Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave torsdag d. 13. november 2014
Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere 23/9 7/10 9-15 9-15 Fælles start 8/1 9-15 17/3 9-15 Fælles afslutning Kl. 9-12 26. august 2014 Her er vi Didaktik Vejledning Metode Kl. 9-15 29. april 2015 Læringsvejledere 3/9 9-15 9/10 9-15 3/11 9-15 2/12 9-15 15/1 9-15 18/2 9-15 20/3 9-15 16/4 9-15 Helle Bjerg & Mikael Axelsen 2
Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling og læring) Styring (styring af pædagogisk udvikling og læring) Niveau 4 Der findes viden om, læring, og hvad der kendetegner god undervisning. Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der fremmer elevernes læring, den gode undervisning og lærernes læring. Fx Robinson (2011) Der findes viden om, hvordan styring kan understøtte ledelse af læring. Fx Levin (2008), Majgaard (2013) Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Helle Bjerg & Mikael Axelsen 3
Dagens spørgsmål! Hvordan kan forvaltningens styring understøtte skoleledelsens pædagogiske ledelse? Helle Bjerg & Mikael Axelsen 4
Et udgangspunkt for den gode styring af kerneopgaven i skolen Vi skal undersøge det rigtige den lokale skolepolitik? forskningsbaseret viden om læringscenteret skoleledelse fx Robinson? De konstitutive og vi skal undersøge det rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge undersøgelsen rigtigt = fremadrettet Helle Bjerg & Mikael Axelsen 5
Først lidt om styring Styring handler fundamentalt om : At minimere forskellen mellem det, man gerne vil og det man gør Åkerstrøm & Thygesen (2003) Styring er de samtaler, hvor vi aftaler mål, lægger planer og bugetter, koordinerer, følger op og evaluerer Dermed er styring altid engageret i en bearbejdning af kompleksitet dvs. et valg mellem konkurrerende fortolkningsmuligheder og perspektiver, der indebærer grundlæggende konflikter Vi er både objekter (underlagt styringen) og subjekter (med mulighed for at påvirke styringen) Majgaard (2013) Helle Bjerg & Mikael Axelsen 6
Styringsværktøjer er ikke uskyldige/neutrale de påvirker både dem, der styrer og det, der bliver styret Åkerstrøm & Thygesen (2003) Fra en styringssynsvinkel er man optaget af, at styringskoncepterne følges men uinteresseret i meldinger om, hvordan styringskoncepterne virker på indholdet af det styrede Andersen (2004) Helle Bjerg & Mikael Axelsen
Styringens konstitutive effekter Konstitutive effekter kan sætte sig i: en problemforståelse ud fra et bestemt verdenssyn: En evaluering er også med til at fastslå, hvordan virkeligheden skal undersøges, hvilke data om virkeligheden, der kan gælde, og hvad der er problemet i virkeligheden nu ydelsens indhold: Man taler om indikatorfiksering, altså at indikatoren så at sige ender med at blive mere vigtig end det gode arbejde som sådan Dahler Larsen (2008) Helle Bjerg & Mikael Axelsen
Flere konstitutive effekter Effekterne kan også påvirke: ydelsens tidsorientering: Når kvalitet er svær at måle, vælger man i stedet indikatorer, der siger noget om, hvor hurtigt det går hvilket fører til et disproportionelt fokus på tidsindikatorer mennesker og relationer: Indikatorer baseret på standardiserede mål har en tendens til at trække det professionelle element ud af den professionelle. En professionel er nemlig i princippet en, der har et mandat til at bruge kompleks viden til at træffe varierede beslutninger med ift. komplekse situationer. Evalueringer baseret på fagprofessionel viden lægger i stedet op til, at den fagprofessionelle netop træder i karakter Helle Bjerg & Mikael Axelsen Dahler Larsen (2008)
OG der skal styres! Det offentlige er politisk styret Det betyder, at mange har ret og pligt til at blande sig i, hvad der skal gælde og spørge til hvordan det går Og det betyder, at når de mange parter er blevet enige, så skal de offentligt ansatte (fx lærere og pædagoger) omsætte politik til virkelighed inden for de rammer, der stilles til rådighed Det offentlige lever af borgernes penge og der er ikke de penge, der var Der er bureaukratisk styring med et tydeligt ledelseshierarki. Det betyder bl.a., at alle ledere både styrer og bliver styret Helle Bjerg & Mikael Axelsen 10
Ideen bag den politiske styring er Den parlamentariske styringskæde Regeringen - den udøvende magt Det administrative system - det forvaltende apparat Folketinget - den lovgivende magt Det suveræne folk men så enkelt er det jo ikke! Helle Bjerg & Mikael Axelsen 11
Både staten og kommunen styrer Grundlovens 82 indeholder følgende bestemmelse om det kommunale selvstyre: "Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov" Almindeligvis fortolkes bestemmelsen således, at det er Folketinget, der bestemmer både, hvilke opgaver kommunerne skal udføre, og i hvilket omfang de statslige myndigheder skal kunne styre kommunernes udførsel af disse opgaver. Finansministeriet 2000 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog 20, stk. 3, 44 og 45, stk. 2, 2. pkt. Lov om folkeskolen Helle Bjerg & Mikael Axelsen 12
