KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

Relaterede dokumenter
KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Strategi for Folkeskole

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Ny skole Nye skoledage

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Sammen om at lede folkeskolen

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Principper for skolehjemsamarbejdet

Kvalitetsanalyse 2015

KL s undersøgelse af omstilling af folkeskolen

Oplæg KORAs konference den 4. november 2014

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder

Er vi på rette vej? Målstyring, data og resultatopfølgning på skoleområdet erfaringer fra et kommunesamarbejde

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Temamøde om strategi

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Folkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Greve Kommunes skolepolitik

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Tosprogede børn og unge

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

2018 UDDANNELSES POLITIK

FOLKESKOLEREFORMEN.

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Transkript:

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og faglig viden om ledelse, mål- og resultatstyring i folkeskolen. Folkeskolereformen betyder en markant omstilling af folkeskolen. Der er fra mange kommuner opfordringer til og efterspørgsel efter, at kommunerne bistår hinanden med gensidig inspiration i forhold til at lede og understøtte denne omstilling. Med kommunesamarbejdet ønsker KL at understøtte kommunerne i at fastholde fokus, retning og nytænkning i forandringsarbejdet med skolevæsenet og de enkelte skoler. Den 10. okotber 2014 Sags ID: 1907824 Dok.ID: 1907824 AAU@kl.dk Direkte 3370 3539 Mobil 2072 9820 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3539 www.kl.dk Side 1/5 Samarbejdet består af en politisk del, hvor udvalgsformanden og et medlem af udvalget med ansvar for folkeskolen samt en repræsentant fra forvaltningen mødes to gange om året og drøfter status på omstillingen og de nødvendige indsatser. Samarbejdet omfatter også en række faglige samarbejder, som udvikler, nytænker og bearbejder konkrete ledelsesmæssige og faglige temaer, der understøtter udviklingen af folkeskolen. Tre samarbejder gik i gang i foråret 2014, tre andre starter op i efteråret 2014 og flere er under overvejelse. De deltagende kommuner betaler et deltagergebyr. Nedenfor fremgår i kort form antal deltagende kommuner, formål, arbejdsform og eventuelle planer om formidling fra de enkelte faglige samarbejder.

Kort om de faglige samarbejder Samarbejde om økonomi og ressourcestyring Deltagere: 20 kommuner Varighed: April december 2014 Formålet med samarbejdsprojektet er at give kommunerne redskaber og metoder, der understøtter kommunernes økonomiske styring af folkeskolen og de kommunale fritidstilbud efter folkeskolereformen. Kommunesamarbejdet giver kommunerne mulighed for et eftersyn af deres økonomistyring som led i forberedelsen af budget 2015 og fremadrettet. Væsentlige temaer i samarbejdet: Fritid og skole Effektmål, resultatopfølgning, incitamenter, herunder måleværktøjer Tildelingsmodeller Decentral ledelse Undervisningsandel Samarbejdet består af 5-6 møder med kommuneoplæg, oplægsholdere og gruppearbejde, hvor kommunerne i grupper diskuterer udvalgte temaer og hvordan de vil arbejde med disse temaer i egen organisation. Specielt gruppearbejdet har været et ønske for kommunerne, da den primære grund til at deltage i samarbejdsprojektet har været videndeling på tværs. Samarbejde om målstyring, data og resultatopfølgning Deltagere: 21 kommuner Varighed: Juni december 2014 Formålet med samarbejdet er at drøfte og udvikle god dokumentationskultur i folkeskolen, herunder udvikle et fælles sprog om progression og brug af data. Samarbejdet drøfter og udvikler desuden viden, redskaber og metoder, der kan underbygge den politiske og faglige målstyring af en folkeskole, hvor alle elever bliver så dygtige, som de kan, samtidig med at de trives. Væsentlige temaer i samarbejdet: Hvad forstås ved målstyring og resultatopfølgning. Krav til gode resultatmål. Hvordan omsættes de nationale mål til den lokale kontekst? Kvalitetsrapporten som målstyringsredskab Motivation og ejerskab til at arbejde målstyret 2

