Evaluering af Ungeambassadøruddannelsen, Ungdomsmedicinsk Videnscenter

Relaterede dokumenter
Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Ungeambassadøruddannelsens effekt i praksis perspektiver på muligheder og barrierer. Evaluering af Ungeambassadøruddannelsen, UMV.

Ungt Fokus Empowerment af unge med kronisk og alvorlig sygdom EVALUERING AF DEN SOCIALPÆDAGOGISKE INTERVENTION UNGT FOKUS.

Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Trivselsundersøgelse

Forbedringspolitik. Strategi

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Læservejledning til resultater og materiale fra

Introduktion til refleksionskort

TRIVSELSUNDERSØGELSE

Derfor taler vi om robusthed

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Guide til en god trivselsundersøgelse

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Guide til en god trivselsundersøgelse

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Introduktion til refleksionskort

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Guide til en god trivselsundersøgelse

Vision og strategi for sygeplejen

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Evaluering af klinik på modul 2. Forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

Evaluering af Big Bang til Naturfag. Februar 2018

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

EVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Evaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Endeligt notat J.nr. 4071

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Resultater fra intern og ekstern evaluering. Projekt Sprog April 2011 August 2012

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Kommunikationspolitik

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER

Skabelon for handlingsplan 2012

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Kommunikationsstrategi UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Projekt 5 i 12 bedre trivsel og arbejdsmiljø

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

Transkript:

Ungeambassadøruddannelsens effekt i praksis Evaluering af Ungeambassadøruddannelsen, Ungdomsmedicinsk Videnscenter KORT VERSION Udført for Ungdomsmedicinsk Videnscenter (UMV), Rigshospitalet af Tine Filges, Filges Analyse Juni 2015

KOLOFON Tine Filges, cand. mag. pæd., ekstern evaluator Filges Analyse Strandvejen 84, 2900 Hellerup e-mail: tine@filges.dk Charlotte Blix, Programleder, MPA BørneUngeProgrammet og Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, afsnit 4074, Blegdamsvej 9-2100 Kbh. Ø e-mail: Charlotte.Blix@regionh.dk Evalueringsansvarlige: Tine Filges og Charlotte Blix LÆSEVEJLEDNING Evalueringen består af en kort og en lang version. Denne korte version kan læses selvstændigt. Den sammenfatter evalueringens resultater, konklusioner og anbefalinger. Den lange version omfatter yderligere metodebeskrivelse, teori, samtlige resultater fra spørgeskemaer, interviews, analyser og konklusioner. Juni 2015 2

Indholdsfortegnelse: RESUME 4 1. INDLEDNING 5 2. EVALUERINGENS FORMÅL OG METODE 5 METODE 6 3. EVALUERINGENS RESULTATER 6 HØJ TILFREDSHED IDDE INTERNE EVALUERINGER 6 UDVIKLINGSPROJEKTERNE 7 KULTUREN ER ÆNDRET 7 FLOW PÅVIRKER EFFEKTEN 8 4. KONKLUSIONER 8 SUCCESKRITERIER ER KUN DELVIST OPFYLDT 9 UDDANNELSEN GIVER ØGET ARBEJDSGLÆDE 9 UJÆVN EFFEKT - ØGET TRIVSEL MEN IKKE MERE SAMMENHÆNGENDE FORLØB 9 AFDELINGERNE ER BLEVET MERE UNGDOMSVENLIGE 9 5. EVALUERINGENS ANBEFALINGER 10 ANBEFALING 1: STYRK KOBLING MELLEM LEDER, UNGEAMBASSADØR OG UDVIKLINGSPROJEKT 10 ANBEFALING 2: FOKUSER PÅ AT UDDANNE FORANDRINGSAGENTER 11 ANBEFALING 3: SKÆRPET FOKUS PÅ UDVIKLINGSPROJEKTET 11 3

