Budgetmateriale Budget 2013-2016 BUDGET 2013-2016. 1. behandling

Relaterede dokumenter
Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

BUDGET behandling

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Indtægtsprognose

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Behandling af budgetforslag 2020 ( )

Generelle bemærkninger

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Generelle bemærkninger

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

16. Skatter, tilskud og udligning

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.

Skatter Budget Beløb i kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Katter, tilskud og udligning

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Finansiering. (side 26-33)

BUDGET BUDGETFORSLAG SUPPLERENDE MATERIALE TIL BYRÅDETS 2. BEHANDLING

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Indtægtsprognose

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Forslag til budget

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Forslag til budget

Bemærkninger til. renter og finansiering

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Budget sammenfatning.

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Vedtaget budget

Finansiering. (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

16. Skatter, tilskud og udligning

Finansiering. (side 12-19)

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

1. behandling af budget og 1. budgetprognose

Finansposter budgetbidrag 2013

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

Bemærkninger til. renter og finansiering

Skatteprocenter. Indkomstskat

katter samt tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning

ØU budgetoplæg

Faxe kommunes økonomiske politik

Sbsys dagsorden preview

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Budgetvurdering - Budget

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18

Halvårsregnskab 2017

NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"

Faxe kommunes økonomiske politik.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Til Økonomiudvalget Sagsnr ØU Budgetbidrag finansposter

Regnskab Vedtaget budget 2011

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Indstilling til 2. behandling af budget

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Regnskab Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Budgetopfølgning 3 pr. 30. september 2018

Bemærkninger til. renter og finansiering

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Generelle bemærkninger

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 for det samlede kommunale område

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Indtægtsprognose

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

Regnskab Vedtaget budget 2011

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

Transkript:

Budgetmateriale Budget 2013-2016 BUDGET 2013-2016 1. behandling

2

Indholdsfortegnelse Forord ved borgmester Finn Brunse 5 Centrale perspektiver for budget 2013 7 Beskrivelse af budgetprocessen 11 Den økonomiske politik hovedindhold 13 Den finansielle strategi hovedindhold 17 Budget- /bevillingsoversigt (økonomiske måltal) 19 Prognoser for befolkning og plangrundlag 21 Indtægter/finansiering 23 Indkomstskat, øvrige skatter, tilskud og udligning 23 Finansielle bevægelser (lån, renter, afdrag, leasing, låneramme, balance) 29 Finansforskydninger 33 Udgifter 35 Serviceudgifter, overførelsesudgifter mv. 35 Anlæg / hovedtræk i investeringsoversigten 37 Drift pr. udvalg med underopdeling på politikområde 39 Økonomiudvalg 39 Miljø- og Teknikudvalget 47 Kultur- og Fritidsudvalget 57 Børne- og Undervisningsudvalget 63 Job- og Arbejdsmarkedsudvalget 79 Social- og Sundhedsudvalget 85 Beredskabskommissionen 101 Beskrivelse af koncept for målstyring 103 Økonomiudvalg 105 Miljø- og Teknikudvalget 113 Beredskabskommissionen 121 Kultur- og Fritidsudvalget 123 3

Børne- og Undervisningsudvalget 125 Job- og Arbejdsmarkedsudvalget 133 Social- og Sundhedsudvalget 137 Bilag 141 Oversigt over ændringer pr. politikområde 141 Budgetaftale 163 Indhold i aftalen mellem KL og Regeringen 165 Investeringsoversigt 167 Takstblad 169 Pris og lønudvikling 179 4

