Bilag. Integrationsplan 2016 samt status på Integrationsplan 2015

Bilag Integrationsplan 2016 samt status på Integrationsplan 2015 Bilag til Integrationsplan 2016 inklusive status på Integrationsplan 2015 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne ved Skanderborg kommune arbejder målrettet efter visionerne i Skanderborg kommunes Integrationspolitik. Dokumentet er formet som en række logiske modeller bygget op omkring udvalgte fokusområder på Integrationsområdet. De udvalgte 6 fokusområder går igen fra Integrationsplan 2015

Indhold Fokusområde 1 Modtagelse af flygtninge... 2 Status på Fokusområde 1: Modtagelse af flygtninge... 4 Fokusområde 2 Boliger til flygtninge... 6 Status på fokusområde 2 Boliger til flygtninge... 8 Status på fokusområde 3 Beskæftigelse... 12 Fokusområde 4 Uddannelsesparathed... 15 Status på fokusområde 4 Uddannelsesparathed... 17 Fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse... 19 Status på fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse... 20 Fokusområde 6 Sundhed... 21 Status på fokusområde 6 Sundhed... 22 1

Fokusområde 1 Modtagelse af flygtninge Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Internt: Alle medarbejdere i kommunen, der er i berøring med flygtninge i løbet af de første 3 år efter ankomst til kommunen Beskæftigelse og Sundhed Børn og Unge Ældre og Handicap Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Byråds og direktionssekretariatet Teknik og miljø Styregruppe Modtagelse Fortsat fokus på udviklingen af en stærk tværfaglig praksis herunder den fortsatte tætte dialog med civilsamfundet omkring integrationen af borgerne Fortsat udvikling af introduktionsforløbet, kursus, praktik etc. Fortsat fokus på implementeringen af indsatsplanen, den koordinerende handleplan for familiens integration i Skanderborg kommune. (Integrationsplan jf. Integrationslovens 15 a) Fælles tværfaglig opkvalificering/efteruddannelse v. www.bedreintegration.nu Interview og analyse af modtagelsen At sikre borgeren en koordineret, helhedsorienteret og bredspektret indsats. At sikre borgeren et introduktionsforløb, der bidrager til tryghed, integration og følelsen af indflydelse på eget liv det aktive medborgerskab. At sikre den tværfaglige koordinering og at alle ansatte i det tværfaglige felt støtter op om de andres indsatser mod et fælles mål Måle vores indsats på borgerne identificere udfordringer og justere indsats. Den enkelte borger opnår tryghed. Indikator: Interview og spørgeskemaundersøgelse vil vise, om de nye borgere føler sig trygge. De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. Indikator: Borgerne tager initiativ til at mestre eget liv. Eksempelvis deltagelse i foreningsliv, søger selv bolig, praktik etc. Alle nye flygtninge er trygge. Alle nye flygtninge kan håndtere de integrationsudfordringer som de møder. Målsætningerne på integrationsområdet opfyldes: -Større livskvalitet for den enkelte borger. -Børn, unge og voksne er velintegreret. -Forældrene forstår og evner at bakke deres børn op i deres udvikling og læring. -Opnår adgang til uddannelse. -Bliver selvforsøgende via beskæftigelse. -Forstår, respekterer og oplever et tilhørsforhold til kommunen og lokalområdet. 2

Samarbejdspartnere; Integrationsråd Skanderborg Aktive borgere/frivillige på flygtningeområdet Kvartalsvise styregruppemøder Kontinuerlig dygtiggørelse i forhold til modtagelsen af de nye borgere med afsæt i borgerens perspektiv. Koordinere indsatsen -Deltager aktivt i kultur- og fritidslivet. Sprogcenter Midt 3

