På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes krav til de faglige og personlige kompetencer. Evnen til at skabe positive relationer, at sætte sin viden i spil på tværs af fag og kultur samt evnen til at skabe resultater sammen med andre er allerede vigtige nøglefærdigheder. Evnen til at stille sig op foran andre og kommunikere sin viden og budskaber klart og præcist er også en vigtig kompetence. Det stiller nye krav til skolerne i Fredensborg Kommune. Vi skal fortsat basere vores undervisning på høj faglig kvalitet og grundlæggende faglige færdigheder. Solide læse-, skriveog regnefærdigheder er vigtigere end nogensinde og skal prioriteres højt, men vi skal og vil mere end det. Vi skal sikre, at vores elever forlader skolen med en rygsæk fyldt med viden og personlige kompetencer, der sætter dem i stand til at honorere morgendagens krav. læringspotentiale. I Fredensborg Kommune sætter vi barren højt og tilrettelægger en ny skoledag med lige netop fokus på at forbedre alle elevers muligheder for faglig og personlig progression, motion, kreative fag, udvikling og trivsel. Denne publikation beskriver retning og rammer for organisering af en ny skoledag i Fredensborg Kommune. Det er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe, der er bredt sammensat på tværs af skoler, institutioner, kulturområdet, Skolen i Virkeligheden og administrationen. Publikationen indeholder en række rammesættende principper for og hensigter med fornyelse af folkeskolen. Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser med lærere, pædagoger, forældre, medarbejderrepræsentanter, ledere, elever, fritidsforeninger og organisationer, som alle er blevet bedt om at bidrage med hjælp til i fællesskab at sætte ord på og ideer til, hvordan vi kommer godt på vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune. Det understøtter skolerne og fritidstilbuddene i Fredensborg Kommune ved at indrette en skoledag, der giver alle elever de bedst mulige forudsætninger for at udnytte deres fulde Alt i alt har over 150 interessenter været med til at sætte ord på principper og hensigter med den ny skoledag i Fredensborg Kommune. God læselyst Jens Bernhardt Skoleleder og formand for arbejdsgruppen om ny skoledag Lina Thieden Direktør for Børn, Kultur og Sundhed Hanne Berg Formand for Børne- og Skoleudvalget 2

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune 1 Indledning 4 1.1 Principper for en ny skoledag 5 2 En ny Skoledag 6 3 Organisering af Skoledagen 6 3.1 Modeller for en ny skoledag 8 3.2 Understøttende undervisning 11 3.3 Kontaktpersonfunktion 11 3.4 Holddeling 12 3.5 Inddragelse af fritidslivet og erhvervslivet 13 3.6 Musikskolen 13 3.7 Lektiecafé 14 3.8 Inklusion i en ny skoledag 14 3.9 Gennemsnitligt 45 min. bevægelse om dagen 14 3.10 Samarbejdet på tværs af faggrupper 15 3

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 1 Indledning I august 2014 træder en ny skolereform i kraft i den danske folkeskole. Reformen skal muliggøre, at alle elever lærer mere i folkeskolen. Reformen sigter på at give bedre muligheder for faglig fordybelse, udvikling af færdigheder samt at skabe trivsel og motivation hos eleverne gennem en ny, anderledes og længere skoledag. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, Regeringen ønsker med den nye reform at understøtte følgende overordnede mål: som motiverer eleverne, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater en lærer om deres resultater og indsats eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis aktiviteter i og uden for skolen eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere. Kilde: UVM Kilde: KL, En ny Folkeskole 4