5

Forord ved borgmester Finn Brunse Beskrives til 2. behandlingen. 6

7

Indledende bemærkninger Centrale perspektiver for budget 2013 Dette afsnit beskriver de væsentlige ændringer i basisbudgettet frem til 1. behandling af budgetforslaget. De punkter hvor der var 100% enighed om på budgetseminaret både på drift og anlæg er indarbejdet i budgetforslaget til 1. behandling. Endvidere er indregnet drift hvor der var mindst 20 stemmer for. Økonomiaftalens konsekvenser for Assens Kommune er ligeledes indarbejdet i budgetforslaget. Afledt drift i forbindelse med nye anlægsprojekter der var enighed om på budgetseminaret, indgår i budgetforslaget. Administrationen har indregnet den automatiske låneadgang til energibesparende foranstaltninger på 10 mio. kr. i 2013 og 8 mio. kr. i 2014. Indenrigs- og sundhedsministeriet er ansøgt om låneadgang vedrørende Kvalitetsfondsområderne. Ansøgningerne er alene fremsendt idet ansøgningsfristen er inden budgetseminaret i august 2012 og 1. behandling af budget 2013-2016. Formålet er at give Byrådet handlemuligheden for at optage nye lån, selv om dette strider mod den økonomiske politik. Enighedspunkterne fra budgetseminaret i forhold til Borgmesterens forslag til anlægsbudget er indregnet i basisbudgettet. For hvert af årene drejer sig om netto 60,1 mio. kr. i 2013, 43,1 mio. kr. i 2014, 23,4 mio. kr. i 2015 og 27,1 mio. kr. i 2016. I alt 156,7 mio. kr. Pulje til imødegåelse af decentrales enheders driftsoverskud er indregnet. Puljen er budgetlagt med 20 mio. kr. i 2013-2016. På baggrund af driftsoverførslerne fra 2011 til 2012 vil puljens størrelse blive vurderet i forbindelse med i budgetoplægget til 2. behandling. Puljens udvidelse afhænger også af, om der er luft i servicerammen udmeldt af KL. 8

Puljen har ingen likviditetsmæssig påvirkning, idet den modsvares på finansforskydninger. Puljen er at betragte som et teknisk redskab i forbindelse med overholdelsen af servicerammen, og dermed et værn mod en eventuel sanktionering i 2013. Tilskud fra puljen til særlig vanskeligt stillede kommuner er ikke indregnet i budgetoversigten på indtægtssiden. I skrivende stund er det netop meddelt at Assens Kommune får i 2013 udbetalt et tilskud fra puljen på 8 mio. kr. De væsentligste ændringer Budgetoversigten er vedlagt som bilag og i det følgende er alene hovedpunkterne trukket frem. Samlet set ses en forbedring på ca. 12,3 mio. kr. i 2013 på resultat af den ordinære drift fra oprindeligt budget til budgetforslaget til 1. behandling. Det skyldes primært, at der har været en nettoforværring på ca. 23,3 mio. kr. på indtægtssiden, som dog til dels er modsvaret af et fald på udgiftssiden, blandt andet p.g.a. indregnet innovations- og reduktionsblokke på i alt 21 mio. kr. Således er budgettet til 1. behandling et budget i balance. Tilsvarende forbedring ses ikke i overslagsårene, selv om der også hér kan konstateres en mindre forbedring i forhold til det oprindelige budget, som forelå i juni måned. Nedenfor beskrives kort de væsentligste ændringer på henholdsvis indtægts- og udgiftssiden fra det oprindelige budget til budgetforslaget til 1. behandling. Der gøres opmærksom på at ændringer i pl. puljen i overslagsårene til 2. behandling af budget 2013 til 2016 vil forekomme hvis udgifterne ændres Ændringer siden overslagsår 2013 i budget 2012 og til 1. behandling 2013 2014 2015 2016 Resultat af ordinær drift 2013-2015 ifm. Budget 2012-88,2-95,3-105,4-105,4 Indtægter Skat, tilskud og udligning 12,1 63,7 81,5 38,7 Beskæftigelsestilskud 4,5 3,1 1,9 3,8 Beskæftigelsestilskud (udskudt efterregulering for 2011) 6,7 I alt mindreindtægter 23,3 66,8 83,4 42,5 Administrationsgebyr Udbetaling Danmark 2,0 2,0 2,0 2,0 Digital post -0,8-1,0-1,8-1,8 Demografiregulering/budgettildeling -2,3-2,6-3,0-8,9 Sikringsydelser mængdeændring & ny senior fortidspension 0,5 1,2 2,7 9,8 Beskæftigelse mængde- og lovændringer -6,2-4,3 0,9 0,9 Flere elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) 3,0 3,0 3,0 3,0 9

