Beskæftigelsesplan for Jobcenter s. 1/16
1 Beskæftigelsesplan for Jobcenter 3 2 Beskæftigelsesministeriets mål og rammer 3 3 Lokale udfordringer 5 3.1 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i jobcenterområde 5 3.2 Beskrivelse af Jobcenter s målgrupper 6 3.3 Udfordringer for Jobcenter 7 4 Den borgerrettede indsats 9 5 Den virksomhedsvendte indsats og flaskehalsindsatsen 10 6 Andre aktører 12 7 Aftaleperiode og vilkår for aftalens opsigelse 14 8 Bilag 1: Budget for hhv. den kommunale og den statslige del af beskæftigelsesindsatsen _ 15 s. 2/16
1 Beskæftigelsesplan for Jobcenter I denne beskæftigelsesplan har de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen, dvs. staten og kommunen, redegjort for Jobcenter s mål i 2007. Det skal bemærkes, at beskæftigelsesplanen er udarbejdet som en light udgave, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding på www.ams.dk af 20. april 2006. Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, samt sikre at virksomhederne både i kommunen og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Jobcenter varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, start- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, ledige på fleksjob og i skånejob, sygedagpengemodtagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler mv. Jobcentret forventer i 2007 at håndtere en direkte beskæftigelsespolitisk indsats for ca. 16.000 borgere (incl. Langeland og Ærø). Hertil skal lægges en lang række borgere, f.eks. jobskiftere, der på eget initiativ henvender sig i jobcentret med henblik på at få hjælp til jobsøgning. Endvidere kan nævnes borgere, som ønsker vejledningssamtaler, oplysninger om uddannelsesmuligheder mv. Endelig har jobcentret ansvaret for at servicere ca. 4.250 virksomheder i jobcenterområde. Jobcenteret skal danne rammen om den fælles kommunale og statslige beskæftigelsesindsats overfor virksomheder og borgere. Indsatsen skal målrettes de lokale udfordringer på arbejdsmarkedet og bygger på såvel lovpligtige mål, som mål udmeldt af ministeren samt lokalt fastsatte mål. Jobcentret er opmærksom på konsekvenserne af velfærdsaftalen, og vil indarbejde forslagene i takt med at de træder i kraft. 2 Beskæftigelsesministeriets mål og rammer De beskæftigelsespolitiske mål, som ministeren har udmeldt for indsatsen i 2007, er lagt til grund for Jobcenter s planlægning af beskæftigelsesindsatsen i 2007. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2007: Mål: 1. Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for s. 3/16
Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2. Styrket indsats for at give kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance Mål: Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. Målene i En ny chance til alle er: Flere skal i job og ordinær uddannelse: 25 % af målgruppen skal være i job eller ordinær uddannelse, når indsatsperioden slutter 1. juli 2008 - imod 12,2 % med den nuværende indsats, dvs. uden indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. Flere skal kunne forsørge sig selv: Målgruppen skal kunne være i stand til at forsørge sig selv i mindst 15 % af den 2-årige periode - imod 7,3 % med den nuværende indsats, dvs. uden indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. Flere skal være i gang: Målgruppen skal være i aktivitet mindst 40 % af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp - imod 11 % med den nuværende indsats, dvs. uden indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle. 3. Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktions-ydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før Beskæftigelsesregionen og det regionale beskæftigelsesråd i Syddanmark er ansvarlig for overvågningen og opfølgningen på resultaterne af jobcentrets indsats i forhold til ovennævnte indsatsområder og mål for indsatsen i 2007. s. 4/16
