Kommunaløkonomisk Nyhedsbrev Nr. 2 maj 2009 Tema: Finansiering af jobcenterreform Det enstrengede beskæftigelsessystem er en stor udfordring som skal og kan løftes Det er en stor udfordring at overtage den statslige del af beskæftigelsesindsatsen. Kommuner får omkring 1.500 nye medarbejdere og overtager nye opgaver for milliarder. De 14 pilotjobcentre hvor kommunen har ansvaret for både de forsikrede og de ikke forsikrede ledige er imidlertid et vidnesbyrd om, at kommunerne kan løse opgaven. Pilotjobcentrene klarer sig mindst lige så godt som de andre 77 jobcentre, hvor staten varetager beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Jobcenterreformen skaber rammerne for, at vi fremover får 91 kommunale jobcentre med en fælles ledelse og rum for mindre administration og bureaukrati. Det korte aftræk på reformen og en aktuel finanskrise gør naturligvis den kommende udfordring endnu større. Men kommunerne har før senest med kommunalreformen vist, at de er nye store opgaver voksne. KL mener ikke desto mindre, at lovforslaget i dets nuværende udformning indeholder to forhold, som bør ændres. Disse to forhold har KL gjort opmærksom på i sit høringssvar til lovforslaget og senest i en henvendelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. For det første kan der på sigt skabes usikkerhed om den enkelte kommunes økonomi i finansieringsmodellen. Denne risiko for en usikkerhed i den enkelte kommunes økonomi bunder i en forskel på den overgangsordning, som lovforslaget lægger op til, og den permanente finansieringsmodel, som efterfølgende skal fordele finansieringen af dagpenge og aktivering. KL opfordrer regeringen til at gøre overgangsmodellen permanent, således at kommunens beskæftigelsestilskud også i den permanente model beregnes ud fra kommunens senest kendte regnskab i stedet for det senest kendte samlede tilskud. Forudsætningen for at løfte opgaven med succes er naturligvis, at pengene følger med. Kommunerne kan ikke leve med en reform, som kan bringe den kommunale økonomi ud på usikker grund. Regeringen har lyttet til de kommunale synspunkter, og det lovforslag, der aktuelt behandles i Folketinget, indeholder således en finansieringsordning for de nye opgaver, der sikrer den økonomiske bæredygtighed i kommunerne. For det andet vil den udformning, som lovforslaget har nu, skabe et økonomisk incitament til at anvende anden aktør i beskæftigelsesindsatsen. Her ønsker KL, at dette økonomiske incitament fjernes, således at brugen af anden aktør hviler på et princip om frivillighed og ud fra tankegangen om bedst og billigst. ó KL Ansv. redaktør: Cheføkonom Jan Olsen, Redaktion: Rasmus Brask og Michael Laursen Produktion: Kommuneforlaget A/S, Tryk: Quickly Tryk A/S
Kommunaløkonomisk Nyhedsbrev Nr. 2 maj 2009 Landsdele kernen i fordelingsmekanismen I den nye finansieringsordning er kommuner under ét sikret finansiering, lige som det i dag er kendt fra den almindelige budgetgaranti. Der er dog afgørende forskel på, hvorledes finansieringen fordeles mellem de 98 kommuner. Mens reguleringerne i budgetgarantien på kontanthjælpsområdet lægges over i bloktilskuddet, så fordeles finansieringen af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige i en særlig tilskudsordning efter en række nærmere bestemte kriterier (se bagsiden). Helt centralt i midtvejs- og efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet i den enkelte kommune står en opdeling af landet i otte landsdele. Finansieringen bliver således i første omgang fordelt efter landsdele inden den fordeles videre ud på kommuner. Argumentet for at benytte en særlig inddeling frem for fx bloktilskuddet som regeringen i første omgang lagde op til er, at ledigheden varierer meget mellem landsdelene. Samtidig giver modellen den enkelte kommune et økonomisk incitament til at nedbringe ledigheden i kommunen. De seneste ledighedstal viser således, at der er en betydelig variation i bruttoledigheden landsdelene imellem. I marts 2009 er den gennemsnitlige bruttoledighed således på 1,6 procent i landsdel 2 (Nordsjælland), mens gennemsnitsledigheden i landsdel 8 (Nordjylland) er mere end dobbelt så høj 3,4 procent. Ovenstående figur viser dog samtidigt, at der er en vis variation i bruttoledigheden indenfor hver landsdel (de sorte linjer markeret spændet mellem højeste og laveste ledighedsprocent). Dette tager finansieringsordningen højde for ved at supplere den særlige tilskudsordning med et særlig tilskud, der fungerer som en forsikringsordning for de kommuner, der afviger markant fra gennemsnitsledigheden i landsdelen (se artiklen på modsatte side). Kombinationen af landsdelsprincippet og det særlige tilskud giver i vid udstrækning sikkerhed for den enkelte kommunes økonomi og bevarer et økonomisk incitament til at nedbringe ledigheden. ó 2
Nr. 2 maj 2009 Kommunaløkonomisk Nyhedsbrev Det særlige tilskud forsikring for den enkelte kommune Ud over finansiering via refusion og den særlige tilskudsordning, så finansieres kommunernes udgifter til dagpenge og aktivering af de forsikrede ledige af et særligt tilskud kaldet forsikringsordningen. Denne gives til kommuner, der oplever en ekstraordinær høj stigning i ledigheden. Det særlige tilskud er et betinget tilskud, der gives til de kommuner, som har en stigning i ledigheden, der er mere end 5 procentpoint højere end den gennemsnitlige stigning i landsdelen. Dette tilskud skal sikre kommuner som rammes hårdt af større virksomhedslukninger og kommuner, hvis arbejdsmarkedssammensætning gør, at der kan forekomme store udsving i ledigheden. Som boksen illustrerer, så kompenseres den enkelte kommune for den stigning, der overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint. Dog fratrækkes kommunen Det særlige tilskud: Regneeksempel Stigning i ledighed i kommunen: 82 pct. Gns. stigning i ledighed i landsdel: 47 pct. Særligt tilskud: (82-47-5) pct. = 30 pct. Kommune dækkes: (47+30) pct. = 77 pct. 