Stinne Holm Bergholdt 1

Relaterede dokumenter
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Seksualitet efter brystkræft.

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Social ulighed i kræftbehandling

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Social ulighed i kræftoverlevelse

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Kræftrehabilitering.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Kræftepidemiologi. Figur 1

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

3.1 Region Hovedstaden

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Kræftoverlevelse i Danmark

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Kræftoverlevelse i Danmark

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Kræftoverlevelse i Danmark

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Ydelser og patientens vurdering

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Ensomhed blandt ældre

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

set fra almen praksis

At være pårørende til en kræftpatient

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Mænd som syge, mænd som patienter

12. april kl /delt oplæg med Region Syddanmark

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

Cancerregisteret 1995

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Bilag 1: Fakta om diabetes

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd

Nøgletal for kræft august 2008

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2013

Status -virker rehabilitering efter kræft

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Pakkeforløb for kræft

Landslægeembedets årsberetning 2016

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Findes der social ulighed i rehabilitering?

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Mænds sundhed i hverdag og politik

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Transkript:

Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye kræfttilfælde Flere der helbredes eller lever med kræft Stigende alder i befolkning Bedre diagnostiske muligheder Bedre behandlingsmuligheder 2 Konsekvenser af en kræftdiagnose Definition af rehabilitering WHO: Kræft Uopfyldte behov Rehabilitation of people with disabilities is a process aimed at enabling them to reach and maintain their optimal physical, sensory, intellectual, psychological and social functional levels. Rehabilitation provides disabled people with the tools they need to attain independence and self determination 3 4 Stinne Holm Bergholdt 1

Eksempler på rehabilitering Baggrund Fysioterapi/fysisk træning Ergoterapi Information om sygdommen, behandling, bivirkninger og senfølger Psykologisk terapi/støtte Behandling af fysiske symptomer og bivirkninger Diætvejledning Spirituel/religiøs vejledning Patientskoler og selvhjælpsgrupper og fora, fx via KB Økonomisk/arbejdsmæssig vejledning Sundhedspolitisk fokus: Overlevelse rehabilitering Mhp. at målrette rehabiliteringsindsatsen: Hvor mange har et behov? Anvendelse af rehabiliteringsaktiviteter? Uopfyldte behov? Ulighed? 5 6 Baggrund Baggrund Social ulighed i sundhed Komorbiditet En eller flere sygdomme udover den primære sygdom Danmark: lige adgang til sundhedsydelser Stiger med alderen Social ulighed på flere områder indenfor kræft Betydning i forhold til kræftoverlevelse Rehabilitering? 7 8 Stinne Holm Bergholdt 2

Formål Blandt kræftpatienter 14 måneder efter diagnose at undersøge: Behov for rehabilitering Deltog i rehabiliterings aktiviteter Havde uopfyldte behov Formål - fortsat At undersøge om der var sammenhæng mellem patientfaktorer og behov, deltagelse og uopfyldte behov: Alder, køn, kræfttype (studie 1) Sociale status (studie 2) Komorbiditet (studie 3) 9 10 Metode Design Inklusion: Nydiagnosticerede kræftpatienter > 18 år Region Midt/Syd Dataindsamling: Metode Registerdata Information om diagnose, køn, alder, sociale status, komorbiditet, vital status, adresse Et år fortløbende Eksklusion Patient spørgeskema Information om rehabilitering 11 12 Stinne Holm Bergholdt 3

Patient spørgeskema Patientspørgeskema Behov Deltagelse Uopfyldte behov 13 14 Behov for rehabilitering Uopfyldte behov I hvilken grad har du i perioden fra du fik kræft og indtil nu haft behov for professionel hjælp til fysiske problemer? I hvilken grad har du indtil nu fået opfyldt dit behov for hjælp til fysiske problemer? Behov Intet behov Opfyldt behov Uopfyldt behov Lignende spørgsmål indenfor følelsesmæssige, familiemæssige, seksuelle, arbejdsrelaterede og økonomiske problemer Lignende spørgsmål indenfor følelsesmæssige, familiemæssige, seksuelle, arbejdsrelaterede og økonomiske problemer 15 16 Stinne Holm Bergholdt 4