Udvalgte citater fra evalueringen: Fra interview om effekten af Ungeambassadøruddannelsen, ung kvinde 23 år: Før i tiden havde de (sygeplejerskerne, red.) meget med at starte kl. 8, så skulle vi stå op. Så var behandlingen færdig kl. 10, og så skulle vi helst blive i sengen. Selvfølgelig måtte vi gerne gå ud i byen, hvis det var det vi ville, men det var det DE helst så. Men så kom M. (Ungeambassadøren red.) ind og snakkede om, at vi kunne prøve at gå på kompromis med tingene i stedet for. Og efter det, er de begyndt at lytte til, hvad JEG kan klare, og hvad JEG har lyst til. Fra interview om effekten af Ungeambassadøruddannelsen, ungeambassadør: Jeg oplever, at mine kollegaer er mere opmærksomme på, at de unge har særlige behov, der kræver en særlig indsats. Der er dog stadig et stykke vej igen i forhold til at sikre, at de unge også får den hjælp de har behov for, når afdelingen er presset. Fra spørgeskemaet om effekten af Ungeambassadøruddannelsen, ungeambassadør: Der er kommet ungerum, og lægerne er også blevet mere opmærksomme på vores nye kompetence. Jeg har fået en ny gruppe patienter i mit ambulatorium udelukkende pga. lægerne har tiltro til, at jeg kan noget andet med unge end dem. Fra interview om effekten af Ungeambassadøruddannelsen, afdelingssygeplejerske: Jeg ser ikke en effekt i behandlingsforløbet, nej det er ikke styrket. Der er ikke noget, har flyttet sig i den medicinske behandling af de unge. Ungeambassadøruddannelsens effekt er mere som pop ups, at der er fokus på de unge. Det går rigtig meget på noget indretning og nogle rammer. Vi har haft et transitionsprojekt, men jeg kender ikke effekten, at det. Men det er sat i gang. Det er svært at sige. Men sammenhængende nej - det er der slet ikke endnu. Det håber jeg, at det kommer. Det er især tydeligt med Kraftværket, der kan man se, at det kommer, og der er ungeambassadørerne jo også en del af det og bliver koblet op på det. Det kommer til at bevæge os, men det er ikke kun pga. Ungeambassadøruddannelsen. Men den er bestemt en del af det. Men det er flere ting. Det ligger også i tiden i forhold til de planer, der er med unge. Alle bække små. Resume Denne rapport er en kort version af den eksterne evaluering af Ungeambassadøruddannelsen under Ungdomsmedicinsk Videnscenter. Ungeambassadøruddannelsen består af 9 moduler (dage) og afsluttes med et udviklingsprojekt. Som en del af evalueringen er der udarbejdet spørgeskemaundersøgelser og interviews om effekten af uddannelsen i praksis. Rapportens formål er at give videre anbefalinger til, hvordan Ungeambassadøruddannelsen kan styrkes yderligere. Målgruppen for rapporten er UMV, afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker, som rekrutterer sygeplejersker til Ungeambassadøruddannelsen. 4

