antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

Relaterede dokumenter
Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Højmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen

Bilag 2. Helle Grynderup a og 7.b Suldrup Skole i alt 41 elever

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Linjer og hold i udskolingen

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

UDDANNELSESPLAN for Frederiksberg Ny Skole

Til samtlige kommunalbestyrelser. Udmelding af rammeforsøg med konfirmationsforberedelse i tid afsat til den understøttende undervisning

Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Udskoling og ungdomsuddannelse

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Talentstrategi. for folkeskolen

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Kogebog for god nordisk skoleudvikling

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Kontaktklasserne. Arden Skole

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Princip for undervisningens organisering:

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Skolestart. Grønvangskolen - årgang 2007

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011.

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Inklusionspolitik på Nordfyn

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Information om den nye struktur i indskolingen

Statusrapport om inklusion

Talentudvikling i folkeskolen

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Stormøde 7. oktober Hvad er fremtiden for Fremtidens Skole?

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Børne- og Ungepolitik

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Transkript:

Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny Skole (280091), Lollandsvej 40, 2000 Frederiksberg ansøgningen 4. Underskrift Kontaktperson Dorthe Junge, doju1@frederiksberg.dk, mobil 28980512 6. Målgruppe Frederiksberg Ny Skole startede i august 2011 med 45 elever fra 0.-g og har siden da bygget en ny g på hvert år med ca. 110 elever. I januar 2015 har skolen 353 elever. Det forventes at Frederiksberg Ny Skole de kommende tre år vil have flg. elever i aldersintegrerede grupper på mellemtrinnet: 2015/2016: 100 elever 2016/2017: 150 elever 2017/2018: 250 elever 2018/2019: 300 Elever Skoleår eleve r 50 100 100 100 g elever g elever g elever g Elever i alt g 50 4.g 100 g 100 4. g 50 g 100 4. g 100 g 100 4. g 100 g 250 g 50 g 100 6. g 350 6. g 400 7. Ønsket forandring Vi ønsker at skabe øget fagligt udbytte, både i forhold til niveau og progression samt øget trivsel for eleverne på mellemtrinnet gennem bedre muligheder for at sikre, at det enkelte barn møder faglige udfordringer på et til enhver tid tilpas udfordrende niveau. Vi ønsker at have bedre muligheder for at tilrettelægges undervisningen med afsæt i alle elevers individuelle behov og talenter. Vi ønsker, at alle elever naturligt stræber efter at nå præcis deres eget nærmeste udviklingstrin jf. Vygotskys udviklingsteorier, via bevidstheden om, at eleverne i den aldersblandede gruppe og på de aldersblandede hold er forskellige m.h.t. alder, modning og fagligt niveau. Vi ønsker, at alle elever oplever at skulle stå på tæer. Yngre elever gennem motivationen om at spejle sig i de lidt ældre elever, og ældre elever gennem 1

