Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014 I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 har Regeringen og KL aftalt, at nogle kommuner skal have muligheden for at forhøje skatten inden for en ramme på 250 mio. kr. - men at betingelsen er, at andre kommuner sætter skatten ned tilsvarende, så der fastholdes et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét. Såfremt kommunerne under ét ikke overholder et uændret (eller lavere) beskatningsniveau, vil der ske en kollektiv sanktion i det udbetalte bloktilskud. Med andre ord fastholdes skattestoppet på det kommunale område. For at give incitament til skattelettelser er der samtidig afsat en tilskudspulje, som giver tilskud på op til 75 pct. i 2014, 50 pct. i 2015-2016 og 25 pct. i 2017 af provenutabet. Fra 2018 og frem vil der ikke være tilskud. Muligheden for skatteforhøjelser vil blive tildelt ud fra kommunens mulighed for at opnå balance på det skattefinansierede område, demografisk udgiftspres, udgiftspres på overførselsområdet, udfordringer på indtægtssiden og den generelle strukturelle balance i kommunen. Det vurderes på denne baggrund, at puljen til skatteforhøjelser ikke er relevant for Frederiksberg Kommune. Tilskud til skattelettelser tildeles fuldt ud i forhold til de angivne procenter, såfremt den samlede skattelettelse for alle kommuner er under 250 mio. kr. Der er ikke som for 2013 krav om, at kommunens beskatningsniveau skal være over landsgennemsnittet for at modtage tilskud. Hvis kommunerne samlet melder skattelettelser ind for over 250 mio. kr., vil tilskuddet blive reduceret i forhold til de angivne procentsatser, så det samlede tilskud maksimalt blive 75 pct. af 250 mio. kr. (187,5 mio. kr.). Tilskuddet reduceres for de kommuner, der modtager de nominelt største tilskud, men den nærmere mekanik er ikke beskrevet. Der gælder specielt i forbindelse med tilskudspuljen til skattelettelser, at hvis en kommune, der har modtaget tilskud i perioden 2015-2017 igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Handlemuligheder i indtægtsbudgettering Kommunalbestyrelsen fastsætter en række takster og skattesatser i forbindelse med budgetlægningen. Heraf vedrører de fleste takster driften i kommunen. Dette notat beskæftiger sig udelukkende med finansieringssiden dvs. skat, generelle tilskud og udligning. På finansieringssiden er der grundlæggende tre håndtag at skrue på: udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgift. Hertil kommer muligheden for at ansøge ministeriet om særlige tilskud, som er tilgængelige i det pågældende år, og som kommunen opfylder kravene til. Tabel 1 viser de fastlagte satser for udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgift i sammenligning med Københavns Kommune, gennemsnittet i hovedstadskommunerne og landsgennemsnittet. De enkelte skattetyper beskrives nærmere under tabellen. I næste afsnit beskrives konsekvenser ved ændringer i satserne. 1
Tabel 1: Sammenligning af skatteprocenter 2013 Frederiksberg København Hovedstadsgennemsnit Landsgennemsnit Udskrivningsprocent 23,1 23,8 24,3 24,9 Grundskyldspromille 27,0 34,0 26,5 26,3 Dækningsafgift - forretningsejendomme 8,0 9,8 9,3 7,9 - offentlige ejendommes forskelsværdi 8,8 8,8 8,4 8,3 Udskrivningsprocent Udskrivningsprocenten dækker over den kommunale del af personlig indkomstskat og fastsættes af Kommunalbestyrelsen. Satsen har siden 2008 været 23,1. Frederiksberg ligger meget lavt i sammenligning med andre kommuner, og kun to kommuner har en lavere udskrivningsprocent i 2013; Gentofte med 22,8 og Rudersdal med 22,7. Det statsgaranterede