Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune
Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet... 2 4. Metode... 3 5. Konklusion... 5 Standard 1.1 Kommunikation... 5 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 9 Standard 1.3 Individuelle planer... 12 Standard 2.1 Kompetenceudvikling... 15 Standard 2.2 Arbejdsmiljø... 18 Standard 2.3 Ledelse... 20 Side 1
1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Blommevej og Åbo i Randers Kommune blev foretaget den 26. september 2013 af surveyor Louise Madsen, Region Nordjylland, og surveyor Martin Rasmussen, Region Syddanmark. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden 2012-2014 er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen kommune, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen kommune. 3. Kort præsentation af tilbuddet Tilbuddets navn: Blommevej og Åbo. Lovgrundlag: Blommevej drives efter Servicelovens 85, mens Åbo drives efter Servicelovens 110. Målgruppe: Målgruppen er personer med angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, udviklingshæmning, autismespektrum forstyrrelse, ADHD, alkoholmisbrug, stofmisbrug, tilknytningsforstyrrelse, erhvervet hjerneskade, misbrug af cannabis. Medarbejdersammensætning: Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af socialrådgivere, assistenter, pædagoger, plejere mv. Boliger og fællesarealer: Blommevej består af 10 selvstændige boliger/huse indeholdende to værelser med bad og lille køkken - ca. 62 kvadratmeter. Der er desuden et fælleshus. De 10 boliger på Blommevej er tilvejebragt gennem Hjemløsestrategien, der et nationalt projekt, som har til formål at forbedre hjemløses vilkår. Side 2
Antal pladser: Blommevej og Åbo har hver 10 pladser. Særlige forhold: Der er to meget forskellige målgrupper på de to tilbud, der ligger fysisk adskilt. Det var ønsket fra ledelsen, at surveyorne besøgte begge tilbud, men grundet tidsmæssige ressourcer var dette ikke muligt. Den eksterne evaluering har derfor primært koncentreret sig om tilbuddet Blommevej. På selve dagen var Bosted-systemet ude af drift. Det var derfor ikke muligt at se elektroniske eksempler på individuelle planer samt dagbogsnotater fra de seneste 14 dage. Systemet kom op at køre 15 minutter før det eksterne besøg skulle afsluttes, men evaluatorerne besluttede, at der ikke var tid til at begynde at gennemgå diverse dokumenter i Bosted på dette tidspunkt af dagen. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med leder Martin Pedersen samt stedfortræder Line Nørager. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med to medarbejdere medarbejderne var begge sikkerhedsrepræsentanter og den ene var desuden ressourceperson. Der blev ligeledes gennemført interview med en beboer, der har boet på Blommevej siden 2011. Surveyorteamet foretog rundgang på Blommevej. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Fælles kommunale retningslinjer for de 6 standarder. Lokale tilføjelser til de 6 standarder: Kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, ledelse. Referat fra audit vedrørende ydelsesspecifikke standarder fra den 18. juni 2013. Handleplan for de ydelsesspecifikke standarder. Handleplanen er ikke dateret. Referat fra audit vedrørende de organisatoriske standarder fra den 6. juni 2013. Handleplan for de organisatoriske standarder. Handleplan er ikke dateret. 1 individuel plan for 1 beboer på Åbo. Skabelon til brugergennemgang. 2 individuelle kompetenceudviklingsplaner. MUS-skabelon. 3 eksempler på brugergennemgang fra personalemøde den12. september 2013. To referater fra beboermøde på Blommevej henholdsvis den 10. september 2013 og den 5. juli 2013. Introduktionsmateriale til nye medarbejdere, herunder præsentation af Randers Kommunes værdier. Pjece fra Randers Kommune vedrørende de overordnede værdier. Pjecen udleveres til nyansatte medarbejdere. Referat fra MED-møde den 8. marts 2013. APV fra Blommevej 2012. 2 referater fra sikkerhedsmøder på Blommevej henholdsvis den 22. januar 2013 samt 27. august 2013. Side 3
2 Referater fra sikkerhedsmøder på Åbo henholdsvis den 29. maj 2013 og 20. juni 2013. Side 4
