Marts 2008. Indholdsfortegnelse



Relaterede dokumenter
Samarbejde imellem erhvervsliv og uddannelse i Island. Ingibjörg E. Guðmundsdóttir, direktør Erhvervslivets uddannelsescenter

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Arbejdsmarkedsuddannelser. i fælles kompetencebeskrivelser. Kort introduktion til begreberne

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

Fri-institutionsforsøg

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Hvilken værdi har 20 erhvervsskoler af at arbejde med kompetencestyring i Medarbejderplan

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Europaudvalget Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Nyt fra Ministeriet. Vejledning i politisk perspektiv. Hanne Woller, MBU Jørgen Brock, MBU

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

PRÆSENTATION AF CENTRET

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

1 Indholdsfortegnelse:

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

STRATEGI. Center for E-læring. Region Midtjylland. Center for E-læring, Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

2017 STRATEGISK RAMME

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering

Kvalitet i uddannelserne

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Fase 1: Opsamling af viden om eksisterende vellykkede forløb i samarbejde mellem AMU og Folkeoplysningen

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

FOU-ANSØGNING Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked.

Hjemmesidevejledning. Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider. Efterskoler og frie fagskoler

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

Direktørens resultatlønskontrakt 2013 bestyrelsens vurdering

Forbedringspolitik. Strategi

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk. Markedsscreening af videopræsentation

Revideret arbejdsplan, version 3

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Hjemmesidevejledning for udbud af forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne

Uddannelse FÅ MEST UD AF DIN LØSNING MED SOFTWARE INNOVATIONS UDDANNELSESPROGRAM

K A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i (5. november 2008)

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Vejledning til Virksomhedernes efteruddannelse

Udfordringer og perspektiver i samarbejdet mellem VEU systemet og virksomhederne

Hjemmesidevejledning for udbud af almen voksenuddannelse (avu)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Transkript:

KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008

Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5 4 Værdikæde for øget kvalitet... 7 5 Internationale krav sætter rammen... 8 6 Strategisk udvikling af medarbejdernes kompetence... 9 7 Kvalitet er til gavn for alle... 10

Indledning Undervisningsministeriet i Island er i gang med at udarbejde et lovudkast om voksen- og efteruddannelse. De nye lov skal bl.a. handle om voksnes ret til at genoptage og afslutte sin uddannelse på voksenniveau. Ministeriet har den lovpligt at overvåge og kontrollere kvaliteten indenfor den formelle uddannelse men indenfor voksenuddannelse findes der ingen systematiske krav om og kontrol med kvaliteten. Det betyder dog ikke, at der ikke arbejdes målbevidst med kvaliteten indenfor voksenuddannelse i Island. Kvalitet i voksnes læring i Island 1

1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer Fræðslumiðstöð atvinnulífsins (Arbejdslivets oplæringscenter; forkortelse FA) har til formål at styrke uddannelsestilbud for folk på arbejdsmarkedet med kort formel grunduddannelse og øge kvaliteten i voksen- og efteruddannelsen. FA udgiver læseplaner til forskellige uddannelsestilbud for voksne, som er blevet godkendt af undervisningsministeriet. Godkendelsen betyder, at dem, der består, har mulighed for at få deres uddannelse vurderet som en del af gymnasiet eller en anden videreuddannelse. FA samarbejder med aftenskoler og centre for livslang læring over hele landet og for at medvirke til en øget kvalitet har FA i 2006 udgivet et udkast af kvalitetskriterier, som institutioner indenfor voksen- og efteruddannelse i Island kan måle sig med. Flertallet af de institutioner, som arbejder sammen med FA, er enten allerede i gang med eller skal snart i gang med at indlede disse kvalitetskriterier i deres arbejde. På vejen derhen bruger de indikatorerne som værktøj, for selv at vurdere om deres tilrettelæggelse og gennemførelse er af høj kvalitet. En revideret udgave af kvalitetsindikatorerne forventes at blive udgivet i løbet af 2008. Uanset FA's kvalitetsindikatorer arbejder mange oplæringscentre, både offentlige og private, målbevidst for at øge kvaliteten i deres arbejde. Nogle har også deltaget i forskellige fællesnordiske og/eller europæiske samarbejdsprojekter som har sat fokus på strategisk implementering og opfølgning af kvalitetssystemer. På den måde har det internationale samarbejde påvirket til at oplæringscentrene har forbedret deres arbejdsprocesser og er blevet mere kvalitetsbevidste. Kvalitet i voksnes læring i Island 2

