Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato/-status 1 Morten Dahlin 1) Er det korrekt at grundskylden vil stige med 807 kr. i Greve Kommune, såfremt vi fra politisk hold fastholder det nuværende grundskkyldniveau? 2) Er det korrekt forstået, at de ekstra indtægter vil tilfalde staten og ikke Greve Kommune, fordi stigningen i grundskyldsindtægter vil blive modregnet i bloktilskud? 3) Er det rigtig forstået, at hvis vi fra politisk side ønsker at grundskylden for boligejerne skal blive på det nuværende niveau, så skal vi vedtage lettelser i grundskyld/andre skatter for 807 kr. pr. boligejer? 4) I forlængelse af spørgsmål 3, vil en sådan nedsættelse være "udgiftsneutral" for kommunen, da vi teknisk set vil få lige så mange grundskyldsindtægter ind, da den stiger med 807 kr., men borgerne vil skulle betale en lavere fastsat grundskyld? 19.6.2013 Økonomi & It 5.7.2013/Afsluttet 2 Lars Kilhof Hvad udløser 1 promille i henholdsvis grundskyld og dækningsafgift? 3 Morten Dahlin Hvor meget kan vi spare på, at målrette programmet "Mor og far for første gang" til de socialt udsatte. 4 Morten Dahlin 1)Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesags-gebyret for enfamilies-huse til et niveau der svarer til Solrød? 2) Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesags-gebyret for enfamilies-huse til et niveau der svarer til Roskilde. 3) Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesags-gebyret for enfamilies-huse til et niveau der svarer til Høje Taastrup. 5 Pernille Beckmann Hvad vil det koste at købe alm. IPAD til en årgang, således at feks. 2. klasserne på en skole må dele et sæt. Dette vælges på alle skoler, og alle årgange til og med 7. klasse. Derefter er det kun 8. og 9. klasserne der får deres egen. 26.8.2013 Økonomi & It 28.8.2013/Afsluttet 25.8.2013 Børn & Familier 29.8.2013/Afsluttet 25.8.2013 Teknik & Miljø 27.8.2013/Afsluttet 24.8.2013 Skoler 28.8.2013/Afsluttet BUDGETOPLÆG 3. AJOURFØRING 10.9.2013
Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato/-status 6 Hans Kristiansen I demografikataloget side 2 er den samlede oversigt i tabellen 29.8.2013 Skoler 4.9.2013/Afsluttet over katalogets effekt. Det fremgår at der på skoleområdet pga. de flere privat- og efterskoleelever samt fripladser og rabat er en merudgift på kr. 1.891.000 i 2014. På side 3 vises demografireguleringen igen men her er effekten for 2014 1.491.000. Hvad er korrekt. Har vi en mindreudgift på kr. 400.000? Kan det samtidig oplyses hvor mange børn i Greve der frekventerer privatskoler i 2013 og 2014. 7 Foreligger der en beskrevet beregning af skolereformens implementering i Greve i 2014? 29.8.2013 Skoler 4.9.2013/Afsluttet BUDGETOPLÆG 3. AJOURFØRING 10.9.2013
Budgetspørgsmål 1 Spørgsmål : 1) Er det korrekt at grundskylden vil stige med 807 kr.i Greve Kommune, såfremt vi fra politisk hold fastholder det nuværende grundskyldniveau? 2) Er det korrekt forstået, at de ekstra indtægter vil tilfalde staten og ikke Greve Kommune, fordi stigningen i grundskyldsindtægter vil blive modregnet i bloktilskud? 3) Er det rigtigt forstået, at hvis vi fra politisk side ønsker at grundskylden for boligejerne skal blive på det nuværende niveau, så skal vi vedtage lettelser i grundskyld/andre skatter for 807 kroner pr boligejer? 