Status på Fokusområde 1: Modtagelse af flygtninge Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At koordinere den tværgående indsats i den treårige integrationsperiode. At sikre den nyankomne flygtning/familie hjælp til praktiske gøremål; oprettelse af NEM konto, skolestart, indkøb etc. Den nyankomne flygtning bliver hurtigst muligt klædt på til at kunne mestre eget liv træffe beslutninger på egne og familiens vegne. Sikre et samarbejde, der danner grundlag for en vellykket integration Den enkelte borger opnår tryghed. De voksne, den unge og børnene motiveres til at integrere sig. Indikator: Interview og spørgeskemaundersøgels e vil vise, om de nye borgere føler sig trygge. Indikator: Borgerne tager initiativ til at mestre eget liv. Eksempelvis deltagelse i foreningsliv, søger selv bolig Interviewundersøgelse: I løbet af år 2015 blev der foretaget 5 interview. Forsøgsvis erstattes stikprøveinterviewene nu med en større interviewundersøgelse i december 2015. Her er udvalgt borgere, der enten er nyankomne, eller har været i kommunen i henholdsvis 3,6 og 12 mdr. Undersøgelsen bearbejdes og præsenteres primo 2016. De første interview indikerer, at borgerne føler sig trygge i Skanderborg kommune, samt at de har tillid til at kommunen gør sit bedste for at sikre borgerne et godt liv under svære omstændigheder. Styregruppemøder: De kvartalsvise styregruppemøder er gennemført som planlagt. Leder af Ydelseskontoret er blevet inddraget i styregruppen med henblik på yderligere sikring af tværfaglig udvikling og koordinering. At gennemføre en sundhedsfremmend e indsats, der fokuserer på både fysiske og psykiske problemstillinger (herunder PTSD). Mentorordning ved ankomst til kommunen: En evaluering af mentorordningen i 2. kvartal 2015 viste et behov for yderligere koordinering og klare aftaler mellem mentor, Skanderborg kommune samt frivillige. Disse 4

Bredt perspektiv og rød tråd på indsatserne for hele familien. Optimering af indsatsen med den første modtagelse. Understøtte det tværfaglige samarbejde og koordinering Måle vores indsats på borgerne identificere udfordringer og justere indsats Koordinere indsatsen Kontinuerlig dygtiggørelse i forhold til modtagelsen af de nye borgere med afsæt i borgerens perspektiv aftaler er efterfølgende indgået og vil løbende blive evalueret. Koordinerende sagsbehandler og implementeringen af familiens handlingsplan: Der er udviklet en første version til en handleplan. Implementeringen påbegyndes ultimo 2015. Fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde vedr. koordinering af sager mellem fagsekretariater. Introduktionskurset er ét af de steder, hvor vi måler på borgerne. Det gør vi via spørgeskemaer. Følgende diagram er fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i september 2015 Diagrammet viser, at de adspurgte kursister føler, at kurset bidrager til at de føler sig mere trygge i det danske samfund. 45 % svarer at kurset bidrager meget og yderligere 34 % svarer at det bidrager en del. Fra introduktionskursus: Giver den viden, du får på kurset, dig en større følelse af tryghed i det danske samfund? 45% 0% 3% 18% 34% Hjælper den information, du får på kurset med til, at du nemmere kan klare dig selv? 0% 3% 1. Meget lidt 2. Lidt 3. Middel 4. En del 5. Meget I det andet diagram kan man se, at 60 % af kursisterne svarer at kurset en del eller meget bidrager til at de nemmere kan klare sig selv. 34% 37% 1. Meget lidt 2. Lidt 3. Middel 4. En del 26% 5. Meget 5