Ændringer siden overslagsår 2013 i budget 2012 og til 1. behandling 2013 2014 2015 2016 Handicap - Køb og salg af pladser, ankesag samt tabt arb.fortjeneste 2,6 2,7 2,7 2,7 Øget behov for 107/l08-lignende længerevarende botilbud til Assens borgere. 1,8 1,8 1,8 1,8 Renter m.v. -2,3-1,4-1,5-3,2 Enighedsblokke (innovation og reduktionsblokke) -4,9-12,6-21,1-29,1 Råderumspulje til senere fordeling -8,5-13,3-0,7 4,6 Øvrige tekniske ændringer (inkl. afledt drift) 3,3-1,2 2,8 3,3 I alt driftsudgifter -11,8-25,8-12,3-14,8 Nyt pl skøn ændring -23,8-46,9-68,6-25,8 I alt ændringer driftsudgifter (nyt prisniveau) -35,6-72,7-80,9-40,6 Resultat af ordinær drift (august) -100,5-101,2-102,9-103,5 Ændringer siden overslagsår 2013-15 ifm budget 2012-12,3-5,9 2,5 1,9 Risikofaktorer Budgetforslaget til 1. behandling indeholder en række risikofaktorer, som spiller ind på budgetoplægget. Heraf kan nævnes: Usikkerhed omkring ledighedsudviklingen på arbejdsmarkedsområdet, vanskeliggør budgetteringen og udgør derfor en risikofaktor. Ved budget 2013-2016 er der indregnet mindreudgifter på dagtilbud og skoleområdet på i alt 2,3 mio. kr. i 2013, 2,6 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015 og 8,9 mio. kr. i 2016 som følge af faldende børnetal. Der har i de første måneder i 2011 været født historisk få børn og det kunne formodes, at der alene er tale om en udskudt fertilitet, p.g.a. af den generelle usikkerhed i samfundet som følge af finanskrisen. Således kan det formodes, at der på senere tidspunkt fremkommer et babyboom. Dette er der ikke taget højde for. Som ved budget 2012 er der også i 2013 usikkerhed i forhold til renteudviklingen, der har været historisk lav. Herudover ses en generel forøgelse af den langfristede gæld i 2010 hvilket øger rentebyrden og dermed risikoen på den andel af gælden der er variabel forrentet. 10

På indtægtssiden er der taget udgangspunkt i KL s tilskudsmodel i overslagsårene. Skønnene for skat, tilskud og udligning er altid behæftet med en vis usikkerhed eftersom det i høj grad afhænger af de økonomiske konjunkturer. Til overslagsårene 2014-2016 er der dog en ekstra risikofaktor eftersom der er indlagt en ekstrapost på en indtægt på 11,2 mio. kr. Indtægtsposten er medtaget i budgettet eftersom direktionen har vurderet, at KL s skøn for balancetilskud er for pessimistiske for overslagsårene. KL har skønnet negative balancetilskud i overslagsårene på mellem 5 og 11 mia. kr. (landsplan). Direktionen vurderer dog, at dette vil forbedres med 1,5 mia. kr. (svarende til en merindtægt for Assens Kommune på 11,2 mio. kr.) En andel af selskabsskatten er forbundet med en vis usikkerhed, idet indtægten vedrører en sag, som Skat har kørende mod et selskab. I 2012 er der udbetalt 15,9 mio. kr. og i 2013 forventes udbetalt 16,8 mio. kr. som følge af sagen. Afhængig af sagens udfald kan Assens Kommune risikere at skulle betale en andel af de i alt 32,7 mio. kr. tilbage i 2014. 11

Beskrivelse af budgetprocessen Beskrives til 2. behandlingen. 12

13

Den økonomiske politik hovedindhold I februar 2011 blev Assens Kommunes økonomiske politik justeret. Bevæggrunden var bl.a. at Assens Kommune ikke på kort sigt har mulighed for at påvirke eller ændre de økonomiske rammebetingelser, som kommunen er underlagt. De nye styringsvilkår - og den underliggende statslige styring af kommunerne - stiller anderledes krav til kommunens overordnede økonomistyring. På kort sigt er det vigtigt, at beskytte kommunen mod de økonomiske følgevirkninger, der kan blive en konsekvens af regeringens nye sanktionslovgivning på regnskab 2011. Regeringen kan via det betingede balancetilskud tilbageholde op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet for 2012, hvis der eksempelvis foreligger et utilfredsstillende kommunalt regnskab for 2011. Hvis der bliver tale om overskridelser af budgettet, vil 40 pct. heraf blive modregnet kollektivt, mens 60 pct. vil blive modregnet individuelt med de kommuner, der overskrider. Assens Kommunes andel af 3 mia. kr. svarer til ca. 22 mio. kr. På længere sigt er det vigtigt at sikre fundamentet for en sund og stabil budgetsituation, og at skabe et økonomisk råderum, som gør det muligt for Byrådet at gennemføre prioriterede initiativer. Som følge heraf skal det sikres, at Assens Kommune har et tilstrækkeligt driftsoverskud på det skattefinansierede område til eksempelvis at finansiere afdrag på lån, nye anlægsinvesteringer og/eller til at styrke kassebeholdningen. Ud fra en faglig økonomisk vurdering skal Assens Kommune gradvist og senest med fuld effekt for budget 2015 tilstræbe at realisere følgende økonomiske måltal: Måltal 1: Resultat af ordinær drift skal som minimum udgøre 100 mio. kr., under forudsætning af et årligt anlægsbehov på ca. 60-70 mio. kr. Måltal 2: Resultatet af det skattefinansierede område skal minimum udgøre 30-40 mio. kr., under forudsætning af et tilsvarende årligt afdrag på lån (langfristet gæld). 14

