GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

Relaterede dokumenter
Indhold side. Formål... 3

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Det fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance.

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Faxe kommunes økonomiske politik

Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense : Hvem skal lede den kommunale tandpleje?

God ledelse i Solrød Kommune

Direktionen. Aftale Rev. 7/1-08

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Faxe Kommunes økonomiske politik

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Dialogbaseret styring

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune.

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Økonomistyring i staten

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Faxe kommunes økonomiske politik.

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

Velfærd gennem digitalisering

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Job- og personprofil for viceområdechefer

STYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Politik for Nærdemokrati

Den værdiskabende bestyrelse

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Direktionens årsplan

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Sammen skaber vi værdi for patienten

Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Job- og personprofil for områdechefer

Udviklingsstrategi 2015

Ledelse. i Odense Kommune

Den samarbejdende organisation - Strategi for ledere og medarbejdere i Haderslev Kommune

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

Digitaliseringsstrategi i Vejle Kommune

Effektiviseringsstrategi

DIA (Direktion og Koncernledelse den 5. oktober) Billeder ala sidste års DIA sættes ind

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

DIA Direktionens idé- og arbejdsgrundlag

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

NOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK

Forord. Den 25. august Borgmester Stén Knuth

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Sammen skaber vi værdi for patienten

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Odense Byråd,

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

Digitaliseringsstrategi

Ledelsesroller i Byens TMF

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

Arbejdsmiljøstrategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.

Overordnet It-sikkerhedspolitik

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Styringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse

Velkommen til Skive Kommune

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017

Transkript:

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE INDHOLD Indledning... 3 STYRINGSKULTUR.... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn.. 4 Vi forholder os kritisk til afvigelser fra fastsatte mål og rammer.... 5 Produktivitet og effekt.... 5 STYRINGSMÅL.... 6 Overholdelse af bevillinger og rammer samt regler og beslutninger.... 6 Realisering af mål og strategier.... 7 Høj produktivitet og høj effektivitet.... 7 2156983204710243687091569832047102436870915698320471024368

INDLEDNING Formålet med God økonomistyring er at fremme en velfunderet styringskultur, der bidrager til en ansvarlig mål- og rammestyring. Styringskultur og styringsmål udgør tilsammen de overordnede spilleregler, der sikrer en god økonomistyring i hele Esbjerg Kommune. Udgangspunktet er et helhedssyn, der fokuserer på produktivitet og effektivitet på kort såvel som lang sigt. God Økonomistyring handler om ansvarlighed over for alle, der er i berøring med Esbjerg Kommune. Derfor har alle ansatte en forpligtelse til at sikre sammenhæng mellem udgifterne og den service kommunen yder. God Økonomistyring giver et overblik over de helt grundlæggende principper bag god økonomistyring i Esbjerg Kommune. Med et budget på over 9 mia. kr. og med ambitiøse mål for fremtiden bl.a. i form af Byrådets Vision 2020 er økonomisk styring altid en nødvendighed. ENERGIMETROPOL OG VÆKSTCENTER MEDBORGERSKAB OG LIVSKVALITET STORBYKVALITETER OG LEVENDE LOKALSAMFUND DIGITALISERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI UDDANNELSE OG ATTRAKTIVE JOBS ERHVERVSUDVIKLING INTERNATIONALISERING KLIMA OG BÆREDYGTIGHED God Økonomistyring henvender sig til alle medarbejdere i Esbjerg Kommune og i særlig grad til ledere med et budgetansvar. Det er vores ønske at retningslinjerne for styringskultur og styringsmål omsættes til adfærd og handlinger. Direktionen, november 2014 Esbjerg: Danmarks nye vækstcenter 709156983204710243687096870915698320471024368709156983204710243

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE STYRINGSKULTUR I Esbjerg Kommune anses styringskulturen for at være det bærende element i god økonomistyring. Når mennesker leverer service til mennesker, bliver arbejdskultur og styringskultur centrale begreber - især for de der leverer servicen. Styringskulturen er: måden vi gør tingene på, dvs. den adfærd ledere og medarbejdere udviser i den daglige styring. En del af styringskulturen bringer vi med os fra tidligere i form af forventninger og erfaringer, og del af styringskulturen skabes løbende. Den sidste del kan påvirkes til at følge udviklingen i målsætninger og teknologi. Det er en ledelsesopgave at sikre udbredelse af holdninger og adfærd, der afspejler God Økonomistyring, og det er vigtig at alle ansatte er opmærksomme på, at de økonomiske rammer udnyttes bedst muligt. Styringskulturen i Esbjerg Kommune er kendetegnet ved, at: VI UDVISER ØKONOMISK ANSVARLIGHED OG HAR HELHEDSSYN VI FORHOLDER OS KRITISK TIL AFVIGELSER FRA FASTSATTE MÅL OG RAMMER VI LØSER OPGAVERNE MED HØJ PRODUKTIVITET OG MED EFFEKTER FOR ØJE 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 15698320471024368709156983204710243681569832047102436870915698320471024368709156983204710243687 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn Udgangspunktet for god økonomistyring er et samfundsøkonomisk perspektiv. Og både i forhold til samfundsøkonomien og i forhold til mere kommunalpolitiske forhold er ansvarlighed og helhedssyn to væsentlige begreber. I Esbjerg Kommune kommer økonomisk ansvarlighed og helhedssyn blandt andet til udtryk ved: At vi forpligter os til og udviser engagement i forhold til de fastsatte mål, resultater og effekter. At vi som en del af det todelte lederskab koordinerer og samarbejder om styringsopgaverne. At vi opretholder en balance mellem faglighed og økonomi. At vi er ressource- og omkostningsbevidste. Vores økonomiske ansvarlighed indebærer, at vi forpligter os til at nå mål og resultater, i overensstemmelse med vores helhedssyn. Styringsopgaverne tager højde for egne målsætninger, og respekterer andres. Helhedssyn kræver samtidig en balance mellem et højt fagligt niveau og evnen til at tænke økonomisk på kort og lang sigt. 154 98