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret. Dette gøres for at sikre, at det særlige tilskud kun gives, når der er en vis volumen i stigningen. Det særlige tilskud giver ikke en større merindtægt for kommunerne under ét. Summen af de samlede særlige tilskud trækkes ud af bloktilskuddet. Tilskuddet hviler på et solidaritetsprincip ud fra den betragtning, at kommunerne løfter samlet i flok, for at den enkelte kommune kan have et finansielt sikkerhedsnet. ó Tre hurtige om jobcenterreformen Hvor mange medarbejdere overtager kommuner den 1. august 2009, og hvorledes fordeles de? Kommunerne overtager ca. 1.450 medarbejdere den 1. august 2009. Langt størstedelen af disse ca. 1400 medarbejdere bliver siddende i det jobcenter, hvor de arbejder i dag. Dette gælder både for medarbejdere i den statslige del af jobcentrene og for pilotjobcentrene. Det resterede personale er medarbejdere, der har været ansat i driftsregionerne eller i centrale enheder i Beskæftigelsesministeriet. Disse medarbejdere bliver fordelt i landets kommuner efter en tilkendegivelsesrunde fra medarbejdernes side og en efterfølgende kontakt til de pågældende kommuner. Vil den enkelte kommune blive kompenseret krone for krone for de nye medarbejdere? Kommunerne kompenseres under ét for de administrative udgifter som overtages i forbindelse med jobcenterreform via DUT-prinicppet. Kompensationen følger således ikke den enkelte medarbejder, men bliver fordelt via bloktilskudsnøglen. Er den økonomiske kompensation afhængig af, om kommunen overtager en statslig del af et jobcenter eller har et pilotjobcenter? I jobcenterreformen skelnes der ikke finansielt mellem de kommuner, som har et pilotjobcenter og de kommuner, som har en statslig del i deres jobcenter. Situationen adskiller sig dermed ikke fra i dag, hvor driftsmidler fordeles både til pilotjobcentre og den statslige del af jobcentrene efter objektive ledighedskriterier. ó 3
Kommunaløkonomisk Nyhedsbrev Nr. 2 maj 2009 Finansieringsordning for udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og drift af aktivering for forsikrede ledige Tilskudsår 2010 2011 2012 2013 Refusion 75/50 til aktive/passive modtagere Startperiode uden udgifter Beskæftigelsestilskud grundtilskud Beregnede udgifter i 2008 merudgiftsbehov Midtvejsregulering udmeldelsestidspunkt opgørelsesmetode 75/50 til aktive/passive modtagere 75/50 til aktive/passive modtagere 75/50 til aktive/passive modtagere 18 uger 12 uger 8 uger 4 uger Skøn på landsplan fordeles efter ledighedstal i 2008 Beregnede udgifter i 2009 Skøn på landsplan fordeles efter ledighedstal i 2009 Samlet beskæftigelsestilskud i 2010 Skøn på landsplan fordeles efter ledighedstal i 2010 Samlet beskæftigelsestilskud i 2011 Skøn på landsplan fordeles efter ledighedstal i 2011 Juli, 2010 Juli, 2011 Juli, 2012 Juli, 2013 Nyt beskæftigelsestilskud beregnes. Grundtilskuddet er beregnede udgifter i 2009. Nyt merudgiftbehov beregnes ud fra skøn 2009-2010 og fordeles efter ledighedstal i 2009. afregning Oktober, november og december i 2010 Efterregulering udmeldelsesmetode opgørelsesmetode Nyt merudgiftbehov beregnes ud fra nyt skøn 2009-2011 og fordeles efter ledighedstal i 2009. Oktober, november og december i 2011 Nyt merudgiftbehov beregnes ud fra nyt skøn 2010-2012 og fordeles efter ledighedstal i 2010. Oktober, november og december i 2012 Nyt merudgiftbehov beregnes ud fra nyt skøn 2011-2013 og fordeles efter ledighedstal i 2011. Oktober, november og december i 2013 Juli, 2011 Juli, 2012 Juli, 2013 Juli, 2014 Endelig opgørelse af merudgiftsbehovet i regnskab 2010. Fordeles på landsdele i forhold til udviklingen i ledighedstal 2009-2010. I landsdelen fordeles efter ledighedstal i 2009. afregning Oktober, november og december i 2011 Endelig opgørelse af merudgiftsbehovet i regnskab 2011. Fordeles på landsdele i forhold til udviklingen i ledighedstal 2009-2011. I landsdelen fordeles efter ledighedstal i 2009. Oktober, november og december i 2012 Endelig opgørelse af merudgiftsbehovet i regnskab 2012. Fordeles på landsdele i forhold til udviklingen i ledighedstal 2010-2012. I landsdelen fordeles efter ledighedstal i 2010. Oktober, november og december i 2013 Endelig opgørelse af merudgiftsbehovet i regnskab 2012. Fordeles på landsdele i forhold til udviklingen i ledighedstal 2010-2012. I landsdelen fordeles efter ledighedstal i 2010. Oktober, november og december i 2014 Du kan læse mere om jobcenterreformen på www.kl.dk/jobcenterreform 4
Side 1 af 2 Ove Nielsen Fra: Sara Glahder Lindberg [SGL@kl.dk] Sendt: 12. maj 2009 15:57 Til: Cc: V-AU Marianne Brinch-Fischer; Jens Bjørn Christiansen; Jan Olsen; Ghita Thiesen; Steen Dahl Pedersen; Ralf Klitgaard Jensen; Michael Laursen; Jonas Heltberg; Erling Friis Poulsen Emne: Ny enstrenget beskæftigelsesindsats - nyhedsmail 10 Vedhæftede filer: JP090509.pdf Ny enstrenget beskæftigelsesindsats nyhedsmail 10 Dato12.05.09 Her får du nyhedsmail nr. 10 om aktiviteter i forbindelse med det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Seneste nyt Jobcenterreformen til folketingsbehandling Lovforslagene om jobcenterreformen er på vej gennem Folketinget. Som det foreløbig ser ud, skulle der være 3. behandling og dermed vedtagelse den 29. maj. Netop behandlingen i Folketinget har fået kritikerne af jobcenterreformen til at være ekstra aktive i pressen. DA, DI og LO har som bekendt aldrig brudt sig om udsigten til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, og netop de tre organisationer har de seneste par uger bombarderet medierne med negative historier, der angiveligt skulle vise, at kommunerne ikke er i stand til at klare opgaven. KL har svaret på meget af kritikken både direkte i medierne og i en række pressemeddelelser, som du kan læse på www.kl.dk/jobcenterreform Kritikken ser dog ikke ud til at rokke ved det politiske flertal bag reformen, der består af Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Den nye beskæftigelsesminister Inger Støjberg har ligeledes udtalt, at der ikke bliver tale om at udskyde jobcenterreformen, selv om bl.a. DA og LO har opfordret til det. Fald i rettidighed for aktivering Tal fra jobindsats.dk viser, at der siden årsskiftet er sket et markant fald fra ca. 60 pct. til ca. 30 pct. i rettidigheden for 1. aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere. Faldet er omtalt i en artikel i Jyllands-Posten 09.05.09 (se vedlagte pdf-fil). KL har gjort opmærksom på, at i samme periode er aktiveringsgraden steget let til ca. 40 pct. Det tyder på, at de ledige får deres aktivering men altså ikke til rette tid. KL finder det dog alvorligt, at der sker et så markant fald. Jobcentrene bliver målt på rettidighed og så dramatiske fald, der ikke umiddelbart kan forklares, åbner for kritik og gør jobcentrene sårbare. KL vil nu nærmere analysere årsagerne til faldet i rettidig aktivering. Der er ligeledes overvejelser om at udarbejde og udsende en rettidigheds-guide til jobcentrene. Temamøder for politikere Der holdes som nævnt i nyhedsmail nr. 8 to temamøder om jobcenterreformen for politikere. Det er i Vejle den 16. juni og i Roskilde den 22. juni. Man kan læse om temamøderne og tilmelde sig på KL s hjemmeside her Netværksmøder Næste runde jobcenternetværksmøder bliver i juni. Her er tid og sted for næste runde jobcenternetværksmøder: Netværk: Dato: 07-06-2009
