Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014

1. Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for jobcentrets samlede indsats. Beskæftigelsesplan 2014 er således en plan for, hvordan Jobcenter Vesthimmerland vil imødekomme det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer. Hensigten med beskæftigelsesplanen er, at: Sikre fokus på jobcentrets mål. Sikre kobling mellem de politiske mål og den daglige ledelse og indsats i jobcentret. Sikre en forventningsafstemning mellem politikere og det udførende led, dvs. synliggøre beskæftigelsesministerens og kommunalbestyrelsens krav til beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Vesthimmerlands Kommunes status som frikommune medfører, at Vesthimmerlands Kommune i højere grad selv kan tilrettelægge og fastsætte beskæftigelsesindsatsen indenfor rammerne af frikommuneforsøget. Som et led i frikommuneforsøget har jobcentret i 2012 valgt at indføre resultatbaseret styring og indførelsen af resultatbaseret styring med det formål at øge fokus på at skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen. Borgmester Knud Kristensen Formand for det Lokale Beskæftigelsesråd i Vesthimmerland Kommune Hans Jørgen Kastberg Formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland Kommune Side 2 af 34

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitiske udfordringer... 4 2.1. Frikommuneforsøget og resultatbaseret styring... 6 2.2. Udfordringer på kort sigt... 7 2.2.1. Stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere... 7 2.2.2. Udfaldstruede a-dagpengemodtagere... 8 2.3. Langsigtede og strukturelle udfordringer... 8 3. Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse... 11 3.1. Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål... 13 3.2. Mål for 2014... 13 3.3. Strategi for indsatsen... 14 3.3.1. Ressourcestærke unge... 14 3.3.2. Unge, der mangler sociale, faglige og personlige kompetencer... 16 3.3.3. Unge med væsentlige barrierer... 16 3.3.4. Mentor... 17 4. Ministermål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension... 18 4.1 Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked... 19 4.2 Mål for 2014... 20 4.3. Strategi for indsatsen... 20 4.3.1. Fokus på at mindske tilgangen til førtidspension... 20 4.3.2. Rehabiliterende team... 21 4.3.3. Fokus på bevilling af fleksjob... 21 4.3.4. Fokus på fastholdelse... 21 4.3.5. Fleksjobambassadører... 21 5. Ministermål 3 Langtidsledighed skal bekæmpes... 23 5.1. Udfordringer i forhold til ministerens mål... 24 5.2. Mål for 2014... 24 5.3. Strategi for indsatsen... 25 5.3.1. Styrket indsats for udfaldstruede ledige... 25 5.3.2. Tilbud om opkvalificering, brancheskrift og jobrotation... 25 6. Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder... 27 6.1. Udfordringer i forhold til ministerens mål... 29 6.2. Mål for 2014... 29 6.3. Strategi for indsatsen... 29 6.3.1. Styrket kontakt og dialog med det lokale erhvervsliv... 29 7. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret... 31 Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene til beskæftigelsesplan 2014... 34 Side 3 af 34

2. Udviklingen på arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland er kommet ind i en mere stabil udvikling, sammenlignet med perioden efter finanskrisen og der er tendenser til en mere positiv udvikling på arbejdsmarkedet, med faldende ledighed og stigende beskæftigelse især blandt a-dagpengemodtagerne. De positive tendenser kommer blandt andet til udtryk ved, at den nuværende ledighed ligger en smule lavere end i 2012 og en del lavere end i 2011. Ligeledes er antallet af ledige hos a-kasserne samlet set faldet med 20 % fra januar 2011 til marts 2013. Det er primært blandt Metals og 3F s medlemmer, at ledigheden er faldet, men der har ligeledes været et fald i ledigheden blandt Krifas, HKs og FOAs medlemmer. Af figur 1 fremgår det, at ledigheden i juli og august 2013 ligger på et lavere niveau sammenlignet med tilsvarende periode i 2011 og 2012. Kilde: Danmarks statistik Beskæftigelsen i industrien, bygge og anlæg, handle og transport, finans og forsikring, erhvervsservice og ejendomshandel faldt kraftigt i krisens første fase, Siden september 2010 er den kraftige negative udvikling i disse brancher dog aftaget og fx industrien, bygge og anlæg, finans og forsikring samt erhvervsservice har oplevet stigende beskæftigelse de seneste to år Side 4 af 34