2 Vejledning for intern evaluering RECALL står for Recognition of Quality in Lifelong Learning og er et toårigt pilotprojekt delfinansieret af EU s uddannelsesprogram Leonardo da Vinci. Det startede i oktober 2006 og inkluderer partnere fra Danmark, Island, Italien, Litauen, Portugal, Norge, Slovenien, Spanien og Storbritannien. Projektet ledes af Fræðslumiðstöð atvinnulífsins i Island. Projektet har til formål at udvikle kriterier, retningslinjer og skemaer til intern evaluering af ikke-formelle uddannelsestilbud. Der er blevet udarbejdet indikatorer i form af et spørgeskema, som institutionerne kan bruge som værktøj, for selv at vurdere om deres tilrettelæggelse og gennemførelse er af høj kvalitet. På den måde får uddannelsesudbyderne et redskab de kan bruge til at forbedre deres praksis og procedurer og synliggøre deres dokumenter og arbejdsmetoder. Det hjælper med at forbedre uddannelsen, forhøje kvaliteten af deres udbud og formalisere de interne arbejdsprocesser. Spørgeskemaet deles op i fire sektioner, hvor den første handler om administration, den organisatoriske struktur og hvordan uddannelsen er bygget op. Anden sektion lægger fokus på brugeren og dens behov og overordnede mål samt uddannelsens indhold. Indikatorerne i den tredje del retter sig mod processer som bruges ved intern evaluering og metoder, der bruges for at måle elevernes kundskab under uddannelsesperioden. Den fjerde og sidste del handler om institutionernes egen udvikling og hvordan dokumenter og arbejdsmetoder bliver synliggjort. Igennem implementeringen af kvalitetsindikatorerne får skoler og centre indenfor det ikke-formelle uddannelsessystem mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret vurdering af eget arbejde på en systematisk måde. Dermed kan de i højere grad hjælpe brugerne at opnå optimalt resultat af deres uddannelse. Ydermere kan institutionerne bruge retningslinjerne til at Kvalitet i voksnes læring i Island 3

udvikle nye arbejdsmetoder og sætte op en intern kvalitetskontrol til gavn for bestyrelsen, lærerne og ikke sidst for brugerne. Når institutionen formoder, at den opfylder alle kvalitetskriterier, kan den søge om at blive tildelt kvalitetsmærket. Et fælles europæisk kvalitetsmærke er en led i en samlet kvalitetsudvikling indenfor voksen- og efteruddannelse i de europæiske lande. Det giver mulighed for at sammenligne institutionernes resultater og ikke mindst bliver det lettere for brugerne at gennemskue markedet og se om kvaliteten af de enkelte uddannelsestilbud lever op til deres krav. Yderligere informationer om RECALL projektet og kvalitetsindikatorerne kan findes på websiden www.recall.eu.com. Kvalitet i voksnes læring i Island 4

3 Kvalitetsstandarden ISO 9001 Fjöltækniskóli Íslands (Islands Polytekniske Skole) har som den første i landet opnået den internationale kvalitetsstandard ISO 9001. Forberedelsen begyndte i oktober 2003 og implementeringen tog lidt over et år. Flere andre islandske uddannelsesinstitutioner er i gang med implementeringen og forventes at opnå ISO standarden snart. På billede 1 vises processen, der sættes i gang, når der indtræder en hendvendelse eller anden slags impuls fra skolens omgivelser om udviklingen eller forbedringen af et kursus eller en studiegang. Kvalitet i voksnes læring i Island 5

BILLEDE 1. BEHANDLING AF HENVENDELSER. Kvalitet i voksnes læring i Island 6

Formidling af viden Støttefunktioner Marts 2008 4 Værdikæde for øget kvalitet IÐAN fræðslusetur (IÐAN oplæringscenter) er et aktieselskab som drives af arbejdmarkedsforeninger indenfor håndværk. Kvalitetssystemet, som IÐAN bruger, bygger på en model eller kæde hvor hovedvægten lægges på værdien af uddannelsen for den individuelle bruger. På den ene side belyser værdikæden det arbejde som gavner virksomhedens kunder, direkte, dvs. forskelligt arbejde og arbejdsdele samt projekter og opgaver. På den anden side belyser værdikæden formidling af viden, kurser og anden information som formidles fra IÐANs eksperter til de virksomheder som IÐAN serverer. Værdikæden er sammensat af fem led og kæden kan aldrig være stærkere end dens svageste led (se billede 2). IÐAN oplæringscenter Værdikæde Formidling af viden Ledelse og økonomi Virksomhedens forhold Human Resource Management Innovation Behovsanalyse. Kundens ønsker og krav Design af kurser og anden formidling af viden. Udarbejdning af undervisningsmateriale Markedsføring Præsentation Salg af kurser Udførelse af kurser og anden formidling. af viden Opfølgning BILLEDE 2. IÐANS VÆRDIKÆDE. Kvalitet i voksnes læring i Island 7