at opleve et øget selvværd ved at kunne hjælpe og være forbilleder for yngre elever. Således ønsker vi at aldersforskellen bliver en drivkraft for øget læring og trivsel 8. Konkrete mål og succeskriterier at alle elever bliver fagligt udfordret på deres individuelle niveau samt at det er naturligt for eleverne at arbejde ud fra deres eget ståsted, Succeskriterium: øget faglig progression for alle elever en bedre mulighed, for at imødekomme det enkelte barns udviklingsniveau fagligt som socialt, uden at det medfører stigmatisering eller tab af status. Således skal der også skabes bedre muligheder for succes med inklusionsindsatsen, idet eleverne lettere opdager egne fremskridt, når de ikke skal bruge energi på at sammenligne sig med andre på samme alder. Succeskriterium: vellykket inklusionsindsats, jfr. Fokusaftale mellem skole og forvaltning (se punkt 10). en større tryghed for de yngre elever, fordi de kender de større elever gennem faglige og sociale arbejdsfællesskaber. Det sociale spillerum bliver styrket. Succeskriterium: at alle elever føler sig trygge. et styrket fællesskab og demokratiforståelse blandt eleverne i afdelingen(galaksen) på tværs af klasserne (hjemgrupperne). Succeskriterium: at eleverne oplever fællesskab på tværs af afdelingen(galaksen) og klasserne (hjemgrupperne) 9. Hvordan nås resultaterne. Beskriv så kort og præcist som muligt forsøgets forandringsteori Forsøgets forandringsteori: Effekt/ langsigtede resultat: Frederiksberg Ny Skole har som mål at udvikle eleverne, så de mestrer de faglige kompetencer, de forandringskompetencer og de sociale kompetencer, det kræver at være livsduelig i fremtidens samfund. Skolen ønsker at bidrage til at eleverne bliver demokratiske og medskabende samfundsborgere samt kompetente og livsduelige verdensborgere, som evner at navigere i samfundets evige foranderlighed. Resultater på mellemlang sigt: Alle elever opnår relevante faglige (akademiske, håndværksmæssige, kreative) og sociale kompetencer samt forandringskompetencer. Alle elever opnår et øget udbytte i forhold til traditionel klasseorganisering. Der opnås større tryghed for eleverne gennem det styrkede sociale fællesskab. Indsats og antagelse om indsatsens betydning: Indsatsen er organisering og arbejde i aldersblandede hjemgrupper i mellemtrinnet (Aldersintegrerede klasser). Vi har fokus på det enkelte barns særlige talenter og særlige behov samt retten til at være en del af et eller flere sociale og faglige fællesskaber. 2

Vi tager afsæt i et ressourceorienteret og inkluderende børnesyn samt involvering af forældre som ressourcepersoner De aldersblandende hjemgrupper er afgørende, fordi vi på den måde bedst kan skabe et varieret og imødekommende læringsmiljø med fokus på mest mulig faglig progression og social udvikling for den enkelte elev. Aktiviteter: Organisering af mellemtrinnet i aldersblandede hjemgrupper (aldersintegrerede klasser) Organisering af den faglige og den understøttende undervisning på aldersblandede hold Læringsmålsstyret undervisning gennem øget fokus på arbejdet med ministeriets forenklede fælle mål og brug af platformen Min uddannelse Arbejde med arbejdsskema; For at tilgodese det enkelte barns faglige niveau og behov for undervisningsdifferentiering er undervisningen i perioder organiseret i et arbejdsskema. Af arbejdsskemaet fremgår, hvilke faglige opgaver, der skal løses i løbet af en uge. Eleverne vælger selv rækkefølgen af opgaverne, og arbejdsskemaet vil være tilrettelagt, således, at der er differentieret i hvilke opgaver, de enkelte elever skal arbejde med. Ressourcekrav: Forsøget er i udgangspunktet udgiftsneutralt. 10. Forslag til metode til evaluering, herunder beskrivelse af forslag til den løbende evaluering/opfølg ning, og hvordan projektet i øvrigt dokumenteres Det foreslås, at forsøget evalueres efter skoleåret 2016/2017 (august 2017) både kvalitativt og kvantitativt på følgende datagrundlag: Observation af undervisningen i hver hjemgruppe i mellemtrinnet. Gruppeinterviews elever fra hver hjemgruppe i mellemtrinnet. Interview med forældre til elever på mellemtrinnet. Perspektiverende interview med skoleleder på Ørestad Skole, der allerede har erfaringer med aldersintegration på mellemtrinnet. Spørgeskemaundersøgelse til forældrene til elever på mellemtrinnet. Termometerundersøgelse gennemført blandt alle eleverne på mellemtrinnet på Frederiksberg Ny Skole og opstillet imod det generelle niveau på mellemtrinnet i Frederiksberg Kommune. Dansk- og matematiktest gennemført og opstillet imod det nationale niveau. Dansk- og matematiktest gennemført og opstillet imod det kommunale niveau Frederiksberg Ny Skole har i sin Fokuskontrakt med Frederiksberg Kommunes Skoleforvaltning indgået flg. aftaler om målemetoder for resultatmål/indikatorer Målemetoder for resultatmål/indikatorer: 3

