SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Udvalgets hovedopgaver Økonomi- og Planudvalget beskæftiger sig primært med styring af kommunens økonomi, personale samt administration og planlægning af kommunens samlede virksomhed. Udvalget beskæftiger sig også med borgerservice og varetager derudover køb og salg af kommunens jord og bygninger. Økonomi- og Planudvalgets ansvarsområde deles op i 2 områder, en administrativ del og en finansiel del. I dette afsnit rettes fokus på den administrative del. Den finansielle del vil være omtalt under de generelle bemærkninger og under områdebeskrivelserne 9.01 Renter, 9.02 Finansforskydninger og finansiering og 9.03 Skatter og generelle tilskud. I dette afsnit er det udelukkende driften som beskrives. Udover udgifterne til driften indeholder den kommunale økonomi også anlægsudgifter på de enkelte budgetområder. Der henvises til de 2 oversigter bemærkninger til anlæg, og igangværende og afsluttede anlægsarbejder, hvor der kan læses om udgifterne til anlæg på de enkelte områder. Regnskabet på Økonomi- og Planudvalgets område udviser i udgifter på 322,7 mio. kr. og indtægter på 14,0 mio. kr. Det vil sige kommunale nettoudgifter på 308,7 mio. kr. Dette er 42,4 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetlagt. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret budget på 320,2 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på udvalgets område på 11,4 mio. kr. Der overføres i alt 6,5 mio. kr. til 2013 efter Greve Kommunes overførselsregler. Økonomi- og Planudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående oversigt og figur. Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab til korrigeret overført til 2013 1.01 Administration -250.865-7.236-1.879-259.980-252.455 7.525 6.191 1.02 Byråd, kommissioner og valg -6.884-64 75-6.873-6.294 579-8 1.03 Tværgående områder -93.442 39.465 632-53.344-49.964 3.380 277 Netto -351.190 32.165-1.172-320.197-308.714 11.484 6.460 - = udgifter, + = indtægter. Beløb i 1.000 kr. Budgetområde 1.01 Administration omfatter udgifter til kommunens administration primært placeret på Greve Rådhus. Administrationen udfører sagsbehandling for kommunens borgere og forskellige myndigheds- og lovpligtige opgaver. Derudover servicerer administrationen Byrådet, Direktionen og kommunens decentrale institutioner og bidrager til den administrative og ledelsesmæssige styring af kommunen samt effektivisering af driften af de decentrale institutioner. Derudover rummer budgetområdet indtægter og udgifter til administrationsbygninger, kommunale kontingenter, driftssikring af boligbyggeri m.v. Regnskabet viser et mindreforbrug på 7,5 mio. kr., og der overføres et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. til 2013. Budgetområde 1.02 Byråd, kommissioner og valg omfatter udgifter til Byrådet, udgifter til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg. Greve Kommunes styrelsesvedtægt fastslår, at Byrådet består af 21 medlemmer, som er organiseret i 6 udvalg. Byrådets medlemmer repræsenterer borgerne i Greve
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Kommune, og Byrådet har ansvaret for drift og udvikling af Greve Kommune, herunder servicering af kommunens borgere. Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Der overføres et merforbrug på 0,008 mio. kr. til 2013. Budgetområde 1.03 Tværgående områder indeholder de tværgående opgaver. Det drejer sig bl.a. om forsikring, skadesdækning ved selvforsikring, risikostyring og rengøring i henhold til foretagen udlicitering. Området indeholder ligeledes tværgående puljer, så som direktionens udviklingspulje, centrale lønpuljer i kommunen og barselsfonden. Regnskabet viser et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. Der overføres et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. til 2013. - = udgifter, + = indtægter. Beløb i 1.000 kr. på udgifter inden for og uden for servicerammen Alle udgifter under Økonomi- og Planudvalgets område ligger inden for servicerammen.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af område 1.01 Administration Budgetområdet 1.01 Administration omfatter udgifter til rådhusets administration, det vil sige løn og driftsmidler (kompetenceudvikling m.v.) for kommunens centre. Økonomi - så meget koster budgetområde 1.01 Administration Oprindeligt Afvigelsesbemærkninger Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrektioner i forhold til oprindeligt Det oprindelige budget for var på 250,9 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 1,9 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Korrigeret Regnskab til korrigeret overført til 2013 Udgifter -264.246-7.229-391 -271.866-265.638 6.227 6.191 Indtægter 13.381-7 -1.488 11.886 13.183 1.298 0 Netto -250.865-7.236-1.879-259.980-252.455 7.525 6.191 - = udgifter, + = indtægter. Beløb i 1.000 kr. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. til arbejdsulykkeområdet Mindre indtægt på 2,0 mio. kr. til byggesagsgebyrer Merforbrug på 0,9 mio. kr. til håndholdt beskæftigelsesrettet indsats for unge Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til tjenestemandspensioner I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på udvalgets område, som påvirker kommunekassen, men derudover er der sket omplaceringer fra budgetområde 1.01 Administration til budgetområde 3.03 Forebyggelse og anbringelse og omplaceringer til budgetområde 1.01 Administration fra budgetområde 2.01 Teknik og Miljø og 2.03 Park&Vej. Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser et forbrug på 252,5 mio. kr. mod et korrigeret budget på 260,0 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 7,5 mio. kr. og svarer til 2,9 %. Netto mindreforbruget er sammensat af såvel mersom mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på 3,7 mio. kr. på centrenes én pose penge Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på Akutpakken Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på It-puljen