5 Internationale krav sætter rammen Marts 2008 Delvis følger IÐANs uddannelsestilbud internationelle kvalitetskrav, standarder og bekendtgørelser. I sådanne tilfælde danner kurserne grundlaget til valideringen af den enkeltes kompetencer. Det gælder i hvert fald indenfor svejsning og under forberedelse er lignende systemer for køleog frysemaskinemekanik samt flere håndværk. Studietilbud for bilmekaniker bliver afholdt ifølge bilindustriens internationale krav og vejledninger fra Autodesk danner grundlaget for kurser indenfor computerbaseret design, da IÐAN fungerer som autoriseret oplæringscenter for Autodesk. Generelt er de allerfleste institutioner indenfor voksenuddannelsen bevidst om at kvalitet er en stor del af deres arbejde, både på lang og kort sigt. Der lægges vægt på informationspligten, d.v.s. kunderne oplyses om kursernes indhold og forløb og vejlederne får praktiske informationer samt oplysninger om, hvad forventes af dem. Brugerundersøgelser er almindelige for at få de lærendes syn på kursernes indhold og læringsprocessen. Der bliver også lagt vægt på at ansætte kvalificerede vejledere med erfaring indenfor voksenuddannelsen og vejlederne selv får regelmæssigt tilbud om at deltage i efteruddannelse indenfor voksenvejledning. Fræðslumiðstöð atvinnulífsins (Arbejdslivets oplæringscenter) har bl.a. til formål at tilbyde kurser indenfor voksenvejledning og opretholde et bibiliotek med særlig vægt på literatur om efteruddannelse og livslang læring. Kvalitet i voksnes læring i Island 8

6 Strategisk udvikling af medarbejdernes kompetence Både oplæringscentre og private virksomheder har benyttet sig MARKVISS-vejledning. MARKVISS er i bunden af dansk oprindelse og handler om strategisk udvikling af medarbejderne (SUM, Strategisk Udvikling af Medarbejdere, www.sum.org). MARKVISS metoden går ud på at forsikre at den opbygning der foregår indenfor virksomheden er et resultat af en dialog mellem virksomhedens bestyrelse og medarbejderne selv. MARKVISS byder på enkle værktøjer som virksomhederne kan enten tage i brug uændrede eller skræddersy dem til deres eget formål. Ved at gennemgå MARKVISS processen kan det forsikres, at personalepolitikken er i takt med anden udvikling indenfor virksomheden. Som et sæt metoder og værktøjer til kompetence- og medarbejderudvikling gør MARKVISS det let at arbejde systematisk med at afdække og udvikle de menneskelige ressourcer og sparer virksomheden for at bruge tid på at udvikle egne systemer. Medlemmer indenfor Kvasir, Foreningen for uddannelsescentre i provinsen, har uddannet MARKVISS rådgivere for at arbejde sammen med både private og offentlige virksomheder på udviklingen af medarbejdernes kompetence i Island. af Kvalitet i voksnes læring i Island 9

7 Kvalitet er til gavn for alle Da arbejdsmarkedet er i stigende omfang begyndt af fokusere på betydningen af kompetenceudvikling og har lagt skærpede krav til en konstant opdatering af arbejdsstyrkens færdigheder og tilegnelse af ny faglig kundskab og brugerne på samme tid er blevet mere bevidste om betydningen af uddannelse og træning, er det endnu vigtigere for institutionerne at arbejde strategisk på at forbedre deres praksis og procedurer og synliggøre deres dokumenter og arbejdsmetoder. Det hjælper med at udvikle nye arbejdsmetoder og sætte op en intern kvalitetskontrol til gavn for bestyrelsen, vejlederne og ikke mindst for brugerne. Kvalitet i voksnes læring i Island 10