indtægtsprovenu for 2014 ved uændret udskrivningsprocent er 4.730,1 mio. kr. Grundskyldspromille Kommunalbestyrelsen fastsætter grundskyldspromillen inden for spændet 16 til 34. Offentligt ejede ejendomme er fritaget grundskyld, og Kommunalbestyrelsen kan endvidere fritage bestemte typer ejendomme jf. nærmere bestemmelser i lov om kommunal ejendomsskat. Grundskyldspromillen på Frederiksberg har siden 1997 været 27. I alt 37 kommuner har en højere grundskyldspromille i 2013. Frederiksberg ligger dermed i den højeste halvdel af kommunerne og over gennemsnitsværdien i både hovedstadsregionen og landet. Dog er grundskyldspromillen eksempelvis markant lavere end i Københavns Kommune, som ligger på den maksimalt tilladte værdi. Det statsgaranterede indtægtsprovenu for 2014 ved uændret grundskyldspromille er 413,2 mio. kr. Dækningsafgiftspromille Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en dækningsafgift for visse ejendomme, som er fritaget for grundskyld. På Frederiksberg opkræves dækningsafgift for grundværdi på offentlige ejendomme samt for forskelsværdi mellem ejendomsværdi og grundværdi 2 på både offentlig ejendomme og forretningsejendomme. Dækningsafgift af grundværdi er lovbestemt som halvdelen af grundskyldspromillen (dog maksimalt 15 promille) og kan således ikke ændres selvstændigt. På Frederiksberg er den dermed 13,5 for 2013. Skønnet for indtægtsprovenu i 2014 er 19,1 mio. kr. per primo august 2013 1 Gennemsnit kun beregnet ud fra de kommuner, der opkræver den pågældende type dækningsafgift, hvilket overvurderer den reelle gennemsnitlige skattesats. Baggrunden for, at nogle kommuner undlader opkræver, er markant lokal variation i skattegrundlag for de enkelte grundtyper. Eksempelvis opkræver Frederiksberg heller ikke dækningsafgift for produktionsjord, idet det ikke findes i kommunen. 2 Forskellen skyldes typisk bygningsværdi 2
Dækningsafgift af forskelsværdi på offentlige ejendomme er for 2013 fastlagt til 8,75 promille på Frederiksberg, hvilket er den maksimalt tilladte værdi. Københavns Kommune er ligeledes på den maksimale værdi, mens lands- og hovedstadsgennemsnit er vanskelige at sammenligne med, idet ikke alle kommuner opkræver dækningsafgiften. Skønnet for indtægtsprovenu i 2014 er 9,1 mio. kr. per primo august 2013 Dækningsafgift af forskelsværdi på forretningsejendomme er for 2013 fastlagt til 8 promille. mod en maksimalt værdi på 10 promille. Frederiksberg ligger her ca. lig landsgennemsnittet for de kommuner, som opkræver dækningsafgiften, samt under gennemsnittet for hovedstadsregionen og promillen for Københavns Kommune. Skønnet for indtægtsprovenu i 2014 er 54,7 mio. kr. per primo august 2013 Konsekvenser ved ændringer Ved en reduktion af en skattesats er der i udgangspunktet et provenutab, som i størrelse afhænger af skattegrundlaget. En ændring af udskrivningsprocenten eller grundskyldspromillen har dog den yderligere effekt, at det påvirker den mellemkommunale udligning. Udligningssystemet baseres på objektive udgiftsbehov og landsgennemsnitlige skatteprocenter og kompenserer derfor ikke kommuner direkte for ændringer i skattesatser. Dog findes der en bestemmelse, som kompenserer kommuner, der bidrager særligt meget til udligningen. Den såkaldte overudligning betyder, at en kommune maksimalt kan udlignes 92 pct. af et ændret skatteprovenu. Frederiksberg er omfattet af overudligning og kompenseres derfor i en vist omfang for et indtægtstab ved en skattenedsættelse. 