4) I forlængelse af spørgsmål 3, vil en sådan nedsættelse være "udgiftsneutral" for kommunen, da vi teknisk set vil få lige så mange grundskyldsindtægter ind, da den stiger med 807 kroner, men borgerne vil skulle betale en lavere fastsat grundskyld? Stillet af: Morten Dahlin Dato: 19.6.2013 Besvaret af: René Kauland Svar dato: 10.7.2013 Ad 1) Ja. Alt andet lige. De 807 kr. er dog et gennemsnits modeltal beregnet ud fra et standard enfamiliehus i kommunen. Tallet vil variere fra boligejer til boligejer. Forudsætningerne for Danske Banks beregninger er dog ikke kendt af administrationen. Det eksakte beløb for udgiftsstigningen til grundskyld vil variere fra husstand til husstand, men ja borgernes udgifter til kommunal ejendomsskat (grundskylden) vil stige i forhold til 2013 såfremt den nuværende grundskyldspromille (18,06) fastholdes. Årsagen er, at grundlaget for ejendomsskatten stiger. Selve grundskyldspromillen er dog omfattet af det kommunale skattestop. Regeringen har derudover i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget grundlaget for den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med den såkaldte reguleringsprocent, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 procent. Ad 2) Der er ikke en direkte sammenhæng, men stigninger i indtægtsgrundlaget vil indirekte blive modregnet i bloktilskuddet. Det, vi som kommune beskatter grundværdierne med (grundskyldspromillen), tilfalder kommunekassen. MEN kommunernes bloktilskud fastsættes hver år i årets økonomiaftale. Først fastsættes det aftalte niveau for udgifternes størrelse. Herefter aftales finansieringen af udgifterne. Kommunernes forskellige skatteindtægter indgår i finansieringen, men resten finansieres af bloktilskuddet. Så indirekte vil de højere indtægter bidrage til, at kommunerne selv kan finansiere deres udgifter, hvorfor bloktilskuddet vil falde. Ad 3) Ja, såfremt udgifterne til grundskyld for boligejerne skal forblive på det nuværende niveau, skal grundskyldspromillen sættes ned. De 807 kr. er et gennemsnits modeltal beregnet ud fra et standardhus. Tallet vil naturligvis variere fra boligejer til boligejer. BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING 22.8.2013
Ad 4) Nej, det vil ikke være udgiftsneutralt for Greve Kommune. Hvis vi ønsker at fastholde grundskyldsproveuet på det samme niveau som året før, skal vi nedsætte grundskyldspromillen. Hvis vi nedsætter grundskyldspromillen, vil det ikke være udgiftsneutralt for kommunen. Selv om vi får det samme provenu ind som sidste år fra vil vi mangle finansiering, fordi bloktilskuddet i dette års økonomiaftale alt andet lige er reduceret, svarende til den stigning i skatterne, som vi ville/kunne have haft. Det bloktilskud, vi modtager, er fastsat ud fra, at kommunernes samlede indtæger fra grundskyld er stigende. De skatter, som borgerne sparer, vil Greve Kommune mangle i vores finansiering. Provenutabet slår således fuldt ud igennem i skatteindtægterne med det samme, mens en kompensation (via bloktilskuddet) for det første kommer alle kommuner til gode, og for Greve Kommune derfor vil være en marginal kompensation, og for det andet først slår igennem med forsinket effekt. Og det skal dertil bemærkes, at hvis Greve Kommune reducerer skatten, mens andre kommuner samtidig sætter skatten op, vil der ikke for kommunerne samlet set være tale om lavere indtægter, og derved kan kompensationen fra bloktilskuddet helt forsvinde. BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING 22.8.2013