1. Indledning Ungdomsmedicinsk Videnscenter (herefter forkortet UMV) har fra 2011-2014 gennemført 3 hold på Ungeambassadøruddannelsen. I alt er 64 sygeplejersker uddannet Ungeambassadører pr. 1. maj 2014. De fleste er fra Rigshospitalet på nær 8 fra andre hospitaler i landet 1.Fokus i denne evaluering er effekten af Ungeambassadøruddannelsen på Rigshospitalet. Den eksterne evaluering er iværksat, da de 3 første hold nu er færdiguddannede, og at UMV på baggrund af Region H s arbejde med BørneUngePolitiken, har besluttet igen fra september 2015 at starte et nyt hold på Ungeambassadøruddannelsen for hospitalerne i Region H. Som en del af den eksterne evaluering er der udført to spørgeskemaundersøgelser og interviews blandt ungeambassadørerne og deres ledere, det vil sige afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker. Desuden er der udført interviews med alvorligt og kronisk syge unge, der er i længerevarende behandling på Rigshospitalet. UMV s egne interne evalueringer af uddannelsens indhold, struktur og forløb indgår også i den samlede evaluering. 2. Evalueringens formål og metode Formålet med Ungeambassadøruddannelsen er på linje med UMV s værdigrundlag at skabe et mere ungevenligt hospital. Et af redskaberne er netop gennem videreuddannelse af sygeplejerskerne at højne deres faglighed og kompetenceniveau til at varetage de unge patienters særlige behov og interesser. Evalueringens overordnede formål er for det første at give en vurdering af, i hvilken grad Ungeambassadøruddannelsens egne tre succeskriterier er opfyldt. Dernæst er målet at afdække, undersøge og vurdere hvilke barrierer og muligheder der er for Ungeambassadøruddannelsens effekt i praksis. Det gælder både barrierer og muligheder på et organisatorisk og kulturelt plan såvel som på ledelsesniveau og på medarbejderniveau. Evalueringens mere specifikke mål er at få indsigt i ungeambassadørernes, afdelingssygeplejersker og oversygeplejerskernes vurdering af uddannelsens indhold og effekt i forhold til målet om at forandre sygeplejepraksis og gøre hospitalet mere ungevenligt i praksis. Evalueringen har ydermere særligt fokus på udviklingsprojektet og ambassadør-delen i uddannelsen. Udviklingsprojektet knytter teori og praksis sammen på den enkelte afdeling og er dermed krumtappen i forandringsprocessen og bindeled mellem uddannelsen, afdeling og det medicinske speciale. Evalueringens andet fokusområde er ambassadør-delen, fordi titlen ungeambassadør betoner, at sygeplejerskerne også får en ny faglig rolle, som knyttes til deres faglige identitet. Hovedfokus i den eksterne evaluering er således ikke på uddannelsens indhold og struktur, men effekten og kvaliteten af den ude i praksis dvs. samspillet mellem uddannelse og hospital. Fokus på effekten er vigtig af flere grunde. Både fordi det skal være attraktivt for lederne fortsat at prioriterer at bruge tid og ressourcer på at uddanne sygeplejersker, og hvis sygeplejerskerne fortsat vil søge uddannelsen og 1 De 8 eksterne kandidater er fra Region H (Hillerød Hospital og Gentofte Sygehus) samt fra Odense Universitets Hospital, Aarhus Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus. 5

