Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.

Relaterede dokumenter
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Skolens handleplan for sprog og læsning

Status for sprog og læsning i indskolingen

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Læsepolitik og handleplan

Sortedamskolens ressourcecenter

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Gadstrup Skoles læsehandleplan

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Handleplan for læsning

Læsevejlederens funktioner

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Læse-skrivehandleplan

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Læsevejlederen som ressourceperson

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Strategi for Sprog og Læsning

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Sprog- og læsehandlingsplan for Kragelundskolen Mål. Status og indsatsområder

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Støtteundervisning på Den lille Skole

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Lolland Kommunes læsestrategi

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Handleplan for læsning Holmebækskolen

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Læsepolitik for Christianshavns skole

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Handleplan for læsning

Læsepolitik Skolen på Duevej

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Handleplan for læsning

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Indsatsområder skoleåret

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Årets Læseinitiativpris. Indstillede projekter 2012

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Sprog- og læsepolitik

Handleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Transkript:

Læsehandlingsplan Vigerslev Allés Skole 2009 Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Den Store Danske Encyklopædi 1998

Indhold Handleplan for læsning Vigerslev Allés Skole 2009...3 Læsevejlederens rolle...4 Opgaver...4 Målet over en treårig periode er:...4 Indsats 2009/10:...5 Faglærerens rolle...6...6 Indsats 2009/10...6 Dansklærerens rolle...7...7 Indsats 2009/10...7 Skriftsproglige miljøer i lokalerne...7 Evaluering og dokumentation...7 Forældrenes rolle...8...8 Skolens sprogcenter...9 Mål for arbejdet i 0 klasse er:...9 Mål for arbejdet i 1. 5. klasse:...9 Mål for arbejdet i 6. 9. klasse:...10 Forældresamarbejde....10 Specialcenter...11 Forebyggende indsats...11 Samarbejdspartnere:...11...12 Mål for Specialcenteret 09/10:...12 Pædagogisk center...13...13 Materialer på pædagogisk center/skolebiblioteket:...13 Lyst til at læse...14 Læsearrangementer...14 Præsentation af elevarbejder...15 Samarbejde med forældrene...15 2

Handleplan for læsning Vigerslev Allés Skole 2009 I forlængelse af forliget Faglighed for Alle vedtog Børne- og Ungdomsudvalget i januar 2008 en læsepolitik for Københavns Kommune. Læsepolitikken forsøger at skabe en sammenhæng i læseindsatsen og sikre en koordineret indsats. I læsepolitikken opsættes mål for 0-6årige i dagtilbud og for de 6-18årige i skole og fritidsinstitutioner. Målet for indsatsen i skolen er, at undervisningstilbud på alle niveauer skal skabe grundlag for at eleverne udvikler lyst til at læse og skrive gode læsevaner hensigtsmæssige læsestrategier kendskab til forskellige læsemåder funktionelle læse- og skrivefærdigheder I læsepolitikken anbefales, at der i skolens handlingsplan for læseindsatsen er beskrevet mål og indsats for læsning på skolens forskellige trin, mål der relaterer sig til både læsepolitikkens mål og de obligatoriske trin- og slutmål for dansk samt trin- og slutmål for dansk som andet sprog. Grundlæggende gælder for læseindsatsen i skolen, at alle lærere er ansvarlige for elevernes læsning. Dansklæreren er ansvarlig for at lære eleverne at læse og faglærerne er medansvarlige for at eleverne oparbejder gode læsevaner og bliver i stand til at anvende læseforståelsesstrategier, der passer til de forskellige faglige tekster. I nedenstående handleplan for læsning på Vigerslev Allés Skole beskrives følgende områder: Læsevejlederens rolle Faglærerens rolle Forældrenes rolle Skolens sprogcenter Skolens specialcenter Pædagogisk center og skolebibliotekarens rolle 3