Deltagelse i rehabilitering Deltagere i undersøgelsen Har du benyttet nogle af følgende tilbud til problemer, der er opstået som følge af din kræftsygdom? Fysisk rehabilitering Psykisk rehabilitering Patients fullfilling adminstrative inclusion criteria N=7986 Patients sent a questionnaire 14 months after diagnosis N= 4947 Patients excluded N= 3039 GP exclusion of patients: n=938 (not cancer=141, misclassified cancer n=19, prior history of cancer n=183, not incident n=571, GP recommend no questionnaire to patient n=8) Patients exclusion of patients: n=241 (not incident n=163, refuse to participate n=78) Adminstrative error: n=61 Dead n=1779 Arbejdsmæssig/økonomisk rehabilitering Responders N=3439 Non-responders N=1508 17 18 Køn Mænd Kvinder Alder 18-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80+ Kræfttype Bryst Prostata Tyktarmskræft Gynækologisk Malignant melanom Lunge Lymfon Hoved-hals Andre Respondenter 3439 (69.5%) 1466 (42.6) 1973 (57.4) 152 (4.4) 331 (9.6) 660 (19.2) 1263 (36.8) 802 (23.3) 231 (6.7) 976 (28.4) 501 (14.6) 522 (15.2) 230 (6.7) 233 (6.8) 188 (5.5) 104 (3.0) 125 (3.6) 560 (16.2) Non-respondenter 1508 (30.5%) 712 (47.2) 796 (52.8) 118 (7.8) 154 (10.2) 292 (19.4) 419 (27.8) 338 (22.4) 187 (12.4) 314 (20.8) 179 (11.9) 213 (14.1) 102 (6.8) 120 (7.9) 113 (7.5) 44 (2.9) 81 (5.4) 342 (22.7) Køn Mænd Kvinder Alder 18-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80+ Kræfttype Bryst Prostata Tyktarmskræft Gynækologisk Malignant melanom Lunge Lymfon Hoved-hals Andre Respondenter 3439 (69.5%) 1466 (42.6) 1973 (57.4) 152 (4.4) 331 (9.6) 660 (19.2) 1263 (36.8) 802 (23.3) 231 (6.7) 976 (28.4) 501 (14.6) 522 (15.2) 230 (6.7) 233 (6.8) 188 (5.5) 104 (3.0) 125 (3.6) 560 (16.2) Non-respondenter 1508 (30.5%) 712 (47.2) 796 (52.8) 118 (7.8) 154 (10.2) 292 (19.4) 419 (27.8) 338 (22.4) 187 (12.4) 314 (20.8) 179 (11.9) 213 (14.1) 102 (6.8) 120 (7.9) 113 (7.5) 44 (2.9) 81 (5.4) 342 (22.7) 19 20 Stinne Holm Bergholdt 5

Køn Mænd Kvinder Alder 18-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80+ Kræfttype Bryst Prostata Tyktarmskræft Gynækologisk Malignant melanom Lunge Lymfon Hoved-hals Andre Respondenter 3439 (69.5%) 1466 (42.6) 1973 (57.4) 152 (4.4) 331 (9.6) 660 (19.2) 1263 (36.8) 802 (23.3) 231 (6.7) 976 (28.4) 501 (14.6) 522 (15.2) 230 (6.7) 233 (6.8) 188 (5.5) 104 (3.0) 125 (3.6) 560 (16.2) Non-respondenter 1508 (30.5%) 712 (47.2) 796 (52.8) 118 (7.8) 154 (10.2) 292 (19.4) 419 (27.8) 338 (22.4) 187 (12.4) 314 (20.8) 179 (11.9) 213 (14.1) 102 (6.8) 120 (7.9) 113 (7.5) 44 (2.9) 81 (5.4) 342 (22.7) Køn Mænd Kvinder Alder 18-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80+ Kræfttype Bryst Prostata Tyktarmskræft Gynækologisk Malignant melanom Lunge Lymfon Hoved-hals Andre Respondenter 3439 (69.5%) 1466 (42.6) 1973 (57.4) 152 (4.4) 331 (9.6) 660 (19.2) 1263 (36.8) 802 (23.3) 231 (6.7) 976 (28.4) 501 (14.6) 522 (15.2) 230 (6.7) 233 (6.8) 188 (5.5) 104 (3.0) 125 (3.6) 560 (16.2) Non-respondenter 1508 (30.5%) 712 (47.2) 796 (52.8) 118 (7.8) 154 (10.2) 292 (19.4) 419 (27.8) 338 (22.4) 187 (12.4) 314 (20.8) 179 (11.9) 213 (14.1) 102 (6.8) 120 (7.9) 113 (7.5) 44 (2.9) 81 (5.4) 342 (22.7) 21 22 Formål (studie 1) Blandt kræftpatienter 14 måneder efter diagnose at undersøge: Behov for rehabilitering Deltog i rehabiliterings aktiviteter Havde uopfyldte behov 23 24 Stinne Holm Bergholdt 6

Behov for rehabilitering: Omfanget Deltagelse i rehabilitering Omfanget Fysiske problemer 32% Følelsesmæssige problemer 31% Arbejdsrelaterede problemer 20% Seksuelle problemer 17% Familiemæssige problemer 14% Økonomiske problemer 13% 52% deltager i rehabiliteringsaktiviteter 42% i fysiske aktiviteter 17% i psykiske aktiviteter 12% i arbejdsrelaterede/økonomiske aktiviteter 25 26 Omfanget Uopfyldte behov blandt de der havde behov for professionel rehabilitering (n=230-922): Seksuelle problemer mest hyppige 50% Følelsesmæssige, familiemæssige og økonomiske 24-34% Fysiske problemer mindst hyppige 17% Formål fortsat At undersøge om der var sammenhæng mellem patientfaktorer og behov, deltagelse og uopfyldte behov: Alder, køn, kræfttype (studie 1) Sociale status (studie 2) Komorbiditet (studie 3) 27 28 Stinne Holm Bergholdt 7

