1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Husbørsen ApS v/ advokat Tom Bramminge Christensen Albanigade 30, 1 5000 Odense C Sagen angår spørgsmålet, om klagerne har krav på, at indklagede tilbagebetaler det hos ham deponerede beløb, efter at klagerne har hævet handlen. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Indklagede havde en projektlejlighed til salg, som klagerne var interesserede i at erhverve. Ejerlejligheden var beliggende i en eksisterende bygning, der skulle indrettes til i alt 7 ejerlejligheder. Den 3. juli 2006 underskrev klagerne en købsaftale om køb af en af projektlejlighederne for kr. 1.100.110. Klagerne skulle deponere kr. 40.000 hos indklagede senest den 20.
2 juli 2006, og for resten af købesummen skulle der stilles pengeinstitutgaranti. Overtagelsen var aftalt til den 1. august 2007. Samme dag underskrev klager tillæg til købsaftale, hvoraf det bl.a. fremgik: [ ] [ ] Den 24. juni 2009 skrev klagernes advokat til den nye ejer af projektejendommen og påberåbte sig væsentlig misligholdelse af handlen. Advokaten gav ejeren frist på en uge til at stille garanti/sikkerhed for, at klagernes ejerlejlighed samt fællesarealerne blev afleveret i kontraktsmæssig stand senest den 31. juli 2009. Der skulle i den forbindelse afgives erklæring om, at ejendommen samt de enkelte ejerlejligheder var indrettet håndværksmæssigt korrekt, at kommunen havde givet ibrugtagningstilladelse, at udmatrikulering var på plads, at haveanlæg var etableret, at fejl og mangler ved udført arbejde var udbedret, og at der blev stillet bankgaranti på ikke under 8 mill. til udbedring af fejl og mangler, såfremt disse ikke var udbedret inden den 31. juli 2009. I modsat fald ville handlen blive hævet. Der blev endvidere krævet erstatning.
3 Den 1. juli 2009 skrev klagernes advokat på ny til ejeren af ejendommen og meddelte, at da han ikke havde hørt fra ejeren, blev handlen ophævet grundet sælgers misligholdelse. Advokaten fremsatte krav om tilbagebetaling af deponeringen på kr. 40.000 samt erstatning på i alt kr. 351.000. Erstatningen dækkede bl.a. advokatsalær, udgifter og tab i forbindelse med nedtagning og deponering af køkken, skabe og hårde hvidevarer, som klagerne havde opsat i lejligheden, flytteomkostninger samt arbejde udført på ejerlejligheden bekostet af klagerne. Klagerne har den 31. juli 2009 fra sælger fået tilbageleveret den pengeinstitutgaranti for restkøbesummen, som klagerne har stillet i forbindelse med handlen. Den 9. oktober 2009 skrev klagernes advokat til indklagede og bad denne om at tilbagebetale kr. 40.000 til klagerne, hvilket indklagede imidlertid ikke har gjort. Klagerne har til sagen oplyst, at der ikke mellem sælger og klagerne er indgået nogen aftale om, hvad der skulle ske med det deponerede beløb efter klagernes ophævelse af handlen. Klagerne har bl.a. anført: Klagerne har efter deres ophævelse af handlen, fået deres pengeinstitutgaranti for restkøbesummen udleveret af sælger, men har ikke fået tilbagebetalt den af klagerne erlagte deponering, kr. 40.000. Denne bør indklagede udbetale til klagerne. Bygningen har siden klagernes køb af en af projektlejlighederne, der skulle stå færdig pr. 1. august 2007, været ejet af 5 forskellige ejere, og ingen af lejlighederne er indflytningsklare endnu ultimo 2009, idet ejeren ikke har arbejdet på byggeriet det seneste år. Klagerne har forsøgt at få en afklaring med de forskellige ejere, men det er ikke lykkedes, og klagerne har derfor hævet handlen begrundet i sælgers misligholdelse. Indklagede har på intet tidspunkt af klager og formodentlig heller ikke af sælger fået oplyst, at handlen var endelig afsluttet. Tværtimod vidste indklagede, at byggeriet var forsinket også via oplysningerne i tillæg til købsaftale. Indklagede har dermed på intet tidspunkt haft hverken lovmæssig eller aftalemæssig hjemmel til med bindende virkning for klager at søge sig fyldestgjort i det af klager indbetalte depositum. Klager har ikke haft anledning til at stoppe udbetalingen af det deponerede beløb, da klager helt naturligt gik ud fra, at indklagede ikke fyldestgjorde sig i beløbet, før handlen var endelig.
4 Indklagede har bl.a. anført: Indklagede bestrider, at klager har krav på at få udbetalt det deponerede beløb af indklagede. Indklagede har alene entreret med sælger og har således været berettiget til at frigive det deponerede beløb, da indklagedes opdrag var afsluttet. Indklagede havde formidlet salget og havde herefter udført det aftalte arbejde. Manglerne ved klargøring af lejligheden ligger uden for indklagedes område. I øvrigt har klager i tillæg til købsaftalen accepteret, at en overskridelse af overtagelsesdagen på mere end 3 måneder ikke medfører krav på erstatning fra sælger. Også af denne grund er indklagede dermed berettiget til at modregne i det deponerede beløb. Indklagede er berettiget til at anvende deponeringen til dækning af sit vederlag. I særdeleshed, når der ikke konkret er aftalt vilkår for frigivelsen, og når klager først så lang tid efter købsaftalens indgåelse gør krav på beløbet. Klager har forholdt sig passivt ved først i 2009 at ophæve handlen, hvilket medfører, at klager har fortabt sin indsigelsesret. Klager har intet gjort, for at få indklagede til at stoppe udbetalingen af beløbet. Indklagede har alene pligt til at tilbagebetale det deponerede beløb, når en handels manglende gennemførelse ikke kan tilskrives køber. I dette tilfælde er sælger uden indflydelse på, at handlen ikke gennemføres. Nævnet udtaler: Det fremgår af sagen, at klagerne på grund af sælgers misligholdelse har hævet handlen, og at sælger herefter har frigivet den pengeinstitutgaranti, som klagerne havde stillet for restkøbesummen. Klagerne har oplyst, at der ikke mellem klagerne og sælger er indgået aftale om, hvad der skal ske med det hos indklagede deponerede beløb, men sælger har ikke gjort misligholdelsesbeføjelser gældende over for klagerne. Indklagede har af sælger været antaget til at sælge ejerlejligheden, og der har ikke bestået noget kontraktsforhold mellem klagerne og indklagede. Indklagedes salærkrav er et anliggende mellem sælger og indklagede, og et sådant krav påhviler som udgangspunkt sælgeren af ejendommen. Da indklagede, således som sagen er oplyst, ikke har påvist et erstatningsretligt, aftaleretligt eller andet grundlag for at hæve det hos indklagede deponerede beløb, finder nævnet, at indklagede skal tilbagebetale beløbet til klagerne. Efter sagens udfald skal indklagede betale klagerne det af dem til nævnet indbetalte
5 gebyr på kr. 700. Konklusion: Indklagede skal herefter inden 30 dage fra kendelsens dato til klagerne betale kr. 40.700 med tillæg af en årlig rente, Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 % af kr. 40.000 fra 9. november 2009, datoen for klagens modtagelse i nævnet, til betaling finder sted. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om forbrugerklager 20, stk. 1, og nævnets vedtægter 20, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 20, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand