1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk. akkordtyper vha. rammer - omvendinger - undgå unødig "komplicering" Becifringstyper: 2) Funktionsharmonisk analyse Trin og funktioner i dur: - hovedfunktioner - t, s og d - parallelakkorder - tp, sp, dp - ufuldkommen dominant - d - kadence/oplevelse (ude/hjemme)
2 Trin og funktioner i mol: - hovedfunktioner - t, s og d - parallelakkorder - tp, sp - ufuldkommen subdominant - s - kadence/oplevelse (ude/hjemme) - dur/mol-udveksling Bidominanter: - dominanter til trin II, III, IV, VI (kvintfald) - kendes på løse fortegn (trin V i andre tonearter) - med eller uden septim - bruges v. modulation - dominantkæder
3 Udvidelser og alterationer: - 6 kan tilføjes trin I og IV (nævn kun v. s i funktionsanalysen) - septimer kan tilføjes alle trin (nævn kun v. d) - 9, 11 og 13 (nævn ikke) - alterationer (nævn kun v. kvinten) Andre bastoner og forudhold: - t, s og d kan have tertsbas - 4/5d erstatter dominantakkordens terts med kvart - 4/6d erstatter terts med kvart og kvint med sekst - forudholdstonerne opløses nedad til terts og kvint (se pile) 3) Harmonisering Analyse: - toneart: D-dur (jf. skala og akkordudvalg) - melodien forløber som fire to-takters fraser med ottendedelsoptakt - 1. periode (t. 1-4): sekvensering af nedadvendt bueformet frase - 2. periode (t. 5-9): de to fraser danner sammen opadvendt bueform - de to sidste fraser indledes med spring, hvor melodiens dybeste og højeste toner indgår - harmoniseringen skal afspejle frase- og periodeinddelingen (klimaks og kadence) Lodrette principper: - vælg hver ny akkord, så den passer til meloditonen på det pågældende taktslag + flest mulige betonede toner derefter - undtagelser er mulige (f.eks. forudhold) - IV. og V.-trins akkorder kan evt. udvides med henh. 6'er og 7'er - vælg gerne tonika som startakkord (undtagelser fx. ved optakter) - vælg så vidt muligt tonika som slutakkord - vælg i øvrigt hovedfunktioner som 1. prioritet (t, s og d) og f.eks. parallelfunktioner (tp, sp og dp) til afveksling
4 Vandrette principper: - skift helst funktion for hver ny becifring/kasse - vælg gerne akkordforbindelser med kvint- eller tertsfald - vælg slutkadence (f.eks. s-d-t, sp-d-t, 4/5d-d-t, 4/6d-d-t) - brug evt. indskudte bidominanter til at øge akkordfrekvensen - de trinvise forbindelser s-d og d-tp er gode, mens d-s undgås - undgå oktav- og kvintparalleller mellem meloditoner og akkordernes bastoner - ret evt. fokus mod basbevægelsen ved: at lade enkelte akkorder bruge terts eller kvint som bastone at tilstræbe lineære skalabevægelser og kromatiske linjer bevægelse parallelt med melodien i f.eks. sekster eller decimer at tilstræbe modbevægelse til melodien 4) Melodisk analyse Rammer: - taktart - tempo = bpm - ambitus (toneomfang) - toneart (start- og sluttone, fortegn, skalatype)
5 Form og struktur: - formled - perioder - fraser (forsætning, eftersætning, sp.-sv, optakter) - motiver (bla. centralmotiv) Rytmik og melodik: - rytmiske figurer - tonevalg (centraltoner, skalaløb, akkordbrydning mm.) - kontur (linjer, buer, drejebevægelser, klimaks mm.) - gentagelse (sekvens, variation, omvending mm.)
6 5) Nodetransskription Rammer: - lagkageindspilning (hihat, stortromme, lilletromme, keyb., bas) - poprock-stil - 2-takts-ostinater - 8.-dels-underdeling - tællemetoder Trommestemmer: - Hihat på 8.-dele m. variationer (16.-dele, accent, åbning) - Notationen skal tydeliggøre grundslagene - Komplementaritet mellem stemmerne Bas- og keyboardstemmer: - aflyt basstemmens rytmik og tonehøjde hver for sig - bassen følger gerne stortrommen rytmisk - bassen spiller grundtoner ved akkordskift - gennemgangstoner og oktavering - keyboardrytmen noteres med dash-nodehoveder