Læsevejlederens rolle Opgaver At vejlede/sparre kollegaer omkring læse/skrive undervisningen i forhold til normalundervisningen At være skoleledernes sparringspartner når det handler om læsning og skrivning herunder opdatering af læsehandlingsplanen At sørge for at de af kommunen fastlagte læsetests bliver afholdt At holde møde med klassens lærere omkring læseresultatet At indgår i vejledningsforløb omkring læsning på forskellige klassetrin, både på eget initiativ og på opfordring fra ledelse eller kollegaer At planlægge og sætte konkrete læseforløb i gang i samarbejde med klassens lærere At orientere kollegaer om nye materialer, undersøgelser og læseforskning At afholde inspirationsmøder om læsning i samarbejde med skolebibliotekaren for forældre Målet over en treårig periode er: At læsevejleder og skoleleder mødes fast 4 gange årligt for at diskutere skolens læseindsats At der afholdes læsekonferencer hvert år på alle klassetrin, hvor læsevejleder, skoleleder, dansklærer, faglærere og evt. funktionslærer fra specialcenteret eller sprogcenterlærer deltager. Hvor der tages gruppeprøve afholdes mødet efter denne, hvor der ikke er gruppeprøve fastlægges mødedatoen af læsevejlederen. Fokus er herudover den nære fremtidige læseundervisning. At der afholdes læseinspirationsaftner i samarbejde med bibliotekaren 3 gange i skoleforløbet At læsevejlederen er med til opstart i klasserne for at sætte forløb i gang i samarbejde med den faste lærer At tilbyde årsforløb for de forskellige klassetrin med fokus på læsning, hvor læsevejlederne fastsætter mål og evaluerer i samarbejde med klassens lærere og skolens evalueringsvejleder At læsevejlederen næste skoleår iværksætter, organiserer og afholder møder med hvert enkelt klassetrin med henblik på at udarbejde tydelige mål med eksempler på metoder for hvert enkelt klassetrin. At læsevejlederen får resten af læsevejlederuddannelsen 4

Indsats 2009/10: Læsevejleder og skoleleder mødes fire gange årligt for at drøfte skolens læseindsats Der afholdes læsekonferencer på de klassetrin, hvor der er obligatoriske læseprøver. Deltagere i konferencen er læsevejleder, skoleleder, dansklærere, faglærere og evt. funktionslærer fra specialcenter og/eller sprogcenter. Der afholdes læseinspirationsaftener i samarbejde med skolebibliotekaren. Læsevejlederen er med til opstart i enkelte klasser for at sætte forløb i gang i samarbejde med den faste lærer. Læsevejlederen iværksætter, organiserer og afholder møder med hvert klassetrin med henblik på at udarbejde tydelige mål med eksempler på metoder for hvert enkelt klassetrin. Der indføres en daglig læsestund i 2 perioder a 10 uger 5

Faglærerens rolle Faglæreren er ansvarlig for at eleverne støttes i at kunne læse fagets tekster. Hvor dansklæreren sørger for at eleverne kan afkode en tekst skal faglæreren arbejde med strategier, der støtter eleverne i at blive funktionelle læsere af fagets tekster. Dansklæreren har sine egne fagtekster, bl.a. skønlitteraturen. At faglærerne introduceres til At læse for at lære af Gerd Fredheim og forelægges andre bøger om faglig læsning At faglærerne i samarbejde med læsevejlederen og dansklærerne udarbejder en Faglig læseplan, der dækker alle skolens klassetrin, som viser, hvordan man arbejder med faglig læsning, hvornår man introducerer hvilken form for notat teknik m.m. På den måde sikres progressionen. At der afholdes 2 fagteammøder med oplæg fra læsevejlederen At faglæreren bevidst anvender læseformål, læseteknikker og organiseringsteknikker når eleverne skal læse i fagene jvf. årsplanen og dens fokuspunkter At alle faglærere forpligtiger sig til at bruge den faglige læseplan i fagets årsplan, så læsning bliver et bevidst mål for både lærer og elev At faglæreren samarbejder med klassens andre lærere i udarbejdelsen af denne årsplan At alle faglærere tilbydes kursus i faglig læsning. Kurser på CVU eller interne/eksterne kurser med læsevejledere. Indsats 2009/10 Gerd Fredheims At læse for at lære indkøbes til hvert klassetrin. Faglærerne udarbejder i samarbejde med læsevejlederen og dansklærerne en faglig læseplan, der dækker alle skolens klassetrin. Faglærerne forpligter sig til at anvende den faglige læseplan i årsplanen for faget, så læsning bliver et bevidst mål for både lærer og elev. 6

