Læringsmålstyret undervisning fænomen, fundering og faldgruber Ungdomsskoleforeningen, Vejlefjord 14. november 2016 Keld Skovmand Center for Anvendt Skoleforskning UC Lillebælt
Kelds Credo Synlighed er ikke den væsentligste egenskab ved læring, ligesom tydelighed ikke er den væsentligste egenskab ved mål.
Formiddagens orden 1) Hvad er LMSU et udtryk for? 2) Første falske fundering: Ontario i PISA 3) Anden falske fundering: Morisano & Locke 4) Tredje falske fundering: John Hattie 5) Fire faldgruber 6) Alternative forståelser og modeller 7) Konkluderende definition
1 Antorini om LMSU Læringsmålstyret undervisning er noget, der er slået igennem i mange lande de seneste ti år, så det svarer til, at der er kommet cirka en årgang igennem, og erfaringerne viser, at læringsmålstyret undervisning gør undervisningen mere gennemskuelig, og det gør teamsam-arbejdet bedre, når målene er klare, og det styrker læringen. Christine Antorini (Skovmand 2016: 246)
1 Jens Rasmussen om LMSU Læringsmålstyret undervisning er slået igennem i mange lande de seneste ti år. Til forskel fra tidligere tiders læreplaner, så beskriver målene ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Dette paradigmeskift er så nyt, at erfaringerne med læringsmålstyret undervisning endnu kun i begrænset omfang er dokumenteret. Men vi ved, at det kan være vanskeligt for lærerne at omstille deres undervisning fra at have fokus på, hvilke aktiviteter man vil igangsætte, til hvad eleverne skal lære. (Skovmand 2016: 247)
1 Læringsmål på dansk Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne altså mål for elevernes læringsudbytte (Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 2014: 5) Læringsmål = kunne = læringsudbytte Læringsmål = mål for elevernes læringsudbytte Læringsmål = læringsudbyttemål Læringsmål = færdighedsmål Læringsudbytte = fremvisning af færdigheder
1 Formuleret som mål for konkrete færdigheder Læringsmål er mål, der er formuleret som færdigheder og som viden, eleverne anvender aktivt. I den undervisning, læreren tilrettelægger, skal eleverne ofte arbejde med nogle bestemte faglige forhold, som peger hen mod Fælles Mål. Det kan være tekster i dansk, en bestemt begivenhed i historie, et bestemt dyr i natur/teknologi eller lignende. Eleverne skal gennem forløbet opnå viden om og færdigheder indenfor de faglige forhold. Det er dog centralt, at de færdigheder, der er fokus på i læringsmålene, ikke bliver alt for detaljerede, men i et vist omfang er færdigheder og viden, som eleverne også kan bruge på andre lignende faglige forhold. Det er således ikke viden om eksempelvis det enkelte dyr, der er målet, men generelle færdigheder, som de kan anvende og udvikle også i arbejdet med for eksempel andre dyr eller mennesket. S. 13 i Arbejdet med læringsmål i folkeskolen. Vejledning
1 Den grundlæggende forståelse Det er afgørende, at målene kan vurderes i evalueringer og eksaminer. Det er derfor vigtigt, at der bruges kompetencebegreber, hvor det kan observeres, om eleven har opnået den ønskede viden, færdighed og kompetence. Fx skal det overvejes, om termen forstå skal bruges, hvis der er andre muligheder, da det er vanskeligt at observere forståelse (Skrivevejledning til arbejdsgrupperne)
1 Lærificering big time Der er indført opmærksomhedspunkter inden for nogle få, centrale kerneområder, som forskningen viser, er grundlæggende for, at eleverne kan tilegne sig læring i alle fag Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning, s. 6 Årsplanen giver overblik over årets grundlæggende kernestof i form af læringsmål fordelt over årets forløb Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål, s. 3 Det vigtigste er det med at gå fra, at eleverne skal gennemgå et pensum, til at man skal være sikker på, at de lærer de mål, der er i fagene Antorini: Folkeskolereformen er en læringsreform