Vesthimmerland har en erhvervsstruktur domineret af vinterfølsomme erhverv, som landbrug, byggeri og anlæg, og på den baggrund er vinteren en faktor, der har indflydelse på beskæftigelsen og ledighedsudviklingen. Figur 2 viser, at udviklingen i ledigheden i Vesthimmerland igennem i de seneste år har været identisk med udviklingen på både regionalt og nationalt plan, Derudover viser figur 2, at ledigheden stiger kraftigere i vinterperioden i Vesthimmerland og Region Nordjylland sammenlignet med hele landet. Kilde: Danmarks statistik Tabel 1 viser udviklingen i alle jobcentrets målgrupper. I perioden fra august 2012 til august 2013 har der været et fald i antallet af fuldtidspersoner på 2%, svarende til 88 fuldtidspersoner. Tabel 1 - Udviklingen i jobcentrets målgrupper Målgruppe Antal fuldtidspersoner Udvikling: Aug. 2012 Aug. 2013 August 2012 August 2013 Antal Procent A-dagpenge 623 517-106 -17% Kontanthjælp 767 840 73 10% Revalidering 80 63-17 -21% Sygedagpenge 524 412-112 -21% Ledighedsydelse 150 124-26 -17% Fleksjob 416 445 29 7% Førtidspension 1.938 2.009 71 4% I alt 4.498 4.410-88 -2% Side 5 af 34

Kilde: Jobindsats.dk Tabellen viser, at udviklingen i antallet af A-dagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, fleksjobbere samt sygedagpengemodtagere er gået i positiv retning idet antallet af borgere i målgrupperne er faldet med henholdsvis 17%, 17%, 7% og 21%. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med 10%. Udfordringen fremadrettet er at få skabt et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. På revalidering er der sket fald på 21%. Det vil i de fleste målgrupper være positivt, men den præmis gælder ikke i forhold til revalidering, da revalidering er redskab, der skal hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Der er sket en stigning i førtidspension på 4%, sidstnævnte svarer til en stigning på 71 fuldtidspersoner i perioden august 2012 til august 2013. Så trods de positive tendenser på arbejdsmarkedet i Vesthimmerland er der stadig en række beskæftigelsespolitiske udfordringer, primært på kontanthjælps- og førtidspensionsområdet, ligeledes som der skal ske et øget fokus på brugen af revalidering end tilfældet er i dag. 2.1. Frikommuneforsøget og resultatbaseret styring Vesthimmerlands Kommune er en ud af ni kommuner i landet, det er blevet udvalgt som frikommune. Frikommuneforsøget løber i en fireårig periode fra 5. marts 2012 til 31. december 2015. Frikommuneforsøget giver de udvalgte kommuner nogle friheder til selv at tilrettelagte den kommunale service og indsats. På beskæftigelsesområdet har jobcentret i frikommuneregi sat som mål, indenfor de nuværende rammer i beskæftigelsesindsatsen, at flytte fokus fra den procesorienteret indsats til en mere resultatorienteret indsats og i de tilfælde, hvor der er behov for en helhedsorienteret indsats at skabe rammer for en sådan indsats. Nøgleordene er blandt andet fleksibilitet og tværfaglighed. Frikommuneforsøget giver jobcentret regelfritagelser i forhold til: Organisering, individuelle samtaleforløb, jobplan, varighed og igangsættelse af tilbud og befordringsgodtgørelse. Frikommuneforsøget giver således jobcentret vidtgående friheder i forhold til gældende lovgivning, ikke mindst i forhold til kravene til samtaleforløb. Med frikommuneforsøget har jobcentret fokus på at udnytte de eksisterende ressourcer til at lave en mere effektiv og resultatorienteret indsats. Indførelsen af resultatbaseret styring medfører, at jobcentret på områder med særlige udfordringer, eksempelvis ungeområdet, kan bruge den øgede regelfrihed til at fastlægge nogle klare, men mere differentierede, rammer for indsatsen. Jobcentret har i første omgang indført resultatbaseret styring på ungeområdet, der omfatter ledige borgere til og med 29 år. Ungeområdet er et område, hvor jobcentret har særlige udfordringer og hvor det vurderes at en ændret organisering af indsatsen vil skabe de bedste resultater. Samtidigt ligger denne afgrænsning i god tråd med Beskæftigelsesministerens mål, hvor ungeindsatsen skal opprioriteres. Side 6 af 34

