Fysisk træning til hjerteklapopererede

Relaterede dokumenter
Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

Hjertetransplantation og træning

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

Fra evidens til anbefalinger

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Livskvalitet & vægtøgning

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hvad træning kan føre til

Ensomhed og hjertesygdom

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Danske erfaringer med hjemme-niv

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Databaserne, indikatorer og forskning

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering. Hvad skal vi? Hvad gør vi?

Publiceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside juni 2019

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Udvikling få viden til at virke!!!

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital

Traumatologisk forskning

Evidens for hjerterehabilitering

Nationale kliniske retningslinjer om Hjerterehabilitering

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

Dansk Cardiologisk Selskab

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Erfaringer fra DANBIO databasen

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD

Træthed efter apopleksi

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får man raske ældre til at træne

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Enriched Environments i Neurorehabilitering

Patientdeltagelse i klinisk praksis

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING UDKAST TIL HØRING

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Flowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Health literacy. Dagens program

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.

Livsstilscenter Brædstrup

Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter

Brugerinddragelse og fastholdelse af motionsvaner

At være pårørende...

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Program Træning af hjertepatienter

Korte klinisk retningslinier

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Dansk Selskab for Klinisk Ernæring

Behandling af lumbal spinalstenose

Transkript:

Fysisk træning til hjerteklapopererede Ann-Dorthe Zwisler, Professor, overlæge Kirstine LærumSibilitz, læge, ph.d. og Lars Tang, fysioterapeut Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag Metropolskolen 29. maj 2015

Om hjerteklapsygdom og operation Erfaringer fra CopenHeartVR projektet

Aorta Pulmonary artery Aorticvalve Pulmonary valve Mitralvalve Tricuspid valve

Incidens stigende: 3.200/år Hyppigst: Aortastenose og Mitralinsufficiens Ætiologi: Stenose eller insufficiens Symptomer: dyspnø, træthed, brystsmerter, palpitationer + klapspecifikke

Follow-up med ekkokardiografi Symptomer, påvirket EF operation Mortalitet uden operation med symptomer høj Pakkeforløb: udredning + op ca. 4 uger Total 1500 op/år ca. 500 på RH

Dekonditionering Postoperative komplikationer Genoptræning variation i henvisning og forløb Fysisk Fald i funktionsniveau Iltoptagelse Spontan bedring i EF

Øget risiko for depression og angst Påvirket QoL? Kliklyde Psykisk Livslang medicinering (AK) Begrænsning i dagligdags gøremål Tilbagevenden til arbejde? Afhængighed af hjælp fra pårørende

Bedre psykisk velbefindende og symptomhåndtering Øget funktionsniveau efter operation En række gavnlige effekter på det kardiovaskulære system

Nationale kliniske retningslinjer 2013 I forlængelse af sygehusindlæggelse tilbydes AMI, PCI, CABG IHD CHF Klapopererede Systematisk henvisning ( ) ( ) Fysisk træning ( ) ( ) Det fremhæves generelt at evidensgrundlaget bør styrkes Patientuddannelse ( ) Træning til patienter som har gennemgået en hjerteklapoperation uden samtidig iskæmisk hjertesygdom/hjertesvigt bør foregå protokolleret Psykosocial indsats ( ) ( ) Opsporing af angst og depression ( ) SST. ( ) NKR for hjerterehabilitering, ( ) 2013 ( ) Kost intervention ved behov ( ) ( ) Rygestop-intervention (* ) (* ) Arbejdsfastholdelse ( ) ( ) ( ) ( ) AP Stærk anbefaling for. ( ) God praksis for. (* ) som for befolkningen

Overordnet formål At samle viden om rehabilitering til hjerteklapopererede i et tværfagligt og tværsektorielt perspektiv

Projekt opbygning The CopenHeart VR trial QUAL before intervention: interview pre study (n=10) QUAN before intervention: Survey-based prestudy (n=500) QUAN premeasures Intervention RCT, n=210 QUAN postmeasures QUAL post intervention: interview study (n=10% of participants) Interpretation based on QUAN and QUAL results Figure 1.The CopenHeart VR study. Mixed methods research design. Embedded Experimental Model. QUAN= quantitative data, QUAL= qualitative data

National kortlægning Henvisning til rehabilitering Rehabiliteringsprogrammer til hjerteklapopererede er tilgængelige over hele landet Der ses betydelig variation i tilbuddene 52% af alle hjerteklapopererede deltager i rehabilitering 20% bliver aldrig inviteret og 28% vælger ikke at deltage Manglende deltagelse overordnet set er associeret med om patienten bor alene, indgrebstypen (TAVI), og tilstedeværelse af comorbiditet Forskellige faktorer har indflydelse på om patienten bliver inviteret og om patienten vælger at deltage Hansen TB et al. Eur J Prev Cardiol 2014

Kvalitativt studie 2011 Formål: At beskrive patienternes oplevelse af den postoperative periode efter klapkirurgi Metode: 10 strategisk udvalgte patienter 6-12 måneder efter klapoperation Gennemgående teamer som patienterne uafhængigt gentager: Forstyrret netværk, påvirket krop- og kropsfunktion, recovery (opheling), eksistentielle refleksioner Billede der tegner sig: Patienterne føler sig skrøbelige gennem en længere periode, men de fleste kommer sig efter 6-12 måneder Berg SK et al. BMC Nursing 2013.

