Suna Christensen, antropolog, NCE / Metropol
Hva for en fisk? FDPG: Fælles Didaktisk og Pædagogisk Grundlag
Fælles didaktisk pædagogisk grundlag Ifølge Hovedbekendtgørelsen om EUD, 46, skal den lokale undervisningsplan beskrive: 1. Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. 2. Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer og systematik for anvendelse af metoder og strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. 3. Indholdet i de fag og læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164802#kap2
Fælles didaktisk pædagogisk grundlag og frafald Det fælles didaktisk pædagogiske grundlag ses i tæt sammenhæng med skolens kvalitetsarbejde gennem selvevaluering og den deraf følgende opfølgningsplan (og citeret fra Hovedbekendtgørelsen) 7: Stk. 4. Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og indsendes senest den 1. marts til Undervisningsministeriet i en form, der anvises af ministeriet.
2-i-1 Særlig kompleksitet: Deltagende skoler har både udviklet og implementeret FDPG som del af inspirationsprogrammet
FDPG: Ensretning eller udvikling? Jeg synes ikke, det har været svært at forstå, hvad det skulle føre til, men selve opgaven at lave et pædagogisk, didaktisk grundlag for hele skolen er ikke en særlig begribelig opgave. Vi støder hele tiden på at der ligger en dobbelthed i det, fordi det er fint, at der er en overordnet linje i hvordan vi arbejder, men samtidig bliver det også sværere at arbejde ud fra, fordi man låser underviserne fast i bestemte metoder
Implementering Implementering: implementere, (af eng. implement (v.), af lat.), virkeliggøre; gennemføre; udføre (fx en plan). (Gyldendals ordbog)
Implementering som trin-vis indsats Implementering er en indsats, kædet sammen af trin, som er vævet ind i alle aktiviteter såsom: Udarbejdelse af principper Arbejde med pædagogisk metode nedsættelse af projektgrupper afholdelse af pædagogiske dage overlap til andre projekter efteruddannelse
Indsatsteori som redskab http://www.eva.dk/metoder/indsatsteori/vide o-intro-og-erfaringer/webvideo http://www.eva.dk/metoder/indsatsteori/vide o-intro-og-erfaringer/video-skolers-erfaringermed-indsatsteori
NCE s rolle: Støtte til implementering af FDPG og indsamling af erfaringer fra de deltagende skoler så andre kan låne af deres erfaringer Data 22 FoU ansøgninger & rapporter 7 fokusgruppeinterview m direkte involverede lærere 10 individuelle interview med ikke-direkte involverede lærere Lydoptagelser af 5 makker-interview ml projektledere Observation som del af samtidig konsulentbistand
Hvad har vi lært fra praksis Tæt sammenhæng mellem hvad, hvorfor og hvordan: Hvad er problemet: Overordnet kvalitet eller konkret problem i undervisningen Hvem er det et problem for: Ledelsen eller en gruppe lærere Hvilke handlinger kan ændre på det: Principbeslutning eller kollegial supervision? Eks fra FoU projektansøgning: Problemet er i første omgang et problem for underviserne, sekundært eleverne og tertiært skolen. Underviserne giver udtryk for at de ikke får leveret den praksisnærhed i undervisningen, som den nye bekendtgørelse lagde op til og mangler ideer og inspiration
Tema i dataindsamling Involvering af aktører (kolleger, medarbejdere) Lærerne kan se mening med det, der skal implementeres Aktiviteter
Hvad har vi lært fra praksis 4 tilgange til implementering af FDPG Den målorienterede Den udviklingsorienterede Den elevorienterede Den ressourceorienterede
Modeller for implementering Top-down målorienteret udviklingsorienteret Teori / metode styret Praksis baseret elevorienteret ressourceorienteret Bottom-up
Målorienteret implementering Fokus på indhold som ny teori/metode til alle (CL, KRAP, Anerkendelse) Ser implementering som en kollektiv læreproces Driver : Kontrol med implementeringens faser f. eks. gennem løbende efteruddannelse af medarbejdere Bekymring: Frygt for over-styring og overvågning Fordele: Fælles sprog på tværs af afdelinger
Målorienteret implementering Nogle lærere efterlyser konkrete, fælles metoder, og andre føler deres pædagogiske faglighed truet, når fælles grundlag bliver til regulering af adfærd vi har en chef, som siger, det her, det er det pædagogiske grundlag, vi følger her. Og vi oplever, at vi er bedre, hvis vi trækker i flok Vi har ikke skrevet under på noget, men vi går ind i det her sammen
Udviklingsorienteret implementering Pilotprojekter til afprøvning af nyt koncept Afdelingsbaseret projektledelse af eksperiment eller Tværgående temagrupper (elevforudsætninger, klasseledelse) Driver : Ildsjæle som har lyst til at gå forrest, eller ambassadører blandt medarbejderne Bekymring: Svært at kontrollere Fordele: Stort ejerskab blandt de ansvarlige deltagere
Udviklingsorienteret implementering Eksempel fra praksis: Der har været en lang periode på et par måneder, hvor vi (ledelsen) ikke har været særlig meget involveret (Udd.chef) Rammestyring projektgrupper
Ressourceorienteret implementering Den ressourceorienterede: Implementering som italesættelse af tavs viden Pædagogik ift. faglig-teknisk specialisering dominerer teoretisk baseret pædagogik Driver : kontinuitet mellem fag og pædagogik hvad fungerer og hvad kan vi gøre mere af? Bekymring: Fagspecialisering som barriere for forandring? Fordele: Udgangspunkt i eksisterende praksis
Ressourceorienteret implementering Eksempel fra praksis: Vi kan gå ind og brænde i lokalet, men vi kan selv bestemme hvordan
Elevorienteret implementering Elevernes konkrete udfordringer er i fokus f. eks. læsevanskeligheder Fokus på konkret undervisning (i modsætning til overordnede kvalitetsmål) Fælles grundlag som slutmål driver : lærernes udvikling af praksis Bekymring: bundet til specifik pædagogisk kontekst (fag, elevgruppe) Fordele: lærernes engagement
Elevorienteret implementering Eksempel fra praksis: Udvikling af undervisning i pædagogik for elever med læseudfordringer: Projektleder er fra lokal afdeling Implementering af foto og film som metode til elevdifferentiering Ledelsen engagerer sig i lærernes projekt ikke omvendt
Modellerne er ikke ligestillede redskaber til implementering. Modellerne viser valgmuligheder i forhold til at implementere FDPG fra forskellige niveauer i organisationen De forskellige modeller indeholder forskellige positioner for ledelse (strategisk vs lokal projektledelse)
Summeøvelse med sidemanden: Diskuter hvilken model, I hver især er blevet mest optaget af, og sæt ord på hvad I oplever som den største ledelsesmæssige udfordring i forhold til de forskellige modeller?
Praksis-deling Øvelse: Hvordan ser det ud fra medarbejder-perspektivet? Find ny samtalepartner. På skift skal I: 1. Kort fortælle den anden hvilken model I er blevet mest inspireret af og hvorfor 2. Bed på skift hinanden fortælle hvilken medarbejder den model vil bekymre mest? 3. Sæt jer i medarbejderens sted. Hvad føler han / hun bliver truet i implementeringsprocessen? 4. Hvordan kan du tage hånd om det?
Gruppeøvelse 1. Gå sammen i grupper med 6-7 i hver 2. Find ét spørgsmål om implementering, I synes kunne være interessant at få svar på. I må diskutere i 10 min. 3. Vælg en fra gruppen som præsenterer spørgsmålet 4. Fælles opfølgning