Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er på ingen måde nødvendigt, men kan læses hvis man vil vide lidt mere :-). At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som hovedregel tilstræber man at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det er dog sjældent at alle toner i en melodi er akkordtoner. Til at beskrive disse ikkeakkordtoner har vi brug for 3 begreber. 1) Gennemgangstone (trinvis bevægelse fra akkordtone til akkordtone): 2) Drejetone (dreje op eller ned og tilbage igen): 3) Forudholdstone (starter på en ikke-akkordtone og falder trinvist ned til akkordtone): 1
Opgave: tag stilling til og noter med bogstaver hvilke toner i denne lille melodi der er akkordtoner (a), gennengangstoner (g), drejetoner (d) og forudholdstoner (f): Nu skal vi i gang med at harmonisere, og den slags harmonisering vi vil fokusere på, er funktionstonal harmonisering. Vi kunne også have dyrket modal harmonisering eller blues eller noget andet, men den funktionsharmoniske er den I bliver prøvet i til eksamen. Langt de fleste traditionelle danske sange (og børnesange) er funktionsharmoniske, og det er da også en rigtig god ide at lære at regne ud hvilke akkorder man skal spille til sådan nogen, fx Rapanden Rasmus herunder. Fordi det skal være funktionsharmonik, skal vi tage udgangspunkt i kadencens akkordrækkefølge, dvs: T S(6) D(7) T 2
Vamp Funktionstonal harmonisering TH 2016 Vi kan nu udvide vores kadence med en tonikaparallel, så vi får en vamp I ved den man spiller til I Like The Flowers og Æblemand : T Tp S(6) D(7) T Og i stedet for subdominaten kan man bruge subdominatparallellen, Sp: T Tp Sp(7) D(7) T Prøv at løse disse opgaver hvor du bruger Tp og Sp i den rigtige rækkefølge: Harmoniser denne sang og tilstræb at bruge hele vamprækkefølgen når det er muligt: 3
Lidt mere om vampen Således så den udvidede kadence fra sidst ud: på 3. plads er der frit valg mellem S og Sp. S(6) T à Tp à à D(7) à T Sp(7) Ts Muligheden for at bruge den skuffende opløsning er også med (altså valgfrihed mellem tonika og dens parallel på den sidste plads). Bemærk at det er yderst sjældent at man bruger stedfortræderen som den allersidste akkord i en sang men undervejs kan det give en god variation. Bemærk at man ikke behøver at have alle 5 led med i kadencen, både Tp, S og D-pladsen kan udelades. Dog er forbindelserne T à Tp à T (fx C à Am à C) og T à Sp à T (fx C à Dm à C) ret statiske eller modale om man vil og bør derfor undgås. Lad os lave en lille øvelse: 4
Og så er det vist efterår og snart jul og du skal prøve at bruge både T, S, D7, Tp og Sp og en fuld vamp mindst et sted i hver af sangene: 5
Forudhold Før den afsluttende dominant i en sang kan det være en god ide at sætte et forudhold ind, enten kvartkvint-forudholdet d5 eller kvartsekstforudholdet dk. d5 er lig med dominaten som susakkord. dk er lig med tonikaen med kvinten i bassen. Nu ser vores udvidede kadence sådan ud: S(6) d5 T à Tp à à à D(7) à T Sp(7) dk Ts Prøv at bruge denne kadence her: 6
Harmoniser disse melodier med forudhold i slutningen: 7
Bi- og vekseldominant Funktionstonal harmonisering TH 2016 Den sidste pynt vi kan lægge på vores harmonisering, er bi- og vekseldominant. Her kan du se hvor de kan placeres i den store udvidede kadence: (D7) à S(6) d5 T à (D7) à Tp à à DD7 à à D(7) à T (D7) à Sp dk Ts Prøv at undersøge om det er muligt at lægge nogen af disse bi-/vekseldominanter ind i denne harmonisering som vi har løst tidligere og her vælger vi frejdigt at lægge dem i mellem kasserne, typisk på den sidste 4.-del i takten: Prøv tilsvarende med Hundred mus med haler på og Nu falmer skoven trindt om land I harmoniseringsopgaven i M1 er der ingen grund til at plastre den til med bifunktioner hellere en god og velvalgt af slagsens end en masse lidt tvivlsomme... 8
Supplerende stof Funktionstonal harmonisering TH 2016 1) Måske har du bemærket at vi slet ikke har brugt dominantparallellen. Det betyder ikke at man ikke kan bruge den, men at det er ret sjældent man har brug for den, og at den kan være lidt vanskelig at bruge funktionsharmonisk korrekt. En forbindelse hvor den kan bruges, er fx i en kvintskridtssekvens her i slutningen på Andreas sang: En sådan placering med kvintfald til Tp vil dog kunne løses ligeså oplagt med bidominant til Tp hvilket ofte vil give flere point. 2) Normalt skal der være en akkordtone til stede i melodien for at man kan bruge en bestemt becifring. Men der er også nogle ekstra toner som man godt kan bruge når man indsætter en dominantseptim-akkord. Det drejer sig om 6 eren og 9 eren. Årsagen er at man kan opfatte disse to toner som ekstra krydrede udvidelser på dominanten. Bemærk at der dermed faktisk kun er en tone tilbage i skalaen som ikke duer til dominanten (hvilken?) så der er ikke mange undskyldninger for ikke at lægge en dominant som næstsidste akkord i en harmonisering :-). Eksempler: 3) Forbud mod kvint og oktavparalleller På et tidspunkt i musikhistorien var nogen der fik den ide at paralleller ikke lød godt. Måske fordi funktionsharmonikken udsprang af en musikform der dyrkede de frie selvstændige stemmer der helst skulle have modbevægelse kontrapunkt kalder man forholdet mellem sådanne stemmer. 9
Så hvis man ikke vil støde sarte funktionsharmoniske ører, bør man undgå kvint/oktavparalleller mellem melodien og akkordernes bastoner/grundtoner. I det følgende eksempel er der kvintparalleller i takt 3 mellem melodiens a à g og akkorderne grundtoner d à c. Et sådan sted løses ved enten at vælge en anden akkord eller en anden tone end grundtonen i bassen, gerne så man opnår modbevægelse i stedet for: Eller: 4) Man kan også bruge akkorder med andre bastoner end grundtonen til at skabe bedre melodi og ikke mindst ledetoner i bassen. En god forbindelse er tonika med terts i bassen der leder til subdominanten. Kan bruges i den store kadence som erstatning for tonikaparallellen, hvis meloditonerne ikke lige passer helt med den akkord: Og så naturligvis dominantens terts i bassen der leder til efterfølgende tonikas grundtone: 10
Hvis man vil arbejde med sådanne bastoner, er det vigtigt at fokusere på bassens melodi gerne må danne kontrapunkt til melodien, helst ikke må fordoble meloditoner og skal undgå kvint/oktav-paralleller. 5) I et enkelt tilfælde må man faktisk godt bruge forbindelsen D til S. Nemlig der hvor melodien lægger sig til hvile på en dominant i slutningen af en frase (kaldes åben slutning), og melodiens næste frase starter på en subdominant. Her i overgangen mellem de to første stykker i Shubiduas Midsommervise: 11