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Mindreforbrug på centrenes Én pose penge 3,7 mio. kr. Mindreforbruget er et udtryk for centrenes samlede mindreforbrug på Én pose penge, hvorfor der kan være vidt forskellige forklaringer på mindreforbruget. Centrene kan frit disponere over deres samlede budget under Én pose penge, således at budget til eksempelvis kontorartikler kan anvendes til kurser. Mindreforbruget er søgt overført til 2013 til brug for det videre arbejde i 2013. Mindreforbrug på Akutpakken 0,6 mio. kr. Mindreforbruget er søgt overført til 2013 til brug for det videre arbejde i 2013. Projektet kom sent i gang, så midler der ikke blev brugt i søges overført til 2013. Mindreforbrug på It-puljen 0,5 mio. kr. Mindreforbruget er søgt overført til 2013 til brug for det videre arbejde i 2013. Puljen er disponeret til projekt talegenkendelse og esdh system. Projekterne påbegyndtes i og videreføres i 2013, så midler der ikke blev brugt i søges overført til 2013. Budgetoverførsler fra til 2013 Der er på budgetområdet overført i alt 6,2 mio. kr. fra til budget 2013 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 3,7 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 2,5 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i 1.000 kr. En pose penge Økonomi 690 En pose penge It 233 En pose penge Dagtilbud & Skoler 231 En pose penge Børn & Familier -89 En pose penge Byråd & ledelse 756 En pose penge Teknik & Miljø 627 En pose penge Kantinen udgift -103 En pose penge Job & Socialservice 537 En pose penge Borgerservice & Fritid 789 I alt 3.671 Formålsbestemte overførsler: Revision Cash flow Digital ledelse It-udviklingspuljen Rokadeplan Juridisk Bistand Løn projekt Lederuddannelse Lokale Akut Midler Trivselsmåling og APV Innovationsledelse Satspuljemidler Greve Nord Brug for alle Akutpakken 173 100 176 521-626 203 23 89 152 95-1.192 1.776 460 569 I alt 2.519 + = mindreforbrug/merindtægt i, - = merforbrug/mindreindtægt i
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 på indsatsområder og budgetbemærkninger fra I det følgende gives der en status på de vedtagne indsatsområder og budgetbemærkninger for udvalget i. De oprindelige indsatsområder og budgetbemærkninger fra budgettet er beskrevet i boksene, og derefter gives en opfølgning og status på indsatsområdet. En stram økonomisk styring De økonomiske rammer for kommunerne er blevet stadigt strammere, og den statslige økonomiske styring af kommunerne er taget til. Det er ikke kun i budgetsituationen, at kommunerne skal overholde den aftalte ramme for serviceudgifterne. Kommunerne blev således fra 2011 også underlagt en lovbestemt regnskabssanktion. Hvis kommunerne i regnskabet for således overskrider den aftalte ramme for serviceudgifterne, kan statstilskuddet til kommunerne reduceres med op til 3 mia. kr. Hvis statstilskuddet reduceres, bliver 60 % af reduktionen fordelt individuelt mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter, resten fordeles kollektivt mellem kommunerne. Det er derfor vigtigt med en stram økonomisk styring også i. Samlet indeholder det oprindelige budget for nettodriftsudgifter for ca. 2.540 mio. kr., af disse ligger ca. 2.041 mio. kr. indenfor servicerammen. Regnskabsresultatet for viser, at nettodriftsudgifterne indenfor servicerammen er 1.985 mio. kr. og således under det budgetterede niveau. Greve Kommune bidrager derfor til, at kommunerne samlet set overholder den aftalte serviceramme. Kommunerne som helhed har også overholdt rammen for serviceudgifterne i, og der sker derfor ikke nogen reduktion af statstilskuddet. Ny It- og digitaliseringsstrategi Der er udviklet en ny digitaliseringsstrategi for Greve Kommune, der gælder for perioden til 2015. Strategien opstiller tre strategiske mål, hvor det første skal sikre økonomisk råderum gennem effektivisering og digitalisering. Det andet mål skal sikre, at den kommunale service udvikles og sikre en attraktiv kommune for borgere og virksomheder. Det tredje mål skal sikre, at kommunen er en arbejdsplads i front med digitalisering og en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Byrådet har vedtaget en Digitaliseringsstrategi for -2015. Realiseringen af strategiens tre overordnede målsætninger sker blandt andet gennem en række projekter, som udmøntes i en årlig digitaliseringshandlingsplan. Indsatsen i forbindelse med digitaliseringshandleplanen for har afstedkommet, at der allerede er opnået væsentlige gevinster i forhold til strategiens målsætninger. Som følge af de gennemførte projekter har det i udvalgte overskrifter bidraget til: - konceptualisering af digital ledelse som ledelsesdisciplin i Greve Kommune herunder trykprøvning af modenheden i forhold til digital ledelse i organisationen
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 - at fremme selvbetjeningsinitiativet for borgerne i forbindelse med etablering af selvbetjeningsøer i borgerservice - at danne basis for effektivisering af sagsbehandlingen indenfor bl.a. byggesagsbehandling gennem udvikling på GIS-platformen Med afsæt i handleplanen for 2013 fortsættes processen frem mod 2015 med henblik på at realisere strategiens målsætninger. Styrke konkurrenceudsættelsen Greve Kommune konkurrenceudsætter løbende sine varekøb og tjenesteydelser. Fokus er på at optimere og genudbyde eksisterende aftaler og finde nye varegrupper, der med fordel kan konkurrenceudsættes. Som et led i arbejdet med konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser har Byrådet vedtaget en udbudsstrategi for Greve Kommune for perioden 2011-2013. Der sker en kontinuerlig udvikling af arbejdet med udbud og indkøb igennem kommunens samarbejde med bl.a. regionens øvrige kommuner i det såkaldte Fællesudbud Sjælland (FUS). Indkøbsfunktionen i Center for Økonomi & It har i gennemført mere end 20 udbudsprocesser. Samlet har indkøbsfunktionen opnået en besparelse på 2,5 mio. kr. i svarende til en helårseffekt for 2013 og frem på 5,2 mio. kr. Dermed er kravet fra om en nettogevinst på 1 mio. kr. mere end realiseret. Derudover er der gennemført en række udbud af tjenesteydelser i kommunens øvrige centre. Her har Indkøbsfunktionen bidraget til processen med viden om udbudsprocessen, lovgivningen m.m. Udbudsplanen for 2011-2013 er godt på vej til at blive realiseret. I perioden er der bl.a. gennemført udbud af befordring, beklædning, drift af plejecenter og genudbud af lønadministration. Med finansloven blev den kommunale pligt til at konkurrenceudsætte tjenesteydelser afskaffet, og der er således ikke længere fastlagte mål for omfanget af kommunal konkurrenceudsættelse. Der opgøres dog stadig nøgletal for, hvor meget den enkelte kommune konkurrenceudsætter. Dette tal kaldes Identikator for konkurrenceudsættelse (IKU), og for har Greve Kommune en IKU på 26,6, hvilket svarer til mindre stigning i forhold til de foregående år, hvor IKU en har ligget på 25,8. Udvikle styringsværktøjer i form af et ledelsesinformationssystem Kommunens nye budgetteringsmetoder og den solide erfaring med kommunens økonomisystem betyder, at Greve Kommune nu er parat til at videreudvikle kommunens balancerede styring, så ledelsesopfølgningen på økonomi og løn kan foregå i det samme system. Et ledelsesinformationssystem vil kunne understøtte ledelsesopgaven på alle niveauer af Greve Kommune, således at centre og institutioner kan følge den aktivitetsmæssige og økonomiske udvikling og derigennem sikre grundlag for at kunne gribe (rettidigt) ind, hvis aktivitetsudvikling eller den økonomiske situation udvikler sig uhensigtsmæssigt. Systemet vil ligeledes kunne integreres med kommunens øvrige it-systemer og dermed de faglige data/kvaliteten.