Fokusområde 2 Boliger til flygtninge Projektejer: Byråds- og direktionssekretariatet Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Byråds- og direktionssekretariatet Øvrige: Boligforeninger Private udlejere Boligstyregruppen Beskæftigelse og Sundhed Børn og Unge Ældre og Handicap Teknik og Miljø Økonomi Indgåelse af aftale med boligforeninger Indgåelse af aftaler med private udlejere Udarbejdelse af strategi for boligplacering af flygtninge. Med de kommende ændringer i lovgivning (herunder planloven). Inddrage borgerne i forhold til at finde egen bolig. Der tilbydes hjælp til at blive skrevet op i boligforeningerne ved ankomst til kommunen Planer om udviklingen af en Åben boligrådgivning på Jobcentret. I kommunikationen med borgeren lægges der vægt på værdien i at finde en bolig, der matcher egne ønsker og behov fremfor at vente på kommunens tilbud. Det styrende kriterium for boligplacering af flygtninge i 2016 vil være, at udgifter til boligen harmonerer med borgerens/ familiens indtægt. Dernæst at der er adgang til offentlig transport. Aktuelt mangel på permanente boliger. Den konkrete strategi er derfor: Enlige: Forbliver midlertidigt boligplaceret på selvstændigt værelse, til der opnås økonomisk råderum til at betale for egen bolig. Uledsagede unge er en særlig målgruppe, og en stigning i antallet af visiterede uledsagede, betyder at der arbejdes på boliger, med pædagogisk støtte i forbindelse med Udgifter til boligen matcher borgerens indtægt Der er adgang til offentlig transport. Ghettodannelse hindres og indsatsen fremmer muligheden for en øget integration af både danskere og borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund i Skanderborg kommunes forskellige boligområder. Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start. Borger får i højere grad indflydelse på eget liv Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er sikret mulighed for at deltage aktivt på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, religiøse og kulturelle liv. 6

På introduktionskursus undervises i opskrivning i boligforeninger og der ydes hjælp hertil. boligplacering. Familier: Familier skal boligplaceres permanent ved ankomst. Vedr. midlertidig indkvartering: Midlertidig indkvartering i kommunalt ejede ejendomme, da de kan indrettes fleksibelt efter behov og evt. også til andre formål end flygtninge. Sekundært privat indkvartering. Som 3. mulighed kan vandrehjem tages i brug. 7

Status på fokusområde 2 Boliger til flygtninge Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At skabe fleksibilitet og boligvalgmuligheder At øge udbuddet af boliger til flygtninge. At bidrage til at borgeren selv får en valgmulighed i forhold til bolig Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer. Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start Borgeren får i højere grad mulighed for indflydelse på eget liv Nye flygtninge placeres i områder med integrationspotentialer Nye flygtninge placeres i højere grad permanent fra start. Indikator: Borger bidrager selv til at finde en bolig. Der har siden 2014 været stor mangel på permanente boliger, hvilket i praksis betyder: At det i 2014-2015 ikke har været muligt at leve op til den tidligere vedtagne strategi for boligplacering. Eksempelvis er både Stilling, Låsby, Hårby, Hylke og Gl. Rye nu også inddraget. At flygtninge oplever flytninger mellem midlertidige boliger At flygtninge opholder sig længe i en midlertidig bolig At boligerne ikke altid tager hensyn til offentlig transport og skole, mv. Det styrende kriterie har således været, at udgifter til boligen harmonerer 8

borgerens/familiens indtægt. I 2015 er der nedsat en boligstyregruppe med det formål at sikre at der fremskaffes det nødvendige antal boliger til flygtninge i Skanderborg. I forhold til permanent boligplacering har kriteriet om at udgiften til boligen matcher borgerens/familiens indtægt, været efterlevet i 2015. Dette udfordres vi på fremadrettet, som konsekvens af den nye integrationsydelse. Oversigt over boligplacering i 2015: Midl. Perm. Ingen 1% 27% 72% (Den ene procent udgør en borger, der er placeret på efterskole). Det er i 2015 blevet prioriteret at boligplacere familier med børn permanent ved ankomst til kommunen. Dette er lykkedes i alle tilfælde. I 2015 er det lykkedes at boligplacere permanent ved ankomst i 27 % af modtagelserne. 9