Budgetspørgsmål 2 Spørgsmål: Hvad udløser 1 promille i henholdsvis grundskyld og dækningsafgift? Stillet af: Lars Kilhof Dato: 26.8.2013 Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 28.8.2013 Ad 1) Grundskyld. Grundskyldspromillen fastsættes til mindst 16 promille og højest 34 promille Greve kommune opkræver en grundskyldspromille på 18,06 promille. En stigning på 1 promille udløser (med den nuværende reguleringsprocent) et provenu på ca. 12 mio. kr. Ad 2) Dækningsafgift Der findes tre typer af dækningsafgift Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme Kommentar: Kommunerne kan fastsætte dækningsafgift af visse private forretningsejendomme. Afgiften svares af selve bygningsværdien af de ejendomme, der ligger på grundene (forskelsværdien). Denne dækningsafgift pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign. Ejendomme, der er fritaget for grundskyld, kan ikke pålignes afgiften. Promillen fastsættes af kommunalbestyrelsen, dog højst 10 promille. Greve Kommune opkræver her 5 promille. Promillen kan således godt ændres med 1 promille, hvilket vil give et provenu på 3,7 mio. kr. Dækningsafgiftspromille af andre offentlige ejendommes grundværdi Kommentar: Ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld, men kan pålægges dækningsafgift af ejendommenes grundværdi efter lov om kommunal ejendomsskat. Kommunalbestyrelsen bestemmer selv, om den vil opkræve denne afgift, men promillen kan ikke fastsættes frit. Promillen fastsættes til halvdelen af kommunens grundskyldspromille, dog højst 15 promille. Greve Kommune opkræver her 9,03 promille. (halvdelen af grundskyldspromillen på 18,06). Ændres grundskyldspromillen med 1 kan dækningsafgiftspromillen af andre offentlige ejendommes grundværdi maksimalt ændres til 9,53, hvilket vil give et provenu på 0,05 mio. kr. Dækningsafgiftspromille af andre offentlige ejendommes forskelsværdi Kommentar: Ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld, men kan pålægges dækningsafgift af selve bygningsværdien af de ejendomme, der ligger på grundene (forskelsværdien). Kommunalbestyrelsen fastsætter satsen, dog højst 8,75 promille. Greve Kommune opkræver her 8,75 promille. Kommunen kan således ikke sætte satsen yderligere op. Det skal bemærkes, at både grundskyld og dækningsafgift af erhversejendomme er omfattet af skattestoppet for kommunerne. Der er ikke i ovenstående gjort nogen betragtninger ift. overholdelsen af det samlede kommunale skattestop ved evt. stigninger i promillen for grundskyld eller dækningsafgift. BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING 2.9.2013
Budgetspørgsmål 3 Spørgsmål : Hvor meget kan vi spare på, at målrette programmet "Mor og far for første gang" til de socialt udsatte. (Hanne Poulsen har tidligere oplyst at programmet samlet koster 150.000.) Stillet af: Morten Dahlin Dato: 25. august 2013 Besvaret af: Henriette Weberg Svar dato: 28. august 2013 Administrationen vurderer, at der kan spares 52.500 kr. Udgangspunktet for forløbene i Mor og Far for første gang er, at tilbuddet henvender sig til alle førstegangsforældre. Ønsket er at deltagerne danner egne netværk og støtter sig til hinanden. Skal der laves et tilbud der kun er til udsatte kommende forældre, vil det kræve en helt anden organisering og indholdet vil skulle rettes betydeligt, fordi man i de udsatte familier vil have brug for en meget tættere kontakt end det der tilbydes i Mor og Far for første gang. Den tættere kontakt anslås til en udgift på 75.000 kr. til ekstra 7 timer pr. uge til støtte fra sundhedsplejen. Ca. 15% af familierne anslås at være udsatte. Besparelse 150.000 * 0,85 = 127.500 kr. minus den ekstra udgift til tættere kontakt på 75.000 kr. = 52.500 kr. Gives tilbuddet kun til udsatte forældre, vil de i langt mindre grad kunne støtte sig til hinanden og lære af hinanden. Det kan dog være en mulighed at bruge nogle af elementerne i projektet En God Start. Men herved vil kommunen ikke opnå de langsigtede forebyggende gevinster indenfor forebyggelse og anbringelse, som er påpeget i de forskningsbaserede