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 I har Greve Kommune undersøgt mulighederne for at indføre et ledelsesinformationssystem, og i givet fald hvilken type der kan skabe værdi i kommunen. Administrationen har fået præsenteret forskellige firmaers bud på et ledelsesinformationssystem. Det er på baggrund af ovenstående proces blevet besluttet, at der skal laves en foranalyse på indførelse af et ledelsesinformationssystem for at klarlægge om business casen har en positiv værdi. Administrationen arbejdede ved udgangen af fortsat på materiale til indhentning af tilbud på foranalysen. Understøtte økonomistyringen ved effektivisering og kvalitetssikring af de økonomiske kontroller I 2011- arbejdes med udvikling af konceptet omkring økonomiske kontroller, så der ud over fokus på både kontrol og service/konsulentbistand, vil blive arbejdet med effektivisering af de økonomiske arbejdsgange ud fra en fælles dialog mellem Økonomi & It og den konkrete institution/center. Projektet Økonomisk kontroller er i fuld gang og forventes afsluttet medio. Projektets mål er at lede frem til et mere effektivt kontrolniveau. Samlet vil det betyde, at kommunen fremadrettet vil gennemføre kontroller ud fra en kontrolstrategi, der forholder sig til væsentlighed og risiko, således at der gennemføres flest kontroller på de områder, hvor sandsynligheden for fejl og svig er størst, og konsekvenserne værst. Center for Økonomi & It har gennemført en samlet vurdering af kommunens økonomiske kontroller med bistand fra en konsulent fra revisionsfirmaet KPMG. Der har både været fokus på risiko vedrørende fejl og svig. I analysen er der på nøgleområder foretaget en kortlægning af muligheden for, at der kan opstå fejl og svig, hvilken er sammenholdt med de kontroller, der udføres på området. Analysen var færdig medio, og udmundede i en række anbefalinger af forskellig karakter. Implementeringen foregår i 1. halvår af 2013, hvor der tages stilling til anbefalingerne og findes passende løsninger for at imødegå de risici, der er konstateret. Der arbejdes med nye/opdaterede regler i økonomiregulativet og dets bilag, som mere præcist definerer kravene til kontrollerne. Det gælder f.eks. områder som håndtering af andres midler, sikring af indtægter og kontrol af medarbejdere med særlige rettigheder i systemerne. Analysen påpeger også, at der med fordel kan findes et alternativ til institutionernes bankkonti og kontantbeholdninger, da der anvendes mange ressourcer på de kontroller, der nødvendigvis må omgive den eksisterende løsning. Administrationen undersøger forskellige muligheder for at afskaffe kontanter.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Styring Indretningen af og regelsættet for Greve Kommunes styringsmodel sikrer institutioner og centre et lokalt råderum til at udtænke nye måde at løse de kommunale opgaver på. Samtidig har direktionens strategiplan og aftalestyringen sikret gennemførelse af en række udviklingsprojekter, som bidrager til, at kommunen fastholder sin position som foregangskommune. I vil direktionen sætte fokus på videreudvikling af Greve Kommunes aftalestyring med henblik på at vurdere, om konceptet i endnu højere grad kan understøtte helhedstankegangen og blive et bindeled også til kommunens kvalitative styring. Det skal også vurderes, om der kan ske en forenkling og større sammenhæng mellem de forskellige styrings- og kvalitetsinitiativer. Administrationen har kortlagt og gennemgået de anvendte styringsværktøjer blandt andet i forhold til, hvilke der er decideret lovbestemte eller på anden måde pligtige, og hvordan de forskellige værktøjer er indbyrdes afhængige. Det er efterfølgende blev besluttet at skabe tættere sammenhæng mellem sektorredegørelserne og økonomi- og aktivitetsrapporterne. De skal desuden gøres udvalgsspecifikke i stedet for som i dag centerspecifikke. Der arbejdes desuden på at koordinere aftalestyringen med øvrige strategier og handleplaner i organisationen. Kvalitetssikring Kommunen skal udarbejde kvalitetskontrakter med kvantificerbare mål indenfor hvert serviceområde og med opfølgninger i kommunen hvert år. Ved at fokusere på den kommunale kerneydelse bliver kommunen bedre i stand til at definere, hvilke ydelser der leveres og i hvilken kvalitet. For at være i stand til at gøre det, skal der udvikles systemer, der jævnligt og systematisk kan måle på kvaliteten i ydelserne og sikre, at de lever op til målsætninger. En løbende kvalitetssikring gennem målinger kan også være med til at tilpasse og udvikle fagligheden på det givne område. Som resultat af økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal kommunerne fra 1. januar 2013 ikke længere udarbejde kvalitetskontrakter eller opfølgningsredegørelser. Kommunen arbejder videre med at muliggøre måling af kvalitet i ydelserne.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Politisk betjening I forhold til betjening af det politiske niveau smelter ønsket om større effektivitet sammen med ønsket om at digitalisere. Alle dagsordner og referater bliver produceret digitalt i kommunens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, så det praktiske skridt hen imod den digitale politiker behøver ikke være stort. Fordelen ved en øget digitalisering er, at både administrationen og politikerne ikke skal håndtere de store mængder af papir, og det bliver nemmere at få adgang til og søge i det historiske materiale. Byrådet kan allerede i dag modtage dagsordener og referater digitalt dog med begrænset funktionalitet. I slutningen af 2011 og begyndelsen af fik Byrådet udleveret en digital udstyrspakke, så de kan blive mere digitale i deres politiske arbejde. Kommunen har primo 2013 indgået aftale om implementering af nyt ESDH-system, der blandt andet omfatter et særligt modul til digitale dagsordener og referater, som giver mulighed for udvidet funktionalitet i forhold til at arbejde med, søge i og dele dokumenterne