Måltal 3: Den langfristede skattefinansierede gæld skal udvise en faldende profil over budgetperioden, idet der generelt set bør tilstræbes en gradvis udfasning/ nedbringelse af gældsoptagelsen i perioden frem mod 2015. Måltal 4: Kassebeholdningen (ultimo) skal minimum udgøre 50 mio. kr. Måltal 5: Den gennemsnitlige kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen bør være på minimum 100 mio. kr. Måltal 7: Hvis resultatet (regnskab) på det skattefinansierede område, inkl. renter og afdrag på lån, er bedre end budgetteret anvendes det enten til o ekstraordinær nedbringelse af den langfristede gæld eller til o nyanlæg eller langsigtet udvikling af kommunen. For beskrivelse af de øvrige måltal (6 og 8-11) henvises til Assens Kommunes hjemmeside. Ovenstående måltal er i det nedenstående sammenholdt med budgetoversigten, som er vedlagt som bilag. Rød farve angiver de områder, hvor der ikke leves op til den økonomiske politik. Gul angiver områder, hvor opmærksomheden bør skærpes, og grøn angiver områder, hvor der leves op til den økonomiske politik. Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) Måltal 2013 2014 2015 2016 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -100-101 -101-103 -103 Resultat af det skattefinansierede område -30 til -40-40 -58-79 -76 Kassebeholdning -50-159 -197-247 -293 Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen -100-153 -173-200 -226 Langfristet gæld ultimo Fald 561 532 498 464 Resultat af ordinær drift Som det ses, er der et overskud på 101 mio. kr. i 2013 til 103 mio. kr. 2016. En af målsætningerne i den økonomiske politik er et overskud på 100 mio. kr. i 2015. Denne målsætning er opfyldt. I forhold til det tekniske basisbudget er indregnet innovations-, reduktions-, og ønskeblokke for i alt 21,3 mio. kr. i gennemsnit for alle 4 år kr. for at opnå måltallet på 100 mio. kr. i overskud i alle årene. De punkter hvor der var 100% enighed om på budgetseminaret den 23.-24. august 2012 både på drift og anlæg er indarbejdet i budgetforslaget til 1. behandling. Endvidere er indregnet de blokke vedrørende driften, hvor der var mindst 20 stemmer for. 15

Resultatet af det skattefinansierede område. Resultatet af det skattefinansierede område er et overskud i 2013 på 40 mio. kr. stigende til et overskud på 76 mio. kr. i 2016. Ifølge den økonomiske politik skal resultatet af det skattefinansierede område minimum udgøre 30-40 mio. kr., under forudsætning af et tilsvarende årligt afdrag på lån (langfristet gæld). Afdragene udgør 32,9 mio. kr. i 2013, stigende til 35,3 i 2016. Budget til 1. behandling lever dermed op til den økonomiske politik på dette område i 2013-2016. Kassebeholdningen, den gennemsnitlige kassebeholdning og den langfristede gæld Dette punkt er nærmere beskrevet under Indtægter/finansiering og afsnittet om Finansielle bevægelser (lån, renter, afdrag, leasing, låneramme, balance). Blot skal nævnes at budgetforslaget til 1. behandling lever op til den økonomiske politik og et budget i balance også på disse områder 16

Den finansielle strategi hovedindhold Formål Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Assens Kommunes finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder aktie og obligationsbeholdning (aktivpleje)og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. Endelig er formålet, at opstille en række mål der kan sikre, at Assens Kommunens lånoptagelse begrænses og gældsætningen nedbringes over tid. At Assens Kommunens likvide beholdning er af en sådan størrelse, at ændrede driftsvilkår, enkeltstående såvel som vedvarende, kan imødekommes. At Assens Kommunes løbende driftsindtægter overstiger de løbende driftsudgifter, således at overskuddet på driften kan rumme udgifter til afdrag på lån og anlæg. Aktivsiden Likviditetsstrategi Poster der omfatter likviditetsstrategien er på aktivsiden de likvide aktiver. Assens Kommune ønsker at afkastet på overskydende likviditet placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst muligt. Passivsiden Finansieringsstrategi Det er målet at der til enhver tid skal foretages en aktiv overvågning og styring af kommunens renterisici med henblik på spredning af den samlede risiko således, at rentefølsomheden minimeres på lån og likviditet. Fast og variabel rente Maksimalt 60 % af den samlede finansiering (her medregnes ikke sale- og lease back arrangement, lån til ældreboliger, selvejende institutioner o.l.) må have variabel rente dvs. kortere renteperiode end 1 år. Minimum 40 % af den samlede finansiering skal være i fast forrentede lån med en løbetid på 5 år eller derover. Forventes der et rentefald øges andelen af variabelt forrentede lån. Forventes en rentestigning øges andelen af fast forrentede lån. 17