Fokusområde 3 Beskæftigelse Projektejer: Beskæftigelse og Sundhed Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Beskæftigelse og Sundhed -Kompetencecenter Skanderborg Projekt PIP/AU 1 Projekt dansk+/as Øvrige: Sprogcenter Midt Virksomheder Uddannelsesinstitutioner Erhvervsmentorer Aktiv og fokuseret deltagelse i praktik, på sprogskoler og på introduktionskursus målrettet konkrete jobåbninger via branchepakker Implementering af branchepakkeforløb for de nyankomne Uddannelsesforløb ved ISS og buschaufføruddannelsen målrettet målgruppen Fokus på jobrettet dansk Tæt dialog med lokale virksomheder Etablering af At borgerne indgår i målrettede praktikforløb rettet mod konkrete jobåbninger Flere borgere er selvforsørgende gennem uddannelse eller beskæftigelse Synlige mål og meningsfuld aktivering for borgerne Målrettet opfølgning og synlige mål for borgerne på avenue og værdicentralen Støtte til tilknytningog fastholdelse på arbejdsmarkedet På kort sigt er det vores mål, at alle borgere er aktive i meningsfylde, målrettede aktiviteter i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus hurtigst muligt efter ankomst Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres Unge med flygtningeog indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge Primært: Alle borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er i uddannelse eller beskæftigelse enten ordinært eller gennem løntilskud, virksomhedspraktik o. lign. Sekundært: At resterhvervsevne udnyttes i fleksjob eller at forsørgelsesevne afklares. Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse 1 PIP = Projekt IntegrationsPålæg 10

sprogmentor ordning på udvalgte virksomheder til nyankomne flygtninge samt borgere fra Projekt PIP Anvendelse af erhvervsmentorer Udmøntning af målsætning i Beskæftigelsesplan 2016 2 En sammenhængende indsats for borger/familie Borgerne aktiveres i brancher med reelle jobmuligheder på sigt 2 Målsætning Beskæftigelsesplan 2016 Målsætning: at der i december 2016 maksimalt skal være 425 modtagere af kontanthjælp under integrationsprogrammet. 11

Status på fokusområde 3 Beskæftigelse Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At fastholde en høj aktiveringsgrad gennem uddannelse eller beskæftigelse Evaluering af Introduktionskursus på Avenue Målrettet og praksisnær danskundervisning Den koordinerende sagsbehandler sikrer sammenhæng og rød tråd i borgerens forløb Andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse reduceres Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er tilknyttet arbejdsmarkedet på lige fod med kommunens øvrige unge. En sammenhængende indsats for borger/familie Gennemsnitlig aktiveringsgrad i 2015 Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for 2015 har været på 72 % mod 63 % i 2014. Ud af de 72 % er de 13 % virksomhedsrettet og de 87 % procent udgør øvrige aktiviteter. Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse Når man ser på Skanderborg kommune i sammenligning med klyngen, har vi haft en stigning i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Grafen siger dog ikke noget om, om det er borgere under Integrationsloven eller almene kontanthjælpsmodtagere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund under LAB. 75% 70% 65% 60% 55% 120 115 110 105 100 95 90 Jan 2015 Feb 2015 2014 2015 Mar 2015 Apr 2015 Skanderborg Maj 2015 Jun 2015 Jul 2015 Klyngen Aug 2015 Sep 2015 12

Index - Januar 2014 = 100 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 Antal kontanthjælpsmodtagere omfattet af Integrationsloven Figuren viser, at Skanderborg Kommune har haft en væsentligt større stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet end gennemsnittet blandt klyngekommunerne. I august 2015 havde Skanderborg Kommune 252 kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Det kan altså indikere at stigningen i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse sammenlignet med klyngen blandt andet skyldes, at vi har modtaget flere nye flygtninge. Antal kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet i Skanderborg Kommune og sammenlignelige kommuner 300 250 200 150 100 Klyngekommuner Måned Index Skanderborg At sikre at borgerne kommer på det ordinære arbejdsmarked hurtigst muligt og senest inden 6 uger efter1. samtale Metodeudvikling og Status PIP Ultimo 2015 er i alt 77 borgere aktive i projekt PIP. Der har været fokus på intense samtaleforløb, mentorindsats og sundhedssamtaler. Der er tale om en stærk tværfaglig indsats med inddragelse af eksempelvis virksomhedskonsulenter og praktiserende læger som samarbejdspartnere. Status Dansk+ Screeningsprocessen af 10-12 13

