerne er udvalgt, så vi har en beskrivelse af lønudviklingen fra henholdsvis en kvinde og en mand, som i dag er ansat inden for samme sektor: seminarierne, den private sektor (her er der to par), den kommunale sektor, universiteter, forskningsinstitutioner og staten. Desuden har de tilnærmelsesvis samme uddannelsesmæssige baggrund, og de har været på arbejdsmarkedet som akademikere i cirka 15 år. Mange ligheder i kvinders og mænds syn på løn Der er mange ligheder i kvinders og mænds syn på løn. Ligheder som fx handler om lønnens sekundære betydning i begyndelsen af karrieren i forhold til at få et arbejde og få fodfæste på arbejdsmarkedet samt, at lønnen skal svare til den løn, kolleger med samme arbejdsfunktioner får. Rekruttering Blandt interviewpersonerne er der bred enighed om, at ulige løn i stor udstrækning handler om, hvem der bliver ansat på de forskellige stillingsniveauer. Sær- 9

ligt de ansatte på universiteterne og på forskningsinstitutionerne fremhæver, at spørgsmålet om ligeløn primært handler om rekruttering af kvinder og mænd til de forskellige stillinger. Den mand og den kvinde, som er ansat på forskningsinstitutioner, har fx indtil for nylig haft en parallel lønudvikling gennem hele deres karriere, men i dag er han leder og har dermed en højere løn. Lineær og brudt lønudvikling Når vi sammenligner lønudviklingen for de to magistre, der begge har børn, og som er ansat i den private sektor, har de meget forskellige lønudviklinger. For ham er der tale om en lineær opadstigende kurve, mens hendes svinger op og ned, fordi hun har været på sygedagpenge i forbindelse med en barselsperiode, og fordi hun valgte deltidsansættelse 30 timer om ugen, både mens hendes børn var helt små og senere, hvor hun tog en efteruddannelse. Desuden avancerer manden fire år tidligere end kvinden. Hvad angår de to, som er ansat på det offentlige område, bliver hun ansat på HK-overenskomst og senere, da hun ønsker at skifte arbejdsplads, får hun udsigt til at starte forfra på anciennitetsskalaen. Desuden får hun først en klar lønstrategi efter mange år på arbejdsmarkedet, hvorimod manden har en lønstrategi og træder ind i en lederfunktion og stiller lønkrav efter seks år på arbejdsmarkedet. Hun har ved sin seneste ansættelse holdt sit lønniveau, men er ikke steget. Mandens lønudvikling har været lineær med stigninger cirka hvert tredje år, bl.a. på grund af skift i arbejdsfunktioner. De to administrative ansattes lønudvikling er også væsentligt forskellige. Mandens udvikling er præget af kontinuitet og fremdrift. Kvinden har oplevet kønsdiskrimination, da hun ved en ansættelsessamtale til en ph.d. fik at vide, at hun ikke skulle blive gravid i den treårige periode under ansættelsen. Desuden er hun ved arbejdsskift gået over til Ny løn på et meget ufordelagtigt tidspunkt, hvilket har betydet stor lønreducering set i forhold til, hvad hun ellers ville have fået, og også i forhold til, hvad hendes nuværende kolleger får. Forskellige efteruddannelsesforhold De to interviewede seminarielektorers lønudvikling har tilnærmelsesvis været ens, og de får i dag den samme løn. Men der er forskel på, hvordan deres videreuddannelse foregår. Han tager videreuddannelse sideløbende med sin fuldtidsundervisningsstilling og har i perioder gode betingelser for dette. Hun har to deltidsstillinger, som tidsmæssigt begge er meget krævende. Lønstrategi De individuelle kronologiske lønudviklinger viser, at løn hverken for kvinder eller for mænd er det væsentligste emne i begyndelsen af deres karriere. Der handler det først og fremmest om at få et arbejde. Senere i karrieren handler det i høj grad om at få et indholdsrigt og udviklende arbejde samt gode arbejdsbetingelser og kolleger; Men på et tidspunkt, når erfaringer og kvalifikationer er styrket, bliver løn også et emne, som både kvinder og mænd fokuserer på. 10