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 1.1 Principper for en ny skoledag Disse fælles principper skaber retning i en ny skoledag og giver samtidig vide rammer for den enkelte skole til at arbejde med de løsninger, der passer lige netop der. Principperne tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik, Inklusionsstrategi, Læringsstrategi samt Skoleudviklingsstrategien. I en ny skoledag 1. er læring centrum for alle aktiviteter 2. er naturen og det omgivende samfund en del af vores skoledag og læringsmiljø 3. skal alle elever opleve succeser gennem Fremtidens skole uddanner fremtidens borgere. Derfor er skolernes helt væsentlige opgave at sikre, at det udbytte, passende udfordringer og høje faglige forventninger 4. samarbejder lærere og pædagoger ligeværdigt eleverne får af skolen, matcher de behov og krav, eleverne skal møde videre i livet. Derfor starter elever i Fredensborg om det fælles læringsmiljø 5. rettes blikket kontinuerligt mod fremtidens krav Kommune allerede i 0. klasse med at lære engelsk, og til kompetencer, der sætter eleverne i stand til at hele skolelivet byder på en udvikling af stærke personlige udforske og skabe et meningsfyldt liv. kompetencer: Fremtidens Kompetencer 5

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG I en sammenhængende skoledag er undervisningen varieret og dagen sammensat med forskellige undervisningsformer og aktiviteter, som skaber en spændende og sammensat skoledag. Fritidstilbuddene spiller en stor rolle i at tilbyde læringsmiljøer, der med udgangspunkt i leg giver mulighed for, at elever kan afprøve, træne og fordybe sig i den læring, de får i skolen samtidig med, at de er i friere rammer og aktiviteter. I en sammenhængende skoledag arbejder lærere og pædagoger sammen om at skabe de bedst mulige rammer. I en sammenhængende skoledag fokuseres på læringsrum. Uderum og de gode fysiske rammer, der er i fritidshjem og fritidsklubber i dag medtænkes som læringsmiljøer i dagens undervisning. 3 Organisering af Skoledagen Det er vigtigt, at dagen er sammenhængende og giver mening for medarbejdere og elever. Det skal være indholdet, der styrer, og undervisning skal indeholde mere aktivitet. Der differentieres mellem indskoling og udskoling i henhold til skolernes struktur. Skoledagen tilrettelægges med et skærpet fokus på at skabe 2 En ny Skoledag læring hos den enkelte elev. Med udgangspunkt i, at alle aktiviteter er læringsgivende og understøtter elevernes ud- Skoledagen tilrettelægges med fornyet fokus på at skabe vikling, tilrettelægges en dynamisk skoledag som både rum- læring hos den enkelte elev. mer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring børnene. Fredensborg Kommune lægger op til at skabe en sammen- Målet er at skabe en sammenhængende dag og lade ind- hængende skoledag for alle elever i kommunens skoler. En holdet styre dagen. sammenhængende skoledag er en dynamisk skoledag, som både rummer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring Der tilrettelægges en hel skoledag med fokus på undervis- børnene. I en sammenhængende skoledag tages der ud- ning fra 8-13/14/15 og varierende aktiviteter for alle elever gangspunkt i, at alle aktiviteter eleverne er engageret i i løbet om eftermiddagene. En sammenhængende skoledag bety- af dagen er læringsgivende og målrettet understøtter den der også, at eleverne stort set ikke skal lave lektier hjemme enkelte elevs udvikling, motivation og læring. efter skole længere, men i stedet træner og fordyber sig fagligt i løbet af skoledagen. Den læring, der arbejdes med i fritidstilbuddene, er således koblet til faglige formål og har tæt sammenhæng til fagene, Dagene og lektionerne tilrettelægges med udgangspunkt i herunder også de timeløse fag og elevernes alsidige ud- de enkelte årgange, ligesom lærernes samarbejde indrettes vikling. derefter. 6