3 Se bilaget for en overordnet beskrivelse af mekanismerne i udligningssystemet. I Budget 2014 vil der som nævnt indledningsvis være mulighed for at få en del af evt. skattenedsættelser kompenseret af staten via tilskudspuljen til skattenedsættelser. For udskrivningsprocent og grundskyldspromille vil der både være en udligningseffekt og et tilskud til skattelettelse. For dækningsafgift på forretningsejendomme vil der være tilskud til skattelettelser men ingen udligningseffekt. For dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi vil der hverken være udlignings eller tilskud til skattelettelse. Som nævnt indledningsvist kompenserer staten for provenutabet ved en skattenedsættelse med op til 75 pct. i 2014, 50 pct. i 2015-2016 og 25 pct. i 2017 af provenutabet. Den konkrete kompensation afhænger dog helt af, om kommunerne samlet set nedsætter skatten for mere end 250 mio. kr. I så fald er det uvist til efter budgetvedtagelsen, hvor meget kompensation den enkelte kommune modtager. Det er forventningen, at KL i den koordinerede budgetproces vil forsøge at danne sig et overblik over størrelsen af de forventede skattenedsættelser, såvel som skattestigninger. Fra 2018 og frem vil der ikke være tilskud, og kommunen skal selv bære den fulde konsekvens af skattenedsættelsen. Tabel 2 viser konsekvensen ved en reduktion i udskrivningsprocenten med 0,1 procent-point, tabel 3 konsekvensen ved en reduktion i grundskylden med 1 promille-point, og tabel 4 konsekvensen ved en reduktion i dækningsafgiften med 1 promille-point. Da alle indkomstgrundlag er baseret på skøn, er der en vis usikkerhed ved effekten. De opgjorte effekter er derfor at betragte som skøn. En reduktion med 0,2 pct. point vil være dobbelt så stor som en reduktion med 0,1 pct. point. 3 Det bemærkes, at det ikke er en generel egenskab ved systemet, men med de gældende forhold for Frederiksberg er det relevant. 3
Tabel 2 mio. kr. 2014 2015 2016 2017 alle år Udskrivningsprocent 23,0 Provenutab 20,5 22,1 22,9 23,8 89,3 Udligningsgevinst 0,0-3,2-3,3-6,6-13,1 Maksimalt opnåeligt tilskud til skattelettelse -15,4-9,5-9,8-4,3-38,9 Netto provenutab 5,1 9,5 9,8 12,8 37,2 For udskrivningsprocenten anslås en reduktion på 0,1 (til 23,0 pct.) at betyde en provenutab i indkomstskat på 20,5 mio. kr. i 2014 og samlet 89,3 mio. kr. i den firårige periode 2014-17. I udligningssystemet betyder det dog et reduceret bidrag til andre kommuner på anslået 13,1 mio. kr. for hele perioden dog først med effekt fra 2015. Effekten for 2014 vil først komme som efterregulering i 2017, og der er derfor et særskilt likviditetstab i renter herved. I tilskud fra puljen til skattelettelser modtages anslået maksimalt 15,4 mio. kr. i 2014 og maksimalt 37,2 mio. kr. i alt. Nettotabet i provenu anslås derfor til minimum 5,1 mio. kr. i 2014 og minimum 37,2 mio. kr. i hele perioden 2014-17. I 2018, når statstilskuddet er bortfaldet, udgør nettoprovenutabet ca. 20,5 mio. kr. Tabel 3 mio. kr. 2014 2015 2016 2017 alle år Grundskyld 26,0 Provenutab 16,0 16,8 17,7 18,6 69,1 Udligningsgevinst 0,0-2,3-2,5-4,9-9,6 Maksimalt opnåeligt tilskud til skattelettelse -11,5-6,9-7,2-3,2-28,8 Netto provenutab 4,5 7,6 8,0 10,5 30,6 For grundskyldspromillen vil en reduktion på 1 (til 26 promille) medføre en reduktion af dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi på 0,5 (til 13 promille). Det samlede provenutab i ejendomsskat på 16,0 mio. kr. i 2014 og 69,1 mio. kr. i perioden 2014-17. I udligningssystemet betyder det et reduceret bidrag til andre kommuner på anslået 9,6 mio. kr. samlet set for 2014-17, og fra tilskud til skattelettelser kommer maksimalt 11,5 mio. kr. i 2014 og maksimalt 30,6 mio. kr. i hele perioden. Nettotabet i provenu anslås derfor til minimum 4,5 mio. kr. i 2014 og minimum 30,6 mio. kr. i alt for 2014-17. I 2018, når statstilskuddet er bortfaldet, udgør nettoprovenutabet ca. 16 mio. kr. Tabel 4 mio. kr. 2014 2015 2016 2017 alle år Dækningsafgift offentlig forskelsværdi 7,75 Provenutab 1,0 1,1 1,1 1,1 4,3 Dækningsafgift forretningsejendomme 7 Provenutab 6,9 6,9 6,9 6,9 27,5 Maksimalt opnåeligt tilskud til skattelettelse -5,2-3,4-3,4-1,7-13,7 Netto provenutab 1,7 3,4 3,4 5,2 13,7 4