afprøvning i samarbejde med kommunerne og sprogcenter omkring os. borgere er i gang, resulterende i 2-4 borgere der henvises til sprogtest. Test og endelig visitation til Dansk+ søges gennemført i december 2015. Praktikaftaler, træning af sprogmakkere, igangsætning af Dansk+ forløb for de første borgere i 1. kvartal 2016. Resterende borgere udplaceres i løbet af 2. kvartal 2016. 14

Fokusområde 4 Uddannelsesparathed Projektejer: Børn og Unge Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Projektejer: Fagsekretariatet Børn og Unge. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik Alle medarbejder, der arbejder med tosprogede børn og unge Dagtilbud Skoler Fagsekretariatet Børn og Unge. Projekt 3 At lære børn at lære Projekt 4 Synlig Læring Plus Etablerer forældrekurser kvartalsvist. Det forventes at der i 2016 gennemføres Interview, der indikerer hvorvidt forældrene lykkedes med at understøtte børnene. Skoler og dagtilbud videreudvikler kompetencer i forhold til at understøtte børns faglige, personlige og sociale/kulturelle udvikling. At understøtte forældre i at sikre deres børn og unges faglige, personlige og sociale udvikling (i en dansk Det enkelte barn/den enkelte unge udvikler faglige, personlige og sociale/kulturelle kompetencer. Indikator: Børn og unge deltager aktivt i små og store fællesskaber Tosprogede elever opnår samme resultater til folkeskolernes afgangseksamen som de etnisk danske elever. Indikator: Karaktergennemsnittet er stigende år for år. Forældre har en brugbar viden om forældrerollen. Indikator: Forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, er i samme grad som kommunens øvrige unge kvalificerede til, at påbegynde en ungdomsuddannelse. 95 % af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse. 3 At lære børn at lære Ideen med projektet er at omsætte James Nottinghams hovedpointer til praksis i dagtilbuddene: Arbejde med evidens, præstation og fremskridt, synlig læring, udfordring og tankesæt. 4 Synlig læring Plus Skoleudviklingsprojekt der fokuserer på organisationens evne til, at udvikle læringsmiljøer, der gør det muligt for den enkelte elev at blive selvevaluerende. 15

kontekst). Projektejer: Ungdommens Uddannelsesvejledning (Beskæftigelse og Sundhed). Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter UU Uddannelsesvejledning Vejledningsplan for ikke-uddannelsesparate elever Kollektiv vejledning At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. Opnåelse af de faglige, personlige og sociale forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af tosprogede unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund gennemfører ungdomsog videregående uddannelse i samme grad som kommunens øvrige unge. Flere tosprogede unge gennemfører en ungdomsuddannelse 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 % i 2025 16

