LÆRING OG FORANDRING I ET HVERDAGSLIVS PERSPEKTIV Temaeftermiddag indenfor sundhedsfremme og forebyggelse Metropol 1. september 2016 Sygeplejerske, Cand.Cur. Ph.d Helle Schnor, Udviklingschef, Psykiatrisk Center Glostrup
DISPOSITION Hvad er patientuddannelse Sundhedspædagogik Sundhedspædagogiske metoder og tilgange Håndtering af kronisk sygdom i hverdagslivet
FORMÅL MED PATIENTUDDANNELSE At mennesker med kronisk sygdom oparbejder en hensigtsmæssig egenomsorg (Rapport om kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen, 2005) At mennesker med kronisk sygdom: Involveres i deres egen sygdomsbehandling Tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere deres kroniske sygdom bedre (MTV rapport, patientuddannelse, 2009)
1990 ERNE I Danmark opstod (diabetes) patientskoler i begyndelsen af 1990 erne Hensigten var, at den enkelte diabetespatient skulle opnå en forbedret egenomsorg, livskvalitet og diabeteskontrol Det var også med henblik på at undgå senkomplikationer og dermed dyre indlæggelser (Hølge-Hazelton Bibi, 2003: Diabetes - en skole for livet)
1990 ERNE Den bagvedliggende ideologi var dengang: Patienten skal tilføres viden Hvis han får viden, så kan han tage bedre hånd om egen situation Den formidlede viden var i starten identisk med den viden, sygeplejerskerne selv havde fået i deres uddannelse (Hølge-Hazelton Bibi, 2003: Diabetes - en skole for livet)
2002 To hovedretninger : Compliance ideologi vs. empowermentideologi Underkastelse vs. Frigørelse Livsstilsændringer er målet med patientuddannelse Den motiverende samtale er midlet En bevægelse fra At fokusere på sygdomsbehandling og patientcompliance til At inddrage patientens psykosociale kontekst og ressourcer Maunsbach(2002): Patientundervisning og patientskoler. Ugeskrift for læger, 164(45)
2004 Hvad lærer patienterne i et livsstilscenter Hvordan anvender de det når de kommer hjem Undervisningen foregår i en institutionskontekst Patienterne forandrer adfærd når konteksten forandres Den gamle adfærd vender tilbage i hverdagens kontekst Det er samtidig en kamp mellem hoved og kroppen Forandring af kroppen, som objekt Forandring i kroppen af subjektet Grøn (2004): Winds of change, Bodies of persistence Health promotion and lifestyle change in institutional and everyday contexts
RAPPORT 2005 Patientuddannelse blev mest forstået som en udvidet og specifik vejledning af patienter. Der udvikledes mere bevidste pædagogiske tilgange (sundhedspædagogikken) Indholdet ændredes fra udelukkende at fokusere på sygdomsbehandling og patient-compliance til også at inddrage patientens psykosociale kontekst og ressourcer (Willaing, Folmann, Gisselbæk, 2005: Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning)
MTV RAPPORT 2009 Formålet: Kritisk at vurdere patientuddannelse Pege på muligheder og barrierer for tilrettelæggelse af patientuddannelse Der er bl.a. set på: Virkningsmekanismer Den pædagogiske praksis Undervisernes kompetencer Hvem bruger patientuddannelse Deltagernes udbytte
MTV RAPPORT - KONKLUSION Der mangler generelt en større indsigt hvad angår: Indhold Sundhedspædagogiske metoder Virkningsmekanismer Målgrupper Organisering Effektmåling Monitorering (MTV rapport, patientuddannelse, 2009)
EGENOMSORG I EN PATIENTUDDANNELSESKONTEKST Egenomsorg forstås ikke entydigt Mangfoldigheden af definitioner kan være en styrke Økonomisk og samfundsmæssigt Adfærdspsykologien Patientens hele liv og fællesskab Talværdier om kroppen med udgangspunkt i risiko Grøn, et al.(2012) Egenomsorg og patientuddannelse i grænsefladen mellem medicin og humaniora. DSI
SUNDHEDSPROFESSIONELLES PÆDAGOGISKE KOMPETENCER Er oplært (opdraget) til at gøre FOR patienten Er oplært til at vide bedst FOR patienten Hvad er de sundhedsprofessionelles kerneområde At behandle den opståede sygdom At forbedre patienters dagligliv
SUNDHEDSPÆDAGOGISKE METODER OG TILGANGE
SUNDHEDSPÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODER Sundhedspædagogik Self-Management Compliance Medicinsk Compliance Self-efficacy Empowerment Handlekompetence Håndtering af kronisk sygdom i hverdagslivet
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) SUNDHEDSPÆDAGOGIK Sundhedspædagogik er ikke kun vidensformidling Sundhedspædagogikkens særkende: Hvad forstår man ved sundhed og sygdom Sundhedspædagogikkens mål: At skabe handlekompetente borgere At gribe ind i folks livsstil Saugstad, T., & Mach-Zagal, R. (2009). Sundhedspædagogik for praktikere (3 ed.)
