Informationsmøde vedrørende projektet om national studieordning for Sygeplejerskeuddannelse Juni 2006 National studieordning
Projektets formål - Udarbejde en national studieordning, der tager højde for udviklingen på det sundhedsfaglige og uddannelsesmæssige område og specifikt indtænker fremtidens forventninger og krav til sygeplejerskers kvalifikationer og kompetencer
Projektets formål fortsat - Den nationale studieordning skal sikre kvaliteten af uddannelsen gennem en fælles og ensartet fastlæggelse af uddannelsesbekendtgørelsens krav og forventninger til en studieordning - Profitere af en tværinstitutionel videndeling og udvikling af sygeplejerskeuddannelsen
Organisering af projektet Styregruppe: Medlemmer af Rektorforsamlingen Projektleder: Medlem af rektorforsamlingen Projektgruppe: projektleder, 11 projektgruppemedlemmer Juni 2006
Projektmedlemmerne er: Afsnitsleder, cand.mag.pæd.psyk. Anne Bondesen, Herlev Sygeplejelærer, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, Anne Sievert, Slagelse Sygeplejelærer, cand.cur. Birgit Hedegaard, Odense Vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, Vejle Sygeplejerske, cand.cur. exam.art., ph.d. Birthe Hedegaard Larsen, Viborg Vicerektor, cand.pæd. Birgitte Hindsgavl, Silkeborg
Uddannelsesleder, cand.pæd. Kirsten Bjerg, Århus Studieleder, cand.cur. Jutta Fogh, HS Sygeplejestuderende Signe Hagel Andersen, SLS Chefsygeplejerske, MPM, Anne Just, Silkeborg Afdelingsleder, cand.scient.soc. Hanne Bjørnlund, Frederikshavn Uddannelseschef, cand.pæd. i almen pædagogik. Helle Stryhn, CVSU-Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, er projektleder.
National studieordning Rektorforsamlingen Tidsplan Projektet forløber i 2006 startseminar 3. febr. 2006 Forslag til national studieordning foreligger ved udgangen af 2006 Studieordningen implementeres senest fra 2008 Juni 2006
Ydre rammer og krav Lang række af politiske, sundhedsfaglige, uddannelsesmæssige og internationale forhold, der begrunder ønsket om fælles national studieordning her kan nævnes: Udvikle og sikre uddannelsens kvalitet Ny eksamensbekendtgørelse Kommunalreform
Ydre rammer og krav fortsat Ændringer i opgavefordeling Nye muligheder og krav i forhold til tværfagligt uddannelsessamarbejde og internationalisering Tuning-projekt Bologna- deklarationen Kvalifikationsnøglen for professionsbachelor Globaliseringens udfordringer Øget mobilitet
Hvor langt er vi? Overordnede principper Semesteroversigt Principper for semestre og fag m.m. Fagfordeling på semestre Administrative principper Juni 2006 National studieordning
Overordnede principper Sygeplejens genstandsfelt, virksomhedsfelt og værdigrundlag tænkes at udgøre den overordnede ramme for studieordningen. Der skal være overordnede semestertemaer, underliggende moduler/kurser der skal beskrives i relation til patientologi, patientfænomener, sygeplejeviden og sygeplejeinterventioner.
Overordnede principper Semestrene opbygges i temaer eller moduler. Mulighederne for vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk uddannelse skal udnyttes. Længerevarende og sammenhængende kliniske uddannelsesforløb. De studerende skal metodisk trænes gennem hele uddannelsen, såvel teoretisk som klinisk
Overordnede principper Tidlig og autentisk patientkontakt kombineret med undervisning i færdighedslaboratorium med henblik på udvikling af instrumentelle sygeplejehandlinger. I semestrene opøver den studerende forskellige former for kompetencer beskrevet i henhold til den internatonale kompetenceprofil for professionsbachelorer - kvalifikationsnøglen Mulighed for internationale studier Mulighed for mobilitet Fag skal afvikles på et semester
Principper for semestre og fag Der tildeles ECTS- point under hensyntagen til den oversigt, der er for den nuværende tildeling på de enkelte sygeplejeskoler og rektorforsamlingens anbefalinger jf. bilag til bekendtgørelsen. Der tænkes syv semestre hvoraf de to første er obligatoriske basissemestre, som er bundne
Uddannelsesplan 1. semester Teori 24 ECTS Klinisk 6 ECTS 3. semester Teori 15 ECTS Klinisk 15 ECTS 5. semester Teori. 30 ECTS 7. semester Teori 18 ECTS-point - Klinisk 12 ECTS-point ( heraf BA 20 ECTS) 2. semester Teori 18 ECTS Klinisk 12 ECTS (med. kir. primær) 4. semester Teori 15 ECTS Klinisk 15 ECTS 6. semester Klinisk 30 ECTS
På studieordningsniveau er 3. og 4.semester modultilrettelagt 3. semester 4. semester Psykiatri Teori Primær Teori Teori Psykiatri Teori Primær Primær Teori Psykiatri Teori Teori Primær Teori Psykiatri
Kursusforløb svarende til 3 ECTS-point som forberedelse til klinisk undervisning, når modulet påbegyndes i den kliniske undervisning specifikt for 3. 4. semester se skema under punkterne Lokalt er der mulighed for yderligere modultilrettelæggelse af de øvrige semestre indenfor semesteroverskrifterne.
5.Semester er et teorisemester, hvor der placeres et projekt og et modul/kursus som forberedelse til 6.semester. Fag som f.eks videnskabsteori og jura placeres og prøves på 5.sem. Men centrale begreber indenfor faget f.eks. Vidensformer og tavshedspligt kan indgå tidligere i uddannelsen. Juni 2006 National studieordning
I 6. semester demonstreres klinisk handlekompetence indenfor hele virksomhedsfeltet. Fag fra de enkelte videnskabsområder (støttefag) er afviklet før 7. semester Juni 2006 National studieordning
I 7. semester demonstreres grundlæggende akademiske kvalifikationer med udgangspunkt i en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling inden for klinisk sygepleje. Øget fokus på udvikling af organisatoriske, koordinerende og ledelsesmæssige kompetencer
Første studieår 1.semester Sygepleje sundhed, sygdom og lidelse T K 2.semester Sygepleje sundhed, sygdom og lidelse T K Sygeplejefaget Patientologi - patientfænomener sygeplejeviden - sygeplejeintervention Naturvidenskab Biokemi Anatomi/fysiologi incl. genetik Humanvidenskabelige fag Psykologi (studieintroduktion) Sygeplejefaget Patientologi - patientfænomener sygeplejeviden - sygeplejeintervention Naturvidenskab Mikrobiologi Sundhedsvidenskabelige fag Ergonomi Sygdomslære Ernæringslære/diætetik
2. studieår 3.semester Sygepleje relationer og interaktioner T K 4. semester Sygepleje samfund og kultur T K Sygeplejefaget Patientologi - patientfænomener sygeplejeviden - sygeplejeintervention Humanvidenskabelige fag Psykologi Pædagogik Kommunikation Sundhedsvidenskabelige fag Sygdomslære Farmakologi Sygeplejefaget Patientologi - patientfænomener sygeplejeviden - sygeplejeintervention Humanvidenskabelige fag Religion Sundhedsvidenskabelige fag: Folkesundhedsvidenskab Epidemiologi og miljømedicin Samfundsvidenskabelige fag: Sociologi og antropologi
3. studieår 5.semester Sygepleje virksomhed og videnskab. T K 6.semester Sygepleje profession, ledelse og samarbejde T K Sygeplejefaget Patientologi - patientfænomener sygeplejeviden - sygeplejeintervention Humanvidenskabelige fag Filosofi/etik Sygeplejefaget Patientologi - patientfænomener sygeplejeviden - sygeplejeintervention Samfundsvidenskabelige fag Organisation og ledelse Sundhedsvidenskabelige fag Videnskabsteori/forskningsm etodologi Sundhedsinformatik Samfundsvidenskabelige fag Jura Organisation og ledelse( inkl. sundhedsøkonomi)
4. studieår 7. semester Sygepleje udvikling og forskning Sygeplejefaget Patientologi - patientfænomener sygeplejeviden - sygeplejeintervention Sygeplejeforskning Den Valgfrie del Bacheloropgave T K
Principper for administrativ tilrettelæggelse Studieordningen er tilrettelagt under hensyntagen til en forventet taksameter finansiering i den teoretiske og kliniske undervisning. Vekselvirkning mellem teoretisk og klinisk uddannelse skal kunne administreres forholdsvis enkelt.
Der skal tages hensyn til uddannelseskapaciteten på de kliniske uddannelsessteder. Uddannelsen tilrettelægges under hensyntagen til ressourceudnyttelsen på uddannelsesinstitutionen. Juni 2006
Studerende kan vælge rækkefølge af temaer eller moduler i den udstrækning, det er muligt på de enkelte skoler, og med tanke for at balancere fleksibilitet og progression gennem uddannelsen. Progression set i forhold til individuelle patientforløb, til grupper af patienter
Kommende opgaver ECTS-tildeling Prøver placering, form og bedømmelse Slutkompetencer Internationalisering Fagbeskrivelser Beskrivelse af centrale begreber