digitalt. Der lægges op til, at Byrådet ved den nye valgperiodes start den 1. januar 2014 overgår til udelukkende digitale dagsordener og referater. Innovation og effektivisering Det voksende krydspres mellem forventningerne fra borgere og virksomheder og begrænsede offentlige ressourcer kalder på fortsat effektivisering og innovation i offentlig politik og service. Nytænkning og kreativitet fremmes gennem løbende udvikling og ved at skabe en radikal innovativ organisationskultur, der støtter ledere og medarbejdere i at blive bedre til at løse opgaverne med færre ressourcer eller flere og nye opgaver med de samme ressourcer. Fællescentrene skal i dette arbejde både gå foran og vise vejen og facilitere processen i resten af organisationen. På et seminar den 2. oktober konsoliderede Direktionen det hidtidige arbejde med innovation og udstak rammerne for det fremtidige arbejde med innovation. Det har resulteret i følgende konkrete initiativer på innovationsområdet: fortsættelse af innovationsledelsesforløbet udvikling af et træningsforløb for medarbejdere udvikling af en prejektmodel igangsættelse af 3 centrale strategiske prejekter nedsættelse af innovationsnetværk for medlemmer af chefforum indretning af fysiske innovationsrum skabe kobling mellem innovation og styringsværktøjer udvikling af en virtuel platform for innovation, samarbejde med RUC om innovations Ph.d., samt udstikning af det økonomiske rum og rammer for innovation
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Styrkelse af kommunikation på alle niveauer Kommunikationsindsatsen i bred forstand skal være med til at understøtte og medvirke til virkeliggørelse af kommunens vision og strategier. Kommunikation er en integreret del af det faglige arbejde på alle niveauer, og den er afgørende for, hvordan vores arbejde bliver opfattet og modtaget af borgere, samarbejdspartnere, virksomheder og presse. Greve Kommunes kommunikationspolitik og kommunikationsstrategi er det fælles udgangspunkt, og den sætter retningen for, hvad vi forstår som god kommunikation både internt og eksternt. Politikken og strategien revideres og implementeres i. Byråd & Ledelse er ved at formulere en kommunikationspolitik som implementeres inden udgangen af 2013. Samarbejde med civilsamfundet Der er et stort velfærdspotentiale i at mobilisere frivillig arbejdskraft i dele af velfærdssamfundets kernefunktioner. I Direktionens Strategiplan er der derfor sat fokus på udvikling af et tættere samarbejde mellem kommunens ansatte og civilsamfundet. Formålet er at skabe en udvikling, hvor de frivilliges bidrag i højere grad kan være med til, at kommunens ressourcer anvendes til at løse behov hos borgerne, der kræver en professionel indsats. Byråd & Ledelse har i løbet af udarbejdet en politik for Aktivt medborgerskab og frivillighed. Byrådet blev på temamøde den 24. april præsenteret for det første oplæg til indhold i politikken. Oplægget er efterfølgende blevet kvalificeret i samarbejde med frivillige og interesserede borgere på tre borgermøder i oktober. Bidrag fra Byråd og borgermøderne er indarbejdet i den foreliggende politik. Politikken forelægges for det politiske niveau på marts møderne i 2013. Politikken udmøntes efterfølgende i mål og handleplaner på de fire indsatsområder i tæt samarbejde med de aktive og frivillige borgere i kommunen. Byrådet har afsat 1 mio. kr. i 2013 og frem og desuden har kommunen modtaget statslig støtte på 980.000 kr. i 2013 og 2014 til etablering af et frivilligcenter og styrkelse af frivilligindsatsen.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Fundraising Udvikling af nye projekter kan understøttes ved at kigge udenfor vores egen organisation efter finansiering. Derfor er et målrettet og systematisk arbejde med fundraising en god investering, hvis vi fortsat vil udvikle vores faglighed og vifte af tilbud. Der findes en lang række offentlige og private puljer og fonde, der yder tilskud til kommunale projekter. Greve Kommune har allerede haft fokus på området gennem et stykke tid, og en endnu mere fokuseret indsats på området vil kunne betale sig. I Budget -15 er vedtaget en forretningsmæssig investering i forhold til at styrke Fundraising. Center for Byråd & Ledelse har i ansat en konsulent, som har været med til at styrke fundraising bredt i kommunen. Ultimo januar 2013 er der opnået tilsagn på knapt 15 mio. kr. fra staten og private fonde til gennemførelse af en række projekter, fx gennemførelse af opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte, oparbejde digitale kompetencer hos ældre og understøtte inklusionen i kommunen. Lavere sygefravær Greve Kommune har haft fokus på sygefravær gennem mange år. Der er komplekse årsager til sygefravær, og indsatser skal derfor ses i et bredt perspektiv, herunder ikke mindst med fokus på god ledelse. Trods kontinuerligt fokus og indsatser på flere områder, er der fortsat brug for at arbejde med sygefravær, både af hensyn til de sygdomsramte medarbejdere, de tilbageblevne og den samlede organisations funktionsevne og økonomi. Der var gennem forankret sygefraværs- og trivselsprojekter i alle centre. Projekterne havde for en del af centrenes vedkommende udgangspunkt i den trivselsmåling og APV, der blev gennemført ultimo 2011. Sygefraværet var i gennem på niveau med årene før. Derfor blev der i løbet af som et led i det samlede sygefraværsprojekt truffet beslutning om bl.a. at kontakte de ledere, der har medarbejdere med højt fravær, allerede efter 40 dages fravær frem for 60 sygefraværsdage samt give mulighed for at tilbyde fysioterapeutisk behandling ved arbejdsrelaterede lidelser. Undervejs blev også pilotprojektet vedrørende sygemelding til sundhedsfaglig person evalueret og vurderet som business case. Det samlede projekt kunne ikke anbefales, primært som følge af en ufordelagtig business case, men også sygemelding til anden person end leder, gav udfordringer i forhold til en ønsket dialog mellem leder og medarbejder.