For dækningsafgift af forskelsværdi på offentlige ejendomme anslås en reduktion på 0,1 (til 7,75 promille) at betyde et provenutab på 1,0 mio. kr. i 2014 og samlet 4,3 mio. kr. for 2014-17. For dækningsafgift af forskelsværdi på forretningsejendomme anslås en reduktion på 0,1 (til 7 promille) at betyde et provenutab på 6,9 mio. kr. årligt fra 2014 og samlet 27,5 mio. kr. for 2014-17. Som tilskud til skattelettelser kommer maksimalt 5,2 mio. kr. i 2014 og maksimalt 13,7 mio. kr. i hele perioden. Nettotabet i provenu anslås derfor til minimum 1,7 mio. kr. i 2014 og minimum 13,7 mio. kr. i alt for 2014-17. I 2018, når statstilskuddet er bortfaldet, udgør nettoprovenutabet 6,9 mio. kr. 5
Bilag: faktaark Indkomstskat Udskrivningsgrundlaget defineres af skattelovgivningen og indeholder en lang række komponenter f.eks. lønindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst samt diverse fradrag. Udskrivningsgrundlaget for et indkomstår bliver endeligt i maj måned to kalenderår efter. Forsinkelsen betyder, at der er vis usikkerhed i skønnene for udskrivningsgrundlaget i budgetlægningen. Budgettet baseres på KL s skøn, som i sig selv er en tilpasning af skøn fra Finans- og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Indkomstskatteprovenu udbetales fra staten som et forskudsbeløb opgjort som udskrivningsprocenten ganget udskrivningsgrundlaget. Efterregulering sker, hvis en kommune har valgt selvbudgettering. Selvbudgettering er relevant, hvis kommunens skøn for udviklingen i befolkningstal og udskrivningsgrundlag afviger markant fra Økonomi- og Indenrigsministeriet skøn for den samlede landsudvikling (statsgarantien). Hvis kommunens egen prognose viser en mere gunstig vækst end statsgarantien vil der være et nettoprovenu ved selvbudgettering. Hvis der omvendt sker markante forværringer i den samlede økonomi, kan der være et nettotab ved selvbudgettering, som ved valg af statsgaranti vil blive finansieret af staten. Efterreguleringen sker tre år efter indkomståret og omfatter kun almindelige indkomstskat (dvs. ikke forskerskat eller dødsboskat). Der kan forekomme efterreguleringer af de andre skattetyper, men det vil typisk være enkeltstående begivenhed (eks. fejlkorrektioner) og desuden ske uafhængigt af valg af selvbudgettering. Forskerskat er en særlig ordning for højt specialiseret arbejdskraft, hvor skattegrundlaget udgør 25 pct. af vederlaget i den kontrakt, som giver hjemmel til at benytte ordningen. Kommunen modtager 1/3 af skatteprovenuet og har således ikke mulighed for at påvirke skatteindtægter på andre måder end ved at tiltrække skatteydere, som er omfattet af forskerordningen. Dødsboskat vil ofte afregnes som en del af indkomstskatteprovenuet, hvis dødsboet er simpelt. Dog får nogle dødsbo en såkaldt manuel behandling, hvis de er særligt komplicerede. I disse tilfælde afregnes særskilt med kommunen. Generelt modtager kommunen 1/3 af skatteprovenuet. Ejendomsskat Skattegrundlaget består af de afgiftspligtige grundværdier, som på Frederiksberg afviger markant fra de offentlige grundvurderinger. Som en del af skatteloftet er der sat begrænsning