Læsning: eksisterende nationale test og fælles kommunalt besluttede test. Målet for Frederiksberg Ny Skole er at ligge højere i de kommunale og nationale test end de øvrige skoler i Frederiksberg kommune Inklusion: Årlig opgørelse over elevandel i specialtilbud + årlig trivselsundersøgelse. Målet for Frederiksberg Ny Skole er, at have en elevandel i specialtilbud på under 2% af distriktets elever. Derudover er målet at let af elever fra satellitten fra Skolen ved Nordens Plads, som inkluderes og bliver en del af Frederiksberg Ny Skole er stigende. Desuden er det vores mål at have en tilfredshed på 100% (tilfreds eller meget tilfreds) i den årlige trivselsundersøgelse blandt eleverne. 11. Forsøgets organisering Forsøget organiseres med en rullende overgang til det nye mellemtrin. I skoleåret 2015/2016 vil det være alle de kommende 4. gs elever på Frederiksberg Ny Skole (i alt 50 elever) der aldersintegreres med ca. halvdelen af de kommende gselever (50 ud af 100 elever) på Frederiksberg Ny Skole, der udvælges efter en pædagogisk vurdering. De i alt 100 elever fra og 4 g vil blive inddelt i seks hjemgrupper på tværs af de to ge. Inddelingen vil ske efter en pædagogisk vurdering og på baggrund af elevernes forudsætninger for læring, modenhed og interesser. Ved skoleåret 2016/2017 vil resten af gs elever, som i det skoleår (16/17) vil være 4. g, blive inkluderet på mellemtrinnet, sammen med 100 nye gselever Mellemtrinnet vil gå fra at være 100 elever i seks hjemgrupper til at være 250 elever i 12 hjemgrupper. Ved skoleåret 2017/2018 vil yderligere 100 elever overgå fra indskolingen til mellemtrinnet, der da vil have 350 elever fordelt på 12 hjemgrupper, og med en aldersintegration fra 4. til og med 6. g. Hovedparten af undervisningen vil foregå i hjemgrupperne, og der vil dertil være forløb af varierende varighed med faglig undervisning på tværs af hjemgrupper. Holddannelsen i forbindelse med forløbsundervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, sker i form af kortere kurser på tværs af alder, køn, udviklingstrin, fagligt niveau og læringsveje. Holddannelsen foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne efter skoleårets begyndelse og omfatter kun dele af det enkelte fags stofområder. Hver hjemgruppe vil have tilknyttet uddannede lærere, og vil desuden være tilknyttet pædagoguddannet personale, der foruden understøttende 4

undervisning og støttetimer vil have SFO og klub-aktiviteter med eleverne om eftermiddagen. 12. Kommunikation til forældre og elever. Forælder og elever på Frederiksberg Ny skole har erfaring med aldersintegration i indskolingen (0. g) siden skoleåret 2013-2014. Skolebestyrelsen på Frederiksberg Ny Skole har på skolebestyrelsesmøde onsdag den 7. januar 2015 drøftet den fremtidige organisering af mellemtrinnet og tankerne om fortsat aldersblandede hjemgrupper /aldersintegrerede klasser på skolens mellemtrin. Skolebestyrelsen udtalt, at bestyrelsen fuldt ud støtter og bakker op om organiseringen i aldersblandede grupper/ aldersintegrerede klasser på det kommende mellemtrin. Kommunikation til forældre på Frederiksberg Ny Skole sker dels i tæt kontakt til hjemgruppernes kontaktvoksne i hverdagen, dels gennem opslag og nyhedsbreve på skolens Forældreintra. Kommunikation til elever er baseret på tæt dialog med hjemgruppernes voksne, via Elevintra og gennem forældrekontakt. 5