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.1 Modeller for en ny skoledag Her er et eksempel på, hvordan skoledagen kan se ud i indskolingen: INDSKOLING 08.00 Modul 1: Morgen Samling Bevægelsesbånd / Årgang Årgang Hold Kontaktperson Løbebånd / Undervisning / Elevsamtaler Læsning / Planlægning Modul 2: Fag/tværfag formiddag Boglige fag / Tværfag 1-4 uger 5. uge anderledes PAUSE Frokost Bevægelse Kontaktperson 14.00 Modul 3: Fag/Tværfag eftermiddag Tværfaglig undervisning Praktisk undervisning Understøttende undervisning Lektiehjælp Modul 4: Fritidstilbud Pædagogiske aktiviteter Understøttende læring Leg 17.00 Tilstedeværelse Lærer Tilstedeværelse Pædagog Dagens opbygning Dagen er opbygget i moduler af forskellig længde. Modulerne kan hver især udfyldes af forskellige aktiviteter på forskellige dage og over året afhængig af undervisningens indhold og elevernes mål, behov og ressourcer. Det er op til den enkelte skole at planlægge skoledagens konkrete indhold indenfor modellen. Modul 1: Morgen Eleverne kan i dette modul samles i årgange, klasser, på tværs af årgange eller med deres kontaktperson. Her kan læses, løbes eller dyrkes anden form for bevægelse. Der kan gennemføres elevsamtaler med kontaktpersoner. Modul 2: Fag/tværfag formiddag Her arbejdes i de enkelte fag og på tværs af fagene. Læringen kan foregå i forskellige hold, med klassen eller med årgangen som udgangspunkt. : Der indtænkes en lang pause midt på dagen. Her spises frokost, og der er bevægelsesaktiviteter. Her kan elever også mødes med deres kontaktperson og følge op på læringsmål. 8

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Modul 3: Fag/Tværfag eftermiddag Her er der mulighed for faglige aktiviteter, træning, understøttende undervisning og aktiviteter. Der tilbydes lektiecafe i modul 3. I udskolingen og mellemtrin er modul 3 udvidet til kl. 15. Her er eleverne engageret i valgfag, talenthold, linjefag, fordybelsesfag, interessefag eller modulet kan bruges på understøttende undervisning. Det faglige indhold afstemmes til den enkelte elevs mål, behov, interesser og ressourcer. Modul 4: Fritidstilbud I Fritidstilbuddet er eleverne involveret i pædagogiske aktiviteter, som understøtter den læring, der foregår i skoletiden. Her er et eksempel på hvordan en uge kan se ud i indskolingen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Samling Samling Samling Samling Samling Fag / Tværfag Holddeling Fag / Tværfag Fag / Tværfag Holddeling Fag / Tværfag Fag / Tværfag Tværfaglig undervisning Lektiehjælp Praktisk undervisning Tværfaglig undervisning Understøttende undervisning Fag Fritidstilbud Fritidstilbud Fritidstilbud Fritidstilbud Fritidstilbud 9

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG UDSKOLING 08.00 Modul 1: Morgen Klasse Årgang Hold Kontaktlærer Modul 2: Fag / Emne / Linie 11.30 12.30 13.00 PAUSE Frokost Bevægelse Kontaktperson Lektiehjælp (Indgår fra 2016) Understøttende undervisning (Indgår fra 2016) Modul 3: Fag / Emne / Linie 16.00 Lektiehjælp / Valgfag / Tilbud Udgår fra 2016 Her er et eksempel på en sammenhængende skoledag i udskolingen MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Kontakt Kontakt Kontakt Kontakt Kontakt Fag Emne/Linie Fag Emne/Linie Fag Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Emne/Linie Fag Emne/Linie Fag Emne/Linie Her er et eksempel på, hvordan en uge kan se ud i udskolingen Lektiehjælp/valgfag Lektiehjælp/tilbud Lektiehjælp/valgfag Lærerne kan mødes her 10