Dansklærerens rolle At dansklæreren sammen med faglæreren i udarbejdelsen af årsplanen planlægger progressionen i læseundervisningen. At dansklæreren deltager i fagudvalgsmøde 2 gange om året, så læsevejleder/ bibliotekar kan informere om nye materialer. Indsats 2009/10 At trinnenes dansklærere i samarbejde med læsevejlederen udarbejder mål for danskundervisningen på de enkelte trin med forslag til metoder, materialer og forløb, således at skolen med udgangen skoleåret 09/10 har nedskrevne mål for alle klassetrin. Skriftsproglige miljøer i lokalerne Lokalerne skal signalere at her læses og skrives. Det gælder både klasselokaler og faglokaler. Det anbefales At der udarbejdes posters med f.eks. definitioner af læseteknikker for faglig læsning, så dette synliggøres for eleverne At ordlister med nye ord bliver synlige for eleverne læsevejlederen uddeler materialer til dette der købes karton og tusser, så alle lærere er fuldt udstyret At elevernes skriftlige arbejder udstilles på væggene i klassen At der etableres læsehyggekroge i klasselokalerne f.eks. ved hjælp af en skillevæg Evaluering og dokumentation Skolen afholder de af kommunen fastsatte læsetest (se bilag). Læsevejlederen gennemgår resultatet af prøverne med dansklæreren At der afholdes årlige læsekonferencer på de testede klassetrin med deltagelse af dansklærer, relevante faglærere, leder, læsevejleder, evt. specialcenter/sprogcenter At løbende evaluering som beskrevet i Det gode læseforløb anvendes i børnehaveklassen, og derefter følger eleverne videre i indskolingen. At evalueringsvejlederen og læsevejleder afholder kursus for lærere omkring opstilling af mål for læsning i de enkelte forløb og evaluering af disse. 7

Forældrenes rolle Forældrene skal inddrages mere i ansvaret for, hvordan det går med børnenes læsning. At læsevejleder og skolebibliotekar holder fyraftensmøder/inspirationsaftner for forældrene på 0. 3. klassetrin. Her informeres om forældrenes rolle, teorier, gode bøger m.m. At læsevejlederen inviteres til forældremøder. The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = F x A Læsning = Forståelse x Afkodning eller L = F x A x M Læsning = Forståelse x Afkodning x Motivation 8

Skolens sprogcenter I Københavns kommunes læsepolitik findes følgende overordnede mål for arbejdet i sprogcenteret: - at forskellen mellem læseresultater på dansk for et- og tosprogede elever mindskes for at understøtte målet om at lukke præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever. Mål for arbejdet i 0 klasse er: At afdække den enkelte tosprogede elevs behov for ekstra støtte således at elevens læseindlæring kan ske på lige fod med etsprogede elever. At sprogstimulerende undervisning varetages af børnehaveklasseledere, der alle har modtaget efteruddannelse indenfor området dansk som andetsprog. Indsatsen i 0. klasse: Sprogcenterlærer observerer i 0. klasserne fra jul til sommerferie. Alle tosprogede elever ordforrådstestes inden start i 1. klasse. Funktionslæreren gennemgår resultater af observationer og afholdte tests på en børnehaveklassekonference. Mål for arbejdet i 1. 5. klasse: At støtte den tosprogede elevs muligheder for at forstå og indgå i hjemklassens læseundervisning ved bredt at styrke elevens sproglige fundament At give eleven positive oplevelser ved individuel læsning. At understøtte læseprocessen ved at bruge skriftsproget aktivt. Indsatsen i 1. 5. klasse: Tosprogede elever med særlige behov får støtteundervisning i dansk som andetsprog af lærere med liniefag/efteruddannelse i fagområdet og med speciel viden om læsning. Eleverne støttes i optimering af den basale sprogformåen: ordforråd, begrebsdannelse, talemåder, rim/remser. Der etableres højtlæsningssituationer for at fremme barnets læselyst. Der arbejdes progressivt med skriftlig formulering. Der udarbejdes handleplaner for den enkelte elev i samarbejde med klasselærer/faglærer. Der planlægges forløb i Caféfremlæggelse for hele klasser for at styrke alle elevers muligheder for at komme til udtryk i mundtlig dansk. Alle tosprogede elever ordforrådstestes i starten af 3. klasse 9