Side 2 af 2 Hovedstaden 4. juni Sjælland 12. juni Syddanmark Dato endnu ikke fastsat Midtjylland 12. juni Nordjylland 8. juni Venlig hilsen Birgit Hedegaard Kontorchef Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse, KL 07-06-2009
Side 1 af 2 Ove Nielsen Fra: Vivian Jordansen [VJO@kl.dk] Sendt: 20. maj 2009 14:31 Til: Cc: V-AU Marianne Brinch-Fischer; Jens Bjørn Christiansen; Jan Olsen; Ghita Thiesen; Steen Dahl Pedersen; Ralf Klitgaard Jensen; Michael Laursen; Jonas Heltberg; Erling Friis Poulsen Emne: Nyhedsmail nr 11 om enstrenget beskæftigelsesindsats Ny enstrenget beskæftigelsesindsats nyhedsmail nr. 11 Dato20.05.09 Her får du nyhedsmail nr. 11 om aktiviteter i forbindelse med det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Fejl i rettidighedstal Arbejdsmarkedsstyrelsen har erkendt, at der siden årsskiftet har været fejl i registreringen på jobindsats.dk af rettidighed for aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere. De meget store fald i rettidighedstal for januar og februar måned, som både KL, beskæftigelsesministeriet og dele af pressen har reageret på, er derfor ikke korrekte. Tallene for rettidighed for aktiveringstilbud for kontanthjælpsmodtagere er nu rettet på jobindsats.dk og viser en let stigende tendens. Denne tabel viser seneste rettede tal fra jobindsats.dk Hele landet Første aktiveringstilbud til tiden Arbejdsmarkedsstyrelsen vil i dag orientere om denne fejl. KL vil ligeledes gøre opmærksom på fejlene hos DI og AErådet og de dele af pressen, der har gengivet de forkerte tal. Kritik fra Rigsrevisionen Disse tekniske problemer med korrekt registrering af rettidighed ændrer dog ikke ved, at der fortsat er problemer med at leve op til rettidighedskravene for kontanthjælpsmodtagere. Det er problemer, der har stor betydning for kommunernes troværdighed med hensyn til at løfte beskæftigelsesindsatsen og ansvaret for at servicere alle ledige. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen har 3. april skrevet til alle borgmestre om disse problemer med jobcentrenes rettidighed, som bl.a. Rigsrevisionen også har undersøgt. Onsdag den 20. maj om eftermiddag offentliggøres Rigsrevisionens rapport. På området rettidighed ventes rapporten atpåpege en utilfredsstillende indsats i kommunerne. KL vil sent onsdag udsende en pressemeddelelse, som du kan læse på www.kl.dk Overførsel af statslige medarbejder til kommunal ansættelse Ud overmedarbejdere, der er ansat i den statslige del af jobcentrene, skal et antal medarbejdere, der er ansat i tværgående administrative funktioner i regionale og centrale enheder i det statslige beskæftigelsessystem også overføres til kommunerne. KL har i brev af 20. april 2009 orienteret kommunerne herom og i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen Antal Okt 2008 1.979 59,2 Nov 2008 2.161 67,1 Dec 2008 2.747 60,7 Jan 2009 2.522 60,4 Feb 2009 2.271 65,0 Mar 2009 2.453 63,0 Andel 07-06-2009
Side 2 af 2 gennemført en proces herom. Denne proces ernu afsluttet, og 44 medarbejdere fra disse regionale og centrale enhederer aftalt overført til et antal kommuner. Processen er gennemført under forudsætning af, at det fremsatte lovforslag vedtages. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i brev af 19. maj 2009 orienteret de berørte kommuner yderligere og bl.a. oplyst, at kommunen vil blive kontaktet af en statslig chef mhp etablering af en dialog mellem kommunen og medarbejderen, som skal overføres. Budgetvejledning Det er først muligt at udsende ensærlig budgetvejledning vedr. jobcenterreformen samtidig med de øvrige supplementsskrivelse dvs. ultimo juni. Venlig hilsen Birgit Hedegaard Kontorchef Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse, KL 07-06-2009
Side 1 af 2 Ove Nielsen Fra: Annika Rosendal [ARN@kl.dk] Sendt: 2. juni 2009 15:56 Til: Cc: V-AU Marianne Brinch-Fischer; Jens Bjørn Christiansen; Jan Olsen; Ghita Thiesen; Ralf Klitgaard Jensen; Michael Laursen; Jonas Heltberg; Erling Friis Poulsen Emne: Ny enstrenget beskæftigelsesindsats nyhedsmail nr. 12 Vedhæftede filer: De nye opgaver fra staten_endelig.pdf; Kommunaløkonomisk Nyhedsbrev.pdf Ny enstrenget beskæftigelsesindsats nyhedsmail nr. 12 Dato02.06.09 Her får du nyhedsmail nr. 12 om aktiviteter i forbindelse med det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Seneste nyt Jobcenterreformen vedtaget i Folketinget Lovforslagene om jobcenterreformen blev fredag 29. maj vedtaget i Folketinget. Samme dag blev også reformen på sygedagpengeområdet vedtaget. Dagen før var det lovforslag omkring regelforenkling, der var til 3. og sidste behandling i Folketinget. De nu vedtagne love svarer stort set til de oprindelige lovforslag. Der er ganske få, mindre og ikke betydningsfulde ændringer, som vil blive uddybet på de kommende netværksmøder. De nye opgaver KL har lavet en beskrivelse af de nye opgaver, som jobcenterreformen medfører. Notatet er en udbygning af et tidligere notat med syv nye emner, bl.a. en beskrivelse af forskellene mellem de to målgrupper forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Du kan læse notatet i vedlagte pdf-fil. Finansiering af jobcenterreformen KL s Kommunaløkonomisk Nyhedsbrev har i sit seneste nummer valgt at sætte fokus på den finansielle del af jobcenterreformen. Vi vedlægger en pdf.fil med det kommunaløkonomiske nyhedsbrev. Snart nyt om it AMS, KL plus de kommunale og statslige it-leverandører holder styregruppemøde 4. juni. Her vil man fastlægge funktionalitets- og udrulningsplan for kommunernes overtagelse af de statslige systemer. Planen vil snarest derefter blive offentliggjort, og I vil selvfølgelig få besked via vores hjemmeside. Netværksmøder og temamøder for politikere Næste runde jobcenternetværksmøder og de to temamøder om jobcenterreformen for politikere bliver i juni. Netværk: Dato: Hovedstaden 4. juni kl. 9.30-12.30 i jobcenter Rødovre Sjælland 12. juni kl. 10-13 i jobcenter Faxe Syddanmark 11. juni kl. 13-16 i jobcenter Assens 07-06-2009
