Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune
Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet i regionen skal højnes - i 2015 skal 95% af de unge have en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse Særlig udfordring omkring de 20%, der ikke får en ungdomsuddannelse i dag Det regionale uddannelsesmønster skal styrkes - lærende region - øge andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse Udvikle nye uddannelser rettet mod det private - og offentlige arbejdsmarked fremtidens kompetencer Strukturen omkring de videregående uddannelser En særlig udfordring i forhold til de kortuddannede voksne Konkurrencen fra Hovedstaden Kommunernes rekrutteringsproblemer
Vi skal på niveau med de andre regioner 100 Uddannelsesprofiler for de fem regioner Forventet andel, som har opnået ungdomsuddannelse 25 år efter 9. kl. Andel med ungdomsuddannelse (%) 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Videregående udd. - uden ungdomsudd. Begge kompetencer Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse 0 Hele landet - regionalprofil Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Kilde: UNI C Statistik & Analyse på 2005-data fra Danmarks Statistik. Model: Profil2005.
Flere skal have en videregående uddannelse Forventet endelig højest fuldført uddannelse 25 år efter 9. klasse. Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Erhvervsfaglig uddannelse - Merkantile uddannelser - Tekniske uddannelser - Sosu mv. Videregående uddannelse - KVU - MVU - LVU Uden erhvervskompetence - direkte fra grundskolen - efter afbrudt uddannelse - kun studiekompetence gym.) 32,9 8,6 17,1 7,2 46,3 5,8 24,3 16,2 20,9 7,2 4,0 9,7 35,6 9,3 18,5 7,8 43,8 6,2 23,4 14,1 20,7 6,7 4,0 10,0 33,9 9,8 16,9 7,3 46,5 6,3 24,2 15,9 19,7 7,4 3,5 8,8 33,7 8,7 17,4 7,6 45,3 6,5 25,2 13,6 21,0 7,1 3,7 10,2 Hovedstaden 27,2 6,6 14,4 6,2 48,0 5,0 23,9 19,1 24,7 9,3 4,2 11,2 Sjælland 35,0 8,8 18,7 7,5 41,8 5,6 23,2 12,9 23,3 7,6 3,5 12,2 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på 2005-data fra Danmarks Statistik. Model: Profil2005.
Store kommunale forskelle Procentandel af 35-årige uden ungdomsuddannelse i 2004 Kilde: AE rådet og IDA-registret
Forskelle inden for regionen Eksempel: Modelkommunerne Næstved og Vordingborg Forventet endelig højest fuldført uddannelse 25 år efter 9. klasse. Begge køn, 2004-5. Sjælland med modelkommuner. Erhvervsfaglig uddannelse - Merkantile uddannelser - Tekniske uddannelser - Sosu mv. Videregående uddannelse - KVU - MVU - LVU Uden erhvervskompetence - direkte fra grundskolen - efter afbrudt uddannelse - kun studiekompetence (gym.) Sjælland 35,0 8,8 18,7 7,5 41,8 5,6 23,2 12,9 15,7 3,5 12,2 7,6 Næstved Kommune 32,9 17,6 6,1 47,6 7,2 26,5 13,8 12,3 2,3 10,0 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på 2005-data fra Danmarks Statistik. Model: Profil2005. 9,2 7,2 Vordingborg Kommune 34,7 10,6 16,1 8,0 40,2 6,0 22,7 11,5 17,7 4,0 13,7 7,5
Uddannelsesprofil for Næstved Kommune Uddannelsesprofil 2004-2005. Næstved Kommune. Begge køn, 25 år efter 9. klasse Uden komp. Med erhvervskompetence 80,5% Med studiekomp. 12,3% Med erhvervsfaglig udd. 32,9% Med videregående udd. 47,6% 7,2% Merk. Tek. SOSU mv. KVU MVU LVU 9,2% 17,6% 6,1% 7,2% 26,5% 13,8% 1,0% 7,4% 3,9% 4,0% Videregående uddannelser 11,3% 29,0% 10,6% 38,6% 3,2% Øv rige 18,7% 3,7% 12,6% Med ungdomsuddannelse 81,3% (inkl. højere udd. 87,7%) Erhv. udd. Begge slags Gy mnasiale udd. (erhv erv skomp.) kompetencer (studiekomp.) 27,5% 12,1% 41,7% Erhv erv sfaglige uddannelser 22,0% 2,3% 38,3% 59,4% Grundskolen 100% 4,9% Gy mnasiale uddannelser Kilde: UNI-C Statistik og Analyse på 2005-data fra Danmarks Statistik. Model: Profil2005
Udfordringer for uddannelsessystemet som helhed Uddannelse, dannelse og opdragelse En uddannelse du bliver glad for En uddannelse du bliver stolt af En uddannelse du kan leve af Fokus på faglighed, fleksibilitet, kulturel kompetence og det hele menneske
Folkeskolen udfordringer for kommunerne Skoleledelse den gode skoleleder Vægt på faglighed i undervisningen Præcise og realistiske krav til eleverne Tydelige værdier og retning på de enkelte skoler Kommunalbestyrelsens ejerskab til skolen kvalitetsrapporter - videndeling Specialundervisning KVIS og samarbejde over kommunegrænsen (visitation og tilbud) De 20% i folkeskolen og de særligt talentfulde Ikke mere af det samme! Vi skal genskabe den prestigefyldte folkeskole
Ungdomsuddannelse udfordringer for kommunerne Tværgående samarbejde Arbejdsmarkedsområdet Ungdomsuddannelse Uddannelsesområdet Det sociale område
Udfordringer på ungdomsuddannelsesområdet Kommunerne skal have et klart ejerskab for, at de unge får en ungdomsuddannelse 95% målsætningen Vurdere folkeskolens tilbud i forhold til målgruppen - særligt 10. klasse, specialklasser og erhvervsklasser Vejledningsindsatsen målrettethed UU`ernes indsats Skabe tilbud præget af megen tydelighed, praksisteori-tænkning og systematik Særlig opmærksomhed på bestemte grupper: - de 2-sprogede unge og deres forældre - de sent udviklede - drengene/de unge mænd
Behov for en særlig indsats for drengene og de unge mænd Uddannelsesniveau i Sjælland fordelt på køn Mænd Kvinder Erhvervsfaglig uddannelse - Merkantile uddannelser - Tekniske uddannelser - Sosu mv. Videregående uddannelse - KVU - MVU - LVU Uden erhvervskompetence - direkte fra grundskolen - efter afbrudt uddannelse - kun studiekompetence (gym.) 39,2 6,6 28,9 3,7 33,2 6,2 15,6 11,4 19,4 4,0 15,4 8,1 30,6 11,1 8,1 11,4 50,6 5,0 31,1 14,4 11,9 3,0 8,9 6,9 Forventet højest fuldført uddannelse 25 år efter 9. klasse, Sjælland, køn Kilde: UNI C Statistik & Analyse på 2005-data fra Danmarks Statistik. Model: Profil2005.
Udfordringer vedr. ungdomsuddannelse fortsat Styrke samspillet med produktionsskolerne, der skal arbejde med obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelser til fagligt svage og stærke elever Udvikle flere praktikpladser på EGU-, PGU- og SOSU-området Mentorordninger, rollemodeller Samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelser, fx - ungenetværk - psykologbetjening Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne Frafaldsstrategier på uddannelsesstederne
Videregående uddannelser Professionshøjskoler fusioner og placering af uddannelser i fremtiden Samarbejdsaftaler med forskningsenheder, fx: - RUC, SDU, DPU, DTU, KU og AKF Styrke erhvervsakademierne Styrker og svagheder i uddannelsesmønstret Nye uddannelser Attraktive studie-, bolig- og kulturmiljøer Søgning til og frafald fra uddannelserne Udvikle regionale videnscentre Samspillet med Vækstforum og erhvervslivet Profilering af uddannelserne - Jobbene som lærer, pædagog, sygeplejerske mv. skal tales op!
Voksenuddannelse og arbejdsmarked - sikring af livslang læring Den regionale målsætning om at gøre noget for kortuddannede SOSU, Forberedende Voksenuddannelse og VUC Aktivering og uddannelse samspil med jobcentrene Offentlig erhvervsvejledning til de kortuddannede samt lavtlønnede og ufaglærte Rekruttering af personale og kompetenceudvikling i kommunerne Kommunernes forpligtelse på områder som sprogcentre, specialundervisning for voksne og daghøjskoler