5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Blommevej og Åbo vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt med bemærkninger Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Ikke opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Ikke opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Eftersom der foreligger fælles kommunale retningslinjer for kommunikation gældende fra den 1. april 2011 og tilbuddets egne lokale tilføjelser gældende fra den 1. september 2012, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen oplyser de, at der arbejdes med kommunikation gennem det daglige arbejde på personalemøder og ved overlap. Når der visiteres en ny beboer til tilbuddet, indhenter tilbuddet typisk alt det materiale, der er muligt, men de oplever, at det kan være vanskeligt i tilfælde, hvor den nye beboer ikke er særlig grundigt udredt. Materialet er derfor ofte meget begrænset. For at kompensere for dette, forsøger tilbuddet i de tilfælde, hvor det er muligt, at besøge borgeren efter samtykke fra vedkommende. På baggrund af besøget kan tilbuddet danne sig et indtryk af, hvilken person de har med at gøre. Desuden stiller tilbuddet krav om beskrivelse af den enkelte borger fra fx den kommunale rådgiver. Ledelsen fortæller videre, at det ved auditeringen af tilbuddets arbejde med kommunikation blev tydeligt, at de allerede havde et stort fokus på beboernes kommunikative ressourcer og kommunikation i dagligdagen, men at det ikke fremgik ret tydeligt i de individuelle planer. Derimod viste dagbogsnotater tydeligt, hvor meget kommunikation blev vægtet i det daglige arbejde. På den baggrund blev de blev enige om at lave en brugergennemgang på hver enkelt beboer. Dertil udarbejdede de et skema, hvor de beskriver, hvordan de ser beboeren aktuelt, herunder beskrivelse af kommunikationen og brugerinddragelse. Dette afsnit kan så indsættes i de individuelle planer. På den måde arbejder tilbuddet med at sikre, at de skriftlig kommer omkring de vigtige Side 5
forhold omkring den enkelte beboer. Ledelsen oplyser, at dette arbejde er implementeret på Åbo, hvor det er besluttet, at to beboerne en gang om måneden skal gennemgås på personalemøde. Målet er at sikre, at alle beboerne bliver gennemgået to gange om året. På Blommevej skal arbejdet med brugergennemgang til at begynde. I interview med medarbejderne giver de udtryk for, at det fremgår af kvalitetsstandarden, hvordan de på tilbuddet gerne vil afdække de kommunikative ressourcer. Medarbejderne fortæller, at når de får en ny bruger, så kigger de i visitationspapirerne, og gennem observation og dialog og i samværet med den enkelte borger begynder de den første kommunikationsafdækning. I forhold til tilbuddet Åbo fortæller medarbejderne, at det er vigtigt, at man som ny medarbejder kan læse i Bosted, hvordan man skal agere og kommunikere med beboerne. På bosted fremgår alle relevante oplysninger omkring fx omkring den enkeltes kommunikation. Medarbejderne oplyser videre, at hvis de opsætter mål for fx kommunikation, så dokumenterer de dette i Bosted, og målet/delmålet evalueres hver 3. måned. På Åbo benytter de skemaer til brugergennemgang for at sikre, at man kommer igennem de 3 standarder; kommunikation, brugerinddragelse samt individuelle planer. Dette skal også implementeres på afdelingen Blommevej. Medarbejderne oplever, at skemaet brugergennemgang er et godt redskab og giver god mening. Efter hver brugergennemgang udarbejdes en konklusion, så alle i personalegruppen ved, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, og hvad der er vigtigt i forhold til den enkelte beboer. Skemaerne sikrer, at viden udbredes til hele personalegruppen. Medarbejderne tilføjer, at vagtplanen er tilrettelagt således, at alle medarbejdere deltager på personalemøder. I interview med beboeren fremgår det, at beboeren oplever, at der er en god og ordentlig tone på tilbuddet. Personalet taler tydeligt og beboeren forstår, hvad de mener. Og den pågældende beboer oplever samtidig også, at personalet forstår ham. Dokumentgennemgangen viser, at den kommunikative afdækning ikke fremgår af den individuelle plan, men som tillæg til den individuelle plan er vedlagt en brugergennemgang, hvori der indgår en afdækning af kommunikative ressourcer. Det fremgår af den individuelle plan, at afdækningen er foretaget af flere fagpersoner. Den faglige metode til afdækning fremgår dog ikke af den individuelle plan, ligesom beboerens egne ønsker til kommunikation heller ikke er beskrevet. Disse to faktorer er fremhævet i Randers kommunes fælles kommunale retningslinje. Ved rundgang observerer surveyorne en dialog mellem en beboer og medarbejder, og dialogen foregår på en god og respektfuld måde. Begrundelse for vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation på afdelingen Åbo, og arbejdet er igangsat på afdelingen Blommevej. Dokumentgennemgangen viser, at der er foretaget en skriftlig afdækning, men at der er mangler i forhold til beskrivelse af beboerens egne ønsker samt beskrivelse af faglige metoder jf. Randers Kommunes fælles retningslinje for kommunikation. Eftersom flere krav ikke er opfyldt i henhold til den fælleskommunale retningslinje, vurderer surveyorne, at trin 2 er delvist opfyldt. Side 6
Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen, idet dette fremgår af auditreferatet. Det fremgår ligeledes af auditreferatet, at indikator 3,4 og 5 har været vurderet ved auditeringen. I interview med ledelsen fremgår det desuden, at auditeringen har resulteret i en bevidsthed om, at der var udfordringer i forhold til at få beskrevet afdækningen af beboernes kommunikative ressourcer i de individuelle planer. Derfor blev skemaet brugergennemgang udarbejdet for at sikre, at medarbejderne kom omkring kommunikation, og at dette også blev tydeligt i de individuelle planer. Skemaet brugergennemgang skal derfor vedlægges som et bilag til den individuelle plan. Medarbejderne bekræfter, at der var udfordringer i forhold til at aflæse den kommunikative afdækning i de individuelle planer, hvorfor der blev udarbejdet et brugergennemgangs -skema, som satte fokus på at få beskrevet de kommunikative ressourcer. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgangen fremgår det, at der foreligger en opfølgende handleplan for kvalitetsforbedringer, hvori der er taget stilling til, hvilke fokuspunkter der skal prioriteres, hvordan og hvornår arbejdet skal foregå, samt hvem der er ansvarlig for udførelse og opfølgning. Som beskrevet i forhold til trin 3, har tilbuddet allerede været i gang med at udføre de opfølgende handlinger gennem udarbejdelse af skemaet brugergennemgang, der skal sikre, at de kommunikative ressourcer afdækkes skriftligt. Dette skema er under implementering. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Side 7
På baggrund af ovenstående interview og dokumentgennemgang fremgår det, at der arbejdes systematisk med afdækningen af kommunikation, og at det er en integreret del af dagligdagen på tilbuddet. Surveyorne vurderer, at manglerne i forhold til Randers Kommune fælles retningslinje ikke er væsentlige for opfyldelse af standardens formål. Derfor vurderer surveyorne, at standarden er opfyldt. Side 8
Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Eftersom der foreligger fælles kommunale retningslinjer for kommunikation gældende fra den 1. april 2011 og tilbuddets egne lokale tilføjelser gældende fra den 1. september 2012, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at tilbuddet går i dialog med den enkelte borger, når der visiteres en ny beboer til tilbuddet. Tilbuddet tager en snak med beboeren om, hvad han/hun godt kunne tænke sig og interesserer sig for. Ledelsen fortæller, at de arbejder med, hvordan brugeren kan få størst mulig indflydelse på eget liv, og at de er meget inspireret af Recovery-tankegangen. Ledelsen oplever, at det er en langsom proces at arbejde med brugerinddragelse og at øge den enkeltes brugerinddragelse, idet langt størstedelen af beboerne mest fokuserer på at få en bolig. Ledelsen oplyser, at der afholdes og indkaldes til beboermøder, men at fremmødet er meget svingende, selvom personalet forsøger at motivere til deltagelse. Ledelsen forklarer videre, at det nye dokument brugergennemgang også anvendes til at få beskrevet den enkelte beboers forudsætninger for brugerinddragelse samt at få klarlagt den enkeltes ønsker. Ledelsen fortæller, at auditeringen viste, at de på tilbuddet er gode til at beskrive brugerinddragelse i det daglige på Bosted, men at der er udfordringer med at få beskrevet det i de individuelle planer at få skriftliggjort og hermed tydeliggjort alt det daglige arbejde. I interview med medarbejderne fortæller de, at de forsøger at inddrage beboerne i alt det, den enkelte har lyst til. Skal de fx ringe til lægen, så bliver ansvaret lagt over til den enkelte beboer, men personalet kan støtte og guide og være ved siden af for at skabe tryghed. Beboerne er også inddraget i madplanen, og der afholdes beboermøde en gang om måneden. Ofte dukker beboerne dog ikke op. Personalet har valgt at skrive