PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Relaterede dokumenter
GREVE KOMMUNE TJØRNELYHUSET SELVEJENDE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Greve Kommune. SANDRØJEL Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Greve Kommune. Tjørnelyhuset Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

GREVE KOMMUNE PRINSESSEPARKEN SELVEJENDE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Forord til læreplaner 2012.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Vuggestuens lærerplaner

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan

GREVE KOMMUNE PRINSESSEPARKEN SELVEJENDE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Den voksne går bagved

Pædagogisk læreplan Rollingen

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Pædagogiske læreplaner

Greve Kommune. Prinsesseparken Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Greve Kommune. Lillebo integreret PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

HERNING KOMMUNE BØRNEHUSET SOLSTRÅLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Børnehuset Bellinges læreplaner

Greve Kommune. BØRNEHUSET SYD Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplaner. Vores mål :

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Børneuniversets læreplan:

Herning Kommune. Børneoasen Lind PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

De pædagogiske læreplaner og praksis

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Evaluering af Firkløverens læreplaner

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

GREVE KOMMUNE DAGPLEJEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Læreplan for Selmers Børnehus

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

EVALUERING AF PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR ALDERSGRUPPEN 0 TIL 2 ÅR 2. GENEREL EVALUERING AF ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Pædagogiske Læreplaner

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Alsidige personlige kompetencer

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Kulturelle udtryksformer

Læreplan for vuggestuegruppen

Herning Kommune. Klatretræet, Natur og Idræt PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript:

Greve Kommune Tjørnelyhuset Selvejende PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-05-2016 TIL 30-04-2018 Hjernen&Hjertet

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 4 1.3 Pædagogiske principper 6 1.4 Læringsforståelse 6 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 8 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL 8 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV 8 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION 9 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN 10 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 10 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 12 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN 12 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER 12 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION 13 3.4 METODER TIL EVALUERING 13 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 15 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 15 4.2 SOCIALE KOMPETENCER 16 4.3 SPROGLIG UDVIKLING 17 4.4 KROP OG BEVÆGELSE 19 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER 20 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 23 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 23 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 23 6 AFSLUTNING 24

1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Kære læser Velkommen til Karlsvognens Pædagogiske Lære Plan (PLP). Dette er en overordnet og fælles Pædagogisk Lære Plan for Karlsvognens institutioner, hvor de overordnede værdier, principper, læringsforståelse og - mål er beskrevet. Den Pædagogiske Lære Plan er et vigtigt arbejdsredskab for institutionerne. Den bruges i et stort omfang til at arbejde mere systematisk i den pædagogiske praksis, og til at de fælles refleksioner over det pædagogiske arbejde, bliver mere eksplicitte. Greve kommune har i november 2015 fået en Dagtilbudspolitik, indeholdende fem temaer: Trivsel og sundhed Leg og læring Plads til forskellighed Sammenhæng i børns liv Forældresamarbejde Disse temaer vil indgå i de Pædagogiske Læreplaner, som en del af vores praksis og som en rød tråd gennem vores arbejde. For yderligere beskrivelse af Temaerne se evt Greve kommunes hjemmeside eller på Børneintra. I Karlsvognen har vi stor glæde af at dele viden med hinanden på tværs af institutionerne, og kan se at en fælles platform styrker vores faglige diskussioner. Det er vigtigt at der er et lokalt ejerskab til PLPén, og forældre/bestyrelsen vil være bekendt med, og inddraget i de tanker, overvejelser og faglige refleksioner, der ligger bag den pædagogiske praksis. God læselyst Illustration 1