Side 2 af 2 Midtjylland 12. juni kl. 10-13 i jobcenter Århus Nordjylland 8. juni kl. 9.30-12.30 i jobcenter Ålborg Politisk temamøde 16. juni i Vejle Politisk temamøde 22. juni i Roskilde Man kan stadig melde sig til temamøderne på www.kl.dk/jobcenterreform Venlig hilsen Birgit Hedegaard Kontorchef Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse, KL 07-06-2009
O PDATERET NOTAT Version 2: De nye opgaver i jobcenteret hvor ligger udfordringerne 1. august 2009 overtager kommunerne de opgaver, der nu ligger i den statslige del af jobcenteret. Version 2 er nu færdig. De første 7 emner er udsendt tidligere de sidste 7 emner er nye beskrivelse. Vi indleder med et nyt afsnit om de væsentligste forskelle på dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere rent statistisk. I beskrivelsen lægges der ikke i så høj grad vægt på en detaljeret gennemgang af lovgivningen. Hovedfokus er de udfordringer, der ligger i at overtage opgaven. Der vil senere i en særskilt udsendelse komme en udmelding på økonomidisponering, bl.a. mulighederne for at videreføre IDA. Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af en workshop med Høje-Taastrup, Næstved, Rebild og Rudersdal kommuner, som har udvalgt de emner, der er beskrevet, og har videregivet erfaringer fra den tidligere overdragelse af opgaverne til pilotjobcentrene. Emnerne er: Den 2. juni 2009 Jnr 02.06.00 A09 Sagsid 000199649 Ref LOS/PES los@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/24 Gamle afsnit 1. Den virksomhedsvendte indsats virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft 2. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft behandling af ordinære jobordre 3. Samarbejde med a-kasserne vedr. de forsikrede ledige 4. Indsatsen for beskæftigede arbejdsfordeling, varslinger og opkvalificering ved større afskedigelser 5. Anden aktørudbuddet 6. Intensiv aktivering efter 2½ års ledighed 7. Administration af regler vedr. kompensation til handicappede i erhverv
Nye afsnit 8. Voksenlærlingeordningen 9. Flaskehalsbevillingen 10. Flyttehjælp 11. Generel information og vejledning af jobsøgere 12. Systematisk henvisningsforløb 13. Indlæggelse af stillingsopslag i jobnet 14. Obligatorisk sygemelding 2
Baggrund Forskelle i målgrupperne Gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere er meget differentieret - fra de meget ressourcestærke, som hurtig kommer videre - til de borgere, der har andre problemer end manglende beskæftigelse. Gruppen af forsikrede ledige er også en differentieret, men ikke i nær så høj grad som kontant- og starthjælpsmodtagerne. Forsikrede ledige er generelt bedre uddannede og har typisk haft en længere tilknytning til arbejdsmarkedet. Forsikrede ledige er (per definition) arbejdsmarkedsparate. Det er kun tilfældet for 33 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne på landsplan. Nedenfor er der en kort præsentation af de væsentligste statistiske forskelle på målgrupperne. Alder Den mest iøjnefaldende forskel på målgrupperne er deres aldersfordeling. Aldersfordelingen for henholdsvis forsikrede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65+ år Forsikrede Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Aldersfordelingen for kontanthjælpsmodtagere topper ved 20-24 år og falder drastisk efter 40 til 44 år. For de forsikrede ledige er fordelingen omvendt med en top ved 55 til 59 år. Etnisk oprindelse Fordelingen på etnisk oprindelsen er ikke overraskende også forskellig fra kontant- og starthjælpsmodtagerne. 3
Fordelingen for etnisk oprindelse for henholdsvis forsikrede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Andel forsikrede Andel kontant- og starthjælp Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Jobindsats.dk Der er en meget større andel med dansk oprindelse blandt forsikrede ledige end blandt kontant- og starthjælpsmodtagere. Andelen med ikke-vestlig oprindelse er på 12 pct. for de forsikrede ledige, mod 25 pct. for kontantog starthjælpsmodtagerne. Forskelle i ledighedsmønsteret Forsikrede ledige har generelt kortere ledighedsperioder end kontant- og starthjælpsmodtagerne. Der er med andre ord flere dagpengemodtagere med meget korte ledighedsforløb og få langtidsledige. Mønsteret er noget anderledes for kontant- og starthjælpsmodtagerne. Hvis man tager de borgere, der var på kontant- og starthjælp (match 4 og 5) i januar måned 2009 har over 33 pct. været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år. For de forsikrede ledige er det lige omvendt. Ca. 31 pct. har kun været ledige i 4 uger. Efter 4 uger på dagpenge er 30 pct. af de forsikrede ledige ude af offentlig forsørgelse og efter 26 uger er 65 pct. væk. For kontant- og starthjælpsmodtagerne forsvinder godt 15 pct. efter 4 uger og knap 40 pct. efter 26 uger. 4
Overlevelseskurver for forsikrede ledige og kontant- og starthjælpsmodtager 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger Forsikrede Kontant- og starthjælp Anm. Overlevelseskurver med tilbagefald til alle ydelser 3. kvartal 2007-2.kvartal 2008. Kilde Jobindsats.dk Forskellene i ledighedsmønstret kan også illustreres på en anden måde. Ledigheden for forsikrede ledige er sæson- og konjunkturafhængig. Det er den ikke i så høj grad for kontant- og starthjælpsmodtagere. Udviklingen i antal forsikrede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere fra januar 04 til januar 09 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 jan.04 jul.04 jan.05 jul.05 jan.06 jul.06 jan.07 jul.07 jan.08 jul.08 jan.09 Forsikrede Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Omfanget af forsikrede ledige er med andre ord i højere grad efterspørgselsafhængig end omfanget af kontant- og starthjælpsmodtagere. 5