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Frem mod årsskiftet /2013 blev der i direktionen, chefgruppen, Hoved-MED og senest i Økonomiog Planudvalget arbejdet med mere radikale ændringer for at opnå målet om yderligere reduktion af sygefraværet. Der er virkning fra 1. januar 2013 truffet beslutning om yderligere at supplere det samlede sygefraværsprojekt med følgende: Sygefraværet reduceres med 10 % i 2013, og der er udmeldt måltal på reduktion af sygefraværsdage til alle centre. Sygemelding skal altid ske direkte til leder. Velfærdssamtaler ændres til sygefraværssamtaler, og kriterierne for afholdelse heraf skærpes. Der sendes direkte besked til den enkelte leder, når kriterierne for afholdelse af sygefraværssamtaler er opfyldt (3 sygeperioder inden for 3 måneder, sygefravær på mere end 1 uge) Antallet af B4-stress-teams øges med 10 %. Rekruttering og personaleomsætning Lavkonjunkturen gennem de seneste år har ændret arbejdsmarkedsmobiliteten betydeligt. Der er mange naturlige årsager til personaleomsætning, bl.a. pensionering og midlertidige ansættelser. Samtidig er det også naturligt og givtigt for en arbejdsplads at have en vis personaleomsætning. Med udsigt til kamp om de kvalificerede medarbejdere, et betydeligt antal ældre medarbejdere og færre økonomiske ressourcer, er det et nødvendigt indsatsområde at have fokus på at fastholde de kvalificerede medarbejdere længst muligt. God rekrutteringskraft hænger tæt sammen med lavere personaleomsætning og evnen til at skabe den mest kvalificerede arbejdsstyrke. Indsatsen er vigtig, da den både afspejler udfordringen i og evnen til at tiltrække de kvalificerede medarbejdere men også indeholder vigtigheden af, at rekrutteringen bedst muligt sikrer, at den rigtige match mellem arbejdspladsen og medarbejder finder sted. Der er i udarbejdet handleplaner i hele organisationen på baggrund af gennemført trivselsmåling ultimo 2011 og arbejdspladsvurdering (APV). Personaleomsætningen er holdt på et relativt lavt niveau sammenlignet med udviklingen gennem de seneste 5 år. Omsætningen er dog steget en smule i i forhold til 2011. Omsætningen har gennem året ligget på 14-15 %. Dette skal dels ses i sammenhæng med, at ca. 1/3 del af medarbejderne er over 55 år, dels at antallet af uansøgte afskedigelser i har været noget højere end de forudgående år. Afskedigelsesårsagerne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem afskedigelser som følge af budgetreduktioner og som følge af sygefravær.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Kompetence- og teamudvikling Én af de mest afgørende faktorer for definitionen på det gode job er, at der er mulighed for faglig kompetenceudvikling, både i form af uddannelsesmæssig karakter men bestemt også i form af kompetenceudvikling i hverdagen, f.eks. gennem projektarbejde og innovation. Én af måderne, hvorpå der kan skabes større effekt af kompetence- og teamudviklingsaktiviteter er at lave tværgående forløb, hvor der er fælles behov. Der har været særligt fokus på de tværgående kompetenceudviklingsmuligheder i arbejdet med innovation gennem, og mere end 30 ledere har gennemgået et diplomforløb i innovationsledelse. Dette er også beskrevet ovenfor. Midlerne afsat til AMU/VEAU-støttede kurser er ikke opbrugt og vil derfor køre videre i 2013. Ledelsesudvikling God ledelse er forudsætningen for at skabe arbejdspladser med høj trivsel. Ledelsesudviklingsstrategien danner sammen med HR-strategien rammen for de indsatser Greve Kommune vægter fra 2009-2014. Fokus er både på individ, gruppe og organisationsniveau. Ledelsesteam-udviklingsforløb blev i forlængelse af pilotprojektet udbudt i. Flere teams har gennemført hele forløbet, nogle dele af forløbet og enkelte teams har fået tilpasset forløbet til særlige behov. HR -strategi Med det hovedformål at ruste Greve Kommune til bedst muligt at kunne tiltrække, fastholde udvikle og afvikle medarbejdere er der gennem 2010 og 2011 formuleret en HR-strategi med involvering af hele organisationen. HR-stategien blev forelagt Økonomi- og Planudvalget i juni måned 2011, og strategien fastlægger en række pejlemærker for 2011-2015, som bygger på og samler de indsatser Greve Kommune arbejder og skal arbejde med på HR-området. I vil der særligt være fokus på innovationsledelse, ledelsesteamudvikling og det, der kendetegner Greve Kommune som en attraktiv arbejdsplads: Det stolte brand. Fokus har i været rettet mod innovationsledelse og ledelsesteamudvikling. Endvidere har en særlig indsats været rettet mod seniormedarbejdere, 55+-medarbejdere, idet der med stor succes er gennemført et pilotprojekt i hjemmeplejen. Projektet evalueres med henblik på vurdering af mulig anvendelse i hele organisationen. Første generation af HR-regnskabet blev fremlagt medio og gav ikke anledning til ændring af HRstrategien.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 Trivsel og arbejdsmiljø Ledelsesevalueringen er udviklet med øje for sammenhæng til den generelle trivselsmåling. Den obligatoriske trivselsmåling gennemføres i 2011 koblet til de lovpligtige Arbejdspladsvurderinger og den arbejdsmiljømæssige indsats i øvrigt. Det samlede trivselsmålingsresultat vil udgøre en væsentlig del af HR-regnskabet, der udarbejdes for første gang i. Antallet af tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet var i på linje med antallet i 2011. Der var i 33 besøg fra Arbejdstilsynet. Antallet af arbejdsulykker med fravær var også på linje med niveauet i 2011. I var der 59 arbejdsulykker med fravær. HR-regnskabet er under udarbejdelse. Afvikling af medarbejdere Ét af de definerede pejlemærker i HR-strategien er at fokusere på en ordentlig afvikling af medarbejdere, når dette er nødvendigt. Det må antages, at Greve Kommune også i de kommende år står over for forandringer, der både vil ændre måden jobbet udføres på og også vil medføre uansøgte afskedigelser som følge af arbejdsmangel. Både på organisationsniveau, ledelses- og medarbejderrepræsentantniveau skal denne udfordring drøftes og håndteres. Også i blev der afholdt kurser i en værdig afskedigelse og trods et højt antal uansøgte afskedigelser, 123 i mod 89 i 2011, synes de uansøgte afskedigelser at være håndteret på værdig vis. Budgetbemærkning Administrationen anmodes om at undersøge, om arbejdsgange med håndtering af indbetalingerne til kommunen kan effektiviseres. Arbejdsgangene vedrører blandt andet udskrivning af regninger, modtagelse af beløb og bogføring af beløb i økonomisystemet. Greve Kommune har gennem flere år arbejdet med at effektivisere kommunens udbetalinger, så langt de fleste udbetalinger sker gennem en standardiseret arbejdsgang. Derimod foregår borgere og virksomheders indbetalinger til kommunen i dag på mange forskellige måder, og det skal undersøges, om der er et potentiale for effektivisering af arbejdsgangene. Administrationen igangsatte ultimo en kortlægning af hvordan kontante indbetalinger håndteres på kommunens forskellige institutioner med henblik på at identificere områder, hvor arbejdsgangene kan effektiviseres eller optimeres. Som et led i undersøgelsen er der også indhentet erfaringer fra andre kommuner, særlig når det gælder anvendelsen af digitale løsninger. Undersøgelsen forventes afsluttet i 1. kvartal af 2013.