1.2 Værdier Områdets fastsatte værdier

Vores overordnede fælles værdier er følgende: Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er en kommune, beskrives dette hos os, således: Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. - Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskellige kompetencer og ressourcer. Fællesskab. - Vi vægter fællesskabet højt. Vi lægger vægt på, at indgå i et fællesskab med andre. Her kommer empati og solidaritet i spil, og evnen til, i et vist omfang, at tilsidesætte egne behov, for en højere sags tjeneste. For det enkelte barn gælder det, at de skal føle at de er en vigtig del af et fællesskab, og bidrager her til, i kraft af de kompetencer og ressourcer det enkelte barn har, og i kraft af de kompetencer og ressourcer der er i fællesskabet. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er ambitiøse, beskrives dette hos os, således: Ambitiøse. - Vi vil gerne være de bedste til vores fag, og skabe de bedste rammer og betingelser for medarbejdere og børn. Både børn og voksne skal være den bedste udgave af sig selv, og vi tager afsæt i en ressourcetilgang. Her tænkes uddannelse og kompetenceudvikling og de bedste læringsmiljøer for børnene. Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi tager ansvar, beskrives dette hos os, således: Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker. - Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Ved uenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem, for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vil søge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc. Forskellighed bidrager til udvikling. - Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nye perspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er i vores bestyrelser. Vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplever mulighed for at indgå i det store fællesskab.

1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd 2. Princip: At have medbestemmelse 3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder 4. Princip: At kunne indgå i det store fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektiver og alle er lige meget værd 5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv 6. Princip: At have et tæt bestyrelsessamarbejde og familieinddragelse 7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn 8. Princip: At støtte barnets læring i alle hverdagssituationer 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse Hvad forstår vi ved "Læring": I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsproces, der udvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder. Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter og ikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet. Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nye viden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes. Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle, løse konflikter m.v. I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhed omkring at børnene har forskellige præferencer for læring og udvikling. Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug for at se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse. Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, i tilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene. Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold til børnenes udvikling/læring. Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold af aktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter i sanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet, f.eks. børnene vælger selv sang og fagter). Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed og alderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engagerede voksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade sig inspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling. Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og at præsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene i at følge egne initiativer og interesser. Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksis muliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes om almenpædagogikken og praksis i instituitionen. Ansvaret for børns læringudvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarlige for børnenes læring bliver så optimal og god som muligt.

Illustration 2

2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål Alsidig Personlig udvikling: Barnet støttes i at mærke egne behov og forstå sig selv. Kende til måden det selv reagerer på i forskellige situationer, og mærke egne grænser, ønsker og kunne sige til og fra (relaterer sig til alle fem temaer i DTP). Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, få udviklet deres empatiske kompetence og lære at afkode de sociale spilleregler der finder sted mellem mennesker (relaterer sig i særlig grad til tema 1,2 og 3 i DTP). Sproglig udvikling: Barnet støttes i at bruge sproget på mange forskellige måder. (Relaterer sig til tema 2 og 5). Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt (Relaterer sig særligt til tema 1, 2 og 3 i DTP). Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed (Relaterer sig til tema 1 og 2). Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendstskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer (Relaterer sig til tema 3, 4 og 5 i DTP). 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets læringsmål for børn med særlige behov

Alsidig personlig udvikling: Støtte barnet i at forstå sig selv, og kunne give udtryk for følelser, ønsker og behov, samt glæde og vrede. I særlig grad varetage udviklingen af barnets selvværd, så det føler sig værdsat på lige fod med andre. Sociale kompetencer: Barnet skal have mulighed for at indgå i sociale relationer og fællesskaber, således barnet oplever at det har en betydning. Sproglig udvikling: Barnet støttes i at kunne udtrykke sig verbalt, i forhold til følelser, ønsker og behov. Krop og bevægelse: Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt. Vi har særlig opmærksomhed på de fysiske rammer i forhold til børn med særlige behov. Naturen og naturfænomener: Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiske udvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed. Kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres for forskellige udtryksformer. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets metoder og aktiviteter til inklusion: Vi tilrettelægger det inkluderende arbejde med børn med særlige behov, efter de individuelle udfordringer/behov det enkelte barn måtte have. Nogle vil have glæde af at kunne trække sig tilbage og have en "stille-stund" andre kan have brug for at indgå i en-til-en relation i en tid. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og synliggør det. Vi kan opleve at børn med særlige behov kan have særlig glæde af en god forberedelse af de aktiviteter vi laver, da forudsigeligheden kan være medvirkende til at skabe tryghed for barnet. Vi indretter vores fysiske og psykiske rum, efter behov i den samlede børnegruppe.