undersøgelser af den generelle indsats. Ulempen vil være: Der vil være behov for andet indhold med en betydelig tættere kontakt når målgruppen koncentreres om udsatte. De langsigtede gevinster indenfor forebyggelse og anbringelse der ligger i et alment tilbud vil ikke kunne høstes, da projektet ikke kommer i kontakt med hele målgruppen af førstegangsforældre Administrationen vurderer, at det vil være problematisk at forestille sig, at modellen udelukkende bruges til udsatte familier. Fra forskningsmæssige undersøgelser med fokus på børn af forældre som var i risiko for at slå deres børn, er erfaringen, at der vil være massive udfordringer med at få deltagere i forløbet. Modellen kan først gennemføres i En god start efter et gennemført udviklingsarbejde med deltagelse af sundhedsplejen og andre aktører der er med i tilbuddet BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING 2.9.2013
Budgetspørgsmål 4 Spørgsmål : 1)Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesagsgebyret for enfamilies-huse til et niveau, der svarer til Solrød? 2) Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesagsgebyret for enfamilies-huse til et niveau, der svarer til Roskilde. 3) Hvor stor et indtægtsfald vil det betyde for Greve Kommune, hvis vi nedsætter byggesagsgebyret for enfamilies-huse til et niveau, der svarer til Høje Taastrup. Stillet af: Morten Dahlin Dato: 25. august 2013 Besvaret af: Helmer Schultz Petersen Svar dato: 27 august 2013 Gebyrer for enfamiliehuse er ifølge Energistyrelsen følgende for 2013: Solrød 5.967 kr., Roskilde 9.900 kr., Høje Tåstrup 9.000 kr., Greve 14.722 kr. Hvis gebyrer sættes som i de andre kommuner bliver mindre indtægten på: Solrød: Fra 14.722 kr. til 5.967 kr. forventet mindreindtægt 721.300 kr. Roskilde: Fra 14.722 kr. til 9.900 kr. forventet mindreindtægt 397.270 kr. Høje Tåstrup: Fra 14.722 kr. til 9.000 kr. forventet mindreindtægt 471.420 kr. BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING 2.9.2013
Budgetspørgsmål 5 Spørgsmål : Hvad vil det koste at købe alm. ipad til en årgang, således at feks. 2. klasserne på en skole må dele et sæt. Dette vælges på alle skoler, og alle årgange til og med 7. klasse. Derefter er det kun 8. og 9. klasserne der får deres egen. Stillet af: Pernille Beckmann Dato: 24. august 2013 Besvaret af: Klaus Bentsen Svar dato: 28. august 2013 Beregningsgrundlaget er 30 ipad-enheder pr. årgang pr. skole. Det højeste vejledende elevtal i en folkeskoleklasse er jf. folkeskoleloven 28 pr. klasse. Der lægges en dertil en buffer for at sikre, at der ved eventuelle nedbrud på enkelte maskiner er en ekstra enhed. Prisen for én ipad beløber sig med indkøb af enheden, sikkerhedscover, programmer, klargøring og levering til 5.000 kr. For 0.-7. årgang regnes der med 10 klasser pr. årgang i kommunen (10 almenskoler). Kommunens specialskoler er medregnet fuldt ud i 8.-9. årgang. På de yngre årgange regnes de med som hold, og der påregnes 100 ipads til fordeling på de specialgrupper- og skoler, som kommunen rummer. Udgift 0. årgang 1. 2. 3. 4. 5. årgang årgang årgang årgang årgang 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang Special 0.-7. klasse I alt 1.500 1.500 2.920 2.790 0.500 18.210 Alle beløb er i 1.000 kr. (2014-priser). Samlet udgift: 18,210 mio. kr Fordele og ulemper Fordelene er: En mindre udgift for Greve Kommune end ved fuld indfasning. Ulemperne er: På en skole med mange spor er der færre muligheder for at klassen kan låne årgangens ipad-klassesæt ifht. en skole med færre spor En ipad er ment som en personlig enhed, og det er administrationens opfattelse, at løsningen med et klassesæt i årgangene 0.-7. ud fra en pædagogisk betragtning ikke er optimal. Det mulige besparelsespotentiale på diverse undervisningsmaterialer forringes, da eleverne ikke har en personlig enhed. Den fleksible og umiddelbare brug af It i undervisningen får sværere vilkår, da It på denne måde bliver sidestillet med øvrige materialer, der skal bookes fra gang til gang for den enkelte klasse, og er ikke er til fuld rådighed. BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING 2.9.2013
