Budgetforudsætninger og budgetkontrol for søskenderabatter og fripladser Budgettet reguleres via budgetmodel Området er fastlagt ved lovgivning, hvor der bl.a. fastsættes indkomstgrænser for økonomisk fripladstilskud. Udgifterne til økonomiske fripladser afhænger af de generelle økonomiske konjunkturer i samfundet. I budgetmodellen fastsættes budgetterne til fripladser og søskenderabatter ud fra en andel af forældrebetalingen. Budgetterne beregnes således ved at gange forældrebetalingen med hhv. friplads og søskenderabatprocenten for de forskellige pladstyper. Derudover tager budgetmodellen højde for udviklingen i børnetallet. Tabel 1. (i 2015 priser) samt budgetforudsætninger for søskenderabatter Funktion Forældrebetaling Søskenderabat Andel 3.22.05-216.552.024 45.291.914-20,9% 5.25.11-30.091.415 557.426-1,9% 5.25.14-473.602.847 35.688.408-7,5% I alt 81.537.748 Tabel 2. Budget 2017 for søskenderabat (i 2017 priser) Budget 2017 89.882.671 * Andelene fra R2015 er indarbejdet som forudsætning i budgetmodellen 2017, der også tager højde for udviklingen i børnetallet Tabel 3. (i 2015 priser) samt budgetforudsætninger for fripladser Funktion Forældrebetaling Friplads inkl. slutligning Slutligning Friplads ekskl. slutligning Fripladsprocent 3.22.05-216.552.024 43.535.080-2.068.068 45.603.148-21,1% 3.38.76-27.961.395 8.291.010-393.852 8.684.862-31,1% 5.25.11-30.091.415 5.051.871-239.981 5.291.852-17,6% 5.25.14-473.602.847 96.772.440-4.597.027 101.369.467-21,4% I alt 153.650.401-7.298.928 160.949.329 Tabel 4. Budget 2017 for fripladser (i 2017 priser) Budget 2017 170.747.930 * Andelene fra R2015 er indarbejdet som forudsætning i budgetmodellen 2017, der også tager højde for udviklingen i børnetallet Enkelte spareforslag fra Budet 2016 mangler at blive udmøntet. Alle effektiviseringer mv., som har betydning for forældrebetalingen, har afledte konsekvenser for søskenderabatter og fripladser. Budgetterne for fripladstilskud og søskendetilskud er tidligere blevet med prisfremskrivningen, mens taksterne er fremskrevet sektorspecifikt. Fra B2016 er det aftalt, at budgetterne fremskrives sektorspecifikt, så det matcher udviklingen i taksterne.
Budgetforudsætninger og budgetkontrol for Privat- og efterskoler Budgettet reguleres via budgetmodel Budgettet reguleres via Budgetmodel, hvor budgettet beregnes ud fra elevprognoser og de takster/pladspriser som fastsættes på finansloven for hhv. efterskoler, privatskoler og SFO i privatskoler. Budgetreguleringen via budgetmodellen på området skal ses i sammenhæng med reguleringen på folkeskoleområdet via budgetmodellen. Tabel 1. MBUs bidrag til staten vedrørende elever på efterskole og i frie grundskoler Budget 2017 (2015pl) (2017pl) Kr. pr. elev Forventet Antal elever 1 ex. Moms Forbrug forbrug Undervisning ved frie grundskoler 5.161 32.316 166.783.650 175.599.797 SFO ved frie grundskoler 1.613 10.575 17.058.120 18.053.827 Undervisning ved efterskoler 1.381 33.635 46.449.590 47.294.963 Mellemkommunale reguleringer 2 210.717 0 I alt 230.502.077 240.948.587 1) 5. septembertal fra 2014 - reguleres ikke 2) Hvis en elev flytter bopælskommune sendes der en mellemkommunal regning Tabel 2. Budgetforudsætninger for B2017 Budgetmodel 2017 (2016pl) Forventet takst pr. elev Elevprognose ex. Moms 1 Undervisning ved frie grundskoler 5.352 31.859 SFO ved frie grundskoler 1.672 10.680 Undervisning ved efterskoler 1.387 33.968 1) Taksterne er fra finansloven 2015 fremskrevet til 2016-priser Stigningen fra R2015 til B2017 forklares hovedsageligt at budgettet er fremskrevet til 2017-priser samtidig med, at der forventes en stigning i antallet af elever, der vælger frie grundskoler. Usikkerhed: Taksterne for 2017 er endnu ikke kendt. De oplyste takster fra budgetmodellen er fra finansloven 2015 fremskrevet til 2016-priser.
Budgetforudsætninger og budgetkontrol for undervisning af anbragte børn og frit skolevalg På området for mellemkommunale betalinger hører betalinger vedr. normal- og specialundervisning af anbragte børn samt undervisning på de socialpædagogiske opholdsteders interne skoler. Derudover er der betalinger til andre kommuner for børn, der modtager et tilbud i en anden kommune end bopælskommunen primært som følge af frit skolevalg mellem kommuner. Udgiftsdrivererne er antallet af børn, der anbringes eller benytter sig af frit valg på tværs af kommunegrænsen samt de fastsatte mellemkommunale takster. Tabel 2. Budget 2017 for frit skolevalg over kommunegrænsen (i 2017 priser) Budget 2017-2.676.513 Tabel 1. for frit skolevalg over kommunegrænsen (i 2015 priser) Aktivitetstal fra Pladsanvisningen Gennemsnitstakst* Antal børn Udgift/indtægt Betalinger til andre kommuner Specialundervisning 8 240.181 1.921.451 Frit skolevalg 149 65.094 9.698.996 Betalinger fra andre kommuner Specialundervisning 7-154.763-1.083.338 Frit skolevalg 180-67.234-12.102.180 I alt -1.565.071 * Beregnet gennemsnitstakst Tabel 3. for undervisning af anbragte børn (i 2015 priser) Gennemsnitstakst* Antal børn Udgift/indtægt Betalinger til andre kommuner Specialklasser/-skoler i andre kommuner 23 385.941 8.760.859 Interne skoler på SEL-opholdssteder 52 345.828 17.872.370 Plejebørn - Normalundervisning 104 49.429 5.140.607 Plejebørn - Specialundervisning 65 195.979 12.738.619 Bet. til priv. Soc.pæd.sted i andre komm 31 142.418 5.337.849 Bet.til kom. for underv. på intern skole 26 140.005 3.640.140 Betalinger fra andre kommuner Plejebørn - Normalundervisning 7-157.659-1.103.613 Plejebørn - Specialundervisning 3-157.192-471.577 Private socialepædagogiske opholdssteder i Aarhus Betalinger til opholdssteder 13 266.246 3.461.202 Betaling fra andre kommuner 9-257.824-2.320.412 I alt 53.056.044 * Beregnet gennemsnitstakst Tabel 4. Budget 2017 for undervisnings af anbragte børn (i 2017 priser) Budget 2017 53.211.203 Fra og med 2015 er taksterne fuldt reguleret ift. folkeskolereformen, hvilket har øget udgifterne på området. Usikkerhed: Antallet af anbragte børn styres af MSB, hvilket har stor betydning for udgifterne. Derudover er der usikkerhed omkring udviklingen i de mellemkommunale takster. Anbringelsesmønstret er desuden afgørende, da kommunerne opkræver forskellige takster for de forskellige tilbud. Enkelte anbringelser er markant dyrere og kan derfor ændre årets resultat.
Budgetforudsætninger og budgetkontrol for Tjenestemandspensioner i den lukkede gruppe Beskrivelse Aarhus Kommune betaler pension til lærere, der som tjenestemænd, pensioneres før de fylder 63,5 år, hvorefter udgiften overgår til staten. I samarbejde med BA/lønhuset arbejdes der på, at indhente oplysninger omkring antallet af tjenestemand og deres pensionsudgifter. Budgetforudsætninger Tabel 1. Antal personer i den lukkede gruppe samt gennemsnitlig pensionsbidrag Budget Budget Budget Helårspersoner Gn. Pension Udgift 2017 2018 2019 Udgift til tjenestemandspensioner i den lukke gruppe?? 20.488.225 12.957.274 12.957.274 12.957.274 Budgetterne er løbende blevet tilpasset og BA har besluttet at nedskrive budgetterne med de ca. 3 mio. kr. årligt frem til B2017. Det oprindelige budget i 2015 var 18.566.873 kr., hvilket blev korrigeret ved forventet regnskab i september 2015. Udgiftsdriverne er antal årsværk/helårspersoner i gruppen samt den gennemsnitlig pensionsudgift. MBU har på nuværende tidspunkt ikke disse oplysninger. Usikkerhed: Ændringer i pensionsmønsteret
Budgetforudsætninger og budgetkontrol for objektiv finansiering Budget Budget Budget Budget 2017 2018 2019 2020 Objektiv finansiering 1.209.918 1.209.918 1.209.918 1.209.918 Budgetforudsætninger og Udgiftsdriver Objektiv finansiering til landsdækkende tilbud er et område, der påvirkes af befolkningstal, hvorfor der vil der være risiko for stigende udgifter. Ny lov på området fra august 2014 gør, at størstedelen af budgettet og hovedparten af udgifterne i dag ligger i MSB. Beskrivelse af objektiv finansiering: Udgiftsområdet omfatter de kommunale udgifter til den objektive finansiering (de faste beløb) for opretholdelse af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende specialpædagogiske tilbud samt de regionale specialundervisningstilbud. De lands- eller landsdelsdækkende specialrådgivningstilbud ydes til småbørn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, og hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Formålet er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos disse børn, så de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen. De lands- eller landsdelsdækkende specialrådgivningstilbud finansieres af de kommuner, der har mulighed for at benytte tilbuddet. Den enkelte kommunes finansieringsandel afhænger af kommunens andel af det samlede befolkningstal i de kommuner, der kan anvende tilbuddet. De regionale specialundervisningstilbud varetager undervisning af skolebørn med de mest specialiserede behov. Tilbuddene finansieres af kommunerne ud fra takster, der aftales som en del af den stedlige rammeaftale. Af den fastsatte takst udgør den objektive finansiering 10 % af taksten op til 1.100 kr. (2008-niveau), samt 25 % af den del af taksten, der evt. måtte overstige 1.100 kr. (2008-niveau). Betalingen for kommunens faktiske forbrug af de regionale specialundervisningstilbud i regionerne (de officielle takster fratrukket den objektive finansiering) foregår fra Børn og Unges styrbare udgiftsområder. Baggrund for ikke-styrbar status Udgifterne til den objektive finansiering af de lands- eller landsdelsdækkende specialpædagogiske tilbud samt af de regionale specialundervisningstilbud afhænger af de forventede gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som regionen vil have ved drift af de enkelte tilbud, det vil sige bl.a. af andre kommuners forbrugsmønster. Endvidere afhænger udgifterne af Aarhus Kommunes andel af børn og unge under 18 år i regionen. Muligheder for lokal påvirkning af udgiftsniveauet Der er ikke placeret lands- eller landsdelsdækkende tilbud eller regionale specialundervisningstilbud i Region Midtjylland. Aarhus Kommune kan dermed ikke påvirke udgiftsniveauet direkte i samarbejdet om Den Sociale Rammeaftale.