finde det inspirerende at arbejde med et nyt felt som ungdomsmedicin og i sidste ende gøre en positiv forskel for de unge på hospitalet. Metode Evalueringen er baseret på både kvalitativ og kvantitativ metode og består af følgende delelementer: 1 fælles onlinespørgeskema til afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker, som er ledere for ungeambassadører (28 spørgsmål, ca. 10 minutter ) 1 online spørgeskema til ungeambassadørerne (63 spørgsmål, ca. 30 minutter) 4 telefoninterviews med ungeambassadører (ca. 30 minutter) 4 telefoninterviews med 3 afdelingssygeplejersker og 1 oversygeplejerske (ca. 20 minutter) 4 face to face interviews med unge indlagt på Rigshospitalet (ca. 45 minutter) Derudover består datasættet af UMV s dokumenter, oversigter og data over kursisterne, observationer i Juliane Marie Centret, mødereferater, 3 research- og testinterviews med ungeambassadører og afdelingssygeplejerske. Interviewpersonerne har selv meldt sig via spørgeskemaet. De unge er rekrutteret gennem socialpædagogen i Hr. Berg. Datamaterialet fra undersøgelserne er omfattende, og alle undersøgelsesresultaterne er derfor præsenteret i en rapport til UMV til intern brug. Denne rapport er en kort version. 3. Evalueringens resultater Ungeambassadøruddannelsen har affødt i alt 45 udviklingsprojekter, heraf er 15 gruppeprojekter, og 32 er soloprojekter. Ifølge UMV s oplysninger er 3 med på Ungdomsmedicinsk konference nov. 2013, 1 med på Nordisk kardiologisk konference sep. 2013 og 1 med på IAAH Paris i juni 2014. UMV har estimeret, at der pr. maj 2015 er afholdt 18 netværksmøder med ca. 8-10 deltagere hver gang. Der er 40 ungeambassadører, som arbejder på børneunge ambulatorier og sengeafsnit, og der 24 ungeambassadører som arbejder på voksenafdelinger. På sengeafsnit er der i alt 36 ungeambassadører og 28 Ungeambassadører på ambulatorium. Høj tilfredshed i de interne evalueringer Ungeambassadørerne har efter hvert modul evalueret undervisningen og igen ved uddannelsens afslutning herunder også netværk og projekter. Data fra de interne evalueringer fra 2011-2013 viser, at der generelt er meget stor brugertilfredshed med Ungeambassadøruddannelsen. Det er undervejs foretaget justeringer på baggrund af resultaterne fra evalueringerne. Langt de fleste moduler scorer højt - mellem 4 og 5 ud af 5 mulige. Både evalueringens spørgeskemaundersøgelser og interviews bekræfter, at der er stor brugertilfredshed. Ungeambassadørerne oplever, at de får et højt udbytte i form af øget arbejdsglæde med de unge, fagligt og personlig udvikling, inspiration, nysgerrighed og netværk. En uddannelse med forskellige aftagere Evalueringens resultater viser, at det er et særligt vilkår at lave en tværfaglig Ungeambassadøruddannelse til sygeplejersker, som kommer fra mange forskellige afdelinger i et stort og komplekst 6

organisatorisk hospitalssystem med uens grupper af unge patienter både i antal men også i forhold til, om de unge er kronisk syge eller er terminale pga. en alvorlig kræftsygdom. Tilmed prioriteres de unge som patientgruppe forskelligt indenfor specialerne, ligesom sygeplejerskernes kontakt med de unge varierer meget. Nogle steder har sygeplejerskerne meget tæt/hyppig kontakt med de unge, andre steder er det stort begrænset til at sidde i skranken. Det har betydning for sygeplejerskernes mulighedsrum. Ungeambassadøruddannelsen og Ungeambassadørerne har således meget forskellige forudsætninger og ressourcer at arbejde med i relation til afdelingernes kultur, organisering, ledelse og ressourcer. Det har igen betydning for i hvilket omfang det er praktisk muligt for Ungeambassadøruddannelsen at deltage i forankringen af udviklingsprojekterne ude på de enkelte afdelinger. Den eksterne evaluering Svarprocenten fra spørgeskemaerne er 62% for oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og 60% for ungeambassadørerne. Det er evaluators vurdering, at hovedparten af besvarelserne kommer fra nogle af de mest engagerede Ungeambassadører og ledere. Dette er der taget højde for i vurderingen af resultaterne. I interviewene er der dog lagt vægt på at søge indsigt i de medarbejdere, som har haft flest udfordringer med udviklingsprojekterne. Udviklingsprojekterne En kortlægning af udviklingsprojekterne viser, at de har forskellig karakter både i omfang, varighed og ambitionsniveau. Nogle projekter består af et enkelt og afsluttet weekendarrangement eller undervisning af kolleger, mens andre er fortløbende som fx en ungetavle på afdelingen eller en faglig ungemappe, der skal holdes ajour. Ifølge UMV s oplysninger er 33 udviklingsprojekter afholdt eller implementerede, mens 10-12 er ikke implementerede dvs., at ca. 25% ikke er afholdt eller implementeret. De fleste ungeambassadører evaluerer ikke formelt deres udviklingsprojekt, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere deres effekt eksternt. Ca. halvdelen af de lederne der besvarer spørgeskemaet har ikke overværet fremlæggelsen af Ungeambassadørens udviklingsprojekt, og det varierer da også meget, hvor stor en indsigt de har i projektet. Hovedparten - nemlig 18 ud af 23 lederne - mener, at ansvaret for, at ungeambassadørens udviklingsprojekt udføres og implementeres i praksis, ligger hos både hos UMV, Ungeambassadøren og afdelingen. Det vil sige, at der mange steder hersker en udbredt opfattelse af, at det er UMV sammen med ungeambassadørerne, som skal være drivkraften i udviklingsprojekterne ude på afdelingerne. Dette er dog evaluators vurdering, at UMV i praksis ikke har mulighed for. Kulturen er ændret I spørgeskemaundersøgelsen svarer ca. 2/3 af ungeambassadørerne, at de ser tegn på, at kulturen i afdelingen er blevet mere ungdomsvenlig som følge af Ungeambassadøruddannelsen. Ca. 1/3 gør til gengæld ikke. Tematisk er der 3 tegn, som går igen, når tegnene beskrives. Disse er: 1. Der er sket en italesættelse af de unge 2. Der er generelt øget fokus på de unge. 3. Der er en styrket opmærksomhed på de unges særlige behov. Evalueringens resultater viser videre, at ca. halvdelen af udviklingsprojekterne ikke afsætter nogen tegn på, at afdelingen er blevet mere ungevenlig. Evalueringens resultater viser, at forklaringen herpå skal findes flere steder. For det første påpeger flere af de interviewede ledere, at der findes 7