3 Lokale udfordringer 3.1 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i jobcenterområde I nedenstående tabel er opgjort nogle af de vigtigste nøgletal, der karakteriserer arbejdsmarkedet i jobcenterområde (, Langeland og Ærø) i henholdsvis år 2000 og 2005. 2000 2005 Vækst i % Hele landet 2000-2005 antal 2005 Hele landet vækst i % 00-05 Befolkning 79.975 79.516-0,6 5.411.405 1,5 Uden for arbejdsstyrken 1 13.631 14.397 5,6 2.652.013 4,1 Arbejdsstyrken 38.465 37.127-3,5 2.759.392-1,0 Erhvervsfrekvens (%) 2 73,8 72,1-2,3 76,3-1,6 Arbejdsløshed 3 3.318 3.014-9,2 141.916-6,8 Beskæftigelse 4 37.318 36.261-2,8 2.624.807-1,6 Beskæftigelsesfrekvens 5 68,2 67,3-1,3 72,5-2,3 Virksomheder 6 4.855 4.250-12,5 282.728-5,7 Arbejdspladser 7 33.364 32.396-2,9 2.703.751-1,7 Indpendling 3.095 3.741 20,9 Udpendling 7.049 7.606 7,9 Nettoindpendling -3.954-3.865-2,3 Bor og arbejder i omr. (%) 81,1 79,0-2,6 Kilde: Danmarks Statistik 1: Forskellen mellem arbejdsstyrken og antallet af personer i alderen 16-66 år 2: Arbejdsstyrken 16-66 år i pct. af befolkning 16-66 år 3: Rullende år til hhv. 2. kvartal 2000 og 2. kvt. 2006 4: Beskæftigede med bopæl i området 5: 16-66 årige beskæftigede med bopæl i området i pct. af 16-66 årige i befolkning 6: Arbejdssteder i 2000 og 2004 7: Beskæftigede med arbejdsplads i området Med et samlet befolkningsgrundlag på 79.516 borgere i 2005, er det næststørste jobcenterområde på Fyn og det femtestørste af i alt 19 jobcenterområder i Syddanmark. Arbejdsstyrken er faldet fra 38.465 personer i 2000 til 37.127 i 2005, svarende til et fald på 3,5%. Antallet af personer uden for arbejdsstyrken er over den seneste femårige periode steget med 5,6%. Hovedparten af personerne i arbejdsstyrken har enten en erhvervsfaglig uddannelse (41%) eller er ufaglærte (32%). Antallet af personer med en videregående uddannelse udgør ca. 25% og andelen er s. 5/16
stigende. Virksomhederne i jobcenterområde efterspørger en tilsvarende andel med en videregående uddannelse, som virksomhederne i de 7 øvrige områder på Fyn. Samtidig med faldet i arbejdsstyrken ses en markant forskydning i de beskæftigedes alderssammensætning. I løbet af de sidste 10 år er antallet af beskæftigede over 50 år steget med 44 %, mens antallet af beskæftigede under 30 år er faldet med 23 %. Udbudet af arbejdskraft i jobcenterområde forventes at falde med godt 1.000 personer i de kommende 10 år. har en lav erhvervsfrekvens på 72,1 %, hvilket er det laveste i Syddanmark og noget under landsgennemsnittet på 76,3 %. Samtidig er andelen af befolkningen, som er arbejdsløse højere i end i de syv øvrige jobcenterområder på Fyn. Fra juni 2005 til juni 2006 er ledigheden i jobcenterområde faldet med 20,4%. Det markante ledighedsfald ligger dog under niveauet for Fyn og hele landet. I 2005 var der 4.250 virksomheder med i alt 32.396 arbejdspladser i området under Jobcenter. Antallet af såvel virksomheder som arbejdspladser er faldet i takt med globaliseringen og de heraf afledte effekter på erhvervsstrukturen. Det ser dog ud til at udviklingen er vendt og der forventes således en stigning i antallet arbejdspladser frem mod 2015. I 2005 pendlede 7.606 personer ud af jobcenterområdet, mens 3.741 personer pendlede ind. Siden 2000 har området oplevet en stigning i nettoudpendlingen på 2,3%. Pendlingen foregår primært indenfor jobcenterområderne Odense, Faaborg-Midtfyn og Nyborg samt til Sjælland og øerne. 3.2 Beskrivelse af Jobcenter s målgrupper I nedenstående tabeller er opgjort antallet af personer på forskellige ydelser med bopæl i hhv., Langeland og Ærø Kommune. Antal personer på forskellige ydelser i Kommune 2003 2004 2005 Arbejdsløshedsdagpenge 4.306 4.278 3.741 Kontanthjælp og starthjælp 1.320 1.310 1.357 Introduktionsydelse 87 59 33 Revalidering inkl. forrevalidering 382 332 339 Sygedagpenge 560 578 697 Ledighedsydelse 71 91 112 Førtidspension 2.839 2.911 3.489 Alle ydelser i alt Minus Egebjerg Minus Egebjerg 9.768 Kilde: Kommunerne i Ny s. 6/16