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Organisering af reformens centrale emner i Fredensborg Kommune Det drejer sig om: Understøttende undervisning Kontaktpersonfunktionen Nye rammer for holddeling Inddragelse af fritidslivet, foreninger og erhvervsliv Forpligtende samarbejde med musikskolen Inklusion i en ny skoledag Gennemsnitlig 45 min. bevægelse om dagen Lektiecafe Samarbejde på tværs af faggrupper 3.2 Understøttende undervisning Den understøttende undervisning er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer, fremme elevernes læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Den understøttende undervisning følger op og giver plads til fordybelse og træning. Der kan her tages hensyn til elevernes forskellige behov og læringsstile, og der kan veksles mellem teori og praksis. Med understøttende undervisning prioriteres udvikling af væsentlige kompetencer så som at kunne samarbejde, at kunne skabe ny viden sammen og løse problemer til nytte for samfundet. Den understøttende undervisning skal sikre, at alle elever får mulighed for at lære ud fra deres individuelle læringsstile og behov og udvikler deres samarbejds- og praktiske kompetencer, idet der veksles mellem teori og praksis i aktiviteter. Det er særdeles vigtigt at bevare et inkluderende perspektiv i tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning, da netop dette bidrag til reformen er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer med udgangspunkt i elevernes meget forskellige læringspotentialer. Organisering af den understøttende undervisning Planlægning, udførelse og evaluering af understøttende undervisning sker i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Eleverne har gennem kontakten med en kontaktperson indflydelse på, hvilken form for understøttende undervisning, de skal have. Understøttende undervisning organiseres som en mangfoldig vifte af tilbud, der er målrettet på at give alle elever passende udfordringer i forhold til deres individuelle mål, behov og ressourcer. Her kan elever udfordres i alt lige fra kommasætning til nanoscience. 3.3 Kontaktpersonfunktion Alle elever i Fredensborg kommunes skoler får tilknyttet en kontaktperson for at skærpe fokus på den enkelte elevs læringsbehov og potentiale, faglige og personlige mål og opfølgning på disse. På den måde understøttes målsætningen om, at alle elever i den danske folkeskole skal blive så dygtige, de kan. Kontaktpersoner skal gennem hele barnets skolegang sikre en rød tråd i forløbet for det enkelte barn. Organisering af kontaktpersonfunktionen Klasselærerfunktionen skal fortsat varetages efter den nye reform, men funktionen kan opdeles på flere personer og kan varetages af enten en lærer eller en pædagog. Den enkelte 11

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG skole kan finde sin egen model med både klasselærer og skolerne mulighed for at målrette undervisningen og give kontaktpersoner eller ved at kontaktpersonerne tilsammen den enkelte elev mulighed for at fordybe sig i fag, de er varetager de samme opgaver, som en klasselærer gør i dag. særligt stærke i eller har brug for at bruge mere tid på. Kontaktpersonerne kan typisk have ansvaret for 10-14 elever Det indebærer såvel et fagligt som et socialt sigte og giver og der afsættes dagligt tid til, at kontaktpersonen kan mødes lærere og pædagoger mulighed for at sammensætte med sine elever samlet eller hver for sig. forskellige læringsmiljøer. Nogle kontaktpersoner har ansvaret for 3 eller 4 elever med Organisering af holddeling særlige behov. Kontaktpersonen og eleven har et fælles Holddeling er en velkendt metode, som allerede praktiseres ansvar for at planlægge og sætte mål for elevens læring i vid udstrækning på skolerne. Holddeling kan ske i større samt at følge op på mål og justere i elevens læringsplaner eller mindre grad og det er helt op til den enkelte skole undervejs gennem skolegangen. hvordan det organiseres. Eleven og kontaktpersonen indgår aftaler om, hvilke hold Holddeling sker med udgangspunkt i de enkelte elevers eleven skal deltage på og sammensætter i fællesskab en læring og faglige og sociale afsæt. Holddeling kan gennem- plan med klare mål, der følges op på hyppigt. Planen under- føres på tværs af spor og årgange. Holddelingen kan støtter endvidere målsætningen om gennemsnitligt 45 min. integreres i det daglige på tværs af klasser, og den kan bevægelse om dagen for den enkelte elev. lægges i et fast tidsrum af hensyn til planlægningen. Holddelingen skal også planlægges sådan, at holdene skifter form og indhold i løbet af skoleåret. Der kan om 3.4 Holddeling muligt også etableres hold på tværs af skolerne i kom- Holddeling er en mulighed for at skabe et dynamisk munen. Holddeling kan endvidere byde på elevstyret under- læringsmiljø og målrette undervisningen i forhold til den visning og individuel træning. enkelte elev på tværs af årgange. Holdene skal styrke den enkelte elevs læring. Holddeling har et såvel fagligt som so- Holddeling på tværs af klasser giver mulighed for nye cialt sigte, og i holdenes størrelse og sammensætning tages sociale forbindelser eleverne imellem samtidig med, at så vidt muligt hensyn til elevernes udfordringer. Eleven kan undervisningen og aktiviteter kan målrettes den enkelte fordybe sig i faget ud fra elevens læringsmål og ressourcer. elevs behov. Svage elever skal have mulighed for at være i mindre hold, hvor de er trygge. Elever i udskolingen skal kunne vælge emner, de brænder for, selvom det er de Holddeling skal skabe et på en gang roligt men også samme værktøjer/færdigheder der læres gennem undervis- dynamisk læringsmiljø for eleverne. Holddeling giver ningen. 12