2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets sprogindsats I alle institutioner er der sprogansvarlige, der sikrer fokus på det daglige arbejde med de sproglige kompetencer. I udvikling af det gode sprog, har vi fokus på den daglige kontakt der finder sted hele tiden. Den sproglige udvikling foregår i høj grad i alle hverdagsaktiviter. Derfor er det vigtigt at give tid til at lade barnet udtrykke sig, og ikke skynde på det, eller rette hvis noget er forkert, men i stedet benævne det rigtige. De voksne er rollemodeller for et godt sprog. 4 af Karlsvognens institutioner er med i "Styrk Sproget", et landsdækkende indsatsområde, et projekt der har til formål at løfte den sproglige faglighed, særlig i forhold til fler-sprogede børn. Dette projekt skal snart evalueres og afsluttes. Arbejdet med det videre forløb vil fortsætte. Vi benytter os af Greve kommunes talepædagoger og ressourcepædagoger. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets arbejde med overgange og sammenhæng Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen. At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv. At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen). At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i. At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne. At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole. Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer vores samtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nye omsorgspersoner, efter aftale med forældrene. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng

Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være i form af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi. Illustration 3

3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Tjørnelyhuset er en 0-6 års institution med en gennemsnitsnormering på 115 børn, svarende til 33 vuggestuebørn og 49 børnehavebørn. Børnehaven har i øjeblikket 54 børn i alderen 3-6 år. Tjørnelyhuset består af 2 særskilte huse med 2 store sammenhængende legepladser. Vi ligger i Hundige området, tæt ved skole og motorvej. Tjørnelyhuset er en del af Karlsvognen, som består af 7 selvejende institutioner under Børneringen. Børnehaven består af et stort fællesrum med 3 omkringliggende stuer. Regnbuen hvor de yngste børn har deres base kan deles med en dør, og bliver dermed til Grøn og Rød stue. Ved spisetid, frugttid og samling er døren stort set altid lukket på nær ved festlige lejligheder. Regnbuen har 33 børn som er lige fordelt på Grøn og Rød stue. Blå stue huser de ældste børn i børnehaven. Det sidste år i børnehave går børnene på Blå stue. Her arbejdes målrettet på, at det enkelte barn bliver parat til skolestart. Blå stue har i øjeblikket 21 børn. Personalet: Der er ansat 4 pædagoger, 1 P.g.u. og 3 pædagogisk medhjælper. Vi har børn med mange forskellige behov og kulturelle baggrunde, og derfor lægger vi stor vægt på at imødekomme disse. Fælles for alle vores børn er, at de har behov for at udvikle deres personlige og sociale kompetancer. Børnene lærer her, at vi alle er forskellige og har forskellige muligheder og potentialer. Igennem anerkendende og reskektfulde relationer oplever barnet, at det på forskellige vis kan være en del af et fællesskab også i de situationer, hvor barnet af forskellige årsager ikke er i stand til at imødekomme de krav, der normalt bliver stillet til børn på samme alderstrin. Dermed oplever barnet ikke en eksklusion men en inklusion. I samarbejde med forældre benytter vi os af de muligheder, der er stillet til rådighed i Greve Kommune så som PPR, ressourcepædagoger, tværfaglige grupper og Familieværkstedet. Her kan personalet såvel som forældre få råd og vejledning i den enkelte situation. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling Kommentar: Vi har valgt at alle læreplanstemaerne prioriteres lige højt, da læring finder sted: - når børnene leger, under planlagte aktiviteter og i de daglige rutiner. - i relationen mellem det enkelte barn og i dets omgivelser (andre børn og voksne). - når barnet udforkser verdenen på egen hånd. Hvert enkelt tema indeholder således medlæring fra andre. Vi vægter alle temaer lige, dog berører vi mest Personlige kompetencer, Sociale Kompetencer og Sproglig udvikling, da de alle er konstante i hverdagen. Der lægges en del ressourcer i Karlsvognens fælles læreplans temaer: "Kulturelle udtryksformer og værdier" i foråret 14 med fokus på kendskab til