Antal personer på forskellige ydelser i Ærø Kommune 2003 2004 2005 Arbejdsløshedsdagpenge 519 467 440 Kontanthjælp og starthjælp 115 Introduktionsydelse 6 Revalidering inkl. forrevalidering 13 Sygedagpenge 99 92 99 Ledighedsydelse 13 Førtidspension 546 Alle ydelser i alt 1.647 Kilde: Ærø Kommune Antal personer på forskellige ydelser i Langeland Kommune 2003 2004 2005 Arbejdsløshedsdagpenge 553 537 508 Kontanthjælp og starthjælp 202 309 607 Introduktionsydelse - - - Revalidering inkl. forrevalidering 57 51 46 Sygedagpenge 160 168 83 Ledighedsydelse 20 31 47 Førtidspension 1012 1022 994 Alle ydelser i alt 2004 2118 2285 Kilde: Langeland Kommune og Danmarks Statistik. Det kan konstateres, at hvor udviklingen i antallet af personer på arbejdsløshedsdagpenge er faldet de senere år, ser det anderledes ud med de kommunale målgrupper. Der ses en tendens til en stigning i antallet af personer på passiv forsørgelse. Det vurderes at være en stor udfordring for jobcenteret, at vende denne tendens og dermed undgå yderligere marginalisering. 3.3 Udfordringer for Jobcenter Afledt af beskrivelserne af arbejdsmarkedet og målgrupperne i Jobcenter s område er de største udfordringer i 2007: Faldende arbejdsstyrke Den demografiske udvikling gør, at arbejdsstyrken umiddelbart forventes at falde markant de kommende år på grund af færre unge og flere ældre. Det betyder et større behov for nyrekruttering, når de store årgange går på pension. jobcenterområde har en relativ høj andel af personer over 50 år blandt de beskæftigede. Manglen på arbejdskraft på grund af den demografiske udvikling forventes at slå særligt stærkt igennem indenfor den offentlige sektor, herunder især sundheds-området, samt indenfor bygge- og anlægssektoren. s. 7/16
Få flere af de personer, der befinder sig i kanten af arbejdsmarkedet ind på det ordinære arbejdsmarked På trods af en positiv ledighedsudvikling gennem en årrække kan det konstateres, at antallet af personer uden for arbejdsstyrken er steget. Det kan ligeledes konstateres, at ledighedsprocenten i området er højere end på landsplan. Det er en udfordring for jobcentret at mindske forskellen. Tiltrække højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft Jobcenterområde er et naturskønt område og et attraktivt bosætningsområde for især kreative 1 Det vil det derfor være en styrke, hvis man fortsat kan tiltrække mere højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft til områdets virksomheder, med henblik på at skabe yderligere vækst i området og dermed øge antallet af arbejdspladser. Forebygge og modvirke arbejdskraftmangel samt flaskehals- og paradoksproblemer Indsatsen for at forebygge flaskehalse, så virksomhederne kan få den kvalificerede arbejdskraft de har behov for, bliver i en tid med høj beskæftigelse en af de vigtigste opgaver for jobcenter. Et vigtigt led i flaskehalsindsatsen er den tætte virksomhedskontakt, der sikrer dels en synliggørelse af virksomhedernes behov, dels jobcentrets tilbud. Initiativer I relation til udfordringerne for Jobcenter, vil jobcenteret iværksætte følgende initiativer: Jobcentret vil arbejde for at få flere unge, nydanskere og personer på kanten af arbejdsmarkedet opkvalificeret eller uddannet indenfor brancher med mangel på arbejdskraft. I situationer med mangel på arbejdskraft, vil Jobcenter pålægge eller henvise de ledige at søge bestemte job. I relation til En ny chance for alle vil jobcentret gøre en ekstra aktiv indsats for gruppen af nydanskere, samt ledige i matchkategorierne 4 og 5 med henblik på at få dem integreret på arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil synliggøre periferijobs (løs tilknytning til arbejdsgiver) og flexjobs samt have fokus på opkvalificerings- og uddannelsesindsatsen. 1 COWI, juni 2006: Beskrivelse af arbejdsmarkdet i jobcenterområde. s. 8/16