to slags ungeambassadører de som er ildsjæle, og de som ikke er. Ildsjælene brænder for sagen, giver ikke op og lægger ekstra energi i opgaven. I forlængelse heraf påpeger lederne også, at Ungeambassadøruddannelsen er en helt særlig type uddannelse sammenlignet med de mange andre kurser, sygeplejerskerne kommer på. Ungeambassadøruddannelsen fortsætter i høj grad efter kursusforløbet formelt er afsluttet i form af udviklingsprojektet, som igen gerne skulle afføde nye projekter og danne basis for tiltag for de unge. Uddannelsen er således blot en start. Dette vilkår kræver dermed, at Ungeambassadøren fortsætter udviklingsarbejdet oveni i sine andre daglige arbejdsopgaver. Det kræver også, at lederen har særligt øje for Ungeambassadørens læringsproces og arbejdstid, og at der støttes aktivt op omkring Ungeambassadørens opgaver og behov også efter endt uddannelse. Flow påvirker effekten Evalueringens analyser viser, at ungeambassadørerne er en gruppe af medarbejdere, som er præget af jobskifte og perioder med barselsorlov. Et af evaluerings hovedresultater er derfor, at der blandt ungeambassadørerne er et vis flow, som skal tages i betragtning, når en effekten af uddannelsen skal vurderes. Flowet har indvirkning på effekten, da udviklingsprojektet er afhængig af Ungeambassadørens tilstedeværelse. I alt 10 ud af 64 ungeambassadører enten er eller har været på barsel, og der er 13 ud af 64 ungeambassadører, som helt er stoppet på Rigshospitalet og arbejder andre steder. Evalueringen viser, at der er 3 ungeambassadører, der er flyttet afdeling internt på Rigshospitalet, at der er 13 ungeambassadører, som helt er stoppet på hospitalet. Her var de fleste (10) desuden alene om udviklingsprojektet, som derfor ikke er videreudviklet eller helt er ophørt. Flowet blandt lederne påvirker også effekten. Lidt under en 1/3 af Ungeambassadørerne har fået ny afdelingssygeplejerske. Derfor har ikke alle ledere samme kendskab til uddannelsen eller udviklingsprojektet. Nogle afdelingssygeplejersker er desuden ledere for mange sygeplejersker (30-50), som alle løbende tager uddannelser og kurser. Flere ledere fremhæver, at det kan være vanskeligt for afdelingssygeplejerskerne på detailniveau at holde rede og status på de mange uddannelser og den enkelte sygeplejerskes projekter og tidsforbrug. Sammenligninger af resultaterne fra evalueringens to spørgeskemaundersøgelse viser da også, at lederne gerne vil afsætte mere tid til at arbejde udviklingsprojekter, end ungeambassadørerne forventer. Der kan derfor være et behov for at afstemme forventninger og eksempelvis indgå nogle mere formelle aftaler. 4. Konklusioner Det er evaluators vurdering, at uddannelsen i sig selv på højt niveau faciliterer og understøtter processen mod et mere ungevenligt hospital, men også at der er et uudnyttet potentiale for mere effekt særligt i udviklingsprojekterne. Uddannelsen af ungeambassadører lægger mange kim til det mere ungevenlige hospital. De positive forandringer på hospitalet opleves af både unge, ungeambassadørerne selv og lederne. Særligt når andre af UMV s aktiviteter og indsatser kommer i spil med ungeambassadørerne fx i Kraftværket bliver større end summen af de enkelte indsatser. Evalueringens SWOT analyse peger på, der findes en række interne styrker og svagheder såvel som eksterne muligheder og trusler, som UMV med fordel kan inddrage i det videre strategiske arbejde med uddannelsen. 8