alverdens lande og "Krop og bevægelse" i efteråret 14. Natur og naturfænomener vil i hverdagen være repræsenteret som medlæring og fokuspunkt. Vi vil i gennem arbejdet med de 6 temaer hele tiden have fokus på "styrk sproget" med udgangspunkt i at den voksne får "sat ord på" og dialogisk læsning, formålet er at løfte fagligheden for tosprogede børn. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Læringshistorier Praksisfortællinger Foto Barnets bog Iagttagelser/observationer Børneinterview Børn med særlige behov:marte Meo Relationsskemaer Projektbeskrivelser og Analyse/refleksionsskemaer 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS LP Kompetencehjulet SMTTE Læringshistorier Relationsskema Projektbeskrivelser og Analyse/refleksionsskemaer 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi benytter Projektbeskrivelser og Analyse/refleksions skema som dokumentation, hvori selvrefleksion indgår som en evalueringsdel. Vi vil bruge disse til videre udvikling af projekter. Projekterne vil vi genbruge med ændringer. Ændringer som vi har gjort os i refleksionen/evalueringen ved stuemøder/personalemøder. Derudover har vi fokus på relationsskemaer i forhold til barn-barn relationen og barn-voksen relationen. Relationsskemaerne udfylder hvert personale ved hvert tredje personalemøde, hvorefter de diskuteres og evalueres, for at opnå den bedst mulige udvikling i den pædagogiske praksis med inklusion af alle børn som indsats.

Illustration 4

4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: I forhold til arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling har vi fokus på barnets individuelle og psykiske udvikling,behov og særlige udfordringer og møder barnet der hvor det er. Et godt selvværd har afgørende betydning for barnets mulighed for læring. Barnets identitet, selvopfattelse og selvtillid er vigtige elementer for at barnet har mulighed for generel udvikling samt tilegne sig ny viden. For at kunne udvikle sig til et selvstændigt menneske, er det vigtigt ar indgå venskaber og være en del af fællesskaber, at føle sig værdsat og være en del af en fælles historie. Vi tilpasser hverdagens læringsmiljø gennem anerkendende og inkluderende pædagogik i forhold til det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Vi arbejder fokuseret med det enkelte barns potentialer i et voksent styret læringsmiljø hvor vi går foran og hjælper barnet til at få egne erfaringer med handlemåder og udtryksformer, og give barnet redskaber til at få succesoplevelser. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Styrke barnets selvværd: Vi møder barnet i trygge, sociale rammer, hvor det får mulighed for at udtrykke og udvikle sig i forhold til de kompetencer det har, og derigennem få en positiv selvopfattelse og tillid til andre mennesker. Udvikle selvstændige og selvhjulpne børn: Vi giver plads til at børnene udfolder sig som selvstændige,stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Udvikle Jeg stærke børn: Vi skaber mulighed for at børnene oplever sig som værdifulde deltagere og medansvarlig i et socialt og kulturelt fællesskab. Styrke barnets forståelse for egne behov og evne til at sætte grænser: Barnet skal have mulighed for at udtrykke sine behov og følelser, føle sig set og hørt. Barnet kan udfordre sig selv: Vi tilbyder løbende barnet nye spændende muligheder og udfordringer.. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

1. Tegn: Udfolder sig aktivt i sociale sammenhænge 2. Tegn: Viser at det kan gå foran og tage inittiativ 3. Tegn: Udviser selvstændighed ved at kunne sige fra 4. Tegn: Viser tryghed ved at kunne komme til en voksen 5. Tegn: Børnene giver hinanden omsorg og acceptere hinandens forskelligheder TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Skaber en atmosfære præget af tryghed, nærvær, anerkendelse og omsorg. 2. Tiltag: Vi støtter barnet i at udtrykke sine behov og følelser det er ok at være glad/vred/ked af det. 3. Tiltag: Tæt tilknytning til en voksen, hvor der er tid til at lytte til børnene og deres behov. 4. Tiltag: At udvikle nysgerrighed, selvbeherskelse, udholdenhed og evne til at motivere sig selv. 5. Tiltag: Vi møder barnet med positive forventninger, giver dem medindflydelse på eget liv i institutionen. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Sociale kompetencer udvikles i fælleskaber med andre mennesker. I samspillet mellem relationer og sociale kompetencer indgår tre vigtige elementer: empati, tilknytningsevne og sociale færdigheder Børnene skal støttes i at etablere og fungere i fællesskaber. I vores hverdag arbejder vi med inklusion som fokus punkt.et inkluderende læringsmiljø vil medføre, at det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet. Det er vigtigt for os at skabe et miljø, hvor det enkelte barn får mulighed for at deltage og indgå med den kompetence det har da det dermed lærer barnet at indgå i fællesskabet ud fra forskellige forudsætninger. Ved at arbejde inkluderende giver vi børnene rummelighed i forhold til, at alle bliver set og hørt. Samtidig lærer børnene, at give plads til hinanden i fællesskabet. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnene udvikler sociale kompetencer til at indgå i fælleskaber: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til i et fællesskab. Børnene kan danne venskaber: At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i Tjørnelyhuset

uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes uden for. Børnene udvikler selvværd i samspil med andre: At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Børnene kan udvise empatisk adfærd: At børnene lærer at vise omsorg og respekt for hinanden, får empati lære dem at føle med andre mennesker, samtidig med at de kan give udtryk for egne følelser. Børnene udvikler evne til tilknytning: Vi fremstår som kompetente voksne der møder vores børn med smil,glæde interesse og omsorg Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Lytter og giver plads til hinanden i sociale sammenhænge 2. Tegn: Hjælper hinanden, trøster hinanden og bruger de voksne til at håndtere svære situationer 3. Tegn: Acceptere og respekteret hinandens forskelligheder 4. Tegn: Finder på gode lege der rummer forskellighed 5. Tegn: Udtrykker sig med selvtillid i fællesskabet TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: At give trygge rammer og nærvær hvor der er mulighed og rum for at skabe tætte relationer. 2. Tiltag: Medindragelse i omsorgen for hinanden.:skaber små legefælleskaber. 3. Tiltag: Lader dem gøre sig erfaringer - både positive og negative. 4. Tiltag: Ved at være gode rollemodeller børnene kan spejle sig i. 5. Tiltag: Lærer dem at respektere og "udholde" at der kan være andre børn i fokus. 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Sproget er en forudsætning for at børn kan udvikle og fastholde deres identitet og selvfølelse. Sproget giver børn mulighed for at udtrykke følelser og tanker samt forstå andres og der igennem lærer at håndtere konfliktløsning konstruktivt. Børn skal føle sig "set" hørt og anerkendt i forhold til deres sprogudvikling. Vi har derfor fokus på sprogforståelse, kropssprog, det nonverbale sprog( signalsprog) og det verbale sprog. I vores hverdag har vi fokus på børnenes sproglige udvikling ved, at vi arbejder med den naturlige læringstilgang,vi bruger meget sprog i hverdagen b.la ved daglig tale, sætte ord på alle handlinger, fortælling, sang, dialogisk historielæsning og leg. I forhold til børn med sproglige udfordringer arbejder vi med Ipad og Pc`er. På Blå stue har vi skolegrupper, hvor der arbejdes med sprogets lyde, genstandes betydning, ord, tal og