4 Den borgerrettede indsats Arbejdsmarkedet er løbende udsat for hurtige forandringer, herunder ændringer i fokus i takt med den faldende ledighed, ligesom brugerne (borgere og virksomheder) af det arbejdsmarkedspolitiske system løbende ændrer deres fokus og krav. Eksempelvis har både borgere og virksomheder fået større og mere forskellige krav og forventninger til den service og indsats, de bliver mødt med, i forhold til tidligere. Nogle borgere har større overskud og er godt klædt på til at hjælpe sig selv via eksempelvis digitale redskaber. Samtidig er der andre grupper af borgere, som har mere brug for hjælp og vejledning. Denne gruppe er blevet tydeligere i takt med den markant faldende ledighed. Det er således en vigtig opgave for Jobcenter at sikre en individuel tilgang til de borgere og virksomheder, der benytter sig af jobcentret. Kun gennem en individuel tilgang kan borgerne behandles ens og få den indsats, de har behov for. Denne tilgang til borgerne skal kombineres med en indsats, hvor pligt og myndighed ikke kan fraviges, og hvor den enkeltes rådighed hele tiden er i fokus. Gennem lovpligtige krav til indsatsen sikres, at den enkelte ledige systematisk bliver udsøgt, så tilbud om minimumsaktivering kan afgives rettidigt. Det er i den forbindelse væsentligt, at den enkelte oplever, at kravene og aktiveringen bidrager væsentligt til at bringe den pågældende tættere på arbejdsmarkedet. Alle borgere, der henvender sig i jobcentret, vil blive mødt med en indsats, der har fokus på job og rådighed. I jobcentret etableres en fælles visitation for alle jobcentrets målgrupper, uanset forsørgelsesgrundlag. Alle ledige vil blive mødt på den samme måde, og jobcentrets medarbejdere vil ved hjælp af visitationsværktøjskassen hjælpe med at vurdere, hvilken indsats, der skal til for at bringe den pågældende i job, hvis det ikke umiddelbart vil være muligt at formidle job. Initiativer I relation til den borgerrettede indsats, vil jobcenteret iværksætte følgende initiativer: Tidlig indsats for udvalgte målgrupper, herunder ikke-forsikrede ledige. Indsatsen handler om aktiv jobsøgning, styrket rådighed og effektiv jobformidling. Etablering af tæt samarbejde med a-kasserne og øvrige beskæftigelsespolitiske aktører i området med henblik på drøftelse af initiativer overfor ledige, fx ifm. konkrete arrangementer for ledige. Samarbejde med relevante aktører omkring indsatsen for de unge. Inden for brancher med flaskehalse og stor mangel på arbejdskraft vil jobcenteret arbejde på at opkvalificere ledige så hurtigt som muligt uanset matchgruppe. Kommunale initiativer der understøtter jobcenterets indsats: Parallelt med formaliserede udvalg, råd, nævn mv. sammensættes ad hoc tænketanke med det sigte at få andre vinkler på beskæftigelsesindsatserne. s. 9/16
Mål og målinger for den borgerrettede indsats Jobcenter vil arbejde for at bringe den ledige hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse og have fokus på at bringe de der er på kanten af arbejdsmarkedet tættere på. I forlængelse af det igangværende økonomiske opsving, melder stadig flere brancher om mangel på arbejdskraft. Indsatsen for at nedbringe ledigheden styrkes gennem tidlig indsats, herunder hyppig kontakt eller via kollektive arrangementer. Mål for den borgerrettede indsats 1. At nedbringe antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenlagt ledighed. 2. Antallet af sygedagpengesager med en varighed på 26 uger eller derover skal ligge under niveauet for 2006. 3. Beskæftigelsesniveauet for flygtninge og indvandrere skal øges i retning mod niveauet for den øvrige befolkning i området. Det vurderes at være et seriøst mål at øgeniveauet med 3%. 4. Det samlede antal borgere som modtager ledighedsydelse skal reduceres med 20% i 2007. 5. Gennemsnitsvarigheden på ledighedsydelse skal reduceres til under 12 måneder. 