7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 47102436870915620 Vi forholder os kritisk til afvigelser fra fastsatte mål og rammer Med ambitiøse økonomiske målsætninger, vil der fra tid til anden opstå afvigelser. Vi søger at opdage afvigelser i tide og forholder os kritisk til dem gennem: Løbende opfølgning på budgetter, målsætninger, aktiviteter og effekter. Håndtering af afvigelser gennem hurtig indgriben og evaluering. Opsamling og udveksling af den erfaring og den læring som afvigelserne giver os. Det er vigtigt at stille spørgsmål, når vi ser afvigelser fra budgetter eller målsætninger. Det er især vigtigt at finde frem til de bagvedliggende forklaringer og årsagssammenhænge. Dermed har vi som organisation mulighed for at lære af vore fejl. Produktivitet og effekt Når vi løser de kommunale opgaver, arbejder vi mod høj produktivitet og høj effekt for borgere og andre interessenter. Vi arbejder for bedre og billigere service ved at: Vi sætter ambitiøse mål for produktivitet og effekter, og vi er innovative. Vi sikre, at høj produktivitet altid hænger sammen med effekterne. Vi aktivitetsstyrer og effektstyrer, hvor det er muligt. Hvis vi på længere sigt skal blive ved med at levere bedre og billigere service, er vi nødt at være innovative. Samtidig skal vi med udgangspunkt i kerneopgaverne aktivitetsstyre og effektstyre, hvor det giver mening. 5 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7102 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 32 STYRINGSMÅL Ikke mest mulig men bedst mulig økonomistyring. Med den holdning tilpasses økonomistyringen til afdelinger og institutioners særlige vilkår. Med udgangspunkt i god økonomistyring realiseres Esbjerg Kommunes overordnede styringsmål: OVERHOLDELSE AF BEVILLINGER OG RAMMER SAMT REGLER OG BESLUTNINGER REALISERING AF MÅL OG STRATEGIER HØJ PRODUKTIVITET OG HØJ EFFEKTIVITET Overholdelse af bevillinger og rammer samt regler og beslutninger Overholdelse af bevillinger og respekt for regler og beslutninger er indbegrebet af god økonomistyring i Esbjerg Kommune. Bevillinger fordeles til alle niveauer med ansvar for egen økonomiske ramme. De budgetansvarlige har her ansvaret for, at bevillinger overholdes. Dette sikres bl.a. ved at følge reglerne i kommunens kasseog regnskabsregulativ, hvor forhold som: løbende opfølgning, kontrolprocedurer og pligt til at rapportere budgetafvigelser, er beskrevet. Opnåelse af de økonomiske målsætninger, hviler på en forudsætning om at fastsatte regler samt politiske og administrative beslutninger overholdes. Realisering af mål og strategier I Esbjerg Kommune realiserer vi de mål og strategier, som kommunens politiske og administrative ledelse vedtager. Det overordnede ansvar for styring er forankret i Byråd og Direktion. Her fastlægger man de politiske og koncernpolitiske mål, og man foretager den overordnede prioritering mellem kommunens aktiviteter. Her følges også op på de opnåede resultater. Forvaltninger, afdelinger og institutioner har ansvaret for at styre selve tilrettelæggelsen af aktiviteterne. Styringen skal sikre, at de fastsatte mål og strategier realiseres inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer. Realisering af mål og strategier går hånd i hånd med løbende opfølgning og rapportering. Opfølgning gør os i stand til at gribe ind i det øjeblik, der er tegn på, at mål og strategier ikke kan gennemføres til tiden eller inden for den afsatte ramme. 156 983204710243687091569832047102436870915698320471024368

47 Høj produktivitet og høj effektivitet Vi har målsætning om høj produktivitet og høj effektivitet alle steder, hvor det giver mening. Vi forstår produktivitet og effektivitet i en sammenhæng, der er illustreret i modellen nedenfor. Hvad vi forstår ved produktivitet Produktivitet beskriver forholdet mellem input og output [se figur]. Tilføres et område eller en proces mange ressourcer forventes også et betydeligt output. Høj produktivitet går derfor ud på at tilpasse arbejdsgangene og ressourceanvendelse, så den løbende produktion styres i retning af at mindske omkostningerne pr. produceret enhed (for både produkter og serviceydelse). Hvad vi forstår ved effektivitet Så hvor produktivitet handler om, at yde mest muligt for pengene, handler effektivitet om at få det rigtige for pengene. Dokumentation for produktivitet og effektivitet Ved at dokumentere, hvor produktive og effektive vi er, skaber vi synlighed og gennemskuelighed. Vi er dermed også åbne for en kvalificeret dialog baseret på fakta, når vi fremadrettet udvikler nye måder at gøre tingene på. Samtidig vil dokumentation give os grundlaget for at svar på: HVAD VI FÅR FOR PENGENE OM VI FÅR NOK FOR PENGENE OG IKKE MINDST OM VI FÅR DET RIGTIGE FOR PENGENE! Effektivitet beskriver graden af målopfyldelse i forhold til anvendelsen af ressourcer [se figur]. Høj effektivitet er et udtryk for høj effekt med færrest mulige ressourcer. Med effekt menes nytte hos borgerne eller andre brugere. Formål Kvalitet Andre faktorer Input Output Effekt Produktivitet 70915698320471024368709 Indre Effektivitet Ydre Effektivitet 7

0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 091569832047102436870915698320471024368709