navnes genkendelighed. Tjørnelyhuset har tilknyttet en integrations medarbejder. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdagens leg og aktiviteter i børnehaven Børnene skal udvikle et nuanceret sprog, verbalt og fysisk: vi udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler, f.eks. sang, mime, rime og dialogisk læsning At give dem et alderssvarende sprog så at de kan begå sig i socialt samvær og bruge sproget til konstruktiv konfliktløsning. At arbejde med børnene i mindre grupper, for at styrke dem i deres sprogudvikling og sprogforståelse, så de lærer at forstå sig selv og verden omkring dem bedre.. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Sætter ord på tanker, følelser, handlinger og oplevelser /deres selvværd er blevet styrket og de kaster sig ud i nye udfordringer 2. Tegn: Viser glæde ved sang og rim og remse. 3. Tegn: Fortæller historier/oplevelser til børn og voksne i en til en - og gruppe sammenhænge. 4. Tegn: Børnene løser konflikter på egen hånd 5. Tegn: Lærer at tegne/skrive bogstaver og tal og udviser lysten til det. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: At læse, spille spil, gå ture, teater, sang, rim og remser, musik, rytmik. 2. Tiltag: Vi lægger vægt på, at børnene får oplevelser, der inspirerer til egne aktiviteter og eksperimenter. 3. Tiltag: Vi tror på, at børnene kan og vil. Vi giver os tid og viser sørger for, at barnet får luft til at udtrykke sig/fortælle. 4. Tiltag: Vi benævner tingene. Vi er lyttende og anerkendende. 5. Tiltag: Vi skal vække så mange af deres sanser som mulig. De skal se, røre, gøre, høre 6. Tiltag: Vi arbejder med" styrk sproget"

4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Kroppen er grundlæggende det sanseinstrument, barnet møder verden med. Kroppen har derfor stor betydning for al læring og identitetsdannelse. Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop, samt støttes i at kende og videreudvikle kroppens funktioner. Vi arbejder dagligt med at tilpasse aktiviteter ud fra børnenes færdigheder, så vi opnår et flow i hverdagen. Børnene bliver bevidste om deres krop gennem leg og aktiviteter ude som inde, derved opnår børnene identitetsfølelse og forståelse for at vi alle er forskellige. Børnehaven har tradition for at afholde to emneuger om året, der omhandler krop, bevægelse og sundhed. Her lærer børnene om den biologiske, fysiske og psykiske del af kroppen. Derudover har vi motorik en gang om ugen. I børnehaven for de ældste børn og i boldhallen for de yngste børn (på Tjørnelyskolen).Legepladsen er en` stor fysisk udfordring og vores stor puderum stimulere både krop og fantasi. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At børnene oplever glæde ved accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse At vi styrker børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. At børnene oplever accept og forståelse for egne og andres begrænsninger. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene udfordre sig dagligt og udvikler derved forståelse for egne færdigheder 2. Tegn: Viser stor glæde ved aktiviteter idet de fortæller om dem, spørger til dem, genskaber dem selv 3. Tegn: Viden om sund kost 4. Tegn: Viser begejstring for nye oplevelser 5. Tegn: Bevidsthed om at mennesker er forskellige fx forskel på en dreng og pige krop. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Børnene lærer gennem rytmik, sang, musik,sanglege og balanceøvelser.