på stigning i grundskylden for borgerne med reguleringsprocenten. Reguleringsprocenten kan højest udgøre 7 pct. Da de offentlige vurderinger over en årrække er steget kraftigt på Frederiksberg, er de afgiftspligtige grundværdier derfor fortsat langt under de reelle grundværdier, og borgere på Frederiksberg vil opleve mærkbare større stigninger i udgiften til grundskyld, selvom grundskyldspromillen er uændret, og grundværdierne ikke har en tilsvarende vækst. Dette vil være tilfældet indtil de afgiftspligtige ejendomsvurderinger indhenter de reelle vurderinger, hvilket realistisk set ikke forventes inden for en overskuelig årrække. 6
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 kr. pr. år Det fremgår af tabel 5, at sammensætningen af boligmassen på Frederiksberg afviger markant fra resten af landet. Langt hovedparten af boligerne på Frederiksberg er etageboliger, således er der kun ca. 1.000 parcelhuse og 500 rækkehuse. Tabel 5. Antal boliger fordelt på boligtyper på Frederiksberg, 2013 Antal Andel FK Hele landet FK Hele landet Parcel/Stuehuse 956 1.154.041 3% 44% Række-,kæde- og dobbelthuse 518 379.423 1% 15% Etageboligbebyggelse 34.002 992.740 94% 38% Kollegier 614 32.255 2% 1% Andet 62 39.502 0% 1% Boliger i alt 36.153 2.597.961 100% 100% Kilde: DST Forskel på betaling af grundskyld med og uden loft I de følgende tre figurer vises, hvad grundskylden ville udgør uden skatteloft, og hvad der faktisk betales i grundskyld for gennemsnitlige boliger i de tre kategorier: parcelhuse, rækkehuse og ejerlejligheder. Grundskyld uden skatteloft svarer til beregning af grundskyld af den offentlige grundværdi, og den forudsættes uændret i perioden. Grundskyld til betaling er betaling af sidste års grundskyld opreguleret med reguleringsprocenten. Reguleringsprocenten fastsættes af folketingets finansieringsudvalg og skal minimum udgøre 3 pct. og max. 7 pct. Under forudsætning af at den offentlige vurdering ikke ændrer sig, fremgår det af figurerne, at der kommer til at gå en del år, før betalingen af grundskyld er på niveau med den offentlige vurdering. For det gennemsnitlige parcelhus og rækkehus vil det være i 2029, at betalingen af grundskyld vil være på niveau med grundskyld af den offentlige vurdering. Betaling af grundskyld for en gennemsnitlig ejerlejlighed vil i 2023 være på niveau med den offentlige vurdering. 140.000 120.000 100.000 Parcelhus (grundskyld ved gennemsnitlig grundværdi) 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Grundskyld UDEN skatteloft Grundskyld til betaling 7
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 kr. pr. år 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 kr. pr. år Rækkehus (grundskyld ved gennemsnitlig grundværdi) 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 Grundskyld UDEN skatteloft Grundskyld til betaling 10.000 0 Lejlighed (grundskyld ved gennemsnitlig grundværdi) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 Grundskyld UDEN skatteloft Grundskyld til betaling 2.000 0 Selskabsskat Kommunen modtager 13,41 pct. af den ud fra selskabsskatteloven opgjorte indkomstskat tre år efter indkomståret. Kommunen har således ikke mulighed for at påvirke skatteindtægter på andre måder end ved at tiltrække private virksomheder. 50 pct. af skatteprovenuet indgår desuden i mellemkommunal udligning af selskabsskat. Generelle tilskud og udligning Hovedformålet med udligningssystemet er at sikre, at alle kommuner har finansiering til at levere et nogenlunde ensartet serviceniveau for borgerne. Heri ligger en erkendelse af, at udgiftsbehov og indtægtsgrundlag er vidt forskelligt i kommunerne, og at manglende udligning vil resultere i vidt forskellige serviceniveauer. Hovedparten af udligningen er derfor baseret på at opgøre kommunernes udgiftsbehov objektivt og sætte disse i relation til gennemsnitlige 8