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.5 Inddragelse af fritidslivet og erhvervslivet Samarbejde mellem lærere, pædagoger og erhvervslivet Samarbejdet formaliseres som partnerskaber gennem I Fredensborg Kommunes sammenhængende skoledag ind- Skolen i virkeligheden eller gennem konkrete aftaler mellem drages fritidsliv og erhvervsliv. Vores elever skal inspireres den enkelte skole og den pågældende forening/virksomhed. skal prioriteres og systematiseres. og motiveres af ildsjæle og videnspersoner fra fritids-, kulturaktiviteter med fritidslivet, erhvervslivet og musikskolen kan og erhvervsliv. lægges i ydertimerne af dagen eller som fagligt understøttende funktioner i fagundervisningen. Den lokale skole skal i dialog og partnerskab med områdets virksomheder og Skolen i virkeligheden kunne give eleven udfordringer og skabe læring, som fremmer et fagligt løft, Store elever, der er ledere/trænere i en idrætsforening kan socialt fællesskab og forståelse for omverdenen. bruge nogle af deres skoletimer på at undervise yngre elever. Det kan f.eks. også være et valgfag på de ældste trin at undervise de små i egen idrætsgren. Elever motiveres af virkeligheden. Med udgangspunkt i, at elever lærer på forskellige måder er det vigtigt, at skolerne formår at motivere eleverne i undervisningen. Med inddragelse af fritids- kultur- og erhvervslivet fremmes elev- 3.6 Musikskolen ernes kendskab til og ageren i samfundet samtidig med, at undervisningen gøres interessant og motiverende. Fritidslivet og erhvervslivet inddrages i skoledagen. De kan Folkeskolen og musikskolen skal indgå i et forpligtende gen- udfylde ekspertroller der, hvor der er mulighed for at bidrage sidigt samarbejde. Det er op til ledelsen på den enkelte skole til undervisningen. Det skal ske for at nå en faglig fordybelse at afgøre, hvordan samarbejdet konkret skal foregå. Hen- og bringe virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virke- sigten er at udvikle mulighederne for at tillære sig musikalske ligheden. kompetencer i skolen og understøtte elever, som ønsker at fordybe sig yderligere i musikken. I udskolingen inddrages erhvervslivet m.m. som opgavegivere til elever, som arbejder med løsning af opgaver, der Organisering stilles af f.eks. lokale virksomheder. For de store årgange Der etableres et fast netværk af skolernes personale og kan der arrangeres produktionsmoduler ind i skolen. musikpædagoger, som mødes og sammen udvikler og planlægger samarbejdet. Hver skole stiller med en eller flere Organisering af samarbejdet med fritidslivet, foreningslivet og erhvervslivet repræsentanter til netværket, som mødes med jævne mel- Den lokale tilrettelæggelse er helt central, når skolerne som en fast del af musikundervisningen i skolerne, men inddrager fritidslivet, foreninger og erhvervsliv i læringstilbud- inddrages i forbindelse med f.eks. holddeling, emneuger og dene. Derfor skal midler til brug for inddragelse af de nævnte særlige forløb. Der afsøges muligheder for at elever, som aktører i den understøttende undervisning fordeles decen- modtager musikundervisningen i fritiden, kan undervises tralt, og den enkelte skole kan tilrettelægge læringsforløb i indenfor skolens åbningstid. Der kan oprettes musikvalgfag samarbejde med foreninger m.m. for større elever på tværs af skolerne. lemrum over året. Musikskolens undervisere vil ikke indgå 13