1 Transformation af vokabularium: Lærificering ifølge Biesta Som led i lærificeringen af læreplanen er der sket et skred i terminologi, jf. Gert Biesta: Jeg relaterer marginaliseringen af spørgsmålet om god uddannelse [hvad uddannelse er til for] til et fænomen, som jeg omtaler som læringgørelsen (eng. learnification) af uddannelsen, hvormed jeg tænker på tendensen til at erstatte et uddannelsens sprog med et sprog, der kun taler om uddannelse i form af læring. Jeg vil hævde, at mens læring åbenlyst er et af uddannelsens centrale anliggender, gør et læringssprog det særligt vanskeligt at forholde sig til spørgsmål om formål og også til spørgsmålet om indhold og relationer (Biesta 2011: 15)
1 Læringsbegrebets tomhed I det engelske sprog betegner learning generelt en proces eller en aktivitet. Dette betyder imidlertid, at ordet læring i sig selv er neutralt eller tomt med hensyn til indhold, retning og formål. At mene, at læring er noget godt eller ønskværdigt og således er noget, der bør finde sted gennem hele ens liv, eller bør fremmes på skoler betyder egentlig ikke noget, før det specificeres, hvad læringens indhold er og endnu vigtigere hvad læringens formål er. (Biesta 2014: 92)
1 Lærificering af Fælles Mål Søgeord og -fraser Fælles Mål 2009 Forenklede Fælles Mål 2015 Formålet med 45 0 Undervisningen 430 3 Kundskaber 570 1 Eleverne skal 20 122 Faget skal 1 20
1Lærificering af vejledningen i LMSU Søgeord Forekomster Læring 90 Læringsmål 90 Læringsudbytte 47 Læring* 418 Mål 91 Mål* 459 Læringsmålstyre* 78 Undervisning 92
1 Mere lærificering Søgeord Forekomster Formål 0 Dannelse 0 Demokrat* 0 Medborger* 0 Kundskab* 0 Innovati* 0 Entreprenør* 0 Kreativ* 0
2 Første falske fundering: Ontario i PISA Folkeskolereformens stærke betoning af målstyring og især introduktionen af tre nationale mål er inspirereret af den succesfulde skoleudvikling i Ontario, hvor det over en tiårs periode fra 2003 er lykkedes at løfte provinsens skolevæsen til at høre til blandt de toppræsterende i PISA og andre internationale komparative undersøgelser (Rasmussen 2015: 14)
2 Ontario i PISA Område/år 2000 2003 2006 2009 2012 +/- 03-12 Matematik 524 530 526 526 514-16 Læsning 533 530 534 531 528-2 Naturfag 522 515 537 531 527 +12 Gennemsnit 526,33 525 532,33 529,33 521,33-2
2 Inspirationen fra Ontario Skolerådet har ladet sig inspirere af positive erfaringer fra Ontario i Canada, hvor man har opnået markant forbedrede resultater ved blandt andet at sætte få, klare nationale mål for folkeskolen og knytte konkrete måltal til målene. (Regeringen 2012: 47)
2 De overordnede mål for skolen i Ontario 1) Forbedre elevresultater over en bred kam 2) Reducere kløfterne mellem elevernes præsentationer 3) Øge offentlighedens tillid til offentlig uddannelse
2 De operationelle mål i tal 1) Forbedre undervisningen i læsning og regning i 4.000 grundskoler; 75 % af eleverne skal nå provinsens standard, når de er 12 år en stigning fra 55 % 2) Forbedre gennemførelsesprocenten på mere end 800 gymnasier; 85 % skal bestå inden for fem år efter, at de er startet i niende klasse en stigning fra 68 % 3) Reducere klassestørrelsen på 1.-6. klassetrin til højst 20 i mindst 90 % af klasserne
2 Resultater i Ontario Trin Område 2003/4 2005/06 2007/08 2009/10 2011/12 2013/14 3. Læsning 54 62 61 62 66 70 3. Skrivning 58 64 66 70 76 78 3. Matematik 64 68 68 71 68 67 6. Læsning 58 64 66 72 75 79 6. Skrivning 54 61 67 70 74 78 6. Matematik 57 61 61 61 58 54