referat, selvom der ikke kommer beboere til mødet, idet personalet på den måde kan få orienteret om væsentlige forhold, som de normalt ville have drøftet på mødet. Referaterne afleveres i postkassen hos den enkelte beboer. Medarbejderne forklarer, at man som beboer på Blommevej og Åbo kan blive inddraget i alle forhold omkring eget liv. Der er flere beboere med behandlingsdomme, hvor ønsket fx kan være at få ophævet denne dom. I stedet for at afvise sådanne ønsker undersøger personalet sagen sammen med beboeren, så beboerne via den vej får en forståelse for, hvorfor det fx ikke kan lade sig gøre at få ophævet dommen. Medarbejderne fortæller, at de også hjælper med rengøring, men at beboerne skal inddrages i det omfang, de kan. Med- Side 9
arbejderne oplyser, at de arbejder med recovery-tilgangen. Hvis medarbejderne er bekymrede for en beboer fx hvis en beboer er ved at drikke sig selv ihjel så vil de handle ud fra deres omsorgspligt, men de orienterer altid den enkelte beboer om de ting, de foretager sig. Medarbejderne understreger, at der ikke foregår noget bag om ryggen på beboerne. Beboerne kan desuden også have indflydelse på valg af kontaktperson og arbejdstidstilrettelæggelsen. I interview med beboeren fremgår det, at beboeren oplever stor brugerinddragelse på tilbuddet. Beboeren oplever, at han selv bestemmer over sin bolig. På fællesskabsniveauet er der mulighed for at komme med input og forslag til fx mad, og det er også muligt at ønske nye kontaktpersoner. Beboeren oplever, at personalet er meget lydhørt og imødekommende over for ønsker og behov. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i brugergennemgangen er foretaget en afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse. Beboerens egne ønsker og behov fremgår, og afdækningen er foregået i et samarbejde mellem flere fagpersoner. Brugerinddragelsen fremgår ikke af den individuelle plan, men som et bilag til den individuelle plan. Ved rundgang observeres, at der i fællesstuen hænger indkaldelse til beboermøde i oktober 2013. Begrundelse for vurdering: Surveyorne vurderer, at der er overensstemmelse mellem det, som ledelse og medarbejdere fortæller om, hvordan der konkret arbejdes med brugerinddragelse i hverdagen, samt hvordan der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse. I brugergennemgangen fremgår afdækningen, og beboerens egne ønsker er beskrevet. Den interviewede beboer giver udtryk for, at han oplever stor brugerinddragelse og selvbestemmelse i eget liv. På den baggrund vurderer surveyorne, at standardens trin 2 er helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen, idet dette fremgår af auditreferatet. Det fremgår ligeledes af auditreferatet, at indikator 3,4 og 5 har været vurderet ved auditeringen. I interview med ledelsen fremgår det desuden, at auditeringen har resulteret i en viden om de udfordringer, der forelå i forhold til at få dokumenteret beboernes forudsætninger for indflydelse. Der er på denne baggrund udarbejdet skemaet brugergennemgang, som har fokus på brugerinddragelse. Skemaet brugergennemgang skal derfor vedlægges som et bilag til den individuelle plan. Side 10
Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgangen fremgår det, at der foreligger en opfølgende handleplan for kvalitetsforbedringer, hvori der er taget stilling til, hvilke fokuspunkter der skal prioriteres, hvordan og hvornår arbejdet skal foregå, samt hvem der er ansvarlig for udførelse og opfølgning. Som beskrevet i forhold til trin 3, har tilbuddet allerede været i gang med at udføre de opfølgende handlinger gennem udarbejdelse af skemaet brugergennemgang, der skal sikre, at beboernes forudsætninger for indflydelse afdækkes skriftligt. Dette skema er under implementering. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes struktureret med brugerinddragelse, og alle standardens indikatorer er helt opfyldt. Derfor er standarden opfyldt. Side 11
Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Eftersom der foreligger fælles kommunale retningslinjer for kommunikation gældende fra den 1. april 2011 og tilbuddets egne lokale tilføjelser gældende fra den 1. september 2012, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interviewet fortæller ledelsen, at det er en udfordring at sikre, at der arbejdes med mål og delmål, fordi den enkelte bruger ofte ikke har lyst til, at der opstilles mål. Ledelsen fortæller, at medarbejderne sagtens kan finde relevante mål at arbejde med, men de oplever, at interessen fra den enkelte beboer ikke er stor. For beboerne er det de dagsaktuelle ting, der fylder altså det der er her og nu. Det kræver, at tilbuddet tilpasser den pædagogiske tilgang og reagerer på dette. Målene i de individuelle planer er derfor meget overordnede - fx at sikre trivsel for den enkelte. I interview med medarbejderne fremgår det, at de pædagogiske planer altid skal udarbejdes i samarbejde med den enkelte beboer. Det er dog ikke alle beboere, der ønsker at indgå i et samarbejde omkring udarbejdelsen. I de tilfælde laver personalet en plan, men der arbejdes hen imod, at det bliver muligt at inddrage beboeren Det vil altid fremgå i planen, hvorvidt beboeren har deltaget i udarbejdelsen eller ej. Medarbejderne fortæller, at de bruger dagbogsnotaterne i det daglige. I forhold til mål og delmål forsøger de at være opmærksomme på at dokumentere, hvordan det går med det konkrete mål. Planerne evalueres minimum engang om året. I interview med beboeren fremgår det, at beboeren kender til sin individuelle plan. Beboeren kan dog ikke huske de præcise mål, men kontaktpersonen taler om planen sammen med ham. Det er ikke muligt for surveyorne at foretage dokumentgennemgang på Blommevej, fordi det grundet systemfejl i Bosted ikke er muligt at se de individuelle planer, der er udarbejdet. Surveyorne kan derfor heller ikke se skriftlig dokumentation for, hvordan der konkret arbejdes med mål og delmål i det daglige på Blommevej. På Åbo er der printet individuelle planer ud på samtlige beboere, men der er ikke opstillet mål og delmål i nogen af disse planer. De faglige metoder fremgår heller ikke af de individuelle planer. Begrundelse for vurdering: Side 12
Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med de individuelle planer. Det har imidlertid grundet systemfejl i Bosted ikke været muligt at få dokumenteret de ting, som ledelse og medarbejdere har givet udtryk for i interviewene. Ifølge interviewene har Blommevej opstillet mål og delmål i de individuelle planer. På Åbo, hvor surveyorne ser udprintede individuelle planer, indeholder ingen af planerne mål og delmål. På baggrund af disse fund vurderer surveyorne, at standardens trin 2 er delvist opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen, idet dette fremgår af auditreferatet. Det fremgår ligeledes af auditreferatet, at indikator 3, 4, 5 og 6 har været vurderet ved auditeringen. I interview med ledelsen fremgår det desuden, at de ved auditeringen er blevet opmærksomme på, at det ikke fremgår tydeligt af de individuelle planer, at der arbejdes med mål og delmål. Dette arbejde fremgår i stedet af dagbogsnotaterne. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgangen fremgår det, at der foreligger en opfølgende handleplan for kvalitetsforbedringer, hvori der er taget stilling til, hvilke fokuspunkter der skal prioriteres, hvordan og hvornår arbejdet skal foregå, samt hvem der er ansvarlig for udførelse og opfølgning. Surveyorne bemærker, at auditeringen ikke munder ud i konkrete udviklingspunkter i forhold til individuelle planer. Eftersom der foreligger en opfølgende handleplan, der lever op til kravene i standarden, vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt med bemærkninger Begrundet vurdering: Tilbuddet arbejder med individuelle planer, men det vurderes, at dette arbejde ikke er tilstrækkeligt systematisk og at den skriftlige dokumentation kan forbedres. Der er med- Side 13
taget individuelle planer fra begge tilbud i vurderingen af implementeringen af standarden. De elektroniske planer fra det ene tilbud var ikke tilgængelige på dagen grundet systemfejl i it-systemet Bosted. Dog har ledere og medarbejdere givet udtryk for, at disse planer udarbejdes. Planerne fra det andet tilbud var printet. Heri manglede mål og delmål. Manglerne vurderes væsentlige og der vurderes at være aktiviteter i gang, der vil føre til opfyldelse, men som kræver opfølgning. De tre øvrige trin er vurderet helt opfyldt. Standarden vurderes opfyldt med bemærkninger, da der er væsentlige mangler for at opfylde formålet med standarden. Der vurderes at være aktiviteter i gang for at forbedre arbejdet, hvorfor standarden vurderes opfyldt med bemærkninger. Side 14
Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Eftersom der foreligger fælles kommunale retningslinjer for kommunikation gældende fra den 1. april 2011 og tilbuddets egne lokale tilføjelser gældende fra den 1. september 2012, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at tilbuddet har været i gang med en lokal drøftelse af, hvilke strategiske indsatsområder der skal være gældende for tilbuddet. Undervejs i processen blev det imidlertid udmeldt fra Randers Kommune, at neuropædagogik skulle prioriteres. Mange medarbejdere har været afsted på denne uddannelse, og der har derfor ikke været personaleressourcer til at sende medarbejdere afsted på de uddannelser og kurser, som blev besluttet bl.a. i MED-regi. Ledelsen oplyser, at ledelsesgruppen har talt om, hvilke kompetencer der er nødvendige på tilbuddet, og at disse drøftelser også er foregået i MED-regi. Under interviewet fremgår det, at ledelsen ikke er opmærksom på, at der skulle foreligge en strategisk kompetenceudviklingsplan jf. den kommunale retningslinje. I interview med medarbejderne fremgår det, at målgruppen har ændret sig gennem de sidste år, hvorfor der har været behov for anden uddannelse for at kunne matche målgruppen. Det er fx viden om bordeline. Medarbejderne giver udtryk for, at ledelsen er meget opmærksom på løbende at uddanne medarbejderne, så de er klædt på fagligt. Medarbejderne fortæller, at der arbejdes tværfagligt på tilbuddene, og medarbejderne oplever, at der er de faglige kompetencer, som er nødvendige. Medarbejderne ser det tværfaglige samarbejde som en stor fordel, fordi forskellige faggrupper ser tingene forskelligt, og dermed kan de bedre komme rundt om den enkelte beboer. Medarbejderne oplever, at de er gode til at bruge hinandens faglige kompetencer og er også opmærksomme på at indhente ekstern viden fx gennem samarbejde med hjemmeplejen og den praktiserende læge. Medarbejderne fortæller, at der er afholdt årlige MUS. Og det er oplevelsen, at der bliver fulgt godt op på de aftaler, der indgås. Der er stor imødekommenhed over for ønsker om uddannelse, kurser og temadage. Alle medarbejdere har en individuel kompetenceudviklingsplan. Når personalet har været på kursus, arbejdes der på, at denne viden videregives på et personalemøde. Dokumentgennemgangen viser, at det fremgår af referat fra MED-møde den 8. marts 2013, at kompetenceudvikling på tilbuddet er drøftet. Der foreligger dog ikke en skriftlig Side 15
strategisk kompetenceudviklingsplan jf. den kommunale retningslinje for kompetenceudvikling. Begrundelse for vurdering: Ifølge interviewet med medarbejderne afholdes der MUS og udarbejdes en individuel udviklingsplan for hver medarbejder. Dokumentgennemgangen viser, at kompetenceudvikling er drøftet på MED-møde. Ledelsen fortæller, at de er meget opmærksomme på, hvilke kompetencer der er nødvendige og relevante i forhold til målgruppen, hvilket medarbejderne bekræfter. Der foreligger dog ikke en skriftlig strategisk kompetenceplan, hvilket er et krav jf. den fælles kommunale retningslinje. Derfor vurderer surveyorne, at standardens trin 2 er delvist opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen, idet dette fremgår af auditreferatet. Det fremgår ligeledes, at indikator 3 og 4 har været vurderet ved auditeringen. I interview med ledelsen fremgår det, at auditeringen ikke gav anledning til ændringer i forhold til arbejdet med standarden, hvilket skyldes, at ledelsen først under den eksterne evaluering bliver opmærksom på, at der jf. den fælles retningslinje er krav om, at der skal foreligge en strategisk kompetenceudviklingsplan. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden, og derfor vurderes standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgangen fremgår det, at der ikke er udarbejdet en handleplan. Det skyldes ifølge ledelsen, at auditeringen i forhold til denne standard ikke gav anledning til ændringer eller udviklingspunkter. Ledelsen var på tidspunktet for auditeringen ikke opmærksom på kravet om en lokal strategisk kompetenceplan. Surveyorne vurderer således, at der foreligger en konkret stillingtagen til, om der var behov for at udarbejde en handleplan for kvalitetsforbedringer i forhold til dette område. Det er som tidligere nævnt først ved surveyornes besøg, at ledelsen bliver opmærksom på kravet om en strategisk Side 16
