Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor
Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends der rammesætter kvalitetsarbejdet 3. De mangle løst koblede delsystemer 4. På vej mod et integreret kvalitetssystem 5. Udfordringer og balancer i kvalitetsarbejdet
UC Lillebælt Jelling Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen Vejle Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Center for undervisningsmidler, Vejle Odense Læreruddannelsen i Odense Pædagoguddannelsen i Odense Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Radiografuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Den sociale Højskole Pb i offentlig administration Center for undervisningsmidler, Fyn Efter- og videreuddannelsen Skårup Læreruddannelsen pædagoguddannelsen Svendborg Sygeplejerskeuddannelsen
Lovkrav ift kvalitetssystem 7.En professionshøjskole skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere herom.
Professionshøjskolernes opgave Professionshøjskolelov med uklart vægtede opgaver (2007): Professionshøjskolernes kerneopgave er at udbyde professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. ( ) En professionshøjskole har udviklingsarbejde som en selvstændig opgave Professionshøjskoler skal fungere som udviklings- og videncentre
Megatrends: Centrale diskurser for velfærdsudvikling Trends centrale diskurser Livslang læring realkompetence vs. skolastisk læring Evidensbasering professionalisering vs. afprofessionalisering Kvalitetsfokus kvalitetssikring vs. kvalitetsudvikling Velfærdsudvikling borgeren som forbruger vs. partner Politik i moderniteten selvstyring vs. mediepopulisme Globalisering integration vs. nationalisme Vores samfundsmæssige kontekst 6
UC Lillebælts kvalitetsarbejde. De mange løst koblede kvalitetssystemer
vi har allerede mange kvalitetssystemer Eksempel på kvalitetsmatrice for uddannelsesaktiviteter Niveau: Den studerende Undervisningsenhed Uddannelse Tværgående Kvalitetssystem Fokusområde Metode Målepunkter og indikatorer
Eksempler på kvalitetssystem for Den studerende Niveau: Fokusområde Metode Målepunkter og indikatorer Den studerende Uddannelses-udbytte Eksamen Beståelse af eksamen Retssikkerhed Klageadgang % underkendte afgørelser ved eksamensklager Alsidig læring Deltagelses-pligt i udd. Opfyldelse af deltagelsespligten jf. lokal studieordning
Eksempler på kvalitetssystem for Undervisningsenheden Niveau: Undervisningsenhed Fokusområde Metode Målepunkter og indikatorer Undervisning Fag & tværfagligt Løbende intern evaluering Studentervurdering af undervisningens indhold og form set i forhold til mål Eksamen Censor-rapporter Antal og karakter af identificerede uhensigtsmæsigheder
Eksempler på kvalitetssystem for Uddannelsen Niveau: Uddannelse Fokusområde Metode Målepunkter og indikatorer Professionsuddannelse: teori Professionsuddannelse: Praktik Åbenhed og gennemsigtighed Undervisningsmiljø Videreuddannelser under Åben Uddannelse EVA akkreditering Evaluering i praktik-udvalg Tilgængelighed på web Undervisningsmiljøundersøgelse Brugerundersøgelse Gennemført Praktikudvalgets tilfredshed med afviklede praktik set i forhold til mål opsat herfor Fagudbud Værdigrundlag Karakterer evalueringer Studenteropfattelse af, at undervisningsmiljøet understøtter læring. Deltagertilfredshed med undervisningens indhold og form set i forhold til mål opsat herfor. Efteruddannelse Brugerundersøgelse Deltagertilfredshed med undervisningens indhold og form set i forhold til deltagernes praksis
Eksempler på kvalitetssystem for Tværgående funktioner Niveau: Tværgående Fokusområde Metode Målepunkter og indikatorer Samspil mellem praktik og teori Opfølgning på censorrapporter Erfaringsopsamling tilfredshedsundersøgelse Tematisering i løbende intern evaluering Praktiktilrettelæggelse Videndeling om god praksis. Antal og karakter af censorkritik Klagesager Måling Klar procedure samt videndeling om god praksis Kvalitet i praktik Internationalisering Uddannelserne vælger metode Udformning af fælles kriterier og system for forhåndsgodkendelse Uddannelser dokumenter: krav til praktiksted, dialog samt evaluering Uddannelsernes kvalitetskrav og samarbejdsaftaler Dimittenders beskæftigelse dimittendundersøgelse Beskæftigelses- og videreudd.frekvens
Kvalitetssystem Niveau: Fokusområde Metode Målepunkter og indikatorer Kvalitetssystem Systemdokumentation Udviklingskontrakt Opfyldelse af kriterier Integration af delsystemer Auditering Systematisk afdækning af systemsvagheder
Principper i et nyt kvalitetssystem
Mål for kvalitet af kvalitetssystem A. Integrerer alle eksterne obligatoriske og alle institutionelt valgte interne kvalitetskrav på det uddannelsesmæssige område B. Omfatter såvel kontrolelementer som udviklingselementer C. Understøtter organisatorisk læring D. Fremmer åbenhed og gennemsigtighed E. Udnytter data til flere formål og undgår redundans i dokumentationskravene F. Understøtter de studerendes kompetencer til kvalitetsarbejde i professionerne
Metode i processen Projektorganisering: Styregruppe ledere med særligt kvalitetsansvar Projektgruppe medarbejdere med særlige kvalitetsopgaver på tværs af alle uddannelser og afdelinger Milepæle der søger at sammenkoble de mange systemer Studerende dem har vi vanskeligt ved at inddrage i denne fase! Men ansvaret for de enkelte delsystemer bliver ikke nødvendigvis ændret!
Forpligtende milepæle i processen November 08: Oversigt udarbejdet over eksisterende kvalitetskrav og plan for systemsamling fastlagt Maj 2009 Output for alle kvalitetskrav fastlagt i integreret form, således kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling afbalanceres. Der er for alle kontrolparametre fastlagt tilsvarende udviklingsmål. November 09 Uddannelsesfaglige medarbejdere angiver i fokusgruppeinterviews, at de er bekendt med principperne i kvalitetssystemet og at de finder at disse principper positivt bidrager til uddannelsernes udvikling samt angive eksempler på organisatorisk læring baseret på kvalitetssystemet.
Udfordringen er, at - sikre balancen mellem kontrol via systematisk opfølgning og refleksion via planlagte forstyrrelser? - sikre balancen mellem professionel autonomi og muligheden for at lære af kritiske hændelser? - sikre balancen mellem lokal udformning og medejerskab og på den anden side tværgående videndeling, så organisationen kan lære?