Mål for arbejdet i 6. 9. klasse: At styrke den tosprogede elevs dansksproglige kompetencer således at eleven kan indgå i hjemklassens arbejde på alle niveauer. Indsatsen i 6. 9. klasse: Alle tosprogede elever ordforrådstestes i starten af 6. klasse Sprogcenterlærerne planlægger læseforløb i tæt relation til klassens årsplanlægning. Sprogcenterlærerne støtter i klassen/holdundervisningen i de igangværende undervisningsforløb, for at den tosprogede elev kan indgå i undervisningen på niveau med etsprogede elever. Forældresamarbejde. Formål: At finde nye veje til, hvordan vi bedst kan hjælpe forældrene til at understøtte deres barns læseudvikling At etablere tæt forældrekontakt, både skriftligt og personligt Indsats: I skoleåret 09/10 har sprogcenteret besluttet som indsatsområde at arbejde med Forældresamarbejde. 10

Specialcenter I Københavns kommunes læsepolitik anbefales det, at der udarbejdes en plan, hvor der i tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske undervisning tages højde for princippet om mindsteindgreb. Det anbefales også, i overensstemmelse med det formål Specialcentret på Vigerslev Allés skole allerede har, at der sættes tidligt ind med forebyggende og foregribende specialundervisning i forhold til læsning. Forebyggende indsats For at fremme elevernes læselyst og læsekompetencer tilbyder Specialcenteret følgende: Fonetikkursus i børnehaveklassen for udvalgte børn Bogstavkursus i 1. klasse for elever, der ikke har fanget form, lyd eller genkendelse af bogstaverne Læsekursus 3 uger, 1 lektion dagligt i 2. og 3. klasse Specialcenterlærerne vejleder lærere og forældre vedrørende udvikling af udvalgte elevers læsekompetence Intensivt kursus på 8 uger med 8-10 ugentlige lektioner for enkelte elever på 4. og 5. klassetrin. Kurset afvikles i tæt samarbejde med forældrene. Individuelle læsetest af elever, hvis læseudvikling bekymrer dansklærer og læsevejleder. Specialcenteret tilbyder elever med læseproblemer at indføre dem i IT-baserede hjælpemidler PR orienteres løbende om Specialcenterets tilbud og tiltag. Samarbejdspartnere: Funktionslæreren deltager i en børnehaveklassekonference 2 gange årligt, hvor børnehaveklasseleder, talepædagog, skolepsykolog, sundhedsplejerske og læge mødes for at etablere en tidlig indsats overfor elever med problemer i forhold til læsestarten. Der foregår et tæt samarbejde mellem specialcenter og sprogcenter. Det tilstræbes, at ingen tosprogede elever modtager læseundervisning i sprogcenter og specialcenter i samme periode. Funktionslærerne fra de to centre konfererer ved udfærdigelse at centrenes årsplaner. 11

Læsevejleder og funktionslærer i Specialcentret konfererer om de elever, som ved læseprøverne i klasserne kunne have et særligt behov, og som skal testes individuelt. Speciallærerne mødes ca. 12 gange årligt på en specialcenterkonference, hvor der bl.a. sættes mål for elevers læsning og diskuteres tiltag. Funktionslæreren holder specialundervisnings-konference med skoleleder og skolepsykolog hver 14. dag. Lærerkollegiet orienteres om nyheder og tiltag indenfor specialundervisningen I samarbejde med læsevejleder og skolebibliotek at fremme læselyst og læseudvikling især hos elever, som har læseproblemer. Mål for Specialcenteret 09/10: - At udvikle brugen af IT som hjælpemiddel til elever med læseproblemer - At udvikle og planlægge projekt læsemakker, hvor eleverne støtter og hjælper hinanden med læsning af kendte tekster. - At styrke samarbejdet med forældre til læsesvage børn, således at forældrene får kendskab til, hvordan de kan hjælpe deres børn hjemme. 12