2. Tiltag: Sørger for at der indendørs er plads til fysisk udfoldelse 3. Tiltag: Vi hyrer eksperter til at lave musik/rytmik forløb med vores børn 4. Tiltag: Vi spiller musik, danser, laver massage og styrker kendskabet til egen krop. Vi går ture 5. Tiltag: Vi laver mange aktiviteter/emneuger i løbet af året som har fokus på krop og bevægelse 6. Tiltag: Sørger hele tiden for at legepladsen udvikler sig,så den forbliver et udfordrende sted at være. 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Når børn får mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider i alt slags vejr styrkes deres sanseapparat og deres motoriske kompetencer. At bruge naturen som legerum og eksperimentarium danner grundlaget for varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Vores fokus i arbejdet med natur og naturfænomener består i at give børnene en viden om madens oprindelse, dyrelivet, årstiderne og vores generelle respekt for naturen. Vi afholder emneuger, hvor vi tager på bondegårdstur, arbejder med vores "jord til bord" projekt, laver køkkenhave, tager på dagkoloni hvor vi lære om udelivet, laver mad på bål og spiser i det fri. Vi benytter vores dejlige lokalområde flittigt, det byder både på skov,strand og smukke naturområder med søer og mange fugle. Vi arbejder med natur og sommerprojekter hvert år som f.eks. vores skovuge hvor vi har grupper af sted til en skov med hytte hver dag i en uge. Vi afholder bedsteforældredag hvor der plantes blomster og bages i fællesskab. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At lære børnene respekt og forståelse for naturen, og at udvikle glæde ved at være i naturen At børnene lærer naturen at kende med alle deres sanser og oplever den som en kilde til rum for leg, oplevelse, udforskning og viden og tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Børnene lærer at omgås natur og dyr med respekt. Børnene får kendskab til de fire årstider. Børnene lærer at udfordre deres krop i naturen. Børnene lærer at bruge deres sanser i naturen. Børnene får forståelse af naturen som fødekilde for dyr og mennesker.

Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Udforsker og studere naturen fx samler blade, kastanier og smådyr. 2. Tegn: Kigger i bøger og fortæller om mad og dyr. 3. Tegn: Viser glæde ved at lege i både sol, regn og snevejr og ser mulighederne i årstiderne. 4. Tegn: Kan fortælle om de forskellige årstider. 5. Tegn: Viser begejstring for ture i naturen. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Opleve naturen både på legepladsen, i lokalområdet, skovture, bondegårdture, på dagkoloni. 2. Tiltag: Inviterer naturen indenfor i børnehaven, spirer i vindueskarmen, karse m.m. 3. Tiltag: Ved at vise, fortælle og gi dem mulighed for at stille spørgsmål vise interesse og nysgerrighed 4. Tiltag: I dialog og samtale med børnene hvad er det for et dyr, slå op i opslagsbøger 5. Tiltag: Vi tager udgangspunkt i årstederne, gøre brug af dem. Tilpasser og fornyer vores legeplads 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk de møder. Ved selv at skabe udtrykker barnet følelser, tanker, ideer og fantasier om hvordan verden er skruet sammen. Kreativitet er lystbetonet engagement, der trives bedst når børnene er medansvarlige og har indflydelse på valg af materialer og aktiviteter. I vores hverdag har vi fokus på inklusion i forhold til kulturelle udtruksformer og værdier. Det har høj prioritet at alle deltager og alle får mulighed for at kunne udtrykke sig. Vi holder kulturuge og maleruge, hvor børnene lærer nye udtryksformer at kende. Vi har mange festlige traditioner, og spændende projekter året rundt. I år er det "Børn fra alverdens lande" i samarbejde med Karlsvognen. Børnene lære at udtrykkke sig gennem sang, musik, fortællinger og lege. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At alle børn får mulighed for et varieret kulturtilbud Feks. Teater At delagtiggør dem i den fælles kulturarv

At give dem mulighed for at stifte bekendtskab med andre kulturer At gøre dem åbne over for forskelligheder ( vi er alle lige og alle lige forskellige med samme ret til læring og accept) Gøre dem nysgerrige på livet og skærpe deres sanser Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Bruger teater som leg 2. Tegn: Bliver gode til at udtrykke sig verbalt og kreativt. 3. Tegn: Viser glæde og stolthed ved at kunne vise deres forældre kreative udtryksformer 4. Tegn: Har forståelse for at vi er forskellige og har forskellige kulturarv 5. Tegn: Udtrykker glæde ved at deltage i de forskellige arrangementer TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi går i teater, på museum, besøger vores slotte og går på biblioteket. 2. Tiltag: Vi laver drama, teater, sanglege (rytmik og musik) og læser bøger 3. Tiltag: Vi holder fødselsdage og danske traditioner året rundt 4. Tiltag: Vi maler, tegner, klipper, laver ler og børneudstillinger ud af det 5. Tiltag: Vi snakker om forskellige lande,skikke og kulturer(laver projekter om mad/tøj/flag fra andre lande) Illustration 5