Køn Kvinder signifikant mere tilbøjelige til at udtrykke behov Fysiske område Følelsesmæssige område Familiemæssige område Arbejdsrelaterede område Kvinder deltager ofte i rehabilitering Fysiske aktiviteter Psykiske aktiviteter Mænd flere uopfyldte behov Følelsesmæssige område 29 Alder Jo ældre jo mindre tilbøjelige til at udtrykke behov på alle områder og deltage i alle rehabiliteringsaktiviteter 18-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80+ år Patienter over 60 år mere tilbøjelige til at uopfyldte behov Følelsesmæssigt, familiemæssigt, arbejdsmæssigt og seksuelt 30 Kræfttype Brystkræft patienter mere tilbøjelige til at deltage i fysisk rehabilitering Brystkræftpatienter fik i højere grad opfyldt behov for hjælp til fysiske problemer i forhold til patienter med flere andre kræftformer Formål fortsat At undersøge om der var sammenhæng mellem patientfaktorer og behov, deltagelse og uopfyldte behov: Alder, køn, kræfttype (studie 1) Sociale status (studie 2) Komorbiditet (studie 3) 31 32 Stinne Holm Bergholdt 8

Social status Civilstand (gift/samboende, alene) Uddannelse (kort, mellem, lang) Indkomst (lav, mellem, høj) Tilknytning til arbejdsmarkedet (i arbejde, pensionist, udenfor arbejdsstyrken på anden vis) Baseret på data fra Danmarks Statistik 33 34 Civilstand Kvinder der boede alene større behov for rehabilitering på det fysiske og psykiske område Større uopfyldte behov på flere områder Mænd der boede alene Større uopfyldte fysiske behov Uddannelse Kvinder med lang uddannelse større behov for psykisk rehabilitering Kvinder og mænd med kort uddannelse mindre tilbøjelige til at deltage i aktiviteter Kort uddannelse associeret med flere uopfyldte behov 35 36 Stinne Holm Bergholdt 9

Indkomst Kvinder og mænd med lav indkomst mindre tilbøjelige til at deltage i fysiske rehabiliteringstilbud Kvinder med lav indkomst større behov på det økonomiske område større uopfyldte fysiske behov Mænd med lav indkomst større uopfyldte behov på det seksuelle område Tilknytning til arbejdsmarkedet Kvinder udenfor arbejdsmarkedet: Øget behov på det økonomiske område Mindre tilbøjelige til at deltage i alle aktiviteter Uopfyldte arbejdsmæssige behov Mænd udenfor arbejdsmarkedet: Mindre tilbøjelige til at deltage i arbejdsmæssige/økonomiske tilbud Uopfyldte fysiske behov 37 38 Opsummering Enlige kvinder udtrykker i højere grad følelsesmæssige behov Deltagelse i rehabilitering er domineret af højtuddannede kvinder (og i nogen grad højtuddannede mænd) Deltagelse i rehabilitering i nogen grad også sammenhæng med høj indkomst Uopfyldte behov på en række områder sammenhæng med det at bo alene, kort uddannelse, lav indkomst og det at være udenfor arbejdsmarkedet Formål fortsat At undersøge om der var sammenhæng mellem patientfaktorer og behov, deltagelse og uopfyldte behov: Alder, køn, kræfttype (studie 1) Sociale status (studie 2) Komorbiditet (studie 3) 39 40 Stinne Holm Bergholdt 10

Komorbiditet Komorbiditet Øger behov for fysisk rehabilitering Moderat til svær komorbiditet Behov for rehabilitering på det følelsesmæssige, familiemæssige og økonomiske område Øger deltagelse i fysisk rehabilitering Ingen sammenhæng mellem komorbiditet og uopfyldte behov 41 42 Hovedkonklusioner Hovedkonklusioner Fysisk rehabilitering mest anvendt og mest efterspurgte, og efter 14 måneder havde færrest uopfyldte fysiske behov Kvinder mere tilbøjelige til at deltage og efterspørge fysiske og psykisk rehabilitering, og har færre uopfyldte psykiske behov Psykisk rehabilitering efterspurgt af en tredjedel. Under 1/5 deltager og i større grad uopfyldte psykiske behov De ældre mindre tilbøjelige til at efterspørge og deltage i rehabilitering, men større uopfyldte behov 43 44 Stinne Holm Bergholdt 11

Hovedkonklusioner Social ulighed i rehabilitering Enlige Kort uddannelse Lav indkomst Personer udenfor arbejdsstyrken Komorbiditet Mest betydende på det fysiske område Implikationer Uopfyldte behov blandt kræftpatienter der efterspørger rehabilitering fylder en betragtelig del Fokus på områder der kan være ømtålelige Fokus på patienter der ikke af sig selv efterspørger rehabilitering Lige adgang ikke lige vilkår for alle overveje differentierede tilbud 45 46 Projektet er støttet økonomisk af: Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering er støttet af Kræftens Bekæmpelse 47 Stinne Holm Bergholdt 12