Det er evaluators vurdering, at en væsentlig barriere for Ungeambassadøruddannelsen er en udbredt time-til-time kultur blandt sygeplejerskerne, en kultur som lederne oplever blokerer for udviklingsarbejdet. Succeskriterier er kun delvist opfyldt En anden af evalueringens hovedkonklusioner er, at de tre succeskriterier for Ungeambassadøruddannelsen indtil videre kun delvist og med nogle forbehold er opfyldt. En delkonklusion er derfor, at succeskriterierne skal justeres, og at der med fordel kan arbejdes videre med at tilpasse dem til udviklingsarbejdet ude i praksis. Uddannelsen giver øget arbejdsglæde Det første succeskriterium er efter evaluators vurdering opfyldt, da undersøgelsesresultaterne viser, at uddannelsen forøger ungeambassadørerne glæde i arbejdet med de unge patienter. Resultaterne viser også, at flertallet af de ungeambassadører, som svarer på spørgeskemaet, har forandret deres praksis og handler anderledes på en lang række centrale parametre end før uddannelsen. Der berettes fx om nye måder at kommunikere på, nye måder at anskue unges udfordringer på og en øget tolerance og andre måder at tackle eksempelvis de unges udeblivelser og aflysninger på mv. Det er dermed evaluators samlede vurdering, at langt de fleste ungeambassadører opnår personlig og faglig udvikling, og at de gennem refleksioner og gensidig inspiration udvikler nye veje i den kliniske praksis. Men ungeambassadørernes udvikling bliver ikke altid i tilstrækkelig grad konkretiseret og synliggjort gennem udviklingsprojektet, fordi det desværre ikke altid omsættes til praksis ude på afdelingerne. Ujævn effekt - øget trivsel men ikke mere sammenhængende forløb Det andet af uddannelsens succeskriterier består reelt af 4 sammensatte kriterier, hvoraf øget trivsel og fokus på rehabilitering er områder, der scorer lavt. Sammenhængende behandlingsforløb er der slet ingen af ungeambassadørerne, der oplever uddannelsen har medført. Derimod scorer uddannelsen højt på at fremme ungevenlig kultur. Evalueringens kvalitative materiale bekræfter dette billede. Det er evaluators samlede vurdering, at det er ujævnt fordelt, hvilken effekt Ungeambassadøruddannelsen har på de forskellige afdelinger. Det er både personafhængigt og ledelsesafhængigt. Undersøgelsesresultaterne peger også på, at ledere og ungeambassadører oplever kriteriet sammenhængende forløb forskeligt. Det kan derfor også overvejes, om kriteriet og målet om det sammenhængende behandlingsforløb, er for diffust og komplekst at arbejde med og måle på. Afdelingerne er blevet mere ungdomsvenlige Langt de fleste ungeambassadører og ledere svarer i spørgeskemaundersøgelserne, at kulturen i afdelingen er blevet mere ungevenlig. Dette viser målinger på mange forskellige parametre. Både ledere og ungeambassadører kan nævne mange kvalificerede eksempler både fysiske og immaterielle. Overordnet set udmønter sig primært som en øget italesættelse af unge som en særlig patientgruppe. Dette nævnes i mange sammenhænge og på måde måder. Men som bekendt, er det ikke nok at tale, diskutere og tænke over forholdene; man skal også overføre tankerne til handling. Dette element er tænkt ind i uddannelsen i form af udviklingsprojektet, hvorfor det da også er problematisk, hvis udviklingsprojekterne ikke i tilstrækkelig grad foldes ud og implementeres, så de unge mærker en forskel. Det er evaluators vurdering, at det på baggrund af både den kvalitati- 9

