- 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, der betragtes som balanceforskydninger. Der er en snæver sammenhæng mellem hovedkonto 8 balanceforskydninger og hovedkonto 9 finansiel status. Da hovedkonto 9 ikke budgetteres, henvises der til regnskabsbemærkningerne senest vedr. regnskab 2009 for en nærmere beskrivelse af sammenhængene mellem hovedkonto 8 og 9. Der er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7. Det skal bemærkes, at indtægter angives med et negativt fortegn, mens udgifter angives med et positivt fortegn. 1.1 Lovgivning og bindinger Kommunernes balanceforskydninger er reguleret af en lang række love, cirkulærer og bekendtgørelser. I det følgende vil der kort blive henvist til de væsentligste love m.v., som har betydning for de enkelte funktioner under hovedkonto 8. For en uddybning af lovene henvises til selve loven. 1. 8.22 Forskydninger i likvide aktiver A. Lov om kommunernes styrelse, 44 vedrørende placeringen af kommunernes likvide aktiver. B. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner. C. Lov om midlertidig binding af kommunernes overskudslikviditet. 2. 8.55 Forskydning i langfristet gæld (optagelse af lån) A. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner. B. Aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2012.
- 166-2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser 2.2 Delmål og målopfyldelse At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver Finansieringen sker dels via optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Hertil kommer de generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter, som byrådet vedtager. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 7. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital Udviklingen i den finansielle egenkapital 2007-2015 i mio. kr.* 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015-1.328-182 -777-1.444-2.823-3.605-3.618-3.315-2.873 *Korrigerede tal. Udviklingen i den finansielle egenkapital er nærmere beskrevet i de generelle bemærkninger til budgettet. Tallene er angivet inkl. de tiltag til sikring af fortsat balance i økonomien som er foreslået i Magistratens budgetforslag 2012-2015. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser Aarhus Kommune har igennem de senere år haft en gennemsnitslikviditet, der har været positiv over året. Et gennemførligt likviditetsbudget for 2012-2015 forudsætter at de i budgetindstillingen nævnte tiltag til sikring af fortsat balance i økonomien gennemføres.
- 167-3. Ressourcer Udviklingen i de likvide aktiver er dels bestemt af budgetterede kassehenlæggelser og kassetræk, dels af en række uforudsete eller ikke planlagte hændelser. Kasseændringerne skal derfor ses i sammenhæng med udviklingen i kommunens økonomi generelt (finansiering af overskud/underskud), men også i sammenhæng med, at forskydninger i udgifter fra et år til et andet år har stor betydning for størrelsen af kasseændringerne. Der skal gøres opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem de seneste års udvikling i likviditeten og optagelsen af langfristede lån, idet man styrker eller svækker likviditeten alt efter, hvor meget lånemulighederne udnyttes. Likvide aktiver søges holdt på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter, samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser, og vil i øvrigt være stærkt påvirket af afvigelser mellem budget og regnskab i de enkelte år. Forskydningerne i de langfristede tilgodehavender dækker over en række udlån af længere varighed. Blandt andet i form af indskud i Landsbyggefonden, pensionisters henstand med betaling af ejendomsskatter og kontanthjælp imod tilbagebetaling. 3.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og korrigeret budget for 2011: Udviklingen i udgifter og indtægter på hovedkonto 8 i perioden 2007 til 2011 opsummeres i følgende oversigt: R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 KB 2011* -- 1.000 kr., løbende priser -- Forskydning i likvide aktiver 561.974 153.385-1.199.988 100.544-1.765.660 Forskydninger i langfristede tilgodehavender -219.500 372.573-299.857 99.836 175.050 Øvrige balanceforskydninger -558.098-21.357 2.089.691-807.662 183.120 Nettolåntagning -105.070 74.505-285.848-630.874-401.728 Balanceforskydninger i alt netto (udgifter) -320.694 579.106 303.999-1.238.155-1.809.218 * Inkl. korrektioner De seneste års udvikling i balanceforskydningerne kan beskrives ud fra forskydningerne i de likvide aktiver og i de langfristede fordringer. De øvrige balanceforskydninger indeholder hovedsageligt en række bogholderitekniske posteringer, bl.a. periodisering mellem regnskabsårene, der ikke beskrives nærmere. 3.2 Kommende år Sektorens budget for 2012 til 2015: De budgetterede finansforskydninger og den budgetterede finansiering for perioden 2012 til 2015 kan opsummeres i følgende oversigt:
- 168 - BF-2012 BO1-2013 BO2-2014 BO3-2015 -- 1.000 kr. løbende priser -- Forskydning i likvide aktiver (8.22) -486.517 279.280 455.640 616.643 Forskydninger i langfristede tilgodehavender (8.32) 97.256 120.945 120.849 120.443 Øvrige balanceforskydninger 7.642 7.361 8.417 9.259 Nettolåntagning (8.55) -439.840-167.948 102.081 62.177 Balanceforskydninger i alt netto (udgifter) -821.460 239.637 686.987 808.523 * Inkl. korrektioner Forskydninger i likvide aktiver Under forudsætning af, at de i Magistratens budgetforslag 2012-2015 foreslåede tiltag til opretholdelse af fortsat balance i økonomien gennemføres, er der samlet budgetteret med en kassehenlæggelse i budgetperioden 2012 til 2015 på i alt 865 mio. kr. Med en kassebeholdning ultimo 2011 på ca. -957 mio. kr. - skønnet på baggrund af et korrigeret budget for 2011 - vil kassebeholdningen ultimo 2015 være på ca. -92 mio. kr. Forbruget af likvide aktiver er budgetteret med udgangspunkt i kendte beslutninger og forudsætninger om f. eks. forbrug af opsparing på de decentraliserede områder, samt disponering af budgetlagte beløb til større infrastrukturprojekter. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at der er en overvurdering af forbruget i det korrigerede budget (aktuelt vedrørende 2011) på grund af tidsforskydninger af udgifter m.v. Hertil kommer, at den gennemsnitlige kassebeholdning, målt som et løbende gennemsnit over de sidste 365 dage erfaringsmæssigt er større end ultimo kassebeholdningen. Disse forhold bevirker tilsammen, at kassebeholdningen forventes at have et højere niveau i hele budgetperioden, end det umiddelbart fremgår af kasseændringerne i tabellen ovenfor. De rentemæssige konsekvenser af denne mere gunstige forventning til kassebeholdningen er indarbejdet i budgettet. Likviditetsudviklingen vil dog blive fuldt nøje i hele budgetperioden, og vil løbende blive afrapporteret til byrådet via løbende kvartalsoversigter. Korrigeres der for ovenstående vil kassebeholdningen ultimo 2015 være på ca. 223 mio. kr. Heri er som ovenfor anført - indregnet konsekvenserne af de tiltag til opretholdelse af balance i kommunens økonomi, som fremgår af budgetindstillingen. Forskydninger i langfristede tilgodehavender Nettoudgiften vedr. forskydninger i langfristede tilgodehavender kan primært henføres til følgende forhold: Indskud i Landsbyggefonden, der består af udlån til fonden til finansiering af almennyttigt boligbyggeri og til særstøtte til boligforeningsafdelinger med særlige vanskeligheder. Der budgetteres med en udgift på 30 mio.kr. i 2011, 49 mio.kr. i 2012, 49 mio. kr. i 2013, 49 mio. kr. i 2014 og 49 mio. kr. i 2015. Indskuddet i Landsbyggefonden har generelt været på 14 % af udgifterne. Dog har dette været nedsat til 7 % i perioden fra juli 2009 til udgangen af 2010. Fra 1. januar 2011 er det kommunale grundkapitalindskud til alment boligbyggeri således igen 14 %. Udgiften til betaling af ejendomsskatter for pensionister m.v. omfatter lån til grundskatter vedrørende parcel-, række- og fritidshuse samt tilskrevne renter på Renter af langfristede tilgodehavender. Udlånet forrentes med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit af renten på alle realkreditobligationer.
- 169 - Øvrige finansforskydninger Der er budgetteret med en mindre nettoindtægt, der er et resultat af udgifter vedr. forøgelse af restancer, forskydninger i aktiver vedr. fonds og legater, indtægter vedr. beboerindskud i ældreboliger og øvrige forskydninger i kortfristet gæld. Nettolåntagning Der er indarbejdet en fuld udnyttelse af lånemulighederne og dermed den størst mulige lånoptagelse af hensyn til at sikre en tilstrækkelig likviditet. Dette under hensyn til, at kommunen skal overholde Indenrigs- og Sundhedsministeriets kassekreditregel, som siger, at gennemsnitslikviditeten over året skal være over 0. For yderligere at belyse effekten af den budgetterede låntagning i perioden 2011 til 2015 kan den budgetterede låntagning opstilles som følgende: KB2011 B2012 BO2013 BO2014 BO2015 -- 1.000 kr. løbende priser -- Nettolån Skattefinansieret område -108.253-18.734-34.599-28.826-31.593 Nettolån Ældreboliger -345.297-465.603-178.415 85.243 47.788 Nettolån Hvile i sig selv virksomhederne 51.722 44.496 45.066 45.664 45.982 Nettolåntagning i alt -401.828-439.840-167.948 102.081 62.177 *) Afdrag på lån til ældreboliger konteres på hovedkonto 8. Optagelse af lån (netto) er således opgjort inklusiv afdrag på lån til ældreboliger. I resultatopgørelsen indgår afdrag vedr. ældreboliger ikke under ændring af den langfristede gæld. En positiv nettolåntagning er et udtryk for, at der netto afdrages på lån, og modsat er en negativ nettolåntagning udtryk for en nettolåneforøgelse. Der budgetteres med en nettolånoptagelse på -114 mio. kr. på det skattefinansierede område i perioden 2012 til 2015, en nettolånoptagelse vedrørende ældreboliger på -510 mio. kr. og en nettolånoptagelse vedrørende hvile-i-sig-selv virksomhederne på i alt 181 mio. kr. (afdrag på lån) Set over hele budgetperioden budgetteres med en samlet nettolåntagning på -444 mio. kr. Set i forhold til kommunens skattefinansierede gæld og den finansielle egenkapital, er det dog kun udviklingen i nettooptagelsen til det skattefinansierede område, der er relevant.