Folkeskoleområdet hører til de mest detailregulerede, når det gælder processer og organisering Hertil kommer, at den statslige styring ikke står alene. I hver kommune indfortolkes den statslige regulering i kommunens egen styringspraksis. Helle Bjerg & Mikael Axelsen
.. og så er der forskellige rationaler Det økonomiske Det politiske Det pædagogiske Forskelligt sprog Forskellige interesser Forskellige værdier Forskellige logikker og kulturer Det juridiske Det organisatoriske Helle Bjerg & Mikael Axelsen 14
Hvor svært kan det være? Altså, jeg er selv ret skeptisk over for, hvad vi overhovedet kan styre ude på skolerne. Hvor meget det overhovedet betyder Vi har jo formået at gennemføre et forløb, og nogle gevinster har der været ved det, også for skolerne. Men det der med outcome, det er ude i de enkelte klasselokaler gevinsten skal hentes ude i den enkelte klasse og det er sgu svært! (Forvaltningschef) Helle Bjerg & Mikael Axelsen 15
for hva styrer egentlig mennesker i organisationer? Typer af regler Regulative Normative Kulturelt/kognitive Hvad er logikken bag? Hensigtsmæssighed Hvad siger reglerne, jeg skal og hvad tror jeg, at jeg får mest ud af? Social forpligtelse Hvad bør jeg? Tagen-for-givet Indforståethed Hvad plejer jeg, og hvad giver bedst mening her-og-nu? Hvad styrer? Regulative regler fx love, aftaler, planer, incitamenter Bindende forventninger og moral Tavs viden, kultur Scott 1995 Helle Bjerg & Mikael Axelsen 16
Nogen gange stiger vi af! Ydre krav Fx kommunale politikker Organisationen Ledelses og medarbejderes opfattelse af hvad vi skal, bør og plejer! Det kan være vanskeligt at forene - ydre krav til opgaveløsningen - med opfattelser af hvad vi skal, bør og plejer i organisationen! En dekobling kan ofte være resultatet Helle Bjerg & Mikael Axelsen Meyer & Rowan 1991 17
Indikatorer på dekobling Brunsson & Olsen 1993 Politikken/reformen bevares på principielt niveau. Aktørerne indrømmer, at de afviger fra reformen i praksis, men de afviser den ikke som ideal Implementeringen af politikken udsættes De reformerede taler som om, de adlyder reformen, men deres adfærd afspejler det ikke En særlig variant af dekobling er hykleri Når vi hykler, så adskiller vi tale og handling Helle Bjerg & Mikael Axelsen 18
Summa summarum Kerneopgaven ér der, og vilkåret er komplekst Der er brug for styring med høj kvalitet i styringsdialogen, så kompleksiteten kan indfanges, opgaven kan løses og dekobling minimeres. Der er brug for fokuseret, bevidst, autentisk og meningsskabende ledelse til at binde de løse ender sammen. Styring kan ikke klare det hele Helle Bjerg & Mikael Axelsen 19
Sumning ved bordene til kl. Kan I genkende begreberne og teorien fra jeres hverdag? Hvad kan I bruge den viden til ift. skolevæsnet i Herlev november 2014? Helle Bjerg & Mikael Axelsen 20
Pause til kl.
I ethvert styringsforløb er der Indholdet Det drejer sig om, hvad styringsforløbet skal handle om og hvilke handlinger der skal sættes i værk Indholdet skal være afgrænset, kvalificeret men også relevant og legitimt Processen Det drejer sig om, hvordan man finder ud af, hvad indholdsdimensionen skal indeholde og hvem der skal involveres i hvilke processer? Processen skal sikre, relevansen og legitimiteten men også afgrænsningen og kvaliteten Helle Bjerg & Mikael Axelsen 22
To centrale pointer! Der er altid en proces den kan være mere eller mindre gennemtænkt eller mere eller mindre konstruktiv Processen er afgørende for, hvilke betydning indholdet i styringstiltaget får! Helle Bjerg & Mikael Axelsen 23
Dialog og involvering mellem vigtige aktører på rigtige tidspunkter fremmer kobling Helle Bjerg & Mikael Axelsen 24
1. Vi skal undersøge det rigtige OG HVAD ER SÅ LIGE DET? De konstitutive 2. og vi skal undersøge det rigtigt = kvalificeret effekter 3. endelig skal vi bruge undersøgelsen rigtigt = fremadrettet Helle Bjerg & Mikael Axelsen 25
Der er noget vi skal Kvalitetsrapport 2.0 september 2014 Generelle bestemmelser om kvalitetsrapporten (folkeskoleloven 40a) Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten skal offentliggøres på internettet Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten Helle Bjerg & Mikael Axelsen
Det SKAL med i kvalitetsrapporten Helle Bjerg & Mikael Axelsen
Hvad siger lov og bekendtgørelse? Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsnet og de enkelte skolers niveau som minimum foretages på baggrund af de obligatoriske indikatorer i rapporten. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå Helle Bjerg & Mikael Axelsen
Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Helle Bjerg & Mikael Axelsen Robinson 2011 29
Brainstorm Først 3 og 3 i 5 min. skrive ned: Hvad beder forvaltningen skolerne om at dokumentere og melde tilbage på pt.? Fælles tavle-skrivning v. Mikael Helle Bjerg & Mikael Axelsen
Hvad er jeres bud på det rigtige? Drøftelse ved bordene til kl. Hvad af det oplistede understøtter skoleledernes pædagogiske ledelse? Hvad fjerner fokus fra den pædagogiske ledelse? Hvad er jeres bud på det rigtige at undersøge og styre på? Helle Bjerg & Mikael Axelsen 31