Budgetspørgsmål 6 Spørgsmål : I demografikataloget side 2 er den samlede oversigt i tabellen over katalogets effekt. Det fremgår at der på skoleområdet pga. de flere privat- og efterskoleelever samt fripladser og rabat er en merudgift på kr. 1.891.000 i 2014. På side 3 vises demografireguleringen igen men her er effekten for 2014 1.491.000. Hvad er korrekt. Har vi en mindreudgift på kr. 400.000? Kan det samtidig oplyses hvor mange børn i Greve der frekventerer privatskoler i 2013 og 2014. Stillet af: Hans Kristiansen Dato: 29.8.2013 Besvaret af: Lene Stilling Svar dato: 02.9.2013 Tallene i tabellen på side 1 for skoleområdet er korrekte for årene 2014 til 2017. Ved en beklagelig fejl er årstallene i tabellen på side 3 ikke blevet tilrettet, dvs. at hvor der står 2013 skal der stå 2014 og etc.. Der udsendes nyt demografikatalog med 3. ajourføring af Budgetmappe 2014 2017. Her vil tabellen på side 3 være korrigeret som følger: Demografiregulering for skoleområdet: I 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 3.01 Skoler -1.891-1.491 59 3.166 - = merudgift, + = mindreudgift BUDGETOPLÆG 1 3. AJOURFØRING 10.9.2013
Budgetspørgsmål 7 Spørgsmål : Foreligger der en beskrevet beregning af skolereformens implementering i Greve i 2014? Stillet af: Hans Kristiansen Dato: 29.8.2013 Besvaret af: Jan Anderson Svar dato: 4.9.2013 Administrationen har beregnet meromkostningen ved fuld gennemførelse skolereformen (30, 33 og 35 timer/uge) ved følgende metode. Forudsætninger: Aftalen om kommunernes økonomi 2014 (13. juni 2013). Nuværeden ressourcetildelingsmetode til skoler. Lektionspris: en lektion pr. uge i hele skoleåret (19.179 kr.) Lærerne underviser 2 timer mere pr. uge Pris for SFO-plads fastholdes Det kommunale bloktilskud er regnet af 407 mio./år Beregnet meromkostning ved reformen: Metoden har været at tilføje de enkelte klassetrin det antal lektioner, der udgør forskellen mellem Greves nuværende undervisningstimetal og undervisningstimetallet ved reformen. Dette for både almenklasser og specialklasser. Specialskoler (Bugtskolen, Kirkemosegård og Moeskær) indgår ikke i beregningerne. Merudgiften beløber sig til ca. 33.400.000 kr. Beregnet finansiering af reformen: Folkeskole: Det er anbefalet af regering og KL, at lærerne underviser 2 timer mere pr. uge Antallet af lærerårsværk er beregnet til 434. Den samlede værdi af 2 timers undervisning mere (2,67 lektioner/uge) pr. årsværk beløber sig til ca. 22.200.000 kr. SFO: SFO erne får ved fuld gennemførelse af reformen ca. 16 % s færre åbningstimer. Finansieringsbeløbet er beregnet som 16 % af budget for personale og forbrugsramme til SFO. Værdien ved denne beregning er ca. 7.800.000 kr. Klub: Det er oplyst fra Borgerservice og Fritid, at ved færre åbningstimer i klubber vil der være et økonomisk potentiale på ca. 1.300.000 kr. Det kommunale bloktilskud: Ifølge aftale om kommunernes økonomi afsættes der bl.a. 407 mio. Greve Kommune andel udgør ca. 0,85 % af bloktilskud. Denne forudsætning ligger til grund for, at der er et beløb til medfinansiering på ca. 3.500.000 kr. BUDGETOPLÆG 1 3. AJOURFØRING 10.9.2013