6. Forøgelse af selvforsørgelsesgraden 6 måneder efter endt aktivering. Erhvervsudvalget og det lokale beskæftigelsesråd vil få forelagt kvartalsvis status for centrale mål. 5 Den virksomhedsvendte indsats og flaskehalsindsatsen Virksomhedsindsatsen varetages af jobcentrets statslige og kommunale jobkonsulenter (fællesbetegnelse). Virksomhederne vil ikke kunne skelne om de bliver serviceret af en statslig eller kommunal medarbejder. Det er af stor vigtighed at hele Jobcenter har fokus på job dette sikres bl.a. ved at jobkonsulenterne arbejder på tværs i Jobcenter og herved sikrer en optimal vidensdeling- /udveksling. Jobkonsulenterne er organisatorisk placeret i tilknytning til jobbutikken, og deltager i arbejdet med visitation, kontaktforløb og CV-godkendelse. Det er en udfordring for Jobcenter at have en omfattende kontakt med virksomhederne, men samtidig vigtigt, da jobcentret herigennem får det nødvendige kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft på såvel kort som langt sigt. Jobcenter skal være virksomhedernes sparringspartner og servicerådgiver, og skal betragtes som en del af netværket. Jobcenter skal således fastholde og udbygge den virksomhedskontakt kommunen og AF allerede har, og jobcentret skal have kontakt med og/eller kendskab til størstedelen af virksomhederne i kommunen. Jobcenter skal endvidere være opmærksomme virksomheders konkrete behov i nabokommunerne. Målet er at virksomhederne oplever Jobcenter som en kompetent samarbejdspartner i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft og arbejdsfastholdelse. Endvidere er en god kontakt til virksomhederne en forudsætning for at Jobcenter kan rette aktiveringsindsatsen mod s. 10/16
konkrete aktuelle og fremtidige arbejdskraftbehov. Jobcenter skal levere en differentieret virksomhedsservice, der matcher virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Digitaliseringen understøtter udviklingen mod et stigende brug af hjælp-til-selv-hjælp-redskaber, som giver mulighed for en differentieret virksomhedsservice og en øget indsats for at tilvejebringe flere virksomhedsrettede aktiveringsredskaber. Desuden giver det fortsat mulighed for den personlige kontakt mellem virksomheder og Jobcenter, der hvor it-værktøjer ikke kan dække behovet. Det er netop gennem den målrettede dialog, at der kan aftales skræddersyede serviceydelser for den enkelte virksomhed. Imødegåelse af flaskehals- og paradoksproblemer vil være i fokus for hele den virksomhedsvendte indsats, hvorfor et af redskaberne bliver systematisk og konsekvent opfølgning overfor arbejdsgivere der annoncerer efter arbejdskraft for eksempel i Jobnet. Opmærksomheden rettes især mod arbejdsgivere med gentagende jobannoncer og/eller jobannoncer med mange stillinger. Disse virksomheder vil blive kontaktet med tilbud om henvisning af ledige eller anden relevant servicering. Jobformidling kan foregå på flere forskellige måder. Virksomheder kan afgive konkrete jobordrer hvorpå Jobcentret formidler relevante ledige til samtale med virksomheden. Virksomheden kan alternativt annoncere sit job på Jobnet og i andre medier. Jobcentret kan vejlede og servicere i forhold til annoncering på Jobnet. Jobcentret kan endvidere pålægge ledige at søge annoncerede job. Det konkrete valg af formidlingsmetode afhænger dels af virksomhedens eller branchens ønsker og behov, og dels af den aktuelle arbejdsmarkedspolitiske situation. Jobcentret skal således via sin virksomhedskontakt have en grundlæggende viden om udviklingen i virksomhedernes behov for arbejdskraft, og betragte formidlingsindsatsen som en integreret del af kontakten med de ledige. Sidstnævnte betyder, at kontaktforløb og jobformidling er to sider af samme indsats, og skal derfor sammentænktes i forhold til organisering af arbejdet. Tilvejebringelsen af løntilskudspladser i såvel private som offentlige virksomheder vil