Interviewene viser en tendens til, at dette skift i orientering i forhold til løn og vægtning af løn indtræffer tidligere i karrieren for mænd end for kvinder. Sammenhæng mellem børnefamilie og arbejde Mændene i interviewundersøgelsen reflekterer og praktiserer generelt set sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv (karriere og løn) i et kortere tidsperspektiv end de kvinder, som vi interviewede. C C C C En kvinde vælger på grund af diskrimination en forskeruddannelse fra. En anden kvinde venter med at søge lederstilling, indtil børnene er teenagere, samt har kompenseret lønmæssigt, mens hun har efteruddannet sig, for at det ikke skal gå ud over familien og børnene. En mand søger lederstilling, mens hans børn er små. En mand holder korte perioder med børnepasningsorlov, men vælger imidlertid et arbejde uden øvre arbejdstid fra på grund af familiehensyn. Skalaløn Blandt interviewpersonerne er der bred enighed om, at anciennitetsbestemt løn er retfærdig, og at det er centralt at blive indplaceret rigtigt. En kvindes erfaring viser imidlertid, at hun havde problemer med at blive indplaceret på det rigtige løntrin på grund af sin ansættelse på en HK-overenskomst. Individuelle lønforhandlinger Det er vanskeligere at forhandle gode tillæg til kvinder end til mænd, er en af erfaringerne med Ny løn. Desuden omtaler kvinder og mænd de individuelle forhandlinger forskelligt. Fx synes en kvinde, at det er vanskeligt at kræve en højere løn end kollegerne, mens en mand ser dette som en fordel, fordi han så kan være med til at trække kollegernes løn op. Det skulle Dansk Magisterforening arbejde for Synliggørelse og offentlighed om løn fremhæver interviewpersonerne som et af de temaer, som Dansk Magisterforening skulle arbejde for, fordi der er grundlag for at skabe bevidsthed om ulighed og gøre noget ved den. Desuden bliver det nævnt at styrke medlemmerne i forhold til forhandlinger om løn samt formidle viden om, hvordan den nuværende løn er opnået. Det bliver også nævnt, at foreningen skulle arbejde for: C C C C at barselsorloven bliver bedre fordelt på begge køn at der var muligheder for at avancere, selv om man i en periode arbejder på deltid at udarbejde flere analyser, som denne undersøgelse om ulige løn at sætte fokus på den manglende pension ved barselsperioder og gøre op med, at en høj løn er lig med at være leder 11

1.3 Konklusion Hovedformålet med denne statistiske og kvalitative undersøgelse er at komme med nogle bud på forklaringer på ulige løn for kvinder og mænd med lige arbejdsforhold og -vilkår blandt medlemmer af Magistrenes A-kasse (undtagen gymnasielærere). For det første kan vi sige, at vores undersøgelse har vist, at der eksisterer ulige løn mellem mænd og kvinder på magisterområdet, og at der er sket en forøgelse af løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder i perioden 1997-2001. Det kan være en konsekvens af, at der er flere på Ny løn, og at der er kommet flere tillæg til lønnen end tidligere. Der er flere interviewpersoner (både mænd og kvinder), som giver udtryk for, at kvinder ikke er så gode til at forhandle løn for sig selv. De er mere beskedne end mænd og er ikke så gode til at sælge sig selv. Desuden er det vanskeligere at forhandle gode tillæg til kvinder end til mænd. Hvis det er tilfældet, at kvinder og mænd har forskellige holdninger og praksis til løn og lønforhandlinger, så er de nye lønsystemer ikke til fordel for kvinderne. Dette peger i retning af at arbejde på at ruste medlemmer og tillidsrepræsentanter til lønforhandlingerne samt arbejde for overenskomster med et fast skalalønsystem frem for individuelle lønforhandlinger. Vores undersøgelse viser, at kvinder og mænd er i forskellige situationer, fx med hensyn til uddannelse og ansættelsessektor, og at det indvirker på lønforskellen mellem kønnene. Kvinder har oftere end mænd en humanistisk uddannelse, hvor lønnen/indkomsten er relativ lav. Og kvinder er oftere end mænd ansat i det offentlige, hvor lønnen/indkomsten gennemgående er lavere end i den private sektor. Disse forhold knytter an til problemstillingerne vedrørende det kønsopdelte arbejdsmarked og lønniveauet i de sektorer, hvor der er flere kvinder end mænd. Vi har imidlertid også fundet enkelte eksempler på, at lønforskellene blandt kvinderne er betydeligt mindre end blandt mænd, og at kvinder eksempelvis har næsten samme gennemsnitsløn i alle ansættelsessektorer. Det betyder, at man ikke bare kan udligne forskellene mellem mænd og kvinder ved at placere kvinderne på samme måde som mændene på arbejdsmarkedet. Ulige løn er altså ikke alene et strukturelt problem. En regressionsanalyse af personer under 45 år viser desuden, at der er indtjeningsforskelle mellem mænd og kvinder, som ikke lader sig forklare med arbejdsmæssige og familiemæssige forhold. Det er især tilfældet blandt ansatte i den private sektor. Stillingsmæssigt er kvinder og mænd forskelligt placeret. Flere mænd end kvinder er ledere, og eftersom ledere har en højere løn end ikke ledere, er det med til at forklare en del af lønforskellen mellem kvinder og mænd. Desuden viser karriereprofilerne, at mændene bliver ansat tidligere i ledelse i deres kar- 12