Genindlæggelser, død og livskvalitet efter operation

Genindlæggelser og død efter operation

120 100 80 60 40 Livskvalitet efter operation Mean score (SEM) 20 0 0 Patients after heart valve surgery General population Vitality (VT)* Social Function (SF)* Emotional Role Function (ERF)* Mental Health (MH) Short Form-36 (SF-36) HADS >8 Depression 13,8% Angst 13,6% Sibilitz et al. 2015 Physical Function (PF)* Physical Role Function (PRF)* Bodily Pain (BP) General Health (GH)*

Fysisk inaktive: klappopulationen 44.9% Deltagelse i rehabilitering og fysisk aktivitet Long-term physical activity level after valve surgery and exercise-based rehabilitation (moderate and high vs. low level) Deltagelse i rehabilitering OR OR OR Ujusteret Model 1 Model 2 Ja Nej 1.55 (1.08-2.23) 1.00 1.50 (1.02-2.21) 1.00 1.52 (1.03-2.24) 1.00 Adjusted in model 1 for sex and age. Adjusted in model 2 for sex, age, marital status, heart valve surgery combined with CABG surgery and Charlson score (comorbidity). Lund et al. Submitted 2015.

Fysisk aktivitet og overlevelse HR 4.91 (1.36-17.72) Lund et al. Submitted. 2015.

Cochrane review 2 randomiserede forsøg med i alt 148 patienter Konklusion Efter aortaklap og mitralklap kirurgi Fysisk træning øger fysisk kapacitet Fysisk træning øger fysisk kapacitet Ingen rapportering om effekten på helbredsrelateret livskvalitet Ingen rapportering om effekten på genindlæggelse eller mortalitet Ingen rapportering om betydning af alvorlige hændelser = >> Behov for veltilrettelagt randomiseret forsøg

Hypotese 1) Integreret hjerterehabilitering forbedrer fysisk, mental og social funktion blandt patienter med komplekse hjerte sygdomme efter 4, 6 og 12 måneder 2) Integreret hjerterehabilitering reducerer sygeligheden og forbrug af sundhedsydelser efter 12 måneder og 24 måneder

CopenHeart VR forsøget N = 147, efter traditionel klapkirurgi, randomiseret til Rehabilitering: 12 ugers fysisk aktivitet 3 gange om ugen og 5 psykoedukative konsultationer Eller kontrol Efter 6 måneder Primært outcome: Fysisk kapacitet vurderet ved maximal iltoptagelse Sekundært outcome: Selvvurderet mentalt helbred vurderet ved SF-36 Sikkerhed og adherence til programmet Efter 24 måneder Helbredsrelateret livskvalitet, genindlæggelser, død, sundhedsøkonomi m.m. Sibilitz et al. Trials 2013, 14:104.

Påbegyndes 1 måned fra operationsdato Samtale med fysioterapeut Interventionens elementer: 1. Kredsløbstræning herunder opvarmning 2. Udspænding 3. Styrketræning 4. Motivation til at opretholde fysisk aktivitet minimum 30 minutter dagligt Initieres på Rigshospitalet herefter Hjemmetræning eller CopenHeart certificerede centre

Conclussion Cardiacrehabilitation after heart valve surgery significantly improves VO 2 peak at 4 months but has no effect on mental health or other measures of exercise capacity and self-reported outcomes. Further research is needed to justify cardiac rehabilitation in this patient group. Sibilitz et al. Submitted

Nationale kliniske retningslinjer 2013 I forlængelse af sygehusindlæggelse tilbydes AMI, PCI, CABG IHD CHF Klapopererede Systematisk henvisning ( ) ( ) Fysisk træning ( ) ( ) Det fremhæves generelt at evidensgrundlaget bør styrkes Patientuddannelse ( ) Træning til patienter som har gennemgået en hjerteklapoperation uden samtidig iskæmisk hjertesygdom/hjertesvigt bør foregå protokolleret Psykosocial indsats ( ) ( ) Opsporing af angst og depression ( ) SST. ( ) NKR for hjerterehabilitering, ( ) 2013 ( ) Kost intervention ved behov ( ) ( ) Rygestop-intervention (* ) (* ) Arbejdsfastholdelse ( ) ( ) ( ) ( ) AP Stærk anbefaling for. ( ) God praksis for. (* ) som for befolkningen

Hvilepuls>100 Nyopstået atrieflimmer/arytmier ved træning Hastig vægtøgning som tegn på hjerteinsufficiens Udtalt fatique Hvile i diastolisk BT>110 og fald i systolisk BT AMI indenfor 3 uger Generel sygdom og almen utilpashed