Valuta Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i fremmed valuta. Den samlede finansiering i fremmed valuta må således på intet tidspunkt overstige 50 % af den samlede finansiering og maksimalt 30 % af den samlede finansiering (ekskl. lån til støttet byggeri eller andre lovbestemte lån) må være i CHF. 18

Budgetoversigt 2013-2016 Budget- /Bevillingsoversigt (økonomiske måltal) Oprindeligt fremskrevet Budget 2013 marts 2012 Budget til 1. behandling 2013 Budget til 1. behandling 2014 Budget til 1. behandling 2015 Budget til 1. behandling 2016 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Skatter -1.605.522-1.648.278-1.656.169-1.698.514-1.737.054 Generelle tilskud m.v. -896.260-830.300-848.406-857.897-860.270 Skatter og generelle tilskud INDTÆGTER I ALT -2.501.782-2.478.578-2.504.575-2.556.411-2.597.324 DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalg 286.448 278.437 266.572 271.498 273.529 Miljø- og teknikudvalget 92.603 93.445 90.581 90.126 90.126 Børne- og undervisningsudvalget 681.598 683.333 674.809 667.283 659.763 Kultur- og fritidsudvalget 56.514 54.973 55.671 55.671 55.671 Job- og arbejdsmarkedsudvalget 388.225 380.858 380.742 383.983 381.983 Social- og Sundhedsudvalget 904.029 908.831 915.876 924.494 931.161 Beredskabskommission 7.623 7.638 7.638 7.638 7.638 I ALT 2.417.040 2.407.517 2.391.890 2.400.694 2.399.872 Øvrige Renter m.v. -7.170-9.489-9.762-10.361-12.073 Pris - og lønskøn 41.140 83.335 126.031 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -91.912-80.550-81.307-82.743-83.495 (måltal -100 mio) -111.912-100.550-101.307-102.743-103.495 ANLÆGSUDGIFTER (EXCL. JORDFORSYNING) I ALT 69.850 60.127 43.050 23.432 27.050 JORDFORSYNING ANLÆG Køb af jord incl. Byggemodning 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 Salg af jord -5.000-5.000-5.000-5.000-5.000 I ALT 0 0 0 0 0 RESULTAT AF DET SKATTEFINANS. OMRÅDE -22.062-20.423-38.257-59.311-56.445 (Måltal -30-40 mio i 2015) -40.423-58.257-79.311-76.445 TILGANG AF LIKVIDE AKTIVER Resultat i alt jf. resultatopgørelsen -22.062-20.423-38.257-59.311-56.445 Optagne lån -5.000-10.000 8.000 0 I ALT -27.062-30.423-38.257-59.311-56.445 ANVENDELSE AF LIKVIDE AKTIVER Afdrag på lån (langfristet gæld) 33.763 32.944 34.002 34.790 35.349 Øvrige finansforskydninger incl. Risikofond -24.865-24.720-25.251-25.321-25.351 I ALT 8.898 8.224 8.751 9.469 9.998 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER -18.164-22.199-29.506-49.842-46.447 LIKVIDE AKTIVER ULTIMO: (forventet primo 2013: 137 mio ) Måltal 50 mio. kr. -69.064-159.399-196.906-246.748-293.195 Kasse inkl. deponering og risikonfond -217.299-254.806-304.648-351.095 GENNEMSNITLIGE KASSEBEHOLDNING I HENHOLD TIL KASSEKREDIT REGLEN (Primo 2013: 165,5 mio. kr.) -106.980-153.150-173.466-200.463-225.622 LANGFRISTET GÆLD ULTIMO: (forventet primo 2013: ordinær 565,1 ekskl. Leasing og ældreboliger) 481.522 542.200 516.198 481.408 446.059 19