Pædagogisk center I Københavns Kommunes læsepolitik anbefales det, at der udarbejdes en strategi for hvordan pædagogisk center i samarbejde med de forskellige ressourcepersoner på skolen kan understøtte elevernes læseudvikling. I punktform opstilles flg. opgaver for pædagogisk center: Vejledning af kommende 1.klasselærere om læsebøgers forskellige læsesyn Kurser for lærere i læsning i deres respektive fag gennem hele skoleforløbet Støtte det enkelte barn med differentierede materialer, der passer til barnets læseniveau Motivere eleverne til lystlæsning Sikre et bredt udvalg af læremidler herunder digitale læremidler, der understøtter læsning i alle fag På Vigerslev Allés Skole deltager skolebibliotekaren i danskfagudvalgsmøder, hvor der foregår diskussioner om skolens forskellige materialer og hvor beslutninger om indkøb af læremidler tages. Skolebibliotekaren indgår endvidere i skolens økonomiudvalg hvor ønsker fra fagudvalgene prioriteres. Disse to arbejdsområder giver skolebibliotekaren et overblik over skolens læremidler på alle niveauer og sikrer at der er den nødvendige faglige indsigt i forbindelse med vejledning af kolleger om specielt dansksystemernes læsefaglige udgangspunkt. At der fastlægges 2 årlige møder, hvor skolebibliotekaren og læsevejlederen i fællesskab kan præsentere skolens danskfaglige materialer for dansklærerne og hvor der er mulighed for, at lærerne kan udveksle erfaringer og videregive gode råd. At der fastlægges mindst et årligt møde, hvor lærerne fra de øvrige fag præsenteres for de materialer skolen råder over, og samtidig indføres i nogle af de læseteknikker eleverne med fordel kan anvende ved brug af materialerne. Materialer på pædagogisk center/skolebiblioteket: Skolens bibliotekar foretager indkøb af materialer, primært bøger, til skolens bibliotek. Skolens bibliotekar skal i sit materialevalg i udstrakt grad tage hensyn til ønsker fra såvel skolens lærere som skolens elever. Indkøbene bestemmes af hensynet til ønsket om at have en opdateret samling af materialer, der dels sikrer et bredt udvalg af fagbøger på alle niveauer og dels sikrer en samling af skønlitteratur, hvor det altid er muligt at finde bøger til lystlæsning, der passer til den enkelte elevs ønsker og behov. Ved tildeling af ressourcer til pædagogisk center skal skolens ledelse arbejde for, at der er et økonomisk råderum, der gør det muligt at opfylde disse intentioner. 13

Lyst til at læse Skolens bibliotekar skal løbende holde sig orienteret om bøger, der henvender sig til aldersgruppen 5 til 16 år. Bibliotekaren skal løbende formidle de indkøbte bøger til skolens elever gennem oplæg for de enkelte klasser. Overskriften for oplægget kan variere og tilpasses det forløb klassen pt. er i gang med, eller netop skal til at starte på. Eksempler på emner kan være: et forfatterskab en genre nye skønlitterære bøger kærlighed i ungdomsromaner billedbøger Fagbøger indenfor et afgrænset fagområde Skolebibliotekaren formidler bøgerne til klassen som helhed, til en gruppe eller til en enkelt elev. I formidlingen indgår såvel fortælling som oplæsning. At alle klasser får et oplæg mindst 4 gange om året At alle elever får mulighed for at komme biblioteket mindst en gang om ugen for at låne bøger til lystlæsning. At skabe fleksible rammer, således at de enkelte klasser ikke bindes til en fastlagt ugentlig time, men booker bibliotekstid løbende og efter behov. At alle klasser en gang om året får en time i bibliotekskendskab. For yderligere at styrke elevernes lyst til at læse kan klassens lærere aftale, at der afholdes kortere sessioner i klassen med oplæsning/ booktalk, præsentation af materialer, præsentation af elektroniske læremidler og præsentation af målrettede og niveaumæssigt tilpassede hjemmesider på nettet. Læsearrangementer Skolebibliotekaren skal arbejde for, at der løbende afholdes forskellige typer af læsearrangementer. Eksempler på sådanne læsearrangementer: Elevernes mundtlige formidling af bøger på skolebiblioteket Læsegrandprix Enkelte klassers fremlæggelse af læste bøger Oplæsning 14

Præsentation af elevarbejder Skolebibliotekaren skal arbejde for at elevernes skriftlige arbejder præsenteres at plancher udstilles at boganmeldelser offentliggøres såvel på papir som elektronisk Samarbejde med forældrene Læselyst og læseevne skabes ikke kun i skolen. I 2008 tog skolens læsevejleder initiativ til, i samarbejde med skolens bibliotekar, et møde om læseindlæring og børnelitteratur for forældre i børnehaveklassen. Mødet blev velbesøgt og flere forældre udtrykte tilfredshed med arrangementet. At tilbyde arrangementer på skolens bibliotek for forældre på 0. 3.klassetrin, hvor der orienteres om hvad forældre kan gøre for at fastholde og udbygge elevernes læselyst. At tilbyde forældre på alle klassetrin oplysning om arbejdet i pædagogisk center og give forældrene mulighed for at komme på skolens bibliotek At udbrede viden om arbejdet i pædagogisk center via skolens hjemmeside At udbrede kendskabet til brug af OPAC 15