1. Den virksomhedsvendte indsats - Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Det nuværende regelgrundlag for statens og kommunens virksomhedsvendte opgaver er forskelligt. Det ændres, når indsatsen overgår til kommunerne pr. 1. august. Indholdet i ændringerne understreger den udvikling den virksomhedsvendte indsats har gennemgået de seneste år. Ændringerne er som følger: Ifølge det nuværende regelgrundlag har Staten i jobcenteret en særlig opgave m.h.t. at bistå til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse 1. Denne opgave udgår ifølge det nye lovforslag. Begrundelsen er, at behovet for denne form for bistand dækkes af Arbejdsmarkedsbalancemodellen. Kommunen overtager følgende virksomhedsrettede opgaver fra staten: o Information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold, se nærmere beskrivelsen nedenfor. o Information og vejledning om indlæggelse af job i jobnet, se nærmere beskrivelse i senere udsendelse. Kommunens adgang til at yde vederlagsfri virksomhedsservice udvides. Ifølge det nuværende lovgrundlag ydes vederlagsfri virksomhedsservice med henblik på at fremme en aktiv indsats overfor personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Fra 1. august udvides indsatsen til at fremme en aktiv indsats overfor ledige og personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Indsatsen er ikke længere begrænset til private virksomheder, men udvides til også at gælde offentlige virksomheder. Endelig er indholdet i den bistand jobcenteret kan yde udvidet fra at omfatte administrativ bistand til generel virksomhedsservice. Regelgrundlaget forventes dermed tilpasset den filosofi Arbejdsmarkedsstyrelsen i de seneste år har formidlet f.eks. via pjecen Jobcentrenes virksomhedsindsats. Her er budskabet, at vi har et velfungerende arbejdsmarked, som fungerer uden intervention. Jobcenteret har primært en opgave i de tilfælde hvor markedet ikke fungerer optimalt. Derfor skal ledige, der ikke har problemer ud over ledighed, primært have bistand til aktiv jobsøgning, og virksomheder skal orienteres om, at åben rekruttering er den be d- ste vej til motiveret arbejdskraft. Jobcenteret skal med andre ord primært understøtte synligheden af job og jobsøgere, så det sikres, at virksomhederne slår deres job op, og de ledige aktivt søger de job, de kan få. Virksomhederne kan endvidere få information om situationen på den del af arbejdsmarkedet, hvor virksomheden opererer f.eks. om der er generel mangel på arbejdskraft. Hvis der er områder med mangel på arbejdskraft og 1 LAB nr. 439 af 29.05.2008 10 stk. 1, nr. 3. 6
virksomhederne ikke slår deres job op, har jobcenteret desuden en rolle m.h.t. at kontakte virksomheder i branchen. Ifølge de centrale udmeldinger skal den virksomhedsvendte indsats primært rettes mod de virksomheder, som vil ansætte personer (ordinært eller med løntilskud), som har svært ved at komme ind eller fastholde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Ifølge lovforslaget er en systematisk afdækning af de enkelte virksomheders uddannelses- og arbejdskraftbehov ikke længere en opgave for jobcenteret. Ændringen afspejler aktuel praksis i den statslige del af jobcenteret. Der vil dog altid være behov for at indhente viden om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft til brug for de målgrupper, som har svært ved at fastholde et job. Og der vil også altid være behov for, at jobcenteret generelt har fingeren på pulsen i forhold til de jobåbninger, der er relevante for jobcenterets målgrupper. Jobcenteret efterspørger med andre ord viden om virksomhederne arbejdskraftbehov, som arbejdsmarkedsbalancemodellen ikke kan give et fuldt overblik over. For nogle af jobcenterets målgrupper, er således det ikke nok at henvise til jobopslag på jobnet eller stillingskategorier i Arbejdsmarked s- balancemodellen med gode jobmuligheder. Mange borgere kan komme i et ordinært job, hvis jobcenteret gør en indsats for at skabe kontakt mellem borgeren og virksomheden. Det kræver, at man kender de virksomheder, der har de relevante jobåbninger. Udfordringen ved at varetage opgaven i jobcenteret De fleste jobcentre har forskellig praksis og organisering m.h.t. de virksomhedsvendte opgaver. Det vigtigste er, at indsatsen integreres i jobcenteret og fokuseres mod de udfordringer, jobcenteret og virksomhederne har. Der er ingen grund til at bruge ressourcer på opgaver, som rekrutterings- og vikarbureauer kan løse. Den vigtigste udfordring ved at overtage opgaven er derfor, at finde balancen i virksomhedsindsatsen, se nedenfor KL pjece om virksomhedsindsats. Indsatsen kræver et godt kendskab til arbejdsmarkedet og der er derfor behov for opdateret specialviden. Der er gode perspektiver i at udnytte de styrker og erfaringer, der findes i henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcenteret. Yderligere information: 7
Pjecen Når jobcentrets virksomhedsindsats gør en forskel www.kl.dk/fagområder/beskæftigelse og integration/jobcentre/god praksis i jobcentrenes virksomhedsindsats Den regionale beskæftigelsesregions hjemmeside vedr. analyser og arbejdsmarkedsbalancen. F.eks. www.brsyddanmark.dk/arbejdsmarkedsbalancen eller analyser Pjecen, jobcentrenes virksomhedsindsats fra AMS, som afdækker beskæftigelsesministeriets principper for virksomhedsindsatsen, www.ams.dk under Presse/Nyheder efter dato/10 marts 2008. 2. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft - Behandling af ordinære jobordre m.m. Når kommunen overtager statens opgaver kan alle arbejdssøgende (ikke kun ledige) og virksomheder henvende sig til et hvilket som helst jobcenter, hvis de har behov for bistand til at finde arbejde/eller arbejdskraft. Indsa t- sen omfatter dermed også borgere i beskæftigelse og borgere uden beskæftigelse, som ikke modtager en offentlig ydelse. Ifølge de nuværende regler har Staten til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft. Ordlyden i det nye lovforslag er ændret til, Jobcenteret har til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Udtrykket formidling er med andre ord ude af lovteksten. Grunden er, at udtrykket formidling misforstås og alene opfattes som den situation, hvor arbejdsgiveren ringer til jobcenteret og beder om at få henvist en person til et aktuelt job. Denne form for formidling udgør en meget lille del af jobcenterets opgaver. Åben rekruttering har, som følge af en bevidst central strategi i vidt omfang overtaget traditionel henvisning. Jobcenteret understøtter åben rekruttering ved at råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakt f.eks. ved at anvende jobdatabaser mv. Selvom traditionel henvisning har et meget beskedent omfang, er det stadig en lovpligtig opgave for jobcenteret. Der er følgende formelle krav til a r- bejdsgangen, som er reguleret via bekendtgørelsen (Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, BAB 30-35). Udvælgelse af egnede arbejdssøgende. Der skal være overensstemmelse mellem den arbejdssøgendes kvalifikationer og jobprofilen. Udvælgelse af egnede arbejdssøgende til et konkret job sker med udgangspunkt i de oplysninger, som ligger i jobbet og de oplysninger, den ledige i øvrigt 8