Bevillingsoversigt Oprindeligt fremskrevet Budget 2013 marts 2012 Budget til 1. behandling 2013 Budget til 1. behandling 2014 Budget til 1. behandling 2015 Budget til 1. behandling 2016 Drift 01 Politisk Organisation 10.848 10.974 10.610 10.610 10.610 02 Administrativ Organisation 275.600 267.463 255.962 260.888 262.919 03 Miljøpolitik 5.464 6.138 6.060 6.060 6.060 04 Veje og grønne områder 83.162 84.575 82.458 82.053 82.053 05 Vedligeholdelse kommunale bygninger og Kollektiv Trafik 3.976 2.732 2.063 2.013 2.013 06 Beredskabspolitik 7.623 7.638 7.638 7.638 7.638 07 Kultur- og fritidspolitik 56.514 54.973 55.671 55.671 55.671 08 Visiterede tilbud børn og voksne (B&U) 113.322 115.236 113.807 112.909 111.277 09 Børn og Familie - særlig indsats 114.175 116.515 116.018 116.018 116.018 10 Dagtilbudspolitik 148.315 146.652 143.783 139.986 138.056 11 Uddannelsespolitik 305.786 304.930 301.201 298.370 294.412 12 Sundhedspolitik 96.228 92.188 92.071 92.071 92.071 13 Socialpolitik 179.453 185.134 184.829 184.808 184.463 14 Sundhedsøkonomi 142.390 142.482 142.449 142.449 142.302 15 Ældrepolitik 263.355 266.047 265.743 265.970 265.970 16 Sikringsydelser 222.603 222.980 230.785 239.196 246.355 17 Arbejdsmarkedspolitik 388.225 380.858 380.742 383.983 381.983 Afledt drift fra anlæg 0 0 0 0 0 Drift i alt 2.417.040 2.407.517 2.391.890 2.400.694 2.399.872 Pris og lønstigning - drift 41.140 83.335 126.031 Anlæg 69.850 60.127 43.050 23.432 27.050 Øvrige anlæg i alt inkl. Risikostyring 69.850 60.127 43.050 23.432 27.050 Jordforsyning anlæg, netto 0 0 0 0 0 I alt Jordforsyning 0 0 0 0 0 Pris og lønstigning - anlæg 0 0 0 0 0 Finansiering Renter inklsale og Lease Back samt risikostyring - 7.170-9.489-9.762-10.361-12.073 I alt renter - 7.170-9.489-9.762-10.361-12.073 Afdrag på lån 33.763 32.944 34.002 34.790 35.349 I alt afdrag på lån 33.763 32.944 34.002 34.790 35.349 Øvrige finansforskydninger - 24.865-24.720-25.251-25.321-25.351 Optagne lån - 5.000-10.000-8.000 0 0 I alt øvrige finansforskydninger - 29.865-34.720-33.251-25.321-25.351 Tilskud og udligning - 1.605.522 I alt tilskud og udligning - 896.260 0 0 0 0 Skatter - 1.605.522 I alt skatter - 1.605.522 0 0 0 0 Finansiering i alt - 2.501.782-2.478.578-2.504.575-2.556.411-2.597.324 Ændring af likvide aktiver - 18.164-22.199-37.506-49.842-46.447 20

Prognoser for befolkning og plangrundlag I de seneste år har der været et fald i Assens Kommunes folketal. Tendensen er fortsat i 2012, og følger som udgangspunkt prognosen fra 2012, dog har faldet været lidt større end forudsagt. Hvis der ikke foretages noget nybyggeri, vil folketallet i kommunen være støt faldende i den næste årrække. Dette skyldes primært befolkningens alderssammensætning, hvor der er en relativt stor andel af ældre mennesker sammenlignet med resten af landet. Denne andel vil vokse i de kommende år, som nedenstående figur viser. Det fremgår af figuren, at der vil være en voksende gruppe af ældre, hvilket blandt andet skyldes, at den forventede levealder er stigende. Figuren viser også, at der er en fraflytning af unge borgere, der flytter til de store uddannelsesbyer (eksempelvis Odense). Dette er en naturlig udvikling, problemet opstår, når de unge er færdiguddannede og skal bosætte sig. I de seneste år er der kun en meget lille del af disse, der har valgt at flytte til Assens Kommune. Hvis denne udvikling fortsætter, vil Assens Kommune ændre karakter i forhold til i dag, og der vil være behov for at oprette flere tilbud til de ældre borgere på bekostning af skoler og dagtilbud, hvor det faldende børnetal vil begrænse efterspørgslen. 21