skatteindtægter. Udligningen vil ofte fungere således, at en merindtægt i skat medfører mindreindtægter fra tilskud og udligning og omvendt, således at de to finansieringskilder delvist balancerer hinanden. Kommunernes samlede udgiftsbehov tager udgangspunkt i nettoudgifterne på drift og anlæg fra økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Det samlede udgiftsbehov deles op på demografiske kriterier (aldersgrupper) og en lang række socioøkonomiske kriterier (eks. unge uden uddannelse eller antal arbejdsløse i den arbejdsdygtige alder). Demografikriterierne sikrer den overordnede fordeling, mens de socioøkonomiske kriterier tager mere specifikt højde for særligt dyre borgergrupper. Det samlede udgiftsbehov fordeles på kriterierne, og den enkelte kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra den konkrete befolkningssammensætning. Skattetryksfaktoren opgøres ud fra det samlede beskatningsgrundlag og de samlede udskrevne skatter. Den udtrykker de gennemsnitlige skatteindtægter og anvendes i udligningsberegningerne for at udligne forskellen mellem kommuner med lavere og højere skattegrundlag. Det strukturelle underskud opgøres som forskellen mellem udgiftsbehovet, og de skatteindtægter kommunen ville få ved en gennemsnitlig skatteprocent. Et underskud betyder, at kommunen med en gennemsnitlig skatteprocent ikke vil kunne dække sit udgiftsbehov og dermed har behov for et tilskud. Omvendt betyder et overskud, at kommunen har flere midler til disposition end udgiftsniveauet kræver. I landsudligningen udlignes alle kommunernes strukturelle over-/underskud, således at kommuner med overskud bidrager til ordningen med 58 pct. af overskuddet, og kommunerne med underskud modtager et tilskud på 58 pct. af underskuddet. Da udgiftsbehovet historisk har været større end de gennemsnitlige skatteindtægter, er der et samlet strukturelt underskud for alle kommuner. Dette finansieres ved at reducere det generelle bloktilskud med et tilsvarende beløb. Frederiksberg har som de fleste andre kommuner historisk haft et strukturelt underskud. I 2013 modtager kommunen tilskud på 103,5 mio. kr. ekskl. efterregulering. I Hovedstadsudligning udlignes det strukturelle over-/underskud for hovedstadskommunerne efter samme princip som landsudligningen med 27 pct. Hovedstadsudligningen er dog konstrueret således at bidrag og tilskud samlet set går i nul, og ordningen er rent mellemkommunale udligning. Frederiksberg har historisk haft et strukturelt overskud i hovedstadsudligningen og dermed været bidragsyder til de andre kommuner. I 2013 bidrager kommunen med 234,6 mio. kr. ekskl. efterregulering. I forlængelse af landsudligningen er der desuden en udligningsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Kommunerne med et strukturelt underskud større end det gennemsnitlige underskud for alle kommuner modtager tilskud svarende til 32 pct. af forskellen til landsgennemsnittet. Finansieringen af tilskuddet sker via reduktion af bloktilskuddet. Frederiksberg modtager ikke tilskud fra ordningen. Som overbygning på de enkelte udligningsordninger er der indført et loft i form af overudligning. Det indebærer, at en kommune maksimalt kan udlignes 92 % af en ændring i skatteprovenuet. Da Frederiksberg har en lav udskrivningsprocent og er omfattet af både lands- og hovedstadsudligning, er udligningsbidraget til de to ordninger typisk større end 92 % af skatteprovenuet. Derfor reduceres udligningsbidraget med et vist niveau. Overudligningen 9