Indsatsen vil blive uddybet under afsnittet for mål vedrørende ungeindsatsen. 2.2. Udfordringer på kort sigt På kort sigt er de seneste års stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og de udfaldstruede A-dagpengemodtagere de områder, hvor der er de største udfordringer. 2.2.1. Stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere Antallet af kontanthjælpsmodtagere, og især unge kontanthjælpsmodtagere har været stigende i de seneste år. På kort sigt er den primære udfordring at få nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere og få dem i selvforsørgelse, enten i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Kilde: Jobindsats.dk Figur 3 viser de seneste års udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere er i perioden steget med 14%, svarende til 105 fuldtidspersoner fra 760 fuldtidspersoner i august 2011 til 828 fuldtidspersoner i august 2013. Figur 3 viser ligeledes, at stigningen primært har ramt matchgruppe 1. Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er faldet med 6% fra 377 fuldtidspersoner i august 2012 til 354 fuldtidspersoner i august 2013. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere over 30 år steget med 25% fra 390 fuldtidspersoner i august 2012 til 487 fuldtidspersoner i august 2013. Side 7 af 34

Udviklingen nødvendiggør fokus på indsatsen i relation til begge målgrupper fremadrettet. I forbindelse med dette er jobcentret i gang med at gennemgå alle kontanthjælpssager vedrørende de over 30-årige med henblik på at optimere og afklare den fremtidige indsats/ mål for indsats for denne gruppe. På trods af de seneste års stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, er der en tendens til, at udviklingen siden oktober 2012 har stabiliseret sig, samtidig har der i perioden fra januar 2013 til august 2013 været et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 2,6%, svarende til 22 fuldtidspersoner. 2.2.2. Udfaldstruede a-dagpengemodtagere Den forkortede dagpengeperiode medfører, at en gruppe af A-dagpengemodtagere er i risiko for at miste retten til dagpenge. Nedenstående tabel 2 viser antallet af ledige i Vesthimmerlands Kommune, der har mere end 52 ugers ledighed i juni 2013. Tabel 2 Udfaldstruede ledige Alder Antal personer April 2012 Juni 2013 18-29 år 23 41 30-49 år 94 116 50-65 år 72 65 I alt 189 222 Kilde: Jobcentrets egne data I alt 222 personer har mere end 52 ugers ledighed pr. juni 2013 og dermed er de i risikogruppen for at falde ud at dagpengesystemet indenfor det næste år. Gruppen udgør knap 1/5 af det samlede antal ledige A-dagpengemodtagere. For at sikre, at så få A-dagpengemodtagere som muligt falder ud af dagpengesystemet, er det vigtigt at iværksætte initiativer, som kan bidrage til at flere af de udfaldstruede kommer i beskæftigelse og undgår at falde ud af dagpengesystemet. 2.3. Langsigtede og strukturelle udfordringer Beskæftigelsesregion Nordjylland og Region Nordjylland har udarbejdet en række rapporter og analyser, som sætter fokus på de langsigtede og strukturelle udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked, og i Himmerland (Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland) peger rapporterne på følgende overordnede udfordringer: Arbejdsstyrken i Himmerland falder på kort sigt Arbejdsstyrken har et relativt lavt uddannelsesniveau Arbejdsstyrken efteruddannes relativt mindre end gennemsnittet for regionen Området har en struktur- og konjunkturfølsom erhvervsstruktur Der er faldende efterspørgsel efter arbejdskraft, men stigende krav til arbejdskraftens kompetencer og stigende efterspørgsel efter højtuddannede Der er lav faglig mobilitet i blandt de beskæftigede I FremKom rapporten om fremtidens kompetencer i Nordjylland fremgår det tydeligt, at arbejdspladserne forsvinder fra Himmerland. I perioden fra 2006 til 2011 er det Side 8 af 34