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Sæt jer to og to og find frem til jeres sundhedsbegreb, forstået som: Hvad er sundhed? I behøver ikke at være enige
Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) SUNDHEDSBEGREBER Sundhed som fravær af sygdom Sundhed er lig med rigtig sundhedsadfærd Sundhed er lig med livskvalitet Sundhed er en ressource
SELF-MANAGEMENT Self-management er et amerikansk begreb Patienten er forbruger Samarbejdet mellem den sundhedsprofessionelle og patienten betegnes som et partnerskab Man udarbejder handleplaner Når patienten har udviklet self-management teknikker, er denne ikke bare velinformeret, men også aktiv og kompetent
COMPLIANCE
COMPLIANCE Betyder eftergivelighed eller føjelighed Patienten følger en bestemt ordination eller ra d og vejledning om livsstil. I forbindelse med medicinindtagelse betyder det at tage den ordinerede dosis på de rigtige tidspunkter og ikke holde pauser
MEDICINSK COMPLIANCE
SELF-EFFICACY
SELF-EFFICACY Self-efficacy er udviklet af: Albert Bandura, amerikansk psykolog Self-efficacy bygger på social kognitiv teori Self-efficacy betyder et menneskes tro på egen evne til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at mestre fremtidige adfærdsændringer Villadsen, B., & Faurschou, P. (2007). Patientundervisning skal forankres teoretisk. Sygeplejersken, 107(5), 40
SOCIAL KOGNITIV TEORI Kognitive processer, der påvirker adfærd: Efficacy-expectations Troen på, at man vil være i stand til at have en bestemt adfærd Har indflydelse på hvor meget energi, man investerer i opgaven Outcome-expectations Troen på, at en adfærd vil medføre en specifik effekt Bliver påvirket af ydre motiver som indre motiver, som eks. social anerkendelse og personlige mål
STÆRK OG SVAG SELF-EFFICACY Mennesker med stærk self-efficacy Tager gerne imod nye udfordringer Er parate til at investere meget Udfordringer fremkalder ikke stress Mennesker med svag self-efficacy Vælger opgaver de ved, de kan løse Anstrenger sig mindre Giver manglende evner skylden Udfordringer kan fremkalde stress
INTERVENTIONER Skal skræddersys til menneskers oplevede selfefficacy Mennesker med svag self-efficacy Skal guides Opgaven skal være klar og veldefineret Mennesker med stærk self-efficacy Behøver ikke en så veldefineret opgave
STYRKELSE AF SELF-EFFICACY Læring fra egne erfaringer Dermed opleves kontrol, som kan overføres på andre situationer Når man observerer andre, der ligner en selv, der kan en bestemt ting Rollemodeller Sproglig overtalelse ved hjælp af ros og opmuntring Er betinget af underviserens troværdighed og viden om opgaven Egne følelsesreaktioner under gennemførelse af en opgave eller en adfærd Det er her vigtigt, at underviseren forsøger, at mindske stressende oplevelser
EMPOWERMENT
EMPOWERMENT Sigter mod en tilstand, hvor mennesker opnår en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed Magtbegrebet er essentielt. Det handler både om at afgive magt og tage magt. De professionelle skal opgive deres ekspertrolle og borgerne skal udvikle deres egen magt. Målet er at borgeren: Opnår kontrol over sit eget liv Bliver ekspert i eget liv, men i dialog med andre Maja Lundemark- Andersen, M., et al (2000): Empowerment på dansk. Dafolo Forlag, Frederikshavn
EMPOWERMENT Bygger på den brasilianske pædagog Paulo Freire De undertryktes pædagogik Kritisk bevidstgørelse af de undertrykte Undervisning skal føre til kritisk bevidsthed Sparekasseprincippet
HANDLEKOMPETENCE
HANDLEKOMPETENCE Handlekompetence forstås som et dannelsesideal, der stræber mod politisk, demokratisk dannelse. Demokrati er først og fremmest deltagelse og selvbestemmelse Selvbestemmelse vedrører friheden og dermed evnen og viljen til at tage sit eget liv på sig og blive herre i eget hus Det er ikke er aktiviteten i sig selv, der er væsentlig, men intentionen med aktiviteten
HANDLEKOMPETENCE Er udviklet som et opgør med adfærdsmodifikationen, der tager indoktrinerende og manipulerende midler i anvendelse for at opnå ændret vaner og adfærd Man kan ikke opbygge handlekompetence uden at få erfaringer med at involvere sig Både livserfaring og formel viden skal være tilstede Schnack, K.(1993)Handlekompetence som didaktisk begreb Schnack, K (1998). Handlekompetence