være en vigtig del af Jobcenter s besøgsindsats, idet den virksomhedsvendte indsats er et hovedredskab til at sikre virksomhedsrettede aktiveringstilbud. Etableringen af løntilskudspladser samt aktiveringsredskaber i øvrigt med tilknytning til konkrete virksomheder vil på grund af den gode beskæftigelseseffekt være et højt prioriteret indsatsområde. Den virksomhedsvendte indsats understøttes i øvrigt af at kommune har organiseret beskæftigelse og erhverv i samme direktørområde. Organiseringen vil fremme nytænkningen og åbne mulighed for nye tiltag til gavn for såvel erhvervslivet som for beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter skal være en attraktiv, dynamisk og troværdig samarbejdspartner til gavn for både borgere og virksomheder. Initiativer I relation til den virksomhedsvendte indsats, vil jobcenteret iværksætte følgende initiativer: Jobcenteret vil arbejde med en strategi der gør, at virksomhederne opfatter Jobcenter som den sparringspartner man henvender sig til hvis man mangler arbejdskraft. s. 11/16
Jobcenter vil aktivt være med til at sikre et fælles samarbejde med andre omkringliggende jobcentre med henblik på at modvirke flaskehalsproblemer og sikre, at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft. Samarbejdet kan omfatte såvel formidlingsindsats som en forebyggende uddannelsesindsats. Konsekvent opfølgning på nye ordrer inden for udvalgte områder med mangel på arbejdskraft. Virksomheder med ledige job på Jobnet kontaktes af jobcenteret senest efter 5 uger (2 uger på flaskehalsområder) eller ved udløbet af annonceringsperioden med tilbud om yderligere rekrutteringsservice. I den forbindelse vil kontakten til ledige inden for flaskehalsområder intensiveres, for at præsentere dem for konkrete job. Fokus på anvendelse af uddannelsesaktiviteter inden for flaskehalsområder samt områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Dialog med virksomhederne om aktuelle og fremtidige kvalifikationsbehov herunder forventningsafstemning med virksomhederne. Tæt samarbejde med Beskæftigelsesregion Syddanmark og nabocentrene omkring arbejdsmarkedsovervågningen. Kommunale initiativer der understøtter jobcenterets indsats: Politisk er der oprettet et Erhvervsudvalg, hvis primære opgave er udvikling af erhvervs- og beskæftigelsesområderne. Administrativt er der oprettet et direktørområde for erhverv, indeholdende erhverv, beskæftigelse og borgerservice. Organiseringen af erhverv og beskæftigelse under samme hat forventes at bibringe en række synergieffekter, ikke mindst som følge af mulighederne for enkel og direkte kommunikation. Udarbejdelse og gennemførelse af en kommunal erhvervsstrategi med henblik på at give erhvervslivet endnu bedre vilkår. 5.2. Mål for den virksomhedsrettede indsats 1. At samarbejdsgraden med virksomhederne i jobcenterområde øges i forhold til 2006. (ikke hidtil opgjort i den kommunale indsats). 2. At virksomhederne oplever Jobcenter som en kompetent samarbejdspartner i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft og arbejdsfastholdelse. Ved at opfylde disse mål har Jobcenter fokus på, at virksomhederne har fået en servicering som tilgodeser deres behov og de har fået den arbejdskraft de har brug for. Der vil desuden være fokus på at samarbejdsgraden ift. virksomheder i omkringliggende kommuner som minimum fastholdes. Erhvervsudvalget og det lokale beskæftigelsesråd vil få forelagt kvartalsvis status for centrale mål. 6 Andre aktører Brugen af andre aktører i forbindelse med kontaktforløbet (kontaktforløb med aktive tilbud) skal i forhold til udvalgte målgrupper supplere Jobcenter s egen indsats. Jobcenter s. 12/16