riereforløb end kvinderne. For en af kvinderne har forklaringen været sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv. Andre af kvinderne og mændene forklarer fravalg af ledelse med, at de ikke ønsker den position i forhold til deres kolleger. Der kunne arbejdes for, at meget i løn ikke nødvendigvis er knyttet til lederfunktionen. Vi har på baggrund af lønprofilerne peget på en tendens til, at mændenes lønudvikling er mere kontinuerlig og liniær, mens kvindernes er mere brudt og vandret. Der er i vores undersøgelse eksempler på, at kvinder oplever lønnedgang i forbindelse med barsel samt at kvinder diskrimineres i forhold til graviditet og barsel. Der er også eksempler på, at kvinderne kompenserer med løn eller arbejdstimer ved efteruddannelse. Kvinderne praktiserer sammenhæng mellem børn og arbejde i forhold til arbejdstid og arbejdsfunktion i et langt perspektiv. Mændene reflekterer ikke umiddelbart over dette, og i praksis har det ikke den tidsmæssige langstrakte betydning for deres karriere og arbejdsliv. Alle disse faktorer medfører, at kvinderne så at sige zigzagger i deres lønudvikling. En væsentlig konklusion på undersøgelsen er, at mændene er kortere tid end kvinderne om at få en liniær og stigende lønudvikling. De kvalitative interview peger på en tendens til, at kvinderne er længere tid på arbejdsmarkedet end mænd, før løn kommer i fokus og bliver en strategi, som rangerer højt på prioriteringslisten ved jobskifte. Vores undersøgelse har vist, at ulige løn viser et ret komplekst billede af årsagsforklaringer. Det skyldes både strukturelle forhold (fx det kønsopdelte arbejdsmarked samt historiske og kulturelle normer om mænd og kvinder) og individuelle betingelser og valg. Grundlaget for denne undersøgelse har været de enkelte medlemmers løn og individuelle beskrivelser af lønudviklingen. Vi mangler imidlertid at høre den anden part i lønforhandlingerne. Et spændende perspektiv kunne derfor være en undersøgelse med udgangspunkt i arbejdsgivernes synsvinkel og med fokus på deres holdninger, motiver og valg i forbindelse med lønfastsættelse. 13

14

2 Statistisk analyse En konklusion på de statistiske analyser er, at selv om der er forskelle i indkomster mellem mænd og kvinder, så skyldes disse indkomstforskelle ikke en ren kønsforskel. Det skyldes derimod, at mænd og kvinder ikke har samme job og uddannelser. Mænd er oftere ledere, har naturvidenskablige uddannelser og er ansat i den private sektor, hvor lønningerne er høje. Det skyldes også, at kvinder prioriterer hensyn til deres børn og familie højere end mænd. Endelig skyldes det, at kvinders karriere er bagud i forhold til mænd, enten fordi de kommer senere i gang med deres karriere, og/eller fordi deres karriere ikke forløber så hurtigt. I dette kapitel vil vi foretage en statistisk analyse af løn- og indkomstoplysninger for personer, som er medlem af Magistrenes A-kasse (undtagen gymnasielærere). Hensigten er at undersøge, i hvilket omfang der er kønsforskelle i lønninger og indkomster, og om disse kønsforskelle er blevet større eller mindre i løbet af de sidste år, dvs. i perioden 1997-2001. Den statistiske del af undersøgelsen er baseret på datasæt i Danmarks Statistik, som dels indeholder data fra IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning), dels data fra lønstatistikken. Datasættene vedrører 1997 og 2001. Datagrundlaget er nærmere omtalt i bilag 2. 2.1 Indkomstbegreber Løn og indkomst er ikke entydige begreber, og der findes en række forskellige løn- og indkomstbegreber. Der skal ikke her redegøres for alle de begreber, der findes. I stedet koncentrerer vi os om de tre begreber, som vi har udvalgt til denne analyse. Bruttoindkomst pr. år. Bruttoindkomsten er summen af alle skattepligtige indkomster. Det er det bredeste indkomstbegreb i den danske indkomststatistik. Det omfatter både erhvervsindkomster og overførselsindkomster, fx dagpenge og kontanthjælp. Oplysningerne kommer fra skattesystemet. Smalfortjeneste pr. år. Smalfortjenesten er den del af fortjenesten, som udbeales løbende, og som ikke har karakter af betalinger for sygefravær eller genetillæg (dvs. over- og merarbejde samt arbejds- og arbejdstidsbestemte ydelser, fx natpenge og søn- og helligdagsgodtgørelse) og personalegoder. Pensionsbidrag indgår heller ikke i smalfortjenesten. Oplysningerne kommer fra lønstatistikken, som modtager oplysningerne fra arbejdsgiverne. Månedsfortjeneste. Månedsfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten tillagt pension, personalegoder og den særlige feriegodtgørelse. Beløbene er omregnet til månedsbasis. Oplysningerne kommer fra lønstatistikken, som modtager oplysninger fra arbejdsgiverne. 15