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.02 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af område 1.02 Byråd, kommissioner og valg Økonomi - så meget koster budgetområde 1.02 Byråd, kommissioner og valg Oprindeligt Udgifter -6.915-71 75-6.911-6.306 605-8 Indtægter 31 7 0 38 12-26 0 Netto -6.884-64 75-6.873-6.294 579-8 - = udgifter, + = indtægter. Beløb i 1.000 kr. Afvigelsesbemærkninger Overførsler og omplaceringer Korrektioner i forhold til oprindeligt Det oprindelige budget for var på 6,9 mio. kr. I løbet af året er der ikke givet tillægsbevillinger på udvalgets område, som påvirker kommunekassen, men udelukkende omplaceret aktiviteter og budget fra budgetområde 1.02 Byråd, kommissioner og valg til 1.01 Administration. Tillægsbevillingen er givet til følgende formål: Budgetområdet 1.02 Byråd, kommissioner og valg omfatter udgifter og indtægter, der dækker Byrådets aktiviteter, aktiviteter vedrørende kommissioner og nævn samt afholdelse af folketings- og kommunalvalg. Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab Mindreforbrug på 0,08 mio. kr. vedr. borgertilfredshedsundersøgelse til korrigeret overført til 2013 Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser et forbrug på 6,3 mio. kr. mod et korrigeret budget på 6,9 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 0,6 mio. kr. og svarer til 8,7 %. Den væsentligste afvigelse mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på 0,06 mio. kr. til Byråd, kommissioner og valg Mindreforbrug til Byråd, kommissioner og valg 0,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsagligt et mindreforbrug på vederlag til byrådsmedlemmer, pension til borgmester samt et mindre forbrug på Én pose penge-området for Byråd og udvalg. Budgetoverførsler fra til 2013 Der er på budgetområdet overført i alt 0,008 mio. kr. i merforbrug fra til budget 2013 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er overført efter reglerne om Én pose penge, som Byrådet har godkendt.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.02 Én pose penge overførsler: Klima- og Energiudvalget Idrætsråd og Fritidsrådet Beløb i 1.000 kr. 3-11 I alt -8 + = mindreforbrug/merindtægt i, - = merforbrug/mindreindtægt i
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.03 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af område 1.03 Tværgående områder Budgetområdet 1.03 Tværgående områder omfatter udgifter til tværgående opgaver som forsikring, risikostyring, skadesdækning ved selvforsikring, leasingafgift, rengøring i henhold til foretagen udlicitering, udviklingspulje, barselsfond og tværgående lønpuljer. Økonomi - så meget koster budgetområde 1.03 Tværgående områder Oprindeligt Udgifter -91.040 35.443 1.382-54.215-50.825 3.390 277 Indtægter -2.402 4.022-750 870 861-9 0 Netto -93.442 39.465 632-53.344-49.964 3.380 277 - = udgifter, + = indtægter. Beløb i 1.000 kr. Afvigelsesbemærkninger Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrektioner i forhold til oprindeligt Det oprindelige budget for var på 93,4 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på netto 0,6 mio. kr. til mindreforbrug. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede mer- og mindreudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Korrigeret Regnskab til korrigeret overført til 2013 Mindreforbrug på 6,9 mio. kr. til omstillingspulje Merforbrug på 5,1 mio. kr. til effektiviseringstiltag Merforbrug på 0,4 mio. kr. til kollektiv trafik Merforbrug på 0,5 mio. kr. til fundraising Budgetområde 1.03 indeholdt i det oprindelige budget en pulje til overførsler fra 2011 til og en såkaldt omstillingspulje. Disse puljer er i væsentlig omfang budgetomplaceret til andre budgetområder. Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser et forbrug på 50,0 mio. kr. mod et korrigeret budget på 53,3 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 3,4 mio. kr. og svarer til 6,2 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. til trepartsaftaler Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. til udviklingspulje Mindreforbrug på 1,1 mio. kr. til projekt Park&Vej Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. til revitalisering af Center for Teknik & Miljø Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. til udbud af ESDH
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.03 Mindreforbrug på Trepartsaftaler 0,6 mio. kr. Mindreforbruget er søgt overført til 2013, da det er overenskomstbestemt og skal anvendes i overensstemmelse med den beslutning, der er truffet i henhold til de overenskomstnedsatte beslutningsfora. Mindreforbrug på Udviklingspulje 0,5 mio. kr. Mindreforbrug er søgt overført til 2013 til anvendelse for løbende udviklingsinitiativer bredt i organisationen. Mindreforbrug på Projekt Park&Vej 1,1 mio. kr. Mindreforbrug er søgt overført til 2013 til brug for det videre arbejde i 2013. Beløbene til det videre arbejde er frigivet i 4. kvartal 2013. Det har ikke været muligt at anvende det fulde beløb i den begrænsede tidsperiode, hvorfor de resterende midler ønskes overført til 2013 til det videre arbejde. Mindreforbrug på Revitalisering af Center for Teknik & Miljø 0,4 mio. kr. Mindreforbrug er søgt overført til 2013 til brug for det videre arbejde i 2013. Beløbene til det videre arbejde er frigivet i 4. kvartal 2013. Det har ikke været muligt at anvende det fulde beløb i den begrænsede tidsperiode, hvorfor de resterende midler ønskes overført til 2013 til det videre arbejde. Mindreforbrug på Udbud af ESDH 0,3 mio. kr. Mindreforbrug er søgt overført til 2013 til brug for det videre arbejde i 2013. Budgetoverførsler fra til 2013 Der er på budgetområdet overført netto i alt 0,3 mio. kr. fra til budget 2013 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er overført efter reglerne om formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Formålsbestemte overførsler: Central lønpulje, overenskomst 2010- Effektiviseringer restudfordring Projekt Park & Vej Revitalisering af Center for Teknik & Miljø Sygefravær rejsehold Direktionens lønpulje Trepartsaftaler Senior Direktionens udviklingspulje Bedre vidensdeling på Mit Greve Udbud af ESDh Innovation og effektivisering Beløb i 1.000 kr. 179-3.660 1.066 437 122 251 608 525 225 300 225 I alt 278 + = mindreforbrug/merindtægt i, - = merforbrug/mindreindtægt i