2 De nationale mål med folkeskolen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
2 De operationelle mål i DK 1) Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i den nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 3) Elevernes trivsel skal øges
2 Udviklingen i DK Fag Klassetrin 2009/10 2011/12 2013/14 Vækst i % Dansk, læsning 2. 69 76 78 13 Dansk, læsning 4. 70 73 77 10 Dansk, læsning 6. 70 75 78 11 Dansk, læsning 8. 68 77 79 16 Matematik 3. 70 70 71 1 Matematik 6. 71 76 77 8 Gennemsnit 69,67 74,5 76,67 9,8
2 Resultat i DK Fag Klassetrin 2009/10 2011/12 2013/14 Vækst 10-14 2014/2015 Dansk, læsning 2. 69 76 78 13 77 Dansk, læsning 4. 70 73 77 10 75 Dansk, læsning 6. 70 75 78 11 76 Dansk, læsning 8. 68 77 79 16 78 Matematik 3. 70 70 71 1 81 Matematik 6. 71 76 77 8 81 Gennemsnit 69,67 74,5 76,67 9,8 76,50
2 En illustrativ sammenligning
2 Sammenligning i tal 6. klassetrin Niveau 3 DK Nyt niveau 3 Måltal ON Difference Læsning 76 % 57 % (76-19,5) 75 % 18 % Matematik 81 % 63 % (81-18) 75 % 12 %
3 Anden falske fundering: Morisano & Locke
3 Mere falsk Morisano & Locke Det er velbegrundet at styre skolens undervisning efter mål. Der er andre faktorer som fx lærernes kompetencer, der har betydning for elevernes læringsudbytte, men: Mål har vist sig at være pålidelige, stærke og proksimale determinanter for handling. De har den stærkeste effekt på handling, når de både er specifikke og udfordrende (Morisano & Locke, 2013) (Rasmussen & Rasch-Christensen 2015: 129).
3 Tilsløret Morisano & Locke Det er velbegrundet at styre skolens undervisning efter mål. Der er andre faktorer som fx lærernes kompetencer, der har betydning for elevernes læringsudbytte. Mål har stærkest effekt på handling, når de både er specifikke og udfordrende. (Rasch-Christensen 2015: 14).
4 Tredje falske fundering: Hattie 5.1 Arbejdet med læringsmål Ifølge John Hatties omfattende forskning i evidens for god undervisning er tydelighed og gennemskuelighed i undervisningen afgørende parametre for god undervisning. John Hattie beskriver, at tydelighed og gennemskuelighed i undervisningen først og fremmest bygger på, at elevernes læring er det eksplicitte mål med undervisningen. Dette indbefatter bl.a., at elevernes læring er i centrum, og at både lærer og elev forholder sig åbent og systematisk til sammenhængen mellem undervisning og læring. For eleverne betyder det en øget indsigt i og dermed både en øget bevidsthed om og et øget ansvar for egen læring og læringsmål. For lærerne betyder det, at de løbende må forholde sig til, om undervisningen fører til den ønskede læring, eller om den skal tilrettelægges anderledes (Hattie, 2009). (Danmarks Evalueringsinstitut 2012: 29)
4 Hattie 2013 (2012) Læring er ikke målstyret, men målrettet Læringsmål skal være specifikke og udfordrende Læringsmål vedrører begrebsforståelse Begrebsforståelse vedrører forholdet mellem overfladeforståelse og dybdeforståelse Begrebskortlægning har større effekt end læringsmål (men opfattes som læringsmål) Hattie giver ingen konkrete eksempler på mål, der virker Vi ved derfor ikke, hvilke mål der virker! (Hattie 2013: 88-100)
4 Hattie 2009 Det er ikke, hvorvidt målene er specifikke, men hvorvidt de er vanskelige, der er afgørende for succes. Der er en direkte lineær relation mellem måls vanskelighedsgrad og præstationer. (Hattie 2009: 164)
4 Hattie og Biggs SOLO-taksonomi (Hattie 2013: 99) Overfladeniveau Unistrukturelt Multistrukturelt Dybdeniveau Relationelt Udvidet abstrakt Relaterede spørgsmål Hvem malede Guernica? Beskriv mindst to kompositionsprincipper, som Picasso brugte i Guernica Forbind temaet i Guernica med en aktuel hændelse Hvad mener du, Picasso udtrykker gennem sit maleri Guernica?