Bruttoindkomsten omfatter i princippet al indkomst, bortset fra sorte indkomster eller skattefrie ydelser som fx børnefamilieydelse. Både indkomster fra hovedjob og evt. bijob samt dagpenge i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed. Smalfortjenesten og månedsfortjenesten stammer begge fra lønstatistikken og omfatter kun erhvervsindkomster. Smalfortjenesten er smal på den måde, at den ikke omfatter genetillæg, pensionsbidrag, særlig feriegodtgørelse og sygefraværsdagpenge. Det gør månedsfortjenesten derimod, og man kan sige, at månedsfortjenesten er det samme som smalfortjenesten tillagt en række tillæg, bidrag og personalegoder. Mens smalfortjenesten er opgjort på årsbasis, er månedsfortjenesten, som navnet fortæller, opgjort på månedsbasis. I de følgende analyser har vi inddraget alle tre indkomstbegreber, idet det giver et mere fyldestgørende billede af løn- og indkomstforholdene. Hvis vi kun benyttede smalfortjenesten, ville vi kun få et billede af genetillæg og pensionsbidrag, som månedsfortjenesten viser, og hvis ikke vi benyttede bruttoindkomsten, ville vi ikke få inddraget dagpenge og andre offentlige overførsler. I bilag 1 vises en række bilagstabeller med gennemsnitsbeløb for forskellige grupper og indkomster. 2.2 Samlet billede I dette afsnit vil vi give et samlet billede over de tre indkomstbegreber. Desuden ser vi på kønsforskellene og udviklingen i kønsforskellene i perioden 1997-2001. Gennemsnitsindkomster blandt mænd og kvinder på magisterområdet. 1997 og 2001 Mænd Kvinder Alle Mænd i % af kvinder 2001: Bruttoindkomst pr. år... 407.505 kr. 322.765 kr. 368.995 kr. 126,3% Smalfortjeneste pr. år... 272.775 kr. 201.125 kr. 240.215 kr. 135,7% Månedsfortjeneste... 37.475 kr. 32.000 kr. 34.985 kr. 117,1% 1997: Bruttoindkomst pr. år... 365.885 kr. 305.755 kr. 341.250 kr. 119,7% Smalfortjeneste pr. år... 246.280 kr. 195.210 kr. 225.360 kr. 126,2% Månedsfortjeneste... 31.750 kr. 27.865 kr. 30.160 kr. 113,9% Vi kan konstatere en forskel på mænds og kvinders indkomster. Når det drejer sig om bruttoindkomst, udgjorde mændenes bruttoindkomst 126% af kvindernes i 2001. Mændenes smalfortjeneste udgjorde 136% af kvindernes, og når 16

det gælder månedsfortjenesten, udgjorde mændenes månedsfortjeneste 117 % af kvindernes i 2001. 20 Figur 1: Procentvis stigning i mænds og kvinders indkomster, 1997-2001 Mænd Kvinder 15 10 5 0 Bruttoindkomst Smalfortjeneste Månedsfortjeneste Perioden 1997-2001 er bl.a. kendetegnet ved, at systemet med Ny løn inden for det offentlige lige var startet. Spørgsmålet er, om det har påvirket lønforskellene mellem mænd og kvinder. Der har været en stigning i den gennemsnitlige bruttoindkomst på 8,1% i perioden 1997-2001, 6,6% i den gennemsnitlige smalfortjeneste og 16,0% i månedsfortjenesten. I figur 1 kan vi samtidig konstatere, at mændene har haft større stigninger i gennemsnitsindkomster end kvinderne, og det er tilfældet med alle tre indkomsttyper. Forskellen mellem mænds og kvinders stigning er mindst for månedsfortjenesten. En anden måde at illustrere indkomstforskellene mellem kønnene er at opgøre mændenes gennemsnitsindkomst i procent af kvindernes. I den følgende figur 2 vises forskellene i 1997 og 2001. 17