5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: I Tjørnelyhuset benytter vi mange metoder i vores pædagogiske arbejde, som giver børnene de bedste succesoplevelser gennem læring og udvikling, hvilket er afgørende for et godt børnemiljø. Børnene bliver set og hørt ved, at vi arbejder ud fra et læringssyn, hvor vi ser, hvor børnene har deres opmærksomhed, lytter til deres stemme og giver dem rum til deres oplevelser. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: For at skabe rummelige læringsmiljøer, vurderer vi, at det er relevant at arbejde ud fra tiltagene: 1. Vi går i børnehøjde, så barnet føler sig forstået. 2. Vi trøster, lytter, krammer og griner dagligt. 3. Vi snakker om, hvad der er rigtigt og forkert. 4. Vi laver aktiviteter, hvor børnene opnår succesoplevelser. 5. Vi bevæger os i forskellige læringsrum. Ovenstående tiltag skaber rammerne for et godt børnemiljø, hvor vi ser glade læringsparate børn, der trives i trygge omgivelser. Gennem seneste børnemiljøundersøgelse fandt vi frem til, at børnene er glade for børnehaven og de føler, at de har medbestemmelse i dagligdagen. De føler sig set og hørt. Derved kan vi vurdere, at tiltagene viser de ønskede tegn i arbejdet med børnemiljøet. Undersøgelsen viste ydermere, at børnene har svært ved at huske, hvad de har oplevet på ture. Derved kan personalet reflektere videre over, hvordan en tur kan skabe gode bemærkelsesværdige minder for børnene.

6 AFSLUTNING Inden for Alsidig personlig udvikling vil vi i det kommende år arbejde med at udvikle brugen af piktogrammer, udvide samarbejdet mellem vuggestue og børnehave og gøre brug af begge afdelingers ressourcer. Inden for Sociale kompetencer vil vi arbejde ud fra råd fra ressourcepædagoger omkring samlingens sociale betydning samt fortsætte med udviklingen af projekter, der gavner børnene socialt. Inden for Sprog vil vi arbejde videre med at implementere dialogisk læsning i hverdagen, bruge Rambølls sprogvurderingsmateriale, sproggrupper, "ord sætter spor", "styrk sproget" og gøre sprog visuelt. Inden for Krop og bevægelse vil vi arbejde med relevante aktiviteter, der tilpasser børnegruppens behov, bruge boldhal, gå ture, afholde bevægelsesuger samt udvikle personalets faglighed gennem kurser. Inden for Naturen og naturfænomener vil vi fortsætte udviklingen af projektet "Fra jord til bord", afholde skovuge, bondegårdstur, ture i naturen og bedsteforældredag, hvor der plantes blomster i børnehaven. Vi vil derudover give børne viden om naturens fænomener. Inden for Kulturelle udtryksformer og værdier vil vi fortsætte med at implementere kultur som en del af hverdagen, da børnehaven rummer mange nationaliteter. Projektet "Børn fra al verdens lande" var en stor succes, og vi vil fortsætte arbejdet med at gøre børnene bevidste om kulturarv, fællesskaber og identitet samt arbejde videre med kreative udfoldelser. Under hvert tema vil vi fortsat arbejde med at inddrage forældre, som inspiration, idegivere, deltagere m.m. Børneintra fungerer som dokumentation og informationskilde. Vi bruger også børnehavens forskellige rum til kreative udstillinger og billedplancher.

Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1