4 Simpel synoptik Kendetegn ved et godt læringsmål Kan bruges som redskab til at skabe tydeligt fokus på det, der skal læres Hatties tjekliste Skaber passende udfordringer, der aktiverer elevernes forpligtelse på at investere i læring Beskriver det nye fra faget, som eleverne skal lære Viser skridt på vejen til Fælles Mål Udnytter og opbygger elevernes tiltro til, at de kan nå læringsmålene Er baseret på passende høje forventninger til elevernes udbytte Er tydelige mål præcise og konkrete Fører til, at eleverne opstiller mål om mestring og ønsker at geninvestere i deres læring Giver passende læringsudfordringer Har læringsmål og kriterier for målopfyldelse, som eksplicit kendes af eleverne Er formuleret som læringsmål for konkrete færdigheder
4 Hattie 2009: 162 Strategi Effekt Rangering (ud af 138) Begrebskortlægnin g 0.57 31 Mål 0.56 34 Adfærdsmål/begre bsbroer 0.41 61 Læringshierarkier 0.19 110
4 Læringshierarkier De er intellektuelle færdigheder, som nogle forfattere måske vil kalde kognitive strategier. Hvad de ikke er, er lige så vigtigt. De er ikke enheder af verbalisérbar viden. Når man skal udlede dem, har jeg fundet ud af, at man omhyggeligt må registrere udsagn om hvad eleven kan gøre, og lige så omhyggeligt undgå udsagn om, hvad individet ved. (Gagné 1996: 98f.)
5 Første faldgrube: At tro, at Fælles Mål kan gøre eleverne dygtigere/så dygtige, som de kan? Fælles Mål 2009 Forenklede Fælles Mål 2015 Antal forekomster 2448 2074 Gennemsnitlig værdi 2,99 2,91 (et fald på 2,7 %) Korrigeret gennemsnit 2,99 2,03 (et fald på 32,1 %)
5 Beregningsmetode 1 Viden 2 Forståelse 3 Anvendelse 4 Analyse 5 Syntese 6 Vurdering Beskrive Redegøre for Tilegne sig Identificere Nævne Definere Gengive Genkende Præsentere Forklare Formulere Illustrere/tegne Fortolke Beregne Opstille Vise Beskrive med egne ord Anvende Bruge Finde Vælge Løse Afprøve Frembringe Behandle Konstruere Sammenligne Skelne Sammenholde Undersøge Uddrage Udvælge Udlede Analysere Opdage Samle Relatere Kombinere Producere Skabe/designe Ændre Planlægge Dokumentere Organisere Afgøre Kontrollere Bedømme Kritisere Diskutere Overveje Reflektere Forholde sig Vurdere
5 Anden faldgrube Didaktik uden indhold
5 Tredje faldgrube: At tro på tydelighed [ ] og da det blev besluttet at forenkle og præcisere Fælles Mål blandt andet på baggrund af en række evalueringer fra EVA valgte ministeriet at inddrage en række fagpersoner, herunder Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen, for at få overblik over den viden, der er i international forskning om effekten af at arbejde med mål. Begrebet læringsmålstyret undervisning er som nævnt ikke er brugt af udenlandske forskere, herunder Hattie, fordi det er en betegnelse, ministeriet på baggrund af en dialog med de deltagende videnskilder har valgt i en konkret vejledning, der er udviklet i Danmark til en dansk kontekst Men igen: Vejledningen har baggrund i forskningsresultater, der viser, at tydelige mål, feedback og evaluering har positiv betydning for elevernes læring. (Andersen i Olsen 2016)
6 Første alternative definition Mål, som beskriver intenderet læringsudbytte som et resultat af undervisning, består som regel af a) et fagligt indhold og b) en beskrivelse af, hvad der skal ske med det indhold (Krathwohl 2002: 213).
6 Anden alternative definition Læringsmål er: Et udsagn om, hvad en elev vil vide og være i stand til at gøre. Det første led vedrører deklarativ viden og udtrykkes i sætningen: Eleven vil forstå. Det andet led vedrører procedural viden og udtrykkes i sætningen: Eleven vil være i stand til (Marzano 2007: 18).