har givet, som har betydning for henvisning af arbejde. (f.eks. begrænsninger i arbejdsevnen, dårlig ryg, allergi m.m.). Henvisningen til arbejdsgiveren skal være skriftlig, bortset fra særlige situationer, hvor det er sædvane at henvise med kort varsel (F.eks. tjenerformidling) Den arbejdssøgende skal informeres om, at samtalen med arbejdsgiveren er en henvisning der kan medfører sanktionering Arbejdsgiveren har pligt til at melde resultatet tilbage til jobcenteret Jobcenteret skal indberette til a-kassen og iværksætte særligt henvisningsforløb, hvis en ledig ikke får jobbet, se næste udsendelse vedr. systematisk henvisningsforløb. IT Opgaven er i dag it-understøttet af Haj (Håndtering af jobordre). Denne it løsning vil bortfalde (dato er ikke nærmere afklaret). Fremover skal jobordren oprettes i jobnet og udsøgningen skal ligeledes foretages på jobnet. Det kan ske ved at jobbet oprettes som et alm. job i jobnet, og jobcenteret herefter pålægger en ledig at søge jobbet. Denne løsning skal suppleres med en registrering af ordren og de henviste personer i Workbase eller Opera. Jobcentrene vil senere få nærmere information om it-understøttelse. Udfordringer ved at varetage opgaven Kommunerne kender indsatsen mht. at bistå ledige med at finde arbejde. Det nye element er, at det samlede jobcenter nu har en opgave med at bistå alle arbejdssøgende (ikke kun ledige) med at finde arbejde. Ordinær henvisning er også en ny opgave for kommunen, men ordinær formidling har et meget lille omfang. Udfordringen i at overtage opgaven ligger dermed ikke i omfanget, men der er 3 andre udfordringer ved ordinær formidling, som er værd at bemærke: Forventningsafstemning Det er vigtigt at jobcenteret giver virksomheden klar besked om, hvad den kan forvente sig. Er der mangel på netop den arbejdskraft virksomheden efterspørger, eller er der arbejdskraft at få! Der findes også paradoksale eksempler på, at en virksomhed søger arbejdskraft inden for områder, hvor der er ledige, men det alligevel ikke umiddelbart har været muligt at skaffe, den arbejdskraft virksomheden ønsker (f.eks. avisbude). I alle tilfælde er det vigtigt at afdække virksomhedens forventninger og give klare tilbagemeldinger på, hvad den kan forvente sig. Jobcenteret varetager en national beskæftigelsesindsats Det er ikke nok at udsøge ledige til ordinære henvisningsjob internt i kommunen. Jobcenteret varetager en national beskæftigelsesindsats og i dette tilfælde også en international. Hvis en virksomhed har brug for arbejdskraft, skal jobcenteret søge bredt efter de personer, som har de 9
bedste kvalifikationer. Hvis de ikke findes inden for landets grænser, kan jobcenteret rådgive om international rekruttering eller evt. henvise til et Workindenmark center. Dokumentation og professionel håndtering Rekrutteringssager kan blive vanskelige, hvis ikke det lykkes at finde de rigtige personer til jobbene. Der er eksempler på, at virksomheder er gået til pressen, og sagen er blevet et ministeranliggende. Derfor skal disse sager dokumenteres, så jobcenteret kan redegøre for, at aftaler med arbejdsgiver er overholdt. Yderligere information Bekendtgørelse om det fælles datagrundlag i forbindelse med den virksomhedsrettede del af virksomhedsindsatsen 4 3. Samarbejdet med a-kasser vedr. forsikrede ledige Det er vigtigt at have et godt samspil med a-kasserne, så de forsikrede ledige oplever et sammenhængende forløb. A-kasserne har i de seneste år fået flere opgaver i beskæftigelsesindsatsen bl.a. gennemførelse af cv samtaler og udarbejdelse af en Plan for de lediges jobsøgning, se meddelelse fra Arbejdsdirektoratet nedenfor. A-kassen og jobcenterets opgaver er til en vis grad overlappende, derfor er det væsentligt, at der afgives samstemmende signaler til de ledige. Kort beskrivelse af relevante a-kasseopgaver A-kassen skal vejlede den ledige om jobsøgning før cv-samtalen. I vejledningen ligger bl.a., at jobsøgningen skal ifølge retningslinjerne være realistisk og seriøs. Ledige, som har vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt mange job inden for eget fagområde, skal vejledes om at udvide jobsøgningen. De ledige informeres også om, at de skal medbringe kopier af ansøgninger til vejlednings- og cv-samtalen, så a-kassen kan rådgive om, hvordan de forbedrer deres ansøgninger. A-kassen kvalitetssikrer og godkender cv inden 3 uger. Derudover udarbejdes en plan for den lediges jobsøgning, så den ledige ved inden for hvilke fagområder, der primært skal søges job. A-kassen gennemgår de ansøgninger, den ledige har medbragt i kopi og rådgiver om jobsøgning. Herefter har jobcenteret ansvar for revision og vedligeholdelse af cv. A-kassen afholder rådighedssamtaler med forsikrede ledige hver 3. måned. A-kassen foretager en konkret rådighedsvurdering ved hver samtale. 10
Planen for jobsøgning, som tidligere er udarbejdet, bruges som udgangspunkt for vurderingen. A-kassen skal notere begrundelse for en positiv rådighedsvurdering, og der skal udarbejdes en ny revideret plan for jobsøgning. Ved rådighedssamtalen gennemgås indholdet af et antal jobansøgninger efter tidligere aftale. A-kassen har pligt til at vurdere, om den lediges jobsøgning kan forbedres. Kommunikation mellem jobcenter og a-kasse Jobcenteret skal underrette a-kassen om mange hændelser i jobcenteret (aktivering, jobplan mv.). De fleste kræver ikke tilbagemelding fra a-kassen. Kommunikation fra jobcenteret som kræver, at a-kassen foretager en rådighedsvurdering, kaldes negative underretningspligtige hændelser : Hvis ledige f.eks. aflyser eller ikke møder op til samtaler eller aktivering uden acceptabel begrundelse, sender jobcenteret automatisk (elektronisk) negative hændelser til a-kassen, se nærmere forklaring i Cirkulære om jobcentres og andre aktørers elektroniske fremsendelse af underretningspligtige hændelser og servicemeddelelser til a-kasserne (link nedenfor). Derfor