Status på fokusområde 4 Uddannelsesparathed Børn og Unge: Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At kvalificere overgange fra børnehave til skole og SFO De kommunale aktører videreudvikler kompetencer i forhold til såvel faglige, personlig som sociale/kulturelle problemstillinger. Det enkelte barn/den enkelte unge udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer. Tosprogede elever opnår samme resultater til folkeskolens afgangseksamen som de etnisk danske elever. Indikator: Børn og unge deltager aktivt i små og store fællesskaber Indikator: Resultatet er stigende år for år. Alle børn i børnehavealderen er indskrevet og aktive i børnehaven. Med få undtagelser er alle nye flygtninge og indvandrere i SFO alderen indskrevet og aktive. Der er i forbindelse med projekt Spot on tosprogede 5 udviklet en praksis, som har fremmet det enkelte barns muligheder for en succesfuld overgang til skole og SFO. Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever har udviklet sig positivt, og har det seneste år fulgt den samme udvikling som for de etsprogede elever. I perioden ligger de tosprogede elever i gennemsnit 1.1 % point under de etnisk danske elevers gennemsnit, når der sammenlignes med elever i Skanderborg kommune. I dansk 1.3 % point, i matematik 1.2 % point og i engelsk 0.8 % point under. Udviklingen i karaktergns. for hhv. dansk, engelsk og matematik. 10 5 0 10 5 0 Dansk 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 Engelsk 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 Tosprogede Tosprogede Ikketosprogede Ikketosprogede At understøtte forældre i at sikre deres børn og Forældre har en brugbar viden om forældrerollen. Indikator: Forældrene evner at guide og støtte deres børns udvikling. Tidligere spørgeskemaundersøgelser og analyser af interview med nye forældre med flygtningebaggrund viser, at forældrene kort tid efter ankomst til kommunen, i høj grad 5 Spot On - tosprogede Ideen i projektet er at udvikle strategiske mål og konkrete handlinger som medfører, at almenmiljøet er i stand til, at skabe muligheder for det enkelte barn og fællesskabet, på en sådan måde, at det enkelte barn lærer det det kan. Projektets to overordnede temaer er inklusion med fokus på kvalificering af overgange, samt læring med fokus på sprog og faglighed. Projektet afsluttes med udgangen af 2015. 17

unges faglige, personlige og sociale udvikling (i en dansk kontekst). har taget ansvar for sig selv og deres familie. På Integrationskurset for nye voksne flygtninge undervises der i hvordan forældrene kan forstå og støtte deres børns udvikling i en dansk kontekst. Der er tale om et begrænset undervisningsforløb. Det er ikke i indeværende år ikke undersøgt hvorvidt forældrene evner at støtte deres børn. Det forventes at der i 2016 gennemføres Interview, der indikerer hvorvidt forældrene lykkedes med at understøtte børnene. I 2016 forventer vi at der etableres 2-3 dages forældrekurser kvartalsvis for nye forældre med flygtningebaggrund. 10 5 0 Matematik 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 Tosprogede Ikketosprogede Ungdommens Uddannelsesvejledning Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. De sent ankomne unge opnår et tilstrækkeligt fagligt, personligt og socialt fundament til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge med dansk som andet sprog påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse i samme omfang som deres jævnaldrende unge. Andelen af tosprogede unge der påbegynder en ungdomsuddannelse Der foreligger endnu ikke tal fra ministeriet på kommuneniveau Andelen i gang med en uddannelse Andel der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. kl. 2014 2015 Dansk, ensprogede 95 % - Tosprogede 92 % Der foreligger endnu ikke tal på kommuneniveau Andelen af tosprogede unge i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge. Andelen af tosprogede unge der gennemfører en ungdomsuddannelse Jf. Undervisningsministeriet foreligger der ikke tal på herkomst iht. 95 % målsætningen. Andelen af tosprogede der er i gang en uddannelse. 2014 2015 Dansk, ensprogede 91,7 % 92 % Tosprogede 67,3 % 59,3 % 18

Fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse Projektejer: Staben for Kultur, Borgere og Planlægning Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Staben for Kultur, Borgere og Planlægning, Børn og Unge, Beskæftigelse og Sundhed Foreninger/aktive medborgere Modtageplanen + Introduktionskursus for nye flygtninge Den kommunale foreningsguide Helhedsorienteret indsats på tværs af faggrupper og interessegrupper Undervisning i fritidslivets betydning for livet i Danmark og kendskab til lokale foreninger på Introduktionskursus for nye flygtninge Fritidspas + andre puljer til økonomisk støtte til fritidslivet. At fastholde og udvikle børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrunds tilknytning til fritidslivet Børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund har kendskab til mulige fritidsaktiviteter Borgere med anden etnisk baggrund har forståelse for det danske samfund Børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er brugere af fritidstilbud i samme omgang som borgere med dansk baggrund. 19