samlede antal arbejdspladser i Himmerland faldet fra omkring 52.204 i 2006 til 46.270 i 2011. Faldet i antallet af arbejdspladser forventes at stabilisere sig frem mod 2016, således at der vil være omkring 45.000 arbejdspladser i 2016 i Himmerland. Det er primært ufaglærte arbejdspladser, der er forsvundet og der er ikke noget som tyder på, at denne type af arbejdsplader kommer tilbage igen. Tværtimod vil virksomhederne i Himmerland fremadrettet efterspørge personer med en kompetencegivende uddannelse, og efterspørgslen vil især være rettet mod personer med en lang videregående uddannelse. Efterspørgslen efter personer med en faglært uddannelse, kort videregående uddannelse og en mellemlang videregående uddannelse vil ligge på samme niveau som i dag. I forhold til de kompetencer som kræves af fremtidens arbejdskraft, er det vigtigt, at så mange unge som muligt får en kompetencegivende uddannelse. Den følgende tabel 3 er med til at underbygge behovet for et kompetenceløft i Vesthimmerland. Tabellen viser, at 39% af borgerne (15-69 år) i Vesthimmerland kun har grundskolen som højst gennemført uddannelsesniveau. Det er den højeste andel sammenlignet med hele landet, Region Nordjylland og nabokommuner. Tabel 3 Befolkningens (15-69 år) højst gennemført uddannelse i 2012 Uddannelse Hele Landet Region Nordjylland Vesthimmerland Jammerbugt Rebild Mariagerfjord Grundskole 24% 34% 39% 38% 33% 37% Gymnasial udd. 31% 7% 5% 5% 5% 5% Erhvervs udd. 26% 37% 39% 40% 38% 39% Korte vid. udd. 3% 4% 3% 4% 4% 4% Mellemlang vid. udd. 10% 13% 11% 11% 14% 12% Lang vid. udd. 6% 5% 2% 3% 6% 3% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Danmarks statistik En del af målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen er så svage, at det kræver en ekstra indsats at få dem i job eller uddannelse. Disse grupper er i risiko for at blive marginaliseret fra arbejdsmarkedet, hvilket vil være til skade for både den enkelte selv, men også for arbejdsmarkedet, der risikerer at miste potentiel arbejdskraft midlertidigt eller permanent. Desuden vil et stort antal offentligt forsørgede lægge pres på de offentlige udgifter. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan man kan øge erhvervsdeltagelsen hos de svagere grupper og dermed modvirke marginalisering og permanent offentlig forsørgelse. Overordnet set kan der sammenfattes tre overordnede langsigtede og strukturelle udfordringer: Fremtidens arbejdskraft Kompetenceløft Flere unge skal have en kompetencegivende uddannelse Modvirke marginalisering af svage grupper på arbejdsmarkedet. Side 9 af 34

Udfordringerne lægger tæt op af de nationale indsatsområder, som Beskæftigelsesministeren har udpeget. Side 10 af 34

3. Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse Der stilles helt anderledes krav til arbejdskraftens kompetenceniveau på fremtidens arbejdsmarked, og samtidig viser undersøgelser, at unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Alt for mange unge er i dag uden uddannelse og job, og en stor del af dem hænger fast i kontanthjælpssystemet. Der skal gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobcentret skal arbejde mod følgende målsætning: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Antallet af unge A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er faldet med knap 21%, svarene til 130 fuldtidspersoner fra 619 fuldtidspersoner i januar 2012 til 489 fuldtidspersoner i august 2013. Antallet af unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er faldet med henholdsvis 37% og 13% i samme periode. Kilde: Jobindsats.dk Fra august 2012 til august 2013 er antallet af unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere faldet med 8%. Side 11 af 34

Beskæftigelsesregionen har 2012 lavet en undersøgelse af, hvordan de unge A- dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere fordeler sig i forhold til, om de har en uddannelse, og om de er egnede eller ikke egnede til at tage en uddannelse. Resultaterne for Vesthimmerland fremgår af den nedenstående figur 5. Figur 5: De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Vesthimmerland fordelt på ungegrupper Uddannede unge 138 22% Ufagl. unge, 25-29 år 106 17% Unge forsørgere 119 19% Udd. egnede u/25 år 104 17% Ikke-egnede u/25 år 155 25% Kilde: Beskæftigelsesregion Nordjylland De unge har helt forskellige udfordringer 17 pct. af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Vesthimmerland er uddannelsesegnede unge under 25 år, der skal have et uddannelsespålæg af jobcenteret. 25 pct. af de unge er under 25 år, men er ikke uddannelsesegnede. Overordnet er der tale om unge på kontanthjælp i matchgruppe 2 eller 3, der har personlige problemer udover ledighed. 19 pct. af de unge på dagpenge eller kontanthjælp er forsørgere uden uddannelse. 17 pct. af de unge er ufaglærte unge over 25 år. I gruppen er en del, som har mistet jobbet pga. krisen på arbejdsmarkedet. Derudover er der en gruppe med personlige problemer og ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. 22 pct. af de unge på dagpenge eller kontanthjælp har en kompetencegivende uddannelse. Tidligere har ungemålet fokuseret på at begrænse antallet af unge, men fra 2013 blev målet ændret til at fokusere på andelen af unge i ordinær uddannelse, som defineres som uddannelsesgraden. Uddannelsesgraden er en måling som opgør andelen af perioden, som a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år uden gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse har været i ordinær uddannelse i løbet af året siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb i året. Uddannelsesgraden er beregnet ved en division af: Tælleren - Det samlede antal uger som dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, samlet set har deltaget i ordinær uddannelse og uddannelsesrevalidering i den valgte år-til-dato periode. Nævneren - Det samlede antal uger, som dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, samlet set har deltaget i ovennævnte ordinære uddannelser/uddannelsesrevalidering i den valgte år-til-dato periode og antal uger på offentlig forsørgelse. Uger med både uddannelse og offentlig forsørgelse tæller kun som én uge. I den følgende tabel 5 fremgår antallet unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i perioden fra januar-december 2011, januar-december 2012 samt januar-april 2013. Datagrundlaget for uddannelsesgraden er blevet ændret flere gange og på den baggrund kan tallene ikke sammenlignes fra år til år. Tallene efter april 2013 bliver først opdateret i 2014. Side 12 af 34