lokal kompetenceudviklingsplan. Derfor vurderes standardens trin 4 helt opfyldt trods den ikke-eksisterende plan. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Ikke opfyldt Begrundet vurdering: Såvel ledelse som medarbejdere bekræfter, at der er fokus på, at medarbejderne har de rette kompetencer, og at det løbende vurderes, hvilke kompetencer, der er behov for. Der afholdes MUS og udarbejdes individuelle kompetenceplaner, og MED er inddraget i tilbuddets strategiske kompetenceudvikling. At der ikke foreligger en strategisk kompetenceudviklingsplan vurderes væsentligt for opfyldelse af standardens formål. Da det ikke på tilbuddet er en bevidsthed om, at en strategisk kompetenceplan mangler, er der heller ikke aktiviteter i gang, der vil føre til opfyldelse. På denne baggrund vurderes standarden ikke opfyldt. Side 17
Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Eftersom der foreligger fælles kommunale retningslinjer for kommunikation gældende fra den 1. april 2011 og tilbuddets egne lokale tilføjelser gældende fra den 1. september 2012, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at ledelsen er opmærksom på at sikre et godt arbejdsmiljø fx ved ikke at tvinge medarbejdere til noget, de ikke har lyst til i forhold til den enkelte beboer. Der er stort fokus på, hvordan konflikter med beboerne undgås, og medarbejderne arbejder konfliktnedtrappende ved blandt andet at trække sig væk fra volden. Det er vigtigt, at medarbejderne har et sikkert og trygt arbejdssted, hvor de ikke skal være bange for at blive overfaldet. Ledelsen fortæller, at der har været foretaget APV, hvor der blev spurgt ind til trivsel. APV en gav ikke anledning til en handleplan og viste, at medarbejderne generelt har det rigtig godt på arbejdspladsen. Ledelsen vurderer, at der er en høj grad af trivsel. Ledelsen oplyser endvidere, at de på tilbuddet også arbejder med arbejdsmiljø ud fra en certificering. I interview med medarbejderne fremgår det, at der generelt er stor tillid medarbejderne imellem og til ledelsen. Der er lavet APV, som ikke viste nogle særlige indsatsområder. Arbejdsmiljø er et fast punkt på personalemøder. Specifikt i forhold til Åbo giver medarbejderen derfra udtryk for, at der er et godt arbejdsmiljø og gode kolleger, som er gode til at passe på hinanden. Medarbejderne er blevet mere og mere opmærksomme på at trække sig fra konflikter, og at det er i orden at melde fra i forhold til opgaver. Specifikt i forhold til Blommevej giver medarbejderen derfra udtryk for, at der ligger et stort ansvar og en høj grad af selvbestemmelse hos den enkelte medarbejder. Medarbejderen oplever, at de har en god ledelse, der tør ligge ansvaret over til medarbejderne. Medarbejderne har det godt sammen, og der er en god og omsorgsfuld tone og stor respekt. Af dokumentgennemgangen fremgår det af APV fra 2012 på Blommevej, at der ikke er indsatsområder, der kræver en handleplan. Surveyorne ser endvidere to referater fra møder i sikkerhedsgruppen. Ved rundgang observeres, at APV foreligger i fysisk form. Begrundelse for vurdering: Side 18
På baggrund af de nævnte forhold vurderer surveyorne, at ledelse og medarbejderer kender og anvender det retningsgivende dokument for arbejdsmiljø. Standardens trin 2 vurderes derfor helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanualen, idet dette fremgår af auditreferatet. Det fremgår ligeledes af auditreferatet, at indikator 3 og 4 har været vurderet ved auditeringen. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden, og derfor vurderes standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der på baggrund af auditeringen er lavet en anbefaling om, at der fortsat skal være fokus på trivsel, men man har vurderet, at det ikke er nødvendigt at udarbejde en handleplan for dette fokusområde. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med arbejdsmiljø udfra en certificering, som opfylder standardens krav. Derfor vurderer surveyorne, at standarden er helt opfyldt. Side 19
Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Eftersom der foreligger fælles kommunale retningslinjer for kommunikation gældende fra den 1. april 2011 og tilbuddets egne lokale tilføjelser gældende fra den 1. september 2012, er standardens trin 1 helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der ikke foreligger et skriftligt lokalt værdigrundlag. Ledelsen var ikke opmærksom på, at dette var et krav jf. den fælles kommunale retningslinje. Ledelsen forklarer, at tilbuddet anvender Randers Kommunes overordnede værdier. Fx bruger tilbuddet mange timer på at have overlap, og ledelsen fortæller, at tilbuddet har arbejdet med at lave et struktureret overlap, for at medarbejderne kan få drøftet de dilemmaer og etiske udfordringer, de står i. Ledelsen oplyser, at værdierne også drøftes ved brugergennemgang. Ledelsen oplever, at værdierne bliver italesat, og at der arbejdes efter dem, selvom de ikke er beskrevet skriftligt, og de henviser til, at værdierne fremgår af dagbogsnotaterne. I interview med medarbejderne fremgår det, at medarbejderne kender værdierne, og de fortæller, at det er meget tydeligt fx i Bosted, at tilbuddet arbejder efter de overordnede værdier i Randers Kommune. Fx værdien ordentlighed. I Bosted vil man kunne læse, hvad medarbejderen konkret gør i situationen, og det vil være tydeligt, at arbejdet er præget af ordentlighed. Medarbejderne fortæller, at de ikke presser beboerne til noget og har dyb respekt for den enkelte beboer. Det mener de også, at det fremgår af den måde, som medarbejderne omtaler eller beskriver den enkelte beboer på i Bosted. Medarbejderne forklarer, at hvis en kollega gør noget, som man undrer sig over, så er det ok at tage det op og drøfte det i fællesskab fx på et overlap. Medarbejderne oplever, at kulturen er præget af stor åbenhed, og at de taler om de ting, de oplever, på en ordentlig og anerkendende måde tonen er præget af respekt. Medarbejderne påpeger, at de taler forskelligt til beboerne afhængigt af, hvilket forhold den enkelte medarbejder har til beboeren. Nogle medarbejdere vil fx kunne hæve stemmen eller bruge humor, fordi de kender den pågældende beboer godt og har et bestemt forhold til vedkommende, mens andre medarbejdere ikke skal forsøge dette, fordi relationen er anderledes. Medarbejderne oplyser, at nye medarbejdere bliver introduceret til værdierne. Af dokumentgennemgangen fremgår det, at der ikke foreligger et skriftligt lokalt værdigrundlag, og at der ikke beskrevet, hvordan tilbuddet løbende har opmærksomhed Side 20
på værdierne i praksis. Der foreligger et introduktionsprogram, hvori det fremgår at værdierne bliver gennemgået for nye medarbejdere. I interviewene med både ledelse og medarbejderne fremgår det, at surveyorne som eksterne partner vil kunne se værdierne i den måde, personalet beskriver konkrete situationer og arbejdet med beboerne på. Dette er ikke muligt at efterprøve, da Bosted er ude af drift. Ved rundgang observeres, at personalet efterlever de fælleskommunale værdier. Dette observerede surveyorne gennem en dialog mellem en beboer og en medarbejder og gennem tonen indbyrdes mellem medarbejderne. Begrundelse for vurdering: Tilbuddet mangler at udarbejde et lokalt skriftligt værdigrundlag samt en skriftlig beskrivelse af, hvordan der arbejdes med værdierne på tilbuddet. Der foreligger et introduktionsprogram, og interviewerne viser, at der er bevidsthed omkring værdierne, og at der i det daglige tages mange værdisnakke. Eftersom ikke alle kravene jf. den kommunale retningslinje er opfyldt, vurderer surveyorne standardens trin 2 som delvist opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om medarbejderne introduceres til boformens værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual, idet dette fremgår af auditreferatet. Det fremgår ligeledes af auditreferatet, at indikator 3 og 4 har været vurderet ved auditeringen. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af egen praksis, der lever op til kravene i standarden, og derfor vurderes standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at auditeringen mundede ud i et udviklingspunkt omkring udarbejdelse af introduktionsmateriale til elever. Der er lavet en handleplan, og der er allerede udarbejdet introduktionsmateriale, så det konkrete tiltag for kvalitetsforbedring er implementeret. Interviewet med ledelsen bekræfter dette. Surveyorne vurderer på den baggrund, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Side 21
Samlet vurdering for standard 2.3 Ledelse: Ikke opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne ser, at der mangler væsentlige skriftlige dokumenter for, at tilbuddet kan efterleve standarden. Ledelsen var imidlertid ikke opmærksom på, at der jf. den kommunale retningslinje var krav om, at disse dokumenter skulle foreligge på tilbuddet. På denne baggrund er der heller ikke fra tilbuddets side igangsat aktiviteter, der skal føre til opfyldelse. Surveyorne vurderer derfor, at standarden ikke er opfyldt. Side 22