Den seneste befolkningsprognose Det seneste år har der været et markant fald i befolkningen, og selvom befolkningstallet de seneste måneder har set ud til at stabilisere sig, forudser Økonomi alligevel et fortsat samlet fald i de kommende år som en konsekvens af det lave antal nybyggerier. De første tal for 2012 viser et fald på små 80 indbyggere i januar måned. Set i forhold til den prognose, der ligger til grund for budget 2012, bliver forskellen mellem den gamle prognose og den nye gradvist større over årene. 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2019 2021 2023 2025 Intet byggeri 41.452 41.164 40.882 40.605 40.337 40.088 39.541 39.059 38.592 38.163 Prognose 2012 41.452 41.212 41.052 40.909 40.794 40.700 40.474 40.313 40.206 40.138 Prognose 2011 41.503 41.366 41.297 41.232 41.202 41.178 41.066 Den budgetmæssige betydning af et faldende indbyggertal er som tommelfingerregel at indtægterne falder med 40.000 kroner årligt og udgifterne falder med 15.000 kroner årligt. Det vil sige en netto udgift på 25.000 kroner pr. mistet borger. I 1000 kr. 2013 2014 2015 2016 Prognose 2011 41.366 41.297 41.232 41.202 Intet byggeri Fald i antal borgere 202 415 627 866 Fald i indtægt 5.062 10.375 15.676 21.638 Prognose 2012 Fald i antal borgere 155 245 324 408 Fald i indtægt 3.863 6.122 8.091 10.208 22

Indtægter / finansiering Indkomstskat, øvrige skatter, tilskud og udligning Kommunens primære indtægter kommer fra Indkomstskat Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Beskæftigelsestilskuddet Skatter, tilskud og udligning er et selvstændigt bevillingsområde under Økonomiudvalget. Nedenstående tabel viser de budgetlagte indtægter for budget 2013 samt overslagsårene 2014-2016. Mio. kr. Løbende priser 2013 2014 2015 2016 Indkomstskatter -1.513,0-1.536,0-1.570,8-1.602,7 Øvrige skatter -135,3-120,1-127,8-134,4 Tilskud og udligning -697,2-702,9-706,8-711,1 Beskæftigelsestilskud -133,1-145,5-151,1-149,2 Indtægter i alt -2.478,6-2.504,6-2.556,4-2.597,3 De enkelte delelementer gennemgås i de følgende afsnit. Indkomstskatter Nedenstående oversigt viser udskrivningsgrundlaget, som forudsat ved budgetlægningen af indkomstskatteprovenuet for 2013 til 2016. Udskrivningsgrundlag og provenue (i mio. kr.) 2013 2014 2015 2016 Udskrivningsgrundlag 5.796,8 5.885,2 6.018,2 6.140,5 Skatteprocent 26,1 26,1 26,1 26,1 Provenu 1.513,0 1.536,0 1.570,8 1.602,7 23

Budgettet tager udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2013. Kommunen kan ved budgetlægning af finansieringssiden vælge mellem at skønne udskrivningsgrundlaget selv eller at tage udgangspunkt i det af staten garanterede udskrivningsgrundlag. I 2013 anbefales byrådet at vælge statsgarantien. Det skønnes at være mest fordelagtigt for Assens Kommune, eftersom kommunens eget skøn for udskrivningsgrundlaget ligger lavere og derved giver et lavere indkomstgrundlag. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er nærmere beskrevet i et notat, som er udleveret til byrådet i forbindelse med budgetseminaret den 23. og 24. august. For så vidt gælder overslagsårene 2014-2016 er der budgetlagt med baggrund i Assens Kommunes udskrivningsgrundlag for 2010 og fremskrevet med den af KL skønnede udvikling. Øvrige skatter Øvrige skatter består af grundskyld, selskabsskat, dødsboskat samt afregning vedrørende det skrå skatteloft. Mio. kr. Løbende priser 2013 2014 2015 2016 Grundskyld -91,1-95,1-98,9-102,7 Selskabsskat -43,5-24,1-27,9-30,8 Dødsboskat -0,9-1,2-1,2-1,2 Skrå skatteloft 0,2 0,3 0,3 0,3 I alt -135,3-120,1-127,8-134,4 Kommunen får i budget 2013 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/10 2010. Der er med regeringens skattestop lagt loft over, hvor meget grundværdierne må stige. Fra 2012 til 2013 må det maksimalt stige med 7% (reguleringsprocenten). Der gælder særlige regler for produktionsjord. Folketinget vedtog i 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage og skovbrug. Kommunerne blev tidligere kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen. Den individuelle kompensation bortfalder fra budget 2013 som følge af udligningsreformen, hvor der tages højde for problematikken. Kommunens indtægter fra selskabsskat i 2013 vedrører skatteåret 2011 (indkomstår 2010). En del af afregningen i 2013 vedrører ekstraordinære afregninger for tidligere år. Der er en vis risiko forbundet med en andel af den ekstraordinære afregning, idet den vedrører en sag som Skat har kørende mod et selskab i Assens Kommune. Afhængig af sagens udfald kan Assens Kommune risikere at skulle betale en andel af indtægten tilbage i 2014. 24