ve og kvantitative dataanalyse kan konkluderes, at ca. 50% af udviklingsprojekterne ikke afsætter nogle tegn. Derfor står både Ungeambassadøruddannelsen, aftagerne og kursisterne overfor den helt centrale udfordring, at mange udviklingsprojekter ikke udfoldes nok. Det er evaluators vurdering, at udviklingen er meget tæt knyttet til ungeambassadørens fysiske tilstedeværelse på afdelingen. Er der ingen ungeambassadør, er der ingen tegn. Det betyder på den ene side, at uddannelsen skaber tegn når ungeambassadørerne gør noget. På den anden side vises der også en sårbarhed i og med, at tegnene ikke lever uden ungeambassadøren. Det er derfor heller ikke alle afdelinger, der bærer tegn på forandringer. Data fra de unges interview bekræfter denne tendens. De er mange steder få eller ingen tegn. 3 ud de 4 unge, som interviewes til evalueringen kender ikke til, at der er en ungeambassadør på afdelingen. Til gengæld er der en ung, som i høj grad har oplevet forandringer som er båret af en ungeambassadør. Det er evaluators konklusion, at de unges fortællinger på mange områder viser, at der er plads til forbedring. 5. Evalueringens anbefalinger Evaluators anbefalinger er baseret på hvad afdelingssygeplejersker, oversygeplejersker og ungeambassadører selv fremsætter i kombination med analyser af dataresultater, konklusioner og analysen af muligheder og barrierer for Ungeambassadøruddannelsen. Anbefalingerne lægger sig desuden op af en strategisk tænkning i forhold til at styrke UMV s arbejde gennem Ungeambassadøruddannelsen. Anbefaling 1: Styrk kobling mellem leder, ungeambassadør og udviklingsprojekt Det er evaluators anbefaling, at UMV på forskellig vis styrker koblingen mellem afdelingssygeplejersken, ungeambassadøren og udviklingsprojektet. Det kan gøres ved forskellige tiltag og indsatser. Før det første tilrådes det, at de afdelingssygeplejersker, som har ungeambassadører på uddannelsen og som ikke i forvejen er i tæt dialog med UMV, inddrages mere og modtager flere informationer om uddannelsen undervejs i forløbet. Det kan være om fagligt indhold eller metoder og særligt om formål og forventninger til lederens rolle i udviklingsprojektet. Det gælder særligt, hvis lederen er ny og ikke har kendskab til UMV i forvejen og ikke har været part i, at sygeplejersken skulle på uddannelsen. For det andet forslås det, at afdelingssygeplejersken som en obligatorisk del af uddannelsen, deltager til et modul sammen med ungeambassadøren om udviklingsprojektet for afdelingen. Formålet med dette samarbejdsmodul er at styrke forankringen af udviklingsprojektet på afdelingen og understøtte etableringen af den forandringskultur, som er UMV s mål med Ungeambassadøruddannelsen. Konkret kan der eksempelvis udarbejdes en fælles milepælsplan for udviklingsprojektet eller andre egnede værktøjer. På baggrund af evalueringens resultater anbefales det også, at der udarbejdes en skriftlig rammeaftale mellem afdelingssygeplejersken og ungeambassadøren ved indgangen til uddannelsen. Aftalen har til formål at tydeligere processen i uddannelsen, forventningsafstemme om tidsforbrug og ansvarsfordeling og understøtte, at udviklingsprojektet udvikles og forankres. Flertallet af ledere har eksempelvis ikke overværet fremlæggelsen af udviklingsprojektet. 10