Krav til dokumentation og udvikling af måleindikatorer, der genererer data, som er relevante på alle niveauer. Herunder niveaumål og progressionsmål. Effekter og forankring af mål- og resultatstyring. Samspil mellem forvaltning, skoleniveau og politisk niveau om målformulering og opfølgning, så styringen virker understøttende for den faglige ledelse af skolerne og motiverer til læring og udvikling. Resultatopfølgning/evaluering. Sammenligningsmuligheder mellem skolerne, tilpasning af mål til den enkelte skole, evt. kobling til resultatkontrakter. Klarhed om proces, dialog og mulige handlinger. Samarbejdet består af 5 møder med kommuneoplæg, eksterne oplægsholdere og gruppearbejde med fokus på, hvordan deltagerne vil arbejde med temaerne i egen organisation. Specielt gruppearbejdet har været et ønske for kommunerne, da den primære grund til at deltage i samarbejdsprojektet har været videndeling på tværs. Resultater og erfaringer fra samarbejdet vil blive formidlet via www.kl.dk Samarbejde om kommunikation Deltagere: 35 kommuner Varighed: April november 2014 Formålet med samarbejdet er at styrke og kvalificere kommunernes kommunikationsindsats om den nye folkeskole. Væsentlige temaer i samarbejdet Temaerne for samarbejdet aftales fra møde til møde for fleksibelt at kunne tilpasses deltagernes skiftende behov efterhånden som forberedelse af reformen er gået over i en realiseringsfase. Hidtidige temaer: - Kommunikation til og med forældre, lærere, pædagoger, elever og skoleledere før og efter skolestart - Pressehåndtering Samarbejdet består af 4 workshops, som gennemføres i to arbejdsgrupper - henholdsvis i Jylland og på Sjælland. Deltagerne bidrager med oplæg mv. Derudover inviteres eksterne gæster på besøg, når det er relevant. KL har med afsæt i samarbejdet udarbejdet en infografik, som alle kommuner kan bruge til at kommunikere om den nye skole. Derudover er gode cases blevet kommunikeret på et nyt skolekommunikationssite www.kl.dk/skolekommunikation samt på forsiden af KL.dk og på KL s folkeskolereformsite. 3

Samarbejde mellem folkeskolen, UU og ungdomsuddannelser Deltagere: 24 kommuner Varighed: Oktober 2014 maj 2015 Formålet med samarbejdet er at understøtte implementeringen af de tiltag i reformen af folkeskolen og reformen af erhvervsuddannelserne, som har til formål at styrke elevernes uddannelsesvalg og skabe sammenhæng i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Væsentlige temaer for samarbejdet Uddannelsesparathedsvurdering (fremrykning til 8. klasse og ændret organisering af opgaven) Det obligatoriske emne Uddannelse og job Introduktionskurser i 8. klasse på erhvervsrettede uddannelser Individuel, gruppe- og kollektiv vejledning Valgfag og linjer i udskolingen Ny elevplan Samarbejdet består af fire møder. I forlængelse af samarbejdet vil KL sammenfatte og formidle viden og erfaringer fra samarbejdet til alle kommuner. Samarbejde om faglig ledelse Deltagere: 25 kommuner Varighed: September 2014 juni 2015 Formålet med samarbejdet er først og fremmest, at deltagerne deler viden om og erfaringer med faglig ledelse. Samarbejdet skal udvikle og styrke den lokale ledelsespraksis, herunder udvikle et fælles sprog om faglig ledelse i forvaltningen og på skolerne. Deltagerne samles på fem møder og skal i tilknytning hertil arbejde med konkrete interventioner, der understøtter lokal udvikling og sikrer forankring og udbytte af samarbejdet om faglig ledelse. Interventionerne skal dels igangsættes på skolerne i relation til de fagprofessionelle medarbejdere og dels ske i samarbejdet mellem forvaltning og skoleledere. Arbejdet indbefatter at sætte mål for indsatsen fastsætte og gennemføre interventioner, der skal lede til målet drøfte udfordringer give feedback på interventionerne 4

bringe nye perspektiver og løsningsrum i spil løbende evaluere resultaterne. Samarbejdet skal skabe varige forandringer hos de deltagende skoler. Derudover kan kommunesamarbejdet formidle erfaringsbaserede redskaber og værktøjer, anbefalinger og konkrete eksempler og sprede viden fx gennem en idébank, www.kl.dk og på KL s Børn & Ungetopmøde i januar 2015. Som afslutning på samarbejdet holdes 5 regionale skoleledelseskonferencer om faglig ledelse i efteråret 2015 målrettet alle kommuners skoleledelser og skolechefer. Konferencerne bygger ovenpå KL s initiativer for skoleledelser i 2013. Samarbejdet medfinansieres af A.P. Møller Fonden. Samarbejde om udsatte børn og unges skolegang Deltagere: 15 kommuner Varighed: November 2014 maj 2015 Formålet med samarbejdet er at give kommunerne ny viden, fælleskommunal inspiration og mulighed for at kvalificere det tværfaglige samspil mellem skolen og familieafdelingen om udsatte børns skolegang. Væsentlige temaer og arbejdsform Samarbejdet er bygget op omkring fire møder. KL vil facilitere et forløb, hvor skole og familieafdeling skal tage udgangspunkt i henholdsvis barnets elevplan og handleplan. Der skal arbejdes med konkrete sager, hvor ansvaret for klare aftaler om mål for barnets progression og opfølgning herpå er placeret på henholdsvis skolen, familieafdeling/leverandør og barn/familie. Efter kommunesamarbejdet afslutning afholdes en konference, som formidler opnået viden, erkendelser mv. 5