er relativt teknisk, idet der er flere modgående korrektioner, som giver en nettoreduktion af bidraget. Overudligning er desuden årsagen til, at Frederiksberg med en reduktion af skattesatser kan få en udligningsgevinst. I 2013 reduceres kommunens udligningsbidrag med i alt 22,6 mio. kr. pga. overudligning. Statens generelle tilskud til kommunerne betegnes her bloktilskud. Som tidligere nævnt reduceres det samlede beløb med de nødvendige tilskud til landsudligning og udligning af kommuner med højt strukturelt underskud. En del af bloktilskuddet er desuden betinget med baggrund i kommunernes overholdelse af økonomiaftalens ramme for service- og anlægsudgifter. Rest-bloktilskuddet fordeles efter befolkningstal. Frederiksberg modtager i 2013 182,8 mio. kr. i bloktilskud, og yderligere 72,8 mio. kr. i betinget tilskud udbetales, hvis udgiftsrammerne på landsplan overholdes. I udlændingeudligningen indgår merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge, og efterkommere således, at kommunerne bidrager efter befolkningstal mens tilskuddene gives efter nærmere fastsatte regler (typisk demografiske kriterier). Der er således ikke mulighed for, at kommunen kan påvirke beløbet direkte. Frederiksberg modtager i 2013 8 mio. kr. fra ordningen. Udligning af selskabsskat sker med 50 pct. af kommunens skatteprovenu. Da tilskudsbeløbet i meget høj grad afhænger af væksten i andre kommuner, er der ikke mulighed for at påvirke udligningen markant. Det er således muligt at have stor vækst i selskabsskatprovenuet men samtidig modtage tilskud fra udligningsordningen, hvis væksten er større i resten af landet. I 2013 modtager Frederiksberg tilskud på 32,2 mio. kr. fra ordningen. Kommunen modtager desuden et beskæftigelsestilskud til udligning af konjunkturafhængig ledighed og beskæftigelsesindsats. Tilskuddet består af et grundtilskud, som baseret på regnskabet tre år før, og et merudgiftstilskud, som opgøres i henhold til skøn for udviklingen i den enkelte landsdel. Der er således ikke mulighed for at påvirke tilskuddet direkte. Frederiksberg modtager i 2013 245 mio. kr. i beskæftigelsestilskud Som for indkomstskatten er der for tilskud og udligning efterregulering tre år efter budgetåret, hvis kommunen vælger selvbudgettering. Tilsvarende for indkomstskatten skal der foretages en vurdering af, om kommunen selv kan foretaget et mere præcist skøn for udviklingen end ministeriet og afveje risiko ved selvbudgettering i forhold til gevinst. Typisk vil fortegnet være modsat på efterreguleringen af indkomstskat og udligning. Særtilskud Tilskudspuljer fordelt efter ansøgning: Der findes i udligningssystemet et antal særtilskudspuljer, som fordeles efter ansøgning fra kommuner. Såfremt disse ikke anvendes fuldt, fordeles restbeløbet efter befolkningstal som en del af bloktilskuddet. Frederiksberg har i 2013 modtaget tilskud fra pulje til kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer. De øvrige pulje vurderes ikke relevante for kommunen. tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer 10
Tilskudspuljer fordelt efter demografi: tre puljer fordeles udelukkende efter en demografisk nøgle og kan således ikke påvirkes direkte fra kommunens side. tilskud til generelt løft af ældreplejen tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Øvrige tilskud: Der findes desuden tilskudspuljer for mindre øer, og ø-kommuner uden fast forbindelse. Disse vurderes ikke relevante for Frederiksberg. 11