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.7 Lektiecafe Organisering Inklusionsindsatsen tilrettelægges gennem de ansatte AKT ledere. Det er de enkelte skoler, der organiserer inklusions- Alle elever skal have mulighed for at få hjælp til lektier og indsatsen med baggrund i kommunens inklusionsstrategi. træning i faglige færdigheder efter den almindelige undervisning. Lektiecafeen giver den enkelte elev mulighed for at få hjælp til forberedelse, træning og lektier. Lektiecafeen giver 3.9 Gennemsnitligt 45 min. bevægelse om dagen alle elever mulighed for at kunne møde forberedt til undervisningen, og muliggør således et forbedret afsæt for elevens deltagelse og interesse for det faglige indhold i undervisnin- gen. Bevægelse fremmer læring, koncentration og sundhed og Organisering skal have et kreativt og legende aspekt. I skolen kan I de første to år skal lektiecafe organiseres som et tilbud på bevægelse ske som en del af fagene og med tanke på skolen. Lektiecafeen er frivillig for eleverne frem til det næst- elevernes læringsmål. Skolens indretning understøtter et kommende folketingsvalg og skal placeres i ydertimerne af bevægelsesorienteret miljø, og der være muligheder for, at skoledagen sidst på dagen. Efter to år omdannes lektiecafe skolerne kan tage de omkringliggende faciliteter i brug. til faglig fordybelse eller gruppesamarbejde. Organisering Bevægelse inkorporeres i undervisning og læringsforløb samt i pauserne. Det sker i kombinationen af fagene med 3.8 Inklusion i en ny skoledag fysiske aktiviteter, der understøtter det faglige indhold men også ved, at alle elever i det omfang det er muligt cykler eller går til og fra skole samt i forbindelse med alle ture, ekskur- Alle elever skal opleve succes. Alle elever skal være en del sioner m.m. i nærområdet. af og bidrage til et anerkendende fællesskab. Alle elever har kontaktpersoner, og skolerne bruger AKT teams til at sikre Andre aktører, fritidslivet og foreninger inviteres til at bidrage inklusion, når elever er særligt udfordret. Skolen har en hand- til idrætten i skolerne, f.eks. ved at varetage undervisning i leplan for enkeltintegrerede elever. forskellige idrætsgrene periodevis. 14

PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.10 Samarbejdet på tværs af faggrupper Målet med et udvidet samarbejde på tværs af faggrupper i en ny skoledag er at stille flere læringsmiljøer til rådighed for eleverne, hvor de forskellige syn på læring - som er repræsenteret hos forskelligt fagligt personale - skal bidrage til at skabe læringsmiljøer, der kan understøtte alle elevernes læring og trivsel. Ved at inddrage forskellige faggrupper i både planlægningen og gennemførelsen af skoledagen kan der skabes en mere dynamisk sammensat skoledag med en vekselvirkning mellem faglig fordybelse, spændende aktiviteter, eksperimenter og udefrakommende input. Det er opgavens karakter, der afgør hvordan samarbejdet foregår og i hvilken grad. Lærere og pædagoger skal tage fælles ansvar for eleverne. Samarbejdet tilrettelægges omkring elevernes mål. Der skal gøres en særlig indsats for at udvikle samarbejdet mellem faggrupperne. SAMMENHÆNGENDE SKOLEDAG. MÅL, INDHOLD OG OPGAVER Højere funktionel faglighed Pædagog - lærere samarbejder på en ny måde Dagen er sammensat af et bredt udsnit af fagpersoner/repræsentation En skole for alle børn Organiseret styring af dagen Tænke fleksibelt i forhold til den enkelte elev, indhold i timerne, mål for læring og hvad der er behov for, for at give et fagligt løft MÅL: Løfte den enkelte elev Bryde den sociale arv Løfte renommé og omtale af skolen Samskabende dag Mulighed for fordybelse Inddragelse af omverdenen Kompetente voksne Trivsel Tydelige voksne egen autoritet i rummet Professionelt tværfagligt samarbejde 15

Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf.: 72 56 50 00 fredensborg@fredensborg.dk