er det vigtigt at aflyse aftaler korrekt i it-systemet. Hvis ledige formidles til job (ordinært eller tilskudsjob) hos en arbejdsgiver og ikke møder op, ikke ønsker jobbet, eller der ved ordinær henvisning er tvivl om rådighed, sendes en negativ hændelse til a-kassen. Hvis jobcenteret ifølge en generel vurdering finder, at der er tvivl om rådighed, sendes der en underretning til a-kassen med en konkret begrundelse, se nærmere beskrivelse nedenfor. Det er alene a-kassen, som vurderer om negative hændelser skal have konsekvenser i form af sanktionering af forsikrede ledige. Jobcenteret har ingen formel indflydelse på a-kassens vurdering. Arbejdsdirektoratet har rådighedstilsyn og vurderer a-kassernes afgørelser, se nærmere beskrivelse nedenfor. Der findes også en del kommunikation fra jobcenteret, som ikke skal udløse en rådighedsvurdering fra a-kassen, f.eks. hvis en ledig melder afbud til en samtale med acceptabel begrundelse. Endelig underrettes a-kasserne om de aktiviteter jobcenteret iværksætter, f.eks. ved til- og afmeldinger, udarbejdelse af jobplan, henvisninger og aktivering (f.eks. start og slutdatoer). Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn Rådighedstilsynet med medlemmerne af a-kasserne består af stikprøver blandt alle underretninger fra jobcentrene og løbende stikprøver blandt a- kassernes rådighedsvurderinger ved 3-måneders-samtalerne. 11
Herudover sker der opfølgning i øvrigt inden for områder, hvor der kan være rådighedsproblemer. Stikprøver af underretninger fra jobcentrene Der udtages en repræsentativ stikprøve. Stikprøven danner grundlag for beregningen af en generel fejlprocent i forhold til a-kassernes behandling af underretningerne fra jobcentrene. A-kassernes vurderinger af medlemmerne rådighed ved 3-måneders-samtalerne. A-kasserne skal vurdere den lediges rådighed, hver gang den ledige har haft sammenlagt 3 måneders ledighed. A-kasserne skal ved denne rådighedsvurdering blandt andet sikre sig, at den ledige er aktivt arbejdssøgende. Hvis jobcenteret har pålagt den ledige at søge et bestemt job, uden at der dog er tale om en egentlig formidling, skal a-kassen i de situationer, hvor jobsøgningen ikke har ført til en ansættelse som aftalt, nærmere undersøge de forhold, der har ført til, at den ledige ikke kom i arbejde. På grund af antallet af rådighedsvurderinger i a-kasserne sker kontrollen som en rullende stikprøve. Det betyder, at alle a-kasser bliver undersøgt over en periode men ikke nødvendigvis inden for samme år. Tvivl om rådighed Der er en underretning om negative hændelser, som ikke sker automatisk. Hvis en forsikret ledig har en adfærd eller en fremtoning, som giver anledning til tvivl om rådighed, skal jobcenteret sende en underretning til a- kassen (r55) med en konkret begrundelse. A-kassen skal foretage en rådighedsvurdering og evt. give en sanktion. Hvis a-kassen finder, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen notere dette med en begrundelse for vurderingen. Jobcenterets begrundelse for anmodningen kan fx være oplysninger om faktiske eller retlige hindringer, som medlemmet har oplyst jobcenteret om. Begrundelsen kunne også være, at medlemmets optræden over for jobcenteret har skabt tvivl om medlemmets vilje eller evne til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. IT Statens og fremover også kommunernes it system skal være indrettet således, at de relevante underretninger automatisk afsendes korrekt, når den faktiske hændelse registreres i det it system, der anvendes til sagsbehandlingen. Hvis der f.eks. sker en udeblivelse uden gyldig grund fra en jobsamtale, skal it systemet automatisk sørge for, at koden, der svarer til lige præcis 12
denne hændelse, sendes til a-kassen. Fordelen er, at man som sagsbehandler ikke skal huske på, at der også skal gives besked til a-kasse. Ulempen er, at man i dagligdagen kan glemme betydningen af, at registreringerne skal kunne bruges til opfølgning i a-kassen. I dag varetages kommunikationen via en central a-kasse kommunikationsmotor, som er en del af arbejdsmarkedsportalen. Denne motor implementeres i de kommunale it systemer. Særlige udfordringer ved at varetage opgaven En af de væsentligste udfordring er at etablere et konstruktivt samarbejde med a-kasserne, så de ledige oplever et sammenhængende forløb. A- kasserne har ingen formel indflydelse på den indsats, jobcenteret giver den ledige, og jobcenteret har ingen formel indflydelse på den rådighedsvurdering, a-kassen foretager. Men a-kassens praksis vedr. rådighedsvurdering og vejledning m.h.t. de lediges jobsøgning og udarbejdelse af cv kan imidlertid have betydning for, hvor hurtigt ledige kommer i job. Og a-kasserne vil være meget opmærksomme på indholdet i den indsats, jobcenteret giver deres medlemmer, særligt i overgangsfasen, hvor kommunen overtager opgaven fra staten. De samarbejdsrelationer jobcenteret etablere til a-kasserne har derfor stor betydning. Mere information: Cirkulære om jobcentres og andre aktørers elektroniske fremsendelse af underretning s- pligtige hændelser og servicemeddelelser til a-kasserne, www.ams.dk - under regler og satser/cirkulærer. Meddelelse nr. 1/09 (Retningslinjer for a-kassernes vejledning om jobsøgning i forbindelse med rådighedsvurderingen), www.adir.dk under regler/meddelelser. IT.. link kommer senere. 4. Indsatsen for beskæftigede Arbejdsfordeling, varslinger og opkvalificering ved større afskedigelser Indsatsen for beskæftigede omfatter arbejdsfordelinger og varslinger (he r- under opkvalificering ved afskedigelser). Arbejdsfordeling Jobcenteret tager imod henvendelser fra virksomheder, som vil gennemføre arbejdsfordelinger. Jobcenteret skal registrere arbejdsfordelingen 2 og kan tilbyde hjælp til de ledige. De berørte skal tilmeldes jobcenteret for at modtage supplerende dagpenge. 2 Bekendtgørelse nr. 1702 om det fælles datagrundlag i forbindelse med den virksomhed s- rettede del af beskæftigelsesindsatsen (20 dec. 2006). 13
