Forord At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn. Hvis man som lærer skal lykkes, skal man påtage sig dette lederskab. Lederskabet kommer ikke af sig selv, men skal aktivt og kontinuerligt opsøges og fastholdes. Dette gælder såvel for den enkelte lærer som for den samlede skole. Med udviklingsprojektet KOMPAS tager vi på Nørremarkskolen et afgørende og skelsættende skridt i retning af at sikre bevidst og konsekvent ledelse i skolen. Klasseledelse og Omsorg. Lærerne og pædagogerne udfylder aktivt rollen som leder af klassen gennem bevidst, velovervejet og konsekvent pædagogisk praksis og drager samtidig omsorg for hvert enkelt barn, med blik for netop denne elevs særlige ressourcer og evner. Metode og Personlighed. Lærerne og pædagogerne udøver i dagligdagen klasseledelse efter en ganske bestemt og letgenkendelig metode. Metoden sikrer tydelighed og tryghed for alle elever. Lærerens/pædagogens personlighed er fortsat den helt afgørende faktor i det relationelle arbejde med både klasse og individ. Den voksne er altså på en gang loyal overfor metoden og samtidig helt personlig i sin tilgang til både undervisning og elever. Anerkendelse og Struktur. Den anerkendende tilgang til eleven er selve fundamentet for alt arbejde på skolen. Det er gennem anerkendelse, at vi som voksne sætter det afgørende præg på eleverne, hvad enten det handler om faglig udvikling eller sociale udviklingsområder. Den tydelige, genkendelige struktur i de voksnes ledelse af eleverne skaber de rolige og trygge rammer, der er nødvendige for at alle oplever trivsel, og social- og faglig udvikling. Tilsammen det KOMPAS, der angiver retning for Nørremarkskolens fremtidige pædagogiske praksis. Pædagogisk Udvalg, Nørremarkskolen, juni 2009
Vision Vi har en vision om en endnu bedre skole. Nørremarkskolen skal have en tydelig retning og skarp pædagogisk profil. Alt pædagogisk arbejde på skolen skal loyalt og engageret tage udgangspunkt i anerkendende principper og således ved personalets fælles og koordinerede indsats skabe læringsrum med høj trivsel, tryghed og derigennem højest mulige grad af faglighed. Alle elever på skolen, uanset faglige og sociale forudsætninger, skal møde let genkendelige, tydelige og inkluderende voksne. De skal opleve sig som værende del af et forpligtende og givende fællesskab. De skal opleve høj grad af sammenhæng og mening med undervisningen. De skal opleve undervisning med tydeligt definerede mål, rammer og indhold. Alt personale på skolen skal opleve masser af plads til egen personlighed og samtidigt loyalt at være en del af et forpligtende, kollegialt fællesskab. De skal opleve rammer for undervisningen, der giver mest muligt plads til fagligt fokus og høje ambitioner på elevernes vegne. De skal kreativt og fagligt udfordre, overraske og engagere eleverne. Alle forældre skal opleve skolens praksis som tydelig og med et ensartet højt niveau i forhold til information, indhold, genkendelighed og gennemsigtighed. Nørremarkskolen skal på denne vis have høj grad af brugertilfredshed. Sammen skal personale, elever og forældre skabe den bedst mulige skole.
Forpligtelser for personalet (lærere og pædagoger) 1. Altid møde til tiden, både til undervisning og ved pausetilsyn. 2. Være forberedt og klar til undervisningen inden den begynder. 3. Dagligt at huske de 8 F er: Form frem for faglighed fordi faglighed forudsætter form. 4. Loyalt at efterleve alle fælles aftaler. 5. Hjælpe kolleger med at huske fælles aftaler. 6. Leve op til og referere til trivselspolitikken. 7. Etablere vikarmappe (dansk og mat) for hver enkel klasse. Mappen forefindes i AV-lokalet. 8. Udfylde vikarsedler i SkoleIntra så vidt muligt. Altid ved planlagt fravær. 9. Huske at alle elever er alles elever, dvs. alle er forpligtet overfor alle elever jf. fx trivselspolitik, ordensregler mm. 10. Ringe / skrive til forældre, når man har haft en konflikt, der kræver det. Herefter orienteres klasselærer/samarbejdspartnere.
Læringsrummet, den voksnes ledelse af undervisningen 1. Læreren møder som udgangspunkt altid eleverne anerkendende. Fremhævelse af det gode eksempel er den væsentligste og hyppigste adfærdsregulering. 2. Der opereres med tre forskellige niveauer for ro i klassen. Niveauet markeres synligt på tavlen i form af et skilt. Skiltene er ens i alle klasser. Et af niveauerne er altid aktivt. a. Rød. Alle elever sidder på deres plads og er stille. Kun de der har fået ordet af læreren taler. Rød anvendes ofte kun kort tid af gangen. b. Gul. Der er almindelig arbejdsro. Eleverne kan markere at de har brug for hjælp. Eleverne må roligt spørge sidemanden om hjælp. Alle skal blive på deres pladser. c. Grøn. Der er almindelig arbejdsro. Eleverne må tale roligt sammen indbyrdes, og færdes roligt rundt i læringsrummet som de har behov for. 3. Alle lektioner starter med rød, mens læreren kort gennemgår, hvad der skal læres i dag og samtidig skriver lektionens indhold på tavlen. 4. Alle lektioner slutter med rød, mens læreren kort runder af og opsummerer hvad man lærte. 5. Når en elev har brug for hjælp, benyttes en markør. Læreren kommer så rundt til eleverne. (Mens eleven venter på hjælp arbejdes evt. med andet, læses, tegnes mm) Markøren er ens for alle klasser. Ingen elever står i kø ved lærens bord. 6. Når en elev skal på toilet, markerer eleven selv dette med en brik ved døren, og forlader stille klassen uden at forstyrre lærer eller elever. 7. Når elever ikke efterlever personalets anvisninger, arbejder man efter følgende skala; a. Eleven henstilles mundtligt b. Eleven henstilles mundtligt med hel tæt kontakt c. Eleven bevilges en tænkepause uden for klassen. Læreren henter eleven ind i undervisningen igen efter få minutter. Hvis muligt taler man kort med eleven, om hvad han kan gøre anderledes, inden undervisningen fortsætter. Der markeres med orange brik ud for elevens navn. d. Eleven bevilges igen pause fra undervisningen. Denne kan være kortvarig, eller den kan vare lektionen ud. I så fald opholder eleven sig f. eks. i naboklassen eller andetsteds efter aftale. Der markeres nu med blå brik ud for elevens navn. Efter lektionen (dagen) skriver læreren sammen med eleven en mail til hjemmet og beder dem tale sammen derhjemme. e. Ved tredje mail inviteres samtidig til samarbejdsmøde mellem forældrene og læreren. Mødet skal holdes indenfor få dage. (Skabelon for dagsorden for et sådant møde udarbejdes) 8. Hvis en elev ikke møder til undervisning (f.eks. efter pause) skal læreren som udgangspunkt holde fokus på klassen og den planlagte struktur og undervisning. Andre elever kan evt. bedes om at hente manglende elever. Det understreges, at der selvfølgelig altid skal anlægges en vurdering i det konkrete tilfælde. 9. Hvis en elev forlader undervisningen, skal læreren som udgangspunkt holde fokus på klassen og den planlagte struktur og undervisning. Det understreges, at der selvfølgelig altid skal anlægges en vurdering i det konkrete tilfælde. Det er til enhver tid læreren/pædagogen der bestemmer hvor på skalaen man er. Når en ny lærer overtager klassen startes på en frisk. Ingen arver altså andres relationer.
Information K O M P A S 1. Alle klasser arbejder med ugeplan. a. Ugeplanen indeholder info fra fagene matematik, dansk samt PLUS-timerne, samt evt. andre fag. b. Derudover indeholder ugeplanen aktuelle fokuspunkter med interesse for forældrene. (eks. praktiske aftaler, trivsel, sociale aftaler mm) c. Klasselæreren er ansvarlig for udgivelsen. Alle klassens lærere kan bidrage. d. Ugeplanen udgives senest søndag eftermiddag. 2. Alle eksisterende aftaler om årsplaner og elevplaner er beskrevet andetsteds og fortsætter uændret. 3. Personalet kan altid kontaktes via SkoleIntra, som er den primære kommunikationsvej. Ved behov kan personalet på hverdage telefonisk kontaktes indtil kl. 19.00, herefter kun i meget presserende tilfælde. Alle blandt personalet hjælper med at opdrage forældrene til dette. 4. Alle arrangementer skal i skolens kalender på Intra. Kalenderen på Intra tjekkes altid forud for planlægning af arrangementer. Fælles aftaler 1. Skolens ordensregler skal overholdes og alt personale udviser ansvarlighed herfor. (Meget er beskrevet her, fx løb, slik mm) 2. Alt personale arbejder efter trivselspolitikken 3. Uacceptabelt sprog skal påtales i alle situationer. I grove tilfælde mailes til forældre med ordret gengivelse af elevens sprogbrug. 4. Som udgangspunkt må man ikke have hat eller hovedbeklædning på i undervisningen. Læreren kan dispensere i tilfælde hvor der er vægtige (f.eks. psykologiske) grunde hertil. 5. Elever må ikke anvende telefoner i undervisningstiden, med mindre det er en del af undervisningen, eller læreren på anden måde har sanktioneret anvendelsen. 6. Ingen elever må bruge sko i indeområder (undtaget er sløjd, billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde) 7. Alle teams laver positivlister over hjemmesider der må benyttes. Andre hjemmesider må ikke benyttes. Positivlisten skal være synlig. 8. Krudtpauser er ikke frikvarterer. De varer få minutter, og læreren bliver i klassen eller er ude hos eleverne.
Forpligtelser for ledelsen 1. Man kan altid hente opbakning eller vejledning hos ledelsen i forhold til sociale problemstillinger eller klasseledelse generelt. 2. Nye kolleger / vikarer introduceres til arbejdet og til personalet. Der udarbejdes et pixi-kompas til vikarer. 3. Ledelsen deltager eventuelt i samtaler med forældre, typisk hvis det er gentagelsestilfælde eller hvis der er store uoverensstemmelser. 4. Ledelsen følger op på personalets arbejde med KOMPAS, bl.a. ved walk through. 5. Ledelsen går i spidsen for at fremhæve succeserne. Styregruppe Skolens PU fungerer som styregruppe for KOMPAS-projektet. Alle ændringer i aftalerne vedtages i PU. Ingen aftaler ændres af enkelte eller enkelte teams. Ingen aftaler ændres før de er evalueret. PU tilrettelægger de fælles drøftelse i PR eller teams der skønnes nødvendige i forbindelse med justeringer og senere evaluering og tilretning. Evaluering KOMPAS-projektet evalueres og revideres løbende over de kommende år. PU har ansvar for indsamling af erfaringer samt for eventuelle justeringer. Evalueringen har til hensigt at tilrette projektet til det kommende skoleår. Evalueringen gennemføres med udgangspunkt i de fastsatte delmål, og retter sig mod elever, personale og forældre. EU har ansvar for udarbejdelsen og den praktiske gennemførelse af evalueringen.