Anbefaling 2: Fokuser på at uddanne forandringsagenter Det anbefales, at Ungeambassadøruddannelsen opprioriterer ambassadør-delen i uddannelsen på lige niveau med unge-delen. En ambassadør er som bekendt en højtrangerende repræsentant for sin sag det vil her sige de unge og UMV s mission. Oprustningen af ambassadørdelen kan gøres på forskellig vis og med inspiration fra det organisationsteoretiske felt kan begrebet som eksempelvis forandringsagenter kobles og associeres til ambassadørtitlen. Forandringsagenter er her ment som de første i organisationen til at gå nye veje. Når de ændrer adfærd og skaber forandringer påvirker de andre til at følge med. Men den rolle skal være klædt på til fx ved at kende til forandringens faser og psykologi. Begrebet forandringsagent understreger det processuelle og udviklingsperspektivet og kan være med til ar udfordre den udbredte time-til time kultur, som præger en del af sygeplejerskernes mind set. En ungeambassadør kan som forandringsagent være med til at styrke, forventningsafstemme og præcisere uddannelsens og UMV s langsigtede formål og sigte, netop ved at betone forventningen til funktionen og ansvaret, der følger. Anbefaling 3: Skærpet fokus på udviklingsprojektet Det anbefales, at Ungeambassadøruddannelsen skærper kravene og forventninger til udviklingsprojektet. Det kan gøres på forskellig måder og denne anbefaling er til inspiration og oplæg til refleksion og videre diskussion. Det anbefales, at der arbejdes med kongruens mellem UMV s overordnede mål og udviklingsprojekterne. UMV kan fremadrettet stille krav om, at 1. udviklingsprojektet afspejler UMV s egne succeskriterier, og at 2. projektet har fokus på mindst et centralt hovedbegreb eller en metode. På den måde kan UMV løbende vurdere effekten af Ungeambassadøruddannelsen ude i praksis. Denne kongruens kan være med til, at succeskriterierne konstant operationaliseres og lader sig behandle metodisk. Et tredje krav kan være, at dokumentation og evaluering skal tænkes ind i udviklingsprojektets design. Selvom projektet tager en uventet drejning, kan der være sket en vigtig erkendelse eller læring, som det er vigtigt bliver formidlet skriftligt (fx i skemaform) og ligger tilgængelig for andre, der søger indsigt i feltet. Denne del hænger også tæt sammen med at det er defineret som et mål i sig selv for uddannelsen, at den skal bidrage til at udvikle og beskrive ungesygeplejens kerneområder og metoder. Det anbefales videre, at der opstilles nogle kriterier for hvornår udviklingsprojektet er godtaget, og at det både skal være godkendt af hhv. Ungeambassadøruddannelsen og af afdelingssygeplejersken, før at Ungeambassadøruddannelsen anses for afsluttet. Alt sammen med den hensigt at styrke udviklingsprojektets forandringspotentiale, gennemførelsesprocent for projekterne og forankringsperspektivet og ledernes indsigt og medvirken i projektet. 11