Hvis arbejdsfordelingen varer mere en 13 uger, skal den godkendes i det regionale beskæftigelsesråd. De relevante blanketter findes på beskæftige l- sesregionens hjemmeside. Varslinger og opkvalificering ved større afskedigelser Virksomheder, der ved afskedigelser bliver omfattet af varslingsloven, skal henvende sig til Beskæftigelsesregionen. Det er beskæftigelsesregionen der påser, at virksomhederne overholder reglerne. Spørgsmål til jobcentrene om varslingsreglerne skal derfor henvises til Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen orienterer jobcenteret om en varsling. Jobcenteret skal herefter straks kontakte virksomheden (via telefon eller besøg) for at få afklaret: Om virksomheden er interesseret i bistand fra jobcenteret f.eks. i form af informationsmøder/samtaler med de opsagte medarbejdere Om der er behov for et direkte samarbejde med virksomheden for at få de afskedigede medarbejdere i anden beskæftigelse hurtigst muligt. Om der er behov for at etablerer et andet samarbejde med andre aktører f.eks. uddannelsesinstitutioner for at få de afskedigede medarbejdere hurtigt i arbejde. Hvis virksomheden er interesseret i samarbejde kan jobcenteret tilbyde omskolings- og opkvalificeringsaktiviteter, jobsøgnings- og afklaringsinitiativer m.v. i opsigelsesperioden, se (LAB 102-103). Jobcenteret kan søge beskæftigelsesregionen om midler fra varslingspuljen til beskæftigelsesfremmende aktiviteter (ikke forsørgelsesudgifter). Jobce n- teret skal udarbejde ansøgningen sammen med virksomheden. Beskæftigelsesregionen har udarbejdet en obligatorisk skabelon, som bruges som ansøgning. Hvis der bevilges midler fra varslingspuljen, får jobcenteret ansvaret for at administrere midlerne. Retningslinjer for, hvilke aktiviteter der kan søges om midler til og skabelonen til ansøgningen, findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. Udfordringerne ved at varetage opgaven i jobcenteret Omfanget af indsatsen for beskæftigede er p.t. meget beskeden. Men anta l- let af varslinger stiger, og det er ofte sager, som har stor bevågenhed. Den primære udfordring er derfor at reagere på en orientering om en varsling så hurtig som overhovedet muligt. Yderligere information: 14
Beskrivelse af opgaven ligger på beskæftigelsesregionernes hjemmeside. F.eks.: www.brnordjylland.dk/varsling 5. Anden aktørudbuddet I lovforslaget til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats lægges der op til, at andre aktører fortsat skal spille en betydelig rolle i det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem gælder der fortsat ikke nogen udbudspligt for kommunerne ved inddragelse af andre aktører i varetagelse af opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at kommunerne med enkelte undtagelser jf. nedenfor frit kan vælge, om de ønsker selv at løse opgaven eller om de ønsker at inddrage andre aktører til løsning af opgaven. Inddragelsen af andre aktører i den kommunale beskæftigelsesindsats er ikke omfattet af EU s udbudsregler, og kommunerne er heller ikke omfattet af de nationale udbudsregler, dvs. af Finansministeriets cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver. Hvis kommunen ønsker at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, gælder dog tilbudslovens bestemmelser om annonceringspligt, hvis kontrakten er over 500.000 kr. 3 Uanset ovenstående har kommunerne imidlertid pligt til at anvende de statslige rammeudbud på beskæftigelsesområdet. Dvs. på områder med statslige rammeudbud har kommunerne som hovedregel ikke mulighed for selv at løse opgaven inhouse. Obligatoriske udbud til andre aktører Der er følgende typer af udbud på beskæftigelsesområdet: Statslige rammeudbud ( 12a jf. lovforslaget vedr. ændring af styringsloven), som gennemføres af beskæftigelsesregionerne og som jobcentrene har pligt til at anvende. Dog kan regionsdirektøren efter 3 I Konkurrencestyrelsens pjece Annonceringspligt - og hvad så nu? kan man finde en beskrivelse af, hvad annonceringspligten betyder: www.ks.dk/index.php?id=27772 I EU sammenhæng betragtes udbud på beskæftigelsesområdet som såkaldte IIB ydelser, som er underlagt ganske få proceskrav. Men selv om der ikke er krav om udbudsproces, vil et udbud på beskæftigelsesområdet dog i mange tilfælde skulle svare til et miniudbud. For en uddybning se Udbudsportalens vejledning til udbud af beskæftigelsesindsatsen: www.udbudsportalen.dk/517862 15
ansøgning fritage jobcentret for pligten til at anvende de aktører, der er omfattet af rammeudbuddet Landsdækkende serviceudbud, som gennemføres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Servicerammeaftalerne er frivillige for jobcentrene at anvende og jobcentrene vil parallelt hermed kunne gennemføre udbud på samme opgaver Jobcentrenes udbud, som gennemføres at det enkelte jobcenter, evt. i samarbejde med andre jobcentre. Ifølge lovforslaget kan de statslige rammeudbud gennemføres over for målgrupper, som har særlige problemer ift. arbejdsmarkedet og/eller som er spredt på tværs af jobcentrene. Dertil kommer, at der i lovforslaget lægges op til, at der kan gennemføres statslige udbud områder, hvor jobcentrene under et har betydelige udfordringer fx ift. at levere den lovpligtige indsats eller ift. at løfte resultaterne af beskæftigelsesindsatsen over for en eller flere målgrupper. Der er i øjeblikket et statsligt rammeudbud for akademikere, som forventes at fortsætte, når det nuværende statslige udbud udløber. For denne målgruppe gælder således, at jobcentrene har pligt til at lægge indsatsen for målgruppen videre til de andre aktører, som beskæftigelsesregionen har indgået rammeaftale med. Det kan ikke afvises, at der fremover vil komme andre statslige rammeudbud. Overholdelse af hovedprincipperne for inddragelse af andre aktører Det forventes, at statens hovedprincipper for inddragelse af andre aktører fortsat vil være gældende for de statslige rammeudbud og de landsdækkende serviceudbud. Det forventes ikke, at statens principper vil være gældende for de udbud, kommunen selv gennemfører. Dog stilles der krav om veldefinerede målgrupper i alle udbud, inkl. de udbud, jobcentret selv gennemfører, jf. nedenfor. Staten har opstillet følgende hovedprincipper for inddragelsen af andre aktører: Veldefinerede målgrupper Udbud på beskæftigelsesområdet skal være begrundet ud fra arbejdsmarkedspolitiske forhold. Det vil sige, at der skal være en klar arbejdsmarked s- politisk begrundelse for at inddrage andre aktører. På den baggrund skal udbudsmaterialet altid indeholde en præcis afgrænsning af de målgrupper, der henvises til andre aktører. I modsætning til de øvrige hovedprincipper gælder dette krav også for de udbud, jobcentrene selv gennemfører. 16