PARALLELISME Formel viden og livserfaring er parallelle linjer De skal krydse hinanden, hvis handlingsrummet skal blive tilstrækkeligt kvalificeret af kritisk refleksion. Formel viden har ikke i sig selv har en dannelsesværdi. Aktivitet i sig selv har heller ingen dannelsesværdi, da det kan komme til, at fastholde os i simple forestillinger
HANDLEMULIGHEDER Det faktiske handlerum Har forudsætningerne været til stede? Er der tilstrækkelige muligheder og ressourcer til rådighed i omgivelserne? Det subjektivt oplevede handlerum Er målene er relevante og passende? Passer midlerne passer til målene? Har den enkelte de fornødne færdigheder og kundskaber? Er den kronisk syge motiveret? Har han eller hun en tilstrækkelig positiv selvforståelse i relation til at kunne og turde handle i verden? (selfefficacy)
HÅNDTERING AF KRONISK SYGDOM I HVERDAGSLIVET
FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvilken viden og færdigheder har en gruppe hjertesvigtspatienter behov for at lære for at håndtere sygdom i en hverdagslivssammenhæng set over en periode på et halvt år? Hvilke forandringer integreres i hverdagslivet i den periode, patienterne deltager i patientuddannelse og hvad motiverer til forandring? Hvilken betydning har mødet med de sundhedsprofessionelle for patientens læring og udvikling af handlekompetence?
HVERDAGSLIVET Gentagelser, vaner og rutiner skaber: Regelmæssighed og kontinuitet Der udvider overskueligheden Orden i livet og liv i ordenen Holder liv i noget ved at det gentages Overskuelighed og forudsigelighed Udtrykker og frembringer mening når verden forekommer kaotisk
LÆRING Læring har fundet sted, når patienten har udviklet: Nye færdigheder Nye kundskaber Adfærdsændringer Holdningsændringer Følelsesreaktioner Handlekompetence
LÆRINGENS RESULTAT Læring kan være resultatet af Undervisning, træning, egenaktivitet eller tilfældigheder Resultatet af læringen Er som at poste et brev - Vi ved hvornår det er postet, men ikke hvornår det bliver modtaget eller i hvilken form Christensen, C.R. (1991); The discussin Teacher in Action: Questioning, Listening and Response. In: Christensen, Garvin & Sweet (ed) Education for Judgement. The artistry of Discussion Leadership. Harvard Business School Press
Viden i og om kroppen Udvikling af handlekompetence Viden formidlet med udgangspunkt i patientens erfaring
VIDEN FORMIDLET MED UDGANGSPUNKT I PATIENTENS ERFARING Patienten forstår ikke den generaliserede viden, hvis de ikke kan relatere det til det de selv oplever i kroppen eller deres erfaring med sygdom At lytte til patientens opfattelse af sygdom At lære patienterne at lytte til kroppen som supplement eller erstatning for at måle om kroppen?
VIDEN I OG OM KROPPEN Den generelle viden om kroppen bliver først værdifuld når Patienten kan mærke i kroppen hvad den generelle eller formelle viden betyder Det er to eksperter der mødes En ekspert karakteriseres ved: Specialiseret kundskab og færdigheder Omfattende erfaring på området Stor evne til at genkende mønstre At blive anerkendt af andre som ekspert
Sammenhæng mellem farmakologisk og non farmakologisk behandling Udvikling af handlekompetence Tillid og tryghed i samarbejdet
TILLID OG TRYGHED I SAMARBEJDET For patienten handler det om At de sundhedsprofessionelle har den fornødne viden og at de tilbyder den bedste behandling At de sundhedsprofessionelles viden ikke er personlig og behandlingen dermed skifter fra vagthold til vagthold Patienterne deler ofte ikke deres overvejelser med de sundhedsprofessionelle fordi De ikke har tid eller lyst til at lytte Har forudfattede meninger om hvad der er bedst
Meningsfulde forandringer i hverdagslivet Udvikling af handlekompetence
MENINGSFULDE FORANDRINGER I HVERDAGSLIVET Handler om at: Bevare betydningsfulde vaner og rutiner Have kræfter til det væsentlige Opretholde identiteten Planlægge sin tid, så sygdommen kan passes ind i hverdagslivet
Sammenhæng mellem farmakologisk og non farmakologisk behandling Tillid og tryghed i samarbejdet Viden i og om kroppen Udvikling af handlekompetence Meningsfulde forandringer i hverdagslivet Viden formidlet med udgangspunkt i patientens erfaring