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 7.01 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af område 7.01 Greve Brandvæsen Greve Brandvæsen varetager på vegne af Greve Kommune og Beredskabskommissionen i Greve de opgaver, som efter Beredskabsloven påhviler det kommunale redningsberedskab. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendomme og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Primært drejer det sig om brandslukning, akut miljøindsats, brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, beredskabsplanlægning, skorstensfejning, administration, uddannelse af frivillige og kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp for kommunale medarbejdere og skolebørn, tilsyn med opfyldelse af Falck aftaler samt drift af kommunens krisestyringscenter og det statslige støttepunkt i Greve. Derudover har flere beredskabsmæssige opgaver gennem de senere år været forårsaget af vejrfænomener, herunder oversvømmelser. Økonomi - så meget koster budgetområde 7.01 Beredskabet Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab til korrigeret overført til 2013 Udgifter -13.683-141 0-13.824-15.199-1.375 307 Indtægter 401 0 0 401 2.082 1.681 0 Netto -13.283-141 0-13.424-13.117 307 307 - = udgifter, + = indtægter. Beløb i 1.000 kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Det oprindelige budget for var på 13,3 mio. kr. Der er ikke givet tillægsbevillinger i løbet af året. Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser et forbrug på 13,1 mio. kr. mod et korrigeret budget på 13,4 mio. kr. Mindreforbrug på området udgør 0,3 mio. kr. og svarer til 2,2 %. Mindreforbruget skyldes indtægter ved bortsalg af forældet beredskabsmateriel og heraf afledt udskudt indkøb af basis forplejningspakke, udskudt indkøb af indsatsmundering til Brandkadetter og udskudt vedligehold af Brandhaner. Budgetoverførsler fra til 2013 Der er på budgetområdet overført i alt 0,3 mio. kr. fra til budget 2013 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er overført efter reglerne om Én pose penge, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i 1.000 kr. Greve Brandvæsen 307 I alt 307 + = mindreforbrug/merindtægt i, - = merforbrug/mindreindtægt i
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 9.01 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af område 9.01 Renter Budgetområdet 9.01 Renter omfatter renteindtægter og -udgifter vedrørende kommunens likvide aktiver, tilgodehavender og gæld. Økonomi - så meget koster budgetområde 9.01 Renter Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab til korrigeret overført til 2013 Udgifter -14.844 0 0-14.844-18.484-3.640 0 Indtægter 12.900 0 344 13.244 18.827 5.583 0 Netto -1.944 0 344-1.600 342 1.943 0 - = udgifter, + = indtægter. Beløb i 1.000 kr. Afvigelsesbemærkninger Området er i høj grad budgetteret med nettobeløb, men bogføres med bruttobeløb i regnskabet. Der vil derfor være afvigelser, når man ser på bruttoindtægter og bruttoudgifter i alt. Korrektioner i forhold til oprindeligt Budget Det oprindelige budget for var en netto renteudgift på 1,9 mio. kr. I løbet af året er der givet en tillægsbevilling på 0,3 mio. kr. vedr. deponering af jordsalg. Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser en nettoindtægt på 0,3 mio. kr. mod et korrigeret netto udgiftsbudget på 1,6 mio. kr. Det svarer til en merindtægt på området på ca. 1,9 mio. kr. Nettomerindtægten er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser/årsager mellem regnskab og korrigeret budget er følgende: Mindreindtægt på 2,3 mio. kr. på renter af likvide aktiver Merindtægt på 3,0 mio. kr. på renter af langfristede tilgodehavender Merudgift på 2,4 mio. kr. i renter af kortfristet gæld Mindreudgift på 2,7 mio. kr. i renter af langfristet gæld Mindreindtægt på 2,3 mio. kr. på renter af likvide aktiver Greve kommune har haft en nettorenteindtægt på likvide aktiver på 9,7 mio. kr., hvilket er 2,3 mio. kr. under de budgetterede nettorenteindtægter på 12 mio. kr. Forklaringen er, at der er budgetteret med renteindtægter og kursgevinster Årets kursgevinster er opgjort til 2,5 mio. kr. Dette beløb er bogført på finansieringssiden under budgetområde 9.02 Finansforskydninger og finansiering. Korrigeres der herfor udgør det samlede afkast 12,2 mio. kr., hvorved der er større overensstemmelse mellem budget og regnskab. Merindtægt på 3,0 mio. kr. renter af langfristede tilgodehavender Området har bl.a. en merindtægt på 2,8 mio. kr., som primært skyldes, at kommunen har haft flere renteindtægter fra bl.a. lån til betaling af ejendomsskatter mv., end budgetlagt.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 9.01 Merudgift på 2,4 mio. kr. i renter af kortfristet gæld Posten omfatter renter af gæld til staten og anden kortfristet gæld i øvrigt. Kommunens udgift hertil har været højere end forventet. Dette skyldes bl.a. sager om tilbagebetaling af for meget opkrævet ejendomsskat. De påløbne (ikke budgetterede) renteudgifter hertil er opgjort til 2,4 mio. kr. Mindreudgift på 2,7 mio. kr. i renter af langfristet gæld Renter af langfristet gæld vedrører renteudgifter til kommunens gæld optaget i KommuneKredit og pengeinstitutter samt vedrørende indgåede swapaftaler. Kommunens regnskab viser renteudgifter på 11,2 mio. kr. mod forventet 13,9 mio. kr. Der har således været en afvigelse på 2,7 mio. kr. Dette skyldes to modsatrettede effekter. Andelen af fastforrentede lån er øget, hvilket har resulteret i øgede renteudgifter. Omvendt er renteudgiften modereret ved et lavere renteniveau end forventet, hvilket samlet har trukket udgifterne ned.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 9.02 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af område 9.02 Finansforskydninger og finansiering Budgetområdet 9.02 Finansforskydninger og finansiering omfatter udgifter til forskydninger i finansielle og fysiske aktiver, afdrag på lån og ny lånoptagelse. Budgetområde 9.02 er karakteriseret ved, at mange poster ikke er budgetlagte. Området vil derfor altid give et stort udsving i forhold til det oprindelige budget. Fysiske aktiver og mellemregningskonti er eksempelvis områder, der ikke budgetteres. Økonomi - så meget koster budgetområde 9.02 Finansforskydninger og finansiering Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab til korrigeret overført til 2013 Udgifter -998.325 90.063 120.141-788.121-1.815.115-1.026.994 0 Indtægter 1.008.860 0 11.600 1.020.460 1.910.283 889.824 0 Netto 10.535 90.063 131.741 232.339 95.169-137.170 0 - = forøgelse af tilgodehavender/nedbringelse af gæld + = forøgelse af gæld/passiver/ nedbringelse af tilgodehavender Beløb i 1.000 kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Budget I det oprindelige budget for var budgetteret med en nettoforøgelse af gælden på 10,5 mio. kr. fordelt ved en forøgelse af gælden på 38,6 mio. kr. og forskydninger og kassetræk på hhv. 28,2 mio. kr. og 0,1 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på netto 131,7 mio. kr. til byggekredit vedr. Lagagergård Plejecenter, øget låneoptagelse samt deponering vedr. Erhvervscenteret. Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Regnskabet viser en forøgelse af gæld på 95,2 mio. kr. mod et korrigeret budget på 232,3 mio. kr. i forøgelse af gæld. Det svarer til, at gælden blev 137,2 mio. kr. mindre end forventet. En væsentlig årsag hertil er omlæggelse af en byggekredit. Regnskabets underskud er finansieret ved en nettogældsforøgelse (afdrag låneoptagelse) på 18,7 mio. kr. og finansforskydninger på 74,0 mio. kr., hvilket efter kursregulering på 2,5 mio. kr. resulterer i en mindre kasseforøgelse på 0,1 mio. kr. Det skal bemærkes, at dette er et øjebliksbillede af kassen, som påvirkes af forskydninger i betalinger hen over årsskiftet. Når en betaling forskydes én dag, men henover årsskiftet, har det ingen realøkonomisk betydning for kommunens gennemsnitlige likvide beholdning, men ultimokassebeholdningen medtager denne forskydning. Kommunens likvide beholdning Kommunens kassebeholdning var ved årets start 279,6 mio. kr. Ved årets udgang udgør kassebeholdningen 279,6 mio. kr. I årets løb er der tilgået 0,1 mio. kr. til kassebeholdningen mod et oprindeligt forventet træk på kassen på 0,1 mio. kr.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 9.02 Kassebeholdningen ved årets udgang er ikke udtryk for, hvor mange penge kommunen fysisk har at arbejde med i løbet at året. Den gennemsnitlige kassebeholdning er større. Opgjort efter kassekreditreglen er den løbende gennemsnitlige kassebeholdning ca. 307,0 mio. kr. pr. 31.12.. Væsentlige forklaringer på udviklingen af Greve Kommunes kassebeholdning Driftsregnskabsresultat Lånoptagelse Afdrag på lån Finansielle forskydninger I alt - = kassetræk, + = forøgelse af kassen -95,2 mio. kr. 50,2 mio. kr. -31,5 mio. kr. 74,0 mio. kr. -2,5 mio. kr. Det skal bemærkes, at der hvert år sker regulering af obligationsbeholdningen pr. 31.12., som reguleres på status. I betyder det en kursgevinst på 2,5 mio. kr. Herefter udgør den reelle kassetilvækst på ultimobeholdningen 0,1 mio. kr. Den likvide beholdning placeres i henholdsvis kontanter og obligationer. Kommunen har indgået kapitalforvaltningsaftaler med henblik på at pleje kommunens likvide formue bedst muligt. Aftalerne omfatter kapitalforvaltning af obligationsbeholdningerne tilhørende henholdsvis kommunekassen og Nældebjergdepotet. Kortfristede tilgodehavender De kortfristede tilgodehavender omfatter følgende områder med følgende viste forskydninger i året. Forskydninger i tilgodehavender i betalingskontrol Forskydninger i andre tilgodehavender (indtægtsrestancer) Mellemregning i år + 1 Mellemværende med selvejende institutioner I alt + = nedbringelse af tilgodehavende, - = forøgelse af tilgodehavende 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. -7,3 mio. kr. -14,1 mio. kr. -20,4 mio. kr. Forskydningerne på kortfristede tilgodehavender skyldes primært forskydninger i mellemværender med selvejende institutioner samt forskydninger på betalingsstrømmen på mellemregningskonti mellem årene, herunder refusioner. Langfristede tilgodehavender De langfristede tilgodehavender omfatter følgende områder med de viste forskydninger i året. Pantebreve, aktier og andelsbeviser Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud Indskud i Landsbyggefonden Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån mv. I alt + = nedbringelse af tilgodehavende, - = forøgelse af tilgodehavende 0,0 mio. kr. 0,0 mio. kr. -2,3 mio. kr. 0,0 mio. kr. -10,0 mio. kr. 1,7 mio. kr. -10,6 mio. kr. Tilgangen af langfristede tilgodehavender skyldes primært forskydninger i lån til betaling af ejendomsskatter, samt forskydninger i lån til beboerindskud.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 9.02 Aktiver vedr. beløb til opkrævning for andre samt aktiver tilhørende fonds og legater mv. Aktiver vedrørende beløb til opkrævning for andre samt tilhørende fonds og legater m.v. omfatter følgende forskydninger i året. Opkrævning eller udbetaling for andre Fonds og legater m.v. I alt + = nedbringelse af tilgodehavende, - = forøgelse af tilgodehavende -0,4 mio. kr. 12,2 mio. kr. 11,8 mio. kr. Passiver vedr. beløb til opkrævning for andre samt passiver tilhørende fonds og legater mv. Passiver ved rørend e b eløb t il op krævning f or and re sam t t ilhørend e f ond s og legat er m.v. om f at t er f ølgend e f orskyd ninger i året. Opkrævning eller udbetaling for andre Fonds og legater m.v. I alt + = forøgelse af gæld, - =nedbringelse af gæld 0,4 mio. kr. -12,2 mio. kr. -11,8 mio. kr. Kortfristet gæld Den kortfristede gæld omfatter følgende områder med følgende forskydninger i året. Kortfristet gæld til pengeinstitutter Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt I alt + = forøgelse af gæld, - =nedbringelse af gæld 76,6 mio. kr. 1,0 mio. kr. 27,5 mio. kr. 105,1 mio. kr. Forskyd ningerne i kort f rist et gæld ud gøres p rim ært af f orskyd ning i kort f rist et gæld t il p engeinst it ut t er sam t gæld i øvrigt. Sid st nævnt e d ækker over diverse vent end e b et ali n- ger sam t m ellem regningskont i, m ens f ørst nævnt e p rim ært kan henf øres t il en b ygg e- kred it t il f inansiering af b oligd elen af Langagergård p lejecent er. Når b yggeriet er af slu t- t et erst at t es b yggekred it t en af et realkredit lån, d er b et ales over huslejen. Langfristet lånegæld Afdrag på kommunens gæld udgør 31,5 mio. kr. mod det korrigerede budget 31,0 mio. kr. Afdragene har således været 0,5 mio. kr. større. Låneoptagelse Låneoptagelsen udgør 50,2 mio. kr. Ved budgettets vedtagelse forventedes en lånoptagelse på 38,6 mio. kr. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til yderligere lånoptagelse på i alt 11,6 mio. kr. Tillægsbevillingen skyldes primært igangsættelsen af yderligere EPC projekter (energibesparende tiltag). Låneoptagelsen er i overensstemmelse med kommunens låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser og dispensationer tilstedt kommunen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.