Tabel 5: Antal unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse samt uddannelsesgraden 2011 Jan-Dec 2012 Jan-Dec 2013 Jan-Apr. Antal Uddannelsesgrad Antal Uddannelsesgrad Antal Uddannelsesgrad Kontanthjælp 422 16,6 463 19,0 330 8,2 A-dagpenge 92 14,0 88 18,1 65 13,3 I alt 514 16,3 551 18,9 395 8,9 Kilde: jobindsats.dk 3.1. Lokale udfordringer i forhold til ministerens mål Uddannelsesniveauet blandt de unge skal højnes Af figur 5 fremgår det, at 78% af de unge A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere ikke har en uddannelse og heraf er 25% af de af unge under 25 år ikke egnet til at tage en uddannelse. Det viser tydeligt, at der er behov for en ekstra indsats på alle niveauer, hvis denne udfordring skal løses samt at det er en stor udfordring, ikke kun for beskæftigelsesområdet, men for hele kommunen, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Fokus på at flere unge gennemfører og får en ungdomsuddannelse Der er mange unge som starter på en uddannelse, men aldrig får gennemført uddannelsen. Frafaldet skyldes en række faktorer, og det kan både være mangel på faglige kvalifikationer, mangel på sociale kompetencer, personlige problemer, mangel på praktikpladser og manglende afklaring af de krav, der stilles til de unge på uddannelsesinstitutionerne. Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på alle faktorer, hvis flere unge skal gennemføre en uddannelse. Med henblik på fastholdelse af de unge i uddannelse pågår pt. et udviklingsarbejde i regi af projekt Ungeindsats Himmerland, hvor tanken er, at udvikle et samarbejde mellem alle institutioner der med arbejder med uddannelse af unge med henblik på etablering af sikkerhed i uddannelserne altså en form for uddannelsesgaranti. (Arbejdet er inspireret af Garantiskolen i Silkeborg samt Uddannelsesgaranti Thy) Ideen er at etablere en slags lukket uddannelsessystem, hvor de unge, der er i fare for drop-out fra uddannelse får mulighed for at afprøve andre indgange uden at blive udskrevet af den først valgte uddannelse. Der åbnes mulighed for besøg og brobygning på øvrige uddannelsessteder. Der åbnes ligeledes mulighed for, ved fare for drop-out, at tilbyde kortere forløb, som afklarer og understøtter den unge til at fortsætte i uddannelse. For at styrke uddannelsesfokus hos de unge har man ligeledes valgt at placere UU- Vesthimmerland på en erhvervsskole, hvilket blandt andet betyder, at de unge i UU regi på denne måde får kendskab til uddannelsesmiljøet. Dette ligger fuldstændig i tråd med intentionerne i den kommende kontanthjælpsreform. 3.2. Mål for 2014 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse: Side 13 af 34

Antallet af unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal begrænses til 300 fuldtidspersoner svarende til et fald på 28 procent fra december 2012 til december 2014. 3.3. Strategi for indsatsen Strategien for indsatsen på ungeområdet er bygget op omkring de initiativer, der er blevet fastlagt i processen omkring indførelsen af resultatbaseret styring. Indsatsen er, da den går på tværs af målgrupper, delt op i 3 hovedspor, målrettet de udfordringer og barrierer de unge står overfor. Spor 1: Ressourcestærke unge Spor 2: Unge der mangler sociale, faglige og personlige kompetencer Spor 3: Unge med væsentlige barrierer Indsatsen under sporerne er tilpasset borgernes barrierer og kompetencer og det primært mål for er ordinær uddannelse og/eller ordinært arbejde. De elementer, der måles på qua den resultatbaserede styring er antal borgere, varighed af tilbud samt effekt i relation til uddannelse og ordinært arbejde. Der måles på: Udviklingen i antallet af personer og den gennemsnitlige varighed Udviklingen i antallet af afsluttede forløb fordelt på ordinært arbejde, ordinær uddannelse og øvrige afslutningsårsager Andel i ordinært arbejde, ordinært uddannelse og øvrige afslutningsårsager i forhold til det samlede antal afsluttede sager. De nuværende mål er fastsat på baggrund af udviklingen i 2011 og med det fokus at rette indsatsen mod hvad de unge afsluttes/udsluses til. Det vil være nødvendigt at justere målene og evt. hvad der måles på fremadrettet, blandt andet i relation til den kommende kontanthjælpsreform. Det er vigtigt at pointere, at implementeringen af og processen med resultatbaseret styring er et langt træk og at vi ikke er i mål pt. Ovenstående betyder, at der er fastsat synlige/kendte resultatmål for indsatsen. Anvendelsen af resultatbasereret styring/målinger er påbegyndt i maj 2012. Yderligere er iværksat en lærings/refleksionsproces, hvor relevante medarbejdere præsenteres for resultaterne / udviklingen i resultaterne og hvor der på denne baggrund drøftes, hvordan indsatsen kan optimeres, herunder evt. ændringer af indhold i tilbud, metoder eller udvikling af nye tilbud. 3.3.1. Ressourcestærke unge De ressourcestærke unge bliver defineret, som borgere, der er forholdsvis ressourcestærke og vil være i stand til at gennemføre en uddannelse eller varetage beskæftigelse uden store udfordringer. Side 14 af 34

Udgangspunktet for indsatsen for unge forsikrede ledige er et mere intensivt samtaleforløb på jobcentret. Fra gang til gang bliver der indgået konkrete aftaler, som der bliver fulgt op på til det næste møde. Der er udarbejdet en spørgeguide til det intensive samtaleforløb. For de unge med uddannelse er målet ordinær beskæftigelse og udover det intensive samtale forløb kan der med udgangspunkt i den lediges behov og barrierer iværksættes en række tilbud fx løntilskud, virksomhedspraktik, afklarings- og jobsøgningsforløb. For de unge uden uddannelse er målet ordinær uddannelse og udover samtale forløb kan der med udgangspunkt i den lediges behov og barrierer iværksættes en række tilbud fx realkompetencevurdering, brobygningsforløb, lønstilskud, virksomhedspraktik. Vedrørende unge kontanthjælpsmodtagere så starter alle i straksaktivering efterfulgt af 4 ugers afklaringsforløb. Herefter iværksættes et individuelt tilpasset forløb med udgangspunkt i borgerens individuelle behov og barrierer fx virksomhedspraktik, løntilskud, FVU, produktionsskole. Resultatbaseret styring Der er for de ressourcestærke unge opstillet mål for såvel A-dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere match 1. For unge A-dagpengemodtagere er målene, at 70 % af de forløb, der afsluttes, skal afsluttes til arbejde, 10 % til uddannelse samt at sagerne max. må have en gennemsnitlig varighed på 16 uger. I perioden maj 2012 til april 2013 er der i gennemsnit 61,1 & af de afsluttede sager, der er afsluttet til ordinært arbejde og 5,9 % til uddannelse. Der er i gennemsnit en varighed på 19 uger. Varigheden er faldet fra 23 uger i maj 2012 til 20 uger i maj 2013. Antallet af personer er steget fra 178 personer i maj 2012 til 196 personer i april 2013. På A-dagpengeområdet går udviklingen den rette vej, men der stadig en udfordring i forhold til andelen af unge afsluttet til uddannelse samt varigheden. For unge kontanthjælpsmodtagere, match 1, er målene, at 30 % af de forløb, der afsluttes, skal afsluttes til ordinært arbejde, 35 % til ordinær uddannelse samt at forløbene max. må have en gennemsnitlig varighed på 25 uger. I perioden maj 2012 til maj 2013 er, at der i gennemsnit 17,6 % af de afsluttede forløb, der er afsluttet til ordinært arbejde og 32,4 % til ordinær uddannelse. Der er i gennemsnit en varighed på 30 uger. Varigheden har ligget stabilt siden juli 2012. Antallet af personer er steget fra 127 personer i maj 2012 til 172 personer i april 2013. Side 15 af 34

Det fremgår, at udviklingen går den rigtige vej med hensyn til uddannelse, hvorimod det er brug for yderligere fokus på udslusning til ordinært arbejde samt nedbringelse af varigheden. 3.3.2. Unge, der mangler sociale, faglige og personlige kompetencer Udfordringerne for denne målgruppe varierer meget, og derfor skal der indenfor de første uger lægges en individuel plan, som danner grundlaget for det videre forløb. Alle kontanthjælpsmodtagere starter i straksaktivering efterfulgt af et 4 ugers afklaringsforløb. Herefter iværksættes et individuelt tilpasset forløb med udgangspunkt i borgerens individuelle behov og barriere, alt afhængig af om målet er ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Indsatsen kan fx være i form af virksomhedspraktik, FVU, revalidering, brobygning, særligt tilrettelagte forløb. Jobcenter Vesthimmerland deltager i projekt Brobygning til Uddannelse, som har fokus på at få unge uddannelsesmotiveret og uddannelsesafklaret således de unge kan påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektet er støttet af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemføres i perioden foråret 2013 til udgangen af 2014. Projektholder er Tech College Aalborg. Jobcenter Vesthimmerland har mulighed for at visitere minimum 10 unge kontanthjælpsmodtagere (primært match 2) til projektet. Brobygningsforløbet er en blanding af teori, praksis samt løbende vejledning om uddannelse, støttemuligheder m.m. Resultatbaseret styring Der er i forbindelse med resultatbaseret styring opstillet ønskede mål for indsatsen ligeledes som der løbende måles på den faktiske effekt. Der måles på effekt i relation til udslusning til ordinært arbejde, ordinær uddannelse samt varighed af indsatsen. For unge kontanthjælpsmodtagere match 2 er målene, at 10 % af de forløb, der afsluttes, skal afsluttes til ordinært arbejde, 20 % til ordinær uddannelse samt at forløbene max. må have en gennemsnitlig varighed på 63 uger. I perioden maj 2012 til maj 2013 er, at der i gennemsnit 16,9 % af de afsluttede sager, der er afsluttet til ordinært arbejde og 20,5 % til ordinær uddannelse. Der er i gennemsnit en varighed på knap 73 uger. Den gennemsnitlige varighed har været stigende i perioden fra maj 2012 (61 uger) til april 2013 (74 uger) Antallet af personer har ligget stabilt på ca. 190 i hele perioden. Som tallene indikerer lykkedes indsatsen/målopfyldelsen i relation til, hvad de unge afsluttes til, men udfordringer er, at der afsluttes for få sager. 3.3.3. Unge med væsentlige barrierer Unge med væsentlige barrierer Barriererne for denne målgruppe er manglende uddannelse, psykiske problemer, lav intelligens, misbrug, andre barrierer, og ofte er der tale om en kombination af flere forskellige barrierer. På den baggrund er der behov for en helhedsorienteret indsats,. Borgerne i målgruppen har behov for en indsats, Side 16 af 34

der i flere tilfælde vil have en varighed på flere år, og der vil i høj grad være tale om udviklingsforløb. Indsatsen er bygget op omkring tre faser: Fase 1: Afklaring og analyse Fase 2: Udredning og beslutning om udviklingsplan Fase 3: Handling på udviklingsplanen Imellem de tre faser vil der være løbende opfølgninger Det primære resultatmål med indsatsen er at afdække uddannelsespotentialet og mulighederne for en tilbagevending til arbejdsmarkedet. Udover de initiativer, der følger af resultatbaseret styring, vil jobcentret ligeledes inddrage initiativerne i og erfaringerne fra projekt Brug for Alle, hvor alle kontanthjælpssagerne i match 3 gennemgås af en tværfaglig enhed bestående af personer fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Erfaringerne fra Brug for Alle vil fremadrettet blive implementeret i indsatsen for unge med væsentlige barrierer. 3.3.4. Mentor Frikommuneforsøget giver mulighed for at bevillige mentorstøtte til unge når de er startet og i gang med en uddannelse og dermed understøtte fastholdelsen af den unge på uddannelsen. Status pt. er, at denne mulighed ikke er brugt systematisk, men at brugen af mentorstøtte generelt er et fokusområde fremadrettet. Jobcentret har i 2012 etableret et frivilligt mentorkorps, som jobcentret og samarbejdspartnere kan anvende til at understøtte indsatsen overfor de unge. Der er pt. et korps på ca. 30 frivillige mentorer, hvoraf ca. halvdelen pt. udfører mentoropgaver. Side 17 af 34

4. Ministermål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Indsatsen overfor de borgere som er på kanten af arbejdsmarkedet skal styrkes, så flere borgere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet og færre kommer på førtidspension. Indsatsen skal især målrettes mod de unge som får tilkendt en førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, da det ikke er i alle tilfælde, at lidelserne er varige og kan i mange tilfælde behandles og behøver ikke at betyde en permanent udstødning fra arbejdsmarkedet. Jobcentret skal arbejde mod følgende målsætning: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Flere ledige på permanent offentlig forsørgelse skal opnå og fastholde ordinær beskæftigelse. Det skal medvirke til, at den enkelte borger ikke bliver marginaliseret og parkeret på permanent offentlig forsørgelse. Indsatsen skal fokuseres mod at begrænse tilgangen til førtidspension og dermed skal indsatsen målrettes mod de udsatte kontanthjælpsmodtagere, de svageste ledighedsydelsesmodtagere og de langtidssygemeldte. Der er behov for fokus på en forebyggende indsats, der sikrer, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får en tidlig indsats med den fornødne støtte til at genvinde og bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Den følgende tabel 6 viser tilgangen til førtidspension i Vesthimmerland fra 2010 til og med september 2013, fordelt på målgrupperne kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Tabel 6 Tilgangen til førtidspension Målgruppe 2010 2011 2012 2013 (sep) Kontanthjælp 40 57 55 36 Sygedagpenge 34 34 58 35 Ledighedsydelse 29 29 32 11 Rev.,selvfors. m.m - - - 5 I alt 103 120 145 87 Kilde: Jobcentrets egne data I alt har der været en tilgang til førtidspension på 455 personer i perioden fra januar 2010 til september 2013. Der har i 2013 (til og med september måned) været en tilgang på i alt 87 personer, hvoraf de 21 er tilkendt i henhold til ny lovgivning og de 66 er tilkendt henhold til gammel lovgivning. Den følgende figur 5 viser udviklingen i tilgangen til førtidspension. Denne opgørelse er den officille måling over udviklingen i førtidspension og målingen skal danne grundlag for den endelige målfastsættelse for 2014. Målingen opgør antal 16-66- årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som ny tilgang i den tilflyttede kommune. Side 18 af 34

Figur 6 - Udvikling i tilgangen til førtidspension (Antal personer): Januar 2012 - September 2013 250 200 150 100 50 0 Kilde: Jobindsats.dk Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. En tilgang til førtidspension indgår således i 12 på hinanden følgende månedsopgørelser. Et eksempel: En person får tildelt førtidspension i maj 2011. Personens tilgang til førtidspension vil indgå i månedsopgørelserne fra maj 2011 (som dækker perioden juni 2010 - maj 2011) til og med april 2012 (som dækker perioden maj 2011 - april 2012). Tilgangen til førtidspension er i perioden januar 2012 til september 2013 faldet med 6 %, fra 157 personer i januar 2012 til 148 personer i september 2013. 4.1 Udfordringer i forhold til det lokale arbejdsmarked Begrænse tilgangen til førtidspension I de seneste år har der været en øget tilgang til førtidspension og de første måneders udvikling (januar-februar) i 2013 viser, at der er en tendens til en øget tilgang til førtidspension, men allerede fra marts måned er tendensen faldende. I peioden marts 2103 til september 2013 er tilgangen faldet fra 203 personer til 148 personer. Den faldende tendens skal ses i lyset af førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1.januar 2013. Det er primært fra gruppen af de udsatte kontanthjælpsmodtagere og fra gruppen af ledighedsydelsesmodtagere, som har en varighed på mere end 18 måneder, at tilgangen til førtidspension vil komme fra. Side 19 af 34

Fleksjob- og førtidspensionsreform Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i ordinært arbejde og forsørge sig selv, og at færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse. Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges, så flere personer med en lille arbejdsevne skal i fleksjob. Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb: Under 40 årige skal som udgangspunkt ikke have førtidspension men i stedet flere ressourceforløb Over 40 årige skal som udgangspunkt have et ressourceforløb inden der kan tilkendes førtidspension Da adgangen til førtidspension begrænses i forhold til hvem der kan få førtidspension medfører, at tilgangen til førtidspension i 2014 falder. 4.2 Mål for 2014 Jobcenter Vesthimmerland har opstillet følgende mål for Ministermål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 40 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 80 procent fra december 2012 til december 2014.. 4.3. Strategi for indsatsen 4.3.1. Fokus på at mindske tilgangen til førtidspension Fokus fremadrettet er at mindske tilgangen til førtidspension. Tilgangen sker som tidligere beskrevet fra såvel kontanthjælpsområdet som fra sygdagpengeområdet og fra modtagere af ledighedsydelse. For at forebygge at borgere får tilkendt førtidspension kræver det fremadrettet en tidlig og tværfaglig indsats På sygedagpengeområdet er der allerede iværksat en tidlig og tværfaglig indsats qua jobcentrets deltagelse i TTA (Tilbage-Til-Arbejde projekt) i perioden 2010-2012. Beskæftigelsesudvalget har valgt at videreføre dele af denne indsats efter projektets udløb, grundet gode resultater. TTA indsatsen har til formål at sikre sygemeldte borgere en hurtig afklaring og tilbagevenden til arbejdsmarkedet gennem en tidlig, tværfaglig indsats. Fremadrettet udvides målgruppen i TTA- indsatsen som en pendant til projekt Brug for Alle som pensionsreformens Rehabiliterende Team, til også at omfatte kontanthjælpsmodtagere, således at der også her kan ske en hurtig og tværfaglig indsats. Side 20 af 34