Status på fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling At fastholde og udvikle børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrunds tilknytning til fritidslivet Børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund har kendskab til mulige fritidsaktiviteter Formidling af tilbud og muligheder er inddraget som en del af undervisningen på kommunens Introduktionskursus for nye flygtninge og spørgsmål og information om demokrati, foreningsliv og kultur- og fritidsaktiviteter indgår på lige linje med andre relevante forhold af betydning for livet i Danmark. Den kommunale foreningsguide er velfungerende. Dens eksistens og mulighederne herved følges af information i presse og på diverse elektroniske platforme. I 2015 er der bevilget ca. 100 fritidspas heraf ca. halvdelen til børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. De mest populære aktiviteter er fodbold, håndbold og svømning. 20

Fokusområde 6 Sundhed Projektejer: Sundhedsfremme (Beskæftigelse og Sundhed) Indsatsdel Ressource Aktivitet Præstation Kortsigtede effekter Mellemlange effekter Langsigtede effekter Beskæftigelse og Sundhed -Sundhedsfremme -Jobcenter Øvrige: Introduktionskursus for nye flygtninge Sundhedscentret Udvikling af en strategi for, hvordan en sundhedsfremmende indsats kan bidrage til, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund kommer i beskæftigelse eller uddannelse Særligt tilbud om rygestop med tolk for målgruppen Tilbud om sundhedssamtaler Undervisning i sygdomsforståelse og det sunde liv på Introduktionskursus for nye flygtninge En sundhedsfremmende indsats, der er målrettet gruppen af borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund Færre borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund, der ryger Øge borgerens viden om helbredets og livsstilens betydning i forhold til mestring og trivsel samt opnåelsen af selvforsørgelse At give borgerne mulighed for at træffe sunde valg. Flere borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund benytter kommunens sundhedsfremmetilbud At give borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund bedre mulighed for at træffe de sunde valg. Forbedret sundhedstilstand for borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund Større lighed i sundhed Flere borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund kan mestre eget liv Borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund er selvforsørgende via beskæftigelse eller uddannelse. Sundhedstjenesten, Børn og Unge Undervisning i sundhedsvæsenet på Introduktionskursus for nye flygtninge At give borgerne mulighed for at forstå det danske sundhedsvæsen og agere i forhold her til. 21

Status på fokusområde 6 Sundhed Præstation Kortsigtede effekter Indikatorer Status Grafisk fremstilling Undersøgelse af barrierer baseret på litteraturstudie samt interview med praktikere og ledere i kommunen gennemført i oktober 2015. Konklusion: Identificering af barrierer og udvikling af strategi for, hvordan vi tilpasser/udvikler indsatsen. Flere borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund benytter kommunens sundhedstilbud Sundhedsproblemer har mange rødder for flygtninge og indvandrere. Somatiske problemer smelter ofte sammen med mentale, økonomiske og sociale problemer og former dermed et komplekst sundhedsbillede. Dette afkræver en differentieret og fleksibel tilrettelæggelse af indsatser såvel sundheds- som beskæftigelsesmæssigt, hvor der (i endnu højere grad) tænkes i sammenhængende forløb på tværs af afdelinger og sektorer. At give borgerne mulighed for at træffe sunde valg At give borgerne mulighed for at forstå det danske sundhedsvæsen og agere her i forhold til. Undervisning på Introduktionskursus for nye flygtninge er gennemført som planlagt i 2015. Borgerne giver udtryk for at det er relevante temaer, som er meget praksisnære og derfor tilbyder en viden, der kan omsættes til borgerens praksis. Introduktion til nøglehulsmærket er et eksempel herpå. 22

23