NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august 2014. Folkeskolereformen betyder en længere og mere varieret skoledag. Der vil være andre faggrupper i skolen end lærerne. Der vil være motion og bevægelse hver dag. Der vil være større fokus på, at alle kommer til at lære så meget, de kan. Der vil være mere fokus på høje faglige resultater også for de svageste. Meget vil være nyt med reformen. Meget vil være kendt. Vi når ikke det hele til 1. august, men vi tager et stort skridt og fortsætter de kommende år. Kommunikation Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Fax Kontakt: Lone Sewerin Direkte tlf: +45 56 67 20 09 Mail: lone.sewerin@koege.dk Børnene skal lære mere på mange, nye måder Første august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Reformen skal løfte niveauet i folkeskolerne, så alle elever bliver motiverede og dygtige uanset social baggrund og evner. Eleverne skal lære mere i folkeskolen, og alle elever skal have mulighed for at udnytte deres evner fuldt ud. Eleverne skal have flere undervisningstimer. Samtidig skal skoledagen gøres mere varieret med nye måder at lære på, så undervisningen giver mening for eleverne og giver dem lyst til at lære mere. Meget vil være anderledes, når elever og lærere møder op på Køge Kommunes folkeskoler efter sommerferien. Men samtidig vil meget af det nye ligge i forlængelse af måden, vi allerede arbejder på i Køge Kommune. Vi har 16 gode folkeskoler, og vi ser folkeskolereformen som en mulighed for at gøre vores skoler endnu bedre. Det kræver en stor indsats fra skoler, lærere, forældre og elever, så vi ved fælles indsats kommer godt i mål. Vi skal godt fra start 1. august 2014, og i de kommende år vil mere og mere af det nye være på plads. Side 1/5
Folkeskolereform skal gavne hver elev og fællesskabet Folkeskolereformen skal både gøre den enkelte elev dygtigere og bidrage til, at vi som samfund klarer os godt i den internationale konkurrence. Vi er i Danmark blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og give dem gode sociale kompetencer. Men en stor gruppe elever - mellem 15 og 17 % - forlader i dag folkeskolen uden at kunne læse og regne i tilstrækkelig grad. Det er et dårligt udgangspunkt på voksenlivet for den enkelte elev, og det skal vi kunne gøre bedre. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag. Tallet dækker imidlertid over, at ikke alle elever får udviklet deres potentialer, og det har folkeskolereformen fokus på. Danmark har samtidig relativt få fagligt stærke elever i folkeskolen, så der skal også satses på, at flere fra mellemgruppen bliver rigtigt dygtige. Det er en vigtig opgave for udskolingsdelen at gøre eleverne klar til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men kun ca. 92 % af den årgang, der afsluttede folkeskolen i 2011, forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolereformen har derfor et særligt fokus på at styrke udskolingen og brobygningen til ungdomsuddannelserne. Variation, kompetencer og klare mål Folkeskolereformen har tre overordnede indsatsområder: - En længere og mere varieret skoledag, - Kompetenceløft af ledere og medarbejdere - Klare mål. De tre indsatsområder rummer en række nye tiltag i skolerne: Længere skoledag Alle elever får længere skoledage med flere undervisningstimer, motion hver dag og tilbud om lektiehjælp på skolen. - Indskolingen skal være i skole i 30 timer om ugen - Mellemtrinnet i 33 timer om ugen - Udskolingen i 35 timer om ugen. Varieret skoledag Undervisningen bliver mere fleksibel og kan i højere grad foregå i hold på tværs af klasser og klassetrin, så både fagligt stærke og fagligt svage elever bliver udfordret. Selve undervisningen skal veksle mellem forskellige arbejdsformer. Sammenhængen mellem skolefagene og den praktiske virkelighed uden for skolen er i fokus, så eleverne oplever, at de kan bruge det, de lærer. Side 2/5
Mere fremmedsprog Vores børn skal kunne klare sig på arbejdsmarkedet i en globaliseret verden, og de skal have en god sproglig ballast, særligt i engelsk. Engelsk indføres derfor fra 1. klasse. Andet fremmedsprog (tysk eller fransk) bliver obligatorisk fra 5. klasse. Fra 7. klasse kan skolerne tilbyde et 3. fremmedsprog som valgfag. Mere dansk, matematik og naturfag Eleverne skal senere gennemføre en ungdomsuddannelse, og her er grundlæggende færdigheder i dansk og matematik vigtige. Derfor styrkes dansk og matematik med hver en ekstra lektion om ugen i 4.-9. klasse. Natur/teknik danner grundlaget for det naturfaglige område, der giver adgang til videreuddannelse på en række områder. Her forhøjes det vejledende timetal i 2. og 4. klasse med én lektion. Understøttende undervisning Som en meget vigtig del af den nye skoledag indfører reformen understøttende undervisning i 4-6 timer om ugen. Den understøttende undervisning skal bruges til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med fagene, eller styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Pædagogerne fra SFO en vil være en vigtig del af den understøttende undervisning, men det er stadig lærerne, der har ansvaret for, at eleverne lærer det, de skal. Motion og bevægelse hver dag Alle elever skal have 45 minutters motion og bevægelse hver dag i gennemsnit. Motion og bevægelse er andet og mere end den almindelige idrætsundervisning, som fortsætter. Fysiske aktiviteter kan indgå i fx matematik, eller motion og bevægelse kan være understøttende undervisning, fx som korte brain breaks mellem timerne, eller hvis man starter dagen med løb eller boldspil. Det er en oplagt mulighed at samarbejde med lokale idrætsforeninger. Lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen Alle elever skal have mulighed for at lære mest muligt. Skolerne tilbyder en ny form for lektiecafé, som henvender sig til både fagligt svage og fagligt stærke elever. Her kan eleverne få hjælp med lektierne og få faglige udfordringer på et højere niveau end klassekammeraterne. Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde tid til lektiehjælp og faglig fordybelse. Timerne bliver en del af den længere skoledag, men det er frivilligt for eleverne og deres forældre at tage imod tilbuddet. Den åbne skole Skolerne skal åbne sig overfor det omgivende samfund. Eleverne skal forstå, hvad de er en del af, og de skal få interesse for selv at deltage og bi- Side 3/5
drage. Skolerne forpligtes til at samarbejde med det lokale idræts-, kulturog foreningsliv. Dette gælder også samarbejde med kommunens musik-, billed- og ungdomsskoler. I Køge Kommune vil vi desuden lægge vægt på at inddrage det lokale erhvervsliv i den åbne skole. Alle lærere skal være uddannede i deres fag Eleverne skal møde en undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet, og med folkeskolereformen bliver det lov, at alle elever inden 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence gennem efteruddannelse. Dette kaldes fuld kompetencedækning. Der er afsat 1 mia. kroner til kompetenceudvikling af både lærere og pædagoger. Disse penge bliver fordelt ud til staten og kommunerne, og Køge Kommune får i alt ca. 10 mio. kroner i perioden 2014-2020. Klare mål Det faglige niveau skal år for år blive højere, så alle elever bliver dygtigere. På sigt skal eleverne kunne det samme i 8. klasse som de i dag kan i 9. klasse. Målene er, at Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal blive mindre år for år. Elevernes trivsel skal øges. Det vil vi i Køge Kommune I Køge Kommunes folkeskoler har vi gennem de sidste tre år arbejdet målrettet på at højne det faglige niveau, og resultaterne af de nationale test har løftet sig i alle de fag, eleverne testes i. Skolerne er i gang med at gøre en ambitiøs inklusionsstrategi til virkelighed, og medarbejdere, ledere og skolebestyrelser arbejder efter det fælles mål, at 97 % af eleverne skal være inkluderet i almenundervisningen. Kravet er, at eleverne skal føle sig inkluderet fagligt, socialt og fysisk, så de får de bedste muligheder for at udvikle sig i forhold til deres egne evner. Den tredje store indsats i Køge Kommunes skoler er digitaliseringen af undervisningen, som har til formål at gøre undervisningen mere differentieret og motiverende gennem øget brug af digitale medier i skole og SFO. Disse tre store indsatsområder tager Køge Kommune med ind i folkeskolereformen, fordi de i høj grad understøtter målsætningerne om at højne faglighed, trivsel og motivation. Side 4/5
På samme måde har man rundt om på vores 16 folkeskoler allerede taget hul på flere af de nye ting i folkeskolereformen: Vi har skoler, der åbner sig mod lokalsamfundet, dets foreninger og erhvervsliv. Spændende samarbejder med Musikskolen. Lærere og pædagoger, der samarbejder om elevernes læring. Elever, der allerede nu har engelsk fra 1. klassetrin. Folkeskolereformen er i Køge at tage det bedste af det, vi allerede har, og smelte det sammen med vigtige nye tiltag, der vil blive indført gradvis efter august 2014. Vi lægger lokalt særlig vægt på fire nye indsatser: Udskoling og brobygning Skolernes udskoling (7.-9. klasse) styrkes, så flere elever er klar til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Eleverne skal undervises af særlige udskolingsteams og have flere forløb efter egne interesser, fx science, sprog eller sport. Vi styrker elevernes valg af uddannelse gennem et tættere samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv. Naturfag Eleverne skal tidligt i skoleforløbet gøres nysgerrige på naturfaglige fænomener. Skolerne skal bruge omverdenen og lokalsamfundet til at gøre undervisningen konkret og virkelighedsnær. Vi ønsker, at flere elever ser det naturfaglige område som et attraktivt uddannelsesvalg. Et samlet og nytænkt SFO Skoledagene bliver længere, og tiden i SFO kortere. Det gør det nødvendigt at nytænke et attraktivt SFO-tilbud, som både kan tilbyde pasning og et pædagogisk stimulerende miljø. Fra august 2014 bliver de nuværende SFO I og SFO II til ét tilbud til elever fra 0. klasse og op. På hver skole laves en juniorklub for 5. klasse og op. Dygtige medarbejdere bliver dygtigere Køge Kommune har dygtige, veluddannede medarbejdere, men der er brug for kompetenceudvikling for at opfylde folkeskolereformens krav. Allerede nu arbejdes der på en langtrækkende kompetenceudviklingsstrategi, som skal klæde ledere, lærere, pædagoger, medhjælpere og andet personale på til alle de nye krav, der stilles. Kompetenceudviklingsstrategien bliver lavet med inddragelse af repræsentanter for både medarbejdere og ledere. Både disse nye indsatser og de gamle, vi tager med ind i reformen, vil blive virkeliggjort inden for en central ramme med rum for lokalt præg. Vi skal sikre, at vi fortsat har et fælles skolevæsen. Og den enkelte skole skal have mulighed for at opfylde folkeskolereformens mål og krav, på de måder, der giver bedst mening lokalt. Med fælles hjælp skal vi medarbejdere, elever og forældre udvikle og gøre vores gode skole endnu bedre. Side 5/5