vil på sigt anvende de landsdækkende udbud, som Arbejdsmarkedsstyrelsen etablerer. Disse udbud kan også benyttes af kommunerne til sammenhængende kontaktforløb for kommunale målgrupper. Beskæftigelsesministerens handlingsplan for brugen af andre aktører indgår som grundlag for jobcentrets brug og håndtering af andre aktører. Hovedprincipperne for inddragelse af andre aktører vil være: Andre aktører anvendes, hvor de særligt kan gøre en forskel dokumenteret ved beskæftigelseseffekt. Der skal altid være et klart beskæftigelsespolitisk rationale for anvendelse af andre aktører med udgangspunkt i, hvor de kan gøre en forskel med deres særlige ekspertise i forhold til udvalgte målgrupper for indsatsen. Fokus på andre aktørers indsats: Jobcentret vil følge op på andre aktørers rettidighed, effekter samt have løbende dialog med henblik på at sikre en ensartet indsats. I forhold til ledige dagpengemodtagere vil ledige inden for følgende målgrupper være potentielle til forløb hos anden aktør: Akademikere Ledige med længerevarende ledighed, fortrinsvis i anden ydelsesperiode med erhvervskompetencegivende uddannelse, ledere samt seniorer. Jobcentret vil prioritere en tidlig og offensiv indsats, herunder grupper af ledige hvor der er parakdoksproblemer. Mål og måltal for inddragelse af andre aktører 12 % af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i Jobcenter påbegynder et forløb hos andre aktører. Aktørerne vil blive vurderet på effekten af indsatsen. Erhvervsudvalget og det lokale beskæftigelsesråd vil få forelagt kvartalsvis status for centrale mål. s. 13/16
7 Aftaleperiode og vilkår for aftalens opsigelse Aftalen træder i kraft den 1. januar 2007, når lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i kraft Kommunen og stat repræsenteret ved Direktør Søren Stensbo-Smidt, kommune Dato: OG Beskæftigelseschef Birger Stein Christensen, Driftsregion Syddanmark Dato: s. 14/16
8 Bilag 1: Budget for hhv. den kommunale og den statslige del af beskæftigelsesindsatsen Budget for den statslige del af jobcentret Aktivbevilling Budget 2007 (mio.kr) Samlet ramme til aktiv indsats Aktivramme 24.043.895 Antal helårspersoner 507 Flaskehalsdispositionsret 1.445.000 Aktivrammen (excl. flaskehalsaktiviteter) Vejledning og opkvalificering Udgifter 16.645.000 Antal helårspersoner 230 Andre aktører Udgifter 6.871.000 Antal helårspersoner 16 Hjælpemidler Udgifter 90.679 Mentor Udgifter 150.000 Aktivitetspuljer Udgifter 287.447 Forsørgelse af aktiverede Aktiveringsydelse i alt Antal helårspersoner 246,0 - heraf vejledning og opkvalificering - antal helårspersoner 239 - heraf virksomhedspraktik - antal helårspersoner 7,0 Løntilskudsstillinger hos offentlige arbejdsgivere Antal helårspersoner 136 Løntilskudsstillinger hos private arbejdsgivere Antal helårspersoner 32 Uddannelsesaftaler for ledige (voksenlærlinge) Antal helårspersoner 35,0 Måltal for inddragelsen af andre aktører 12 pct. af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i Jobcenter påbegynder et forløb hos andre aktører s. 15/16
Budget for den kommunale del af jobcenteret Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen (1) Budget 2007 Mio. kr. Kontanthjælp (forsørgelse) Driftsudgifter (funktion 5.57.73) Antal helårspersoner Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Driftsudgifter (funktion 5.57.75) Antal helårspersoner Revalidering (inkl. forrevalidering) Driftsudgifter (funktion 5.58.80) Antal helårspersoner Løntilskud mv. til pers. I fleksjob og løntilskud i målgrp. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejob) Driftsudgifter (funktion 5.58.81) Antal helårspersoner Sygedagpenge (forsørgelse) Driftsudgifter (funktion 5.57.71) Antal helårspersoner Beskæftigelsesordninger Driftsudgifter (funktion 5.68.98) Antal helårspersoner 98.411.498 1.020 42.040.343 318 54.635.442 324 105.220.503 760 102.433.413 800 20.907.561 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2007 Mio. kr. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto 6.43.53) 19.521.780 (1) Det er alle dranst 1 udgifter, der er omfattet, dvs. eksklusiv refusion (dranst 2). s. 16/16