I overslagsårene er der indlagt et skøn for selskabsskatten svarende til 2013 indtægten - minus de ekstraordinære afregninger - og fremskrevet med den af KL skønnede udvikling. Herudover er der budgetlagt med dødsboskat på 0,9 mio.kr. samt medfinansiering af det skrå skatteloft svarende til en udgift på 0,2 mio. kr. i 2013. Tilskud og udligning Tilskuds og udligningssystemet tager udgangspunkt i det af KL og regeringen forhandlede bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet reguleres hvert år med udgangspunkt i Det udvidede totalbalanceprincip; DUT indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning. Budgetgarantiordningen; kommunerne kompenseres for ændringer i udgifterne på de konjunkturfølsomme områder samt førtidspension Pris og lønudviklingen Bloktilskuddet er for budget 2013 kendetegnet ved at tage udgangspunkt i kommunernes budgetter for 2012 fremfor - som tidligere - at tage udgangspunkt i der foregående års økonomiaftale. Dette giver et lavere udgangspunkt. Til gengæld har kommunerne som følge af overgangen til udbetaling Danmark fået et ekstraordinært tilskud på 3 mia. kr. til styrkelse af likviditeten. Bloktilskuddet fordeles til kommunerne dels via udligningsordninger og dels via fordeling efter indbyggertal. Herudover udmeldes der separate tilskud vedrørende en række mindre særlige tilskudsordninger. Nedenstående tabel viser Assens Kommunes andel af udligning og tilskud og gennemgås i de følgende afsnit. Mio. kr. Løbende priser 2013 2014 2015 2016 Kommunal udligning -592,5-588,5-594,9-604,8 Statstilskud til kom -103,2-93,7-91,0-85,2 Skøn for ekstra bloktilskud 0-11,25-11,25-11,25 Øvrige tilskud -1,5-20,8-21,0-21,1 I alt tilskud og udligning -697,2-702,9-706,8-711,1 25

Kommunal udligning Assens Kommune modtager i alt 592,5 mio. kr. i tilskud fra den kommunale udligning. Tilskuddet stammer fra to ordninger; landsudligningen og tilskudsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud. En kommunes andel af landsudligningen afhænger af forholdet mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter (beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent). Assens Kommune har et større udgiftsbehov end skatteindtægter og modtager derfor 58% af underskuddet i tilskud, svarende til 513,9 mio. kr. Assens Kommune har endvidere et højt strukturelt underskud og modtager derfor et tilskud på 32% af den del af underskuddet, som overstiger det tilsvarende landsgennemsnitlige tal. Det svarer til 78,6 mio. kr. Statstilskud Den del af bloktilskuddet som ikke bruges til den kommunale udligningsordning fordeles mellem kommunerne efter befolkningstallet. Assens Kommunes andel af det samlede befolkningstal er 0,74%. En del af statstilskuddet er betinget af at kommunerne under ét overholder servicerammen og en andel er betinget af at kommunerne under et overholder anlægsrammen. For Assens kommune udgør dette betingede statstilskud 29,4 mio. kr. af kommunens samlede statstilskud på 103,2 mio. kr. Skøn for ekstra bloktilskud i overslagsårene I overslagsårene er der budgetlagt ved hjælp af KL tilskudsmodel. I modellen har KL opstillet skøn for resultatet af økonomiforhandlingerne (og dermed bloktilskuddet) i overslagsårene. Det er direktionens vurdering af KL er for pessimistiske i deres skøn over bloktilskuddet i overslagsårene. I 2014-2016 er der derfor indlagt en antagelse om, at økonomiforhandlingerne i de pågældende år vil resultere i bloktilskud der ligger ca. 1,5 mia. kr. højere end KL s vurdering. Dette vil betyde en indtægt for Assens Kommune på 11,25 mio. kr. 26

Øvrige tilskud Følgende tabel specificerer de øvrige tilskud og tilsvar. Mio. kr. Løbende priser 2013 2014 2015 2016 Kvalitetsfond -14,7-14,6-14,5-14,