6 Tredje alternative definition Kategorier Viden og forståelse Tænkning Kommunikation Anvendelse Beskrivelse Viden om indhold Forståelse af indhold Planlægningsfærdigheder Procesfærdigheder Kritiske/kreative processer Udtryk og organisation af ideer Præsentation over for forskellige tilhørere Brug af konventionelle udtryksformer Anvendelse af viden og færdigheder Transfer af viden og færdigheder til nye kontekster Forbindelser i og mellem forskellige kontekster
6 Og en målbar taksonomi Categories Level 1 Level 2 Level 3 Level 4 Knowledge of content Understanding of content The student demonstrates limited knowledge of content The student demonstrates limited understanding of content The student demonstrates some knowledge of content The student demonstrates some understanding of conten The student demonstrates considerable knowledge of content The student demonstrates considerable understanding of content The student demonstrates thorough knowledge of content The student demonstrates thorough understanding of content
6 Fjerde (differentierede) alternativ Learning intentions (Hattie): Udfordrende mål for undervisningen, som retter sig imod begrebslig læring i et afvejet forhold mellem overfladeforståelse og dybdeforståelse, hvor dybdeforståelsen omfatter transfer mellem kontekster Learning goals (Marzano): Mål for elevernes forståelse og anvendelse af viden, som vi kan lægge til grund for valg af aktiviteter (se bilag L) Learning objectives (DuFour & Marzano): Mål, der fastsætter det indhold, det er vigtigt for alle at lære, og som vi kan fastsætte forskellige grader for tilegnelsen af Mastery goals: Mestringsmål, der fokuserer på at motivere eleverne til at blive dygtigere, frem for at få dem til at vise, hvad de kan (præstationsmål) (Skovmand 2016: 241)
7 Konkluderende definition Formål: At begrunde undervisningen i værdier Mål: At sætte en retning Indhold: At dimensionere et indhold Målestok: At vurdere et resultat (Skovmand 2016: 242ff.)
Referencer Krathwohl, David R. 2002: A revision of Bloom s taxonomy: An overview, Theory into practice, vol. 41, nr. 4, s. 212-218. Gagné, Robert M. 1996: "Learning Hierarchies", s. 93-108 i: Donald P. Ely & Tjeerd Plomp (red.): Classic Writings on Instructional Technology. Englewood, Colorado: Libraries Unlimited, Inc. Hattie, John 2009: Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. London: Routledge. Hattie, John 2013: Synlig læring for lærere. Forord af Niels Egelund og Lars Qvortrup. Undervisning og læring. Frederikshavn: Dafolo. Marzano, Robert J. 2007: The art and science of teaching. A comprehensive framework for effective instruction. Alexandria, VA: Association for Supervision and Curriculum Development. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016: Arbejdet med læringsmål i folkeskolen. Vejledning. Hentet maj 2016. Tilgængelig på: http://www.emu.dk/sites/default/files/l%c3%a6ringsm%c3%a5lstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen_vejledning.pdf. Morisano, Dominque & Locke, Edwin A. 2013: "Goal Setting and Academic Achievement", s. 45-48 i: John Hattie & Eric M. Anderman (red.): International guide to student achievement. Educational Psychology Handbook Series. New York: Routledge. Olsen, John V. 2016: "Ministeriet: Vi har opfundet 'læringsmålstyret undervisning'". Folkeskolen.dk (12. april 2016). Hentet juli 2016. Tilgængelig på: https://www.folkeskolen.dk/585208/ministeriet-vi-har-opfundet-laeringsmaalstyret-undervisning. Rasch-Christensen, Andreas 2015: "Mål for elevers læring", KvaN, vol. 35, nr. 101, s. 7-15. Rasmussen, Jens 2015: Folkeskolereform 2014, s. 9-44 i Jens Rasmussen, Claus Holm & Andreas Rasch-Christensen (red.): Folkeskolen efter reformen. Hans Reitzel. Regeringen 2012: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen. København: Undervisningsministeriet. Skovmand, Keld 2016: Uden mål og med forenklede Fælles Mål? København: Hans Reitzel. Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet 2014: Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning. Hentet juli 2015. Tilgængelig på: http://www.emu.dk/sites/default/files/l%c3%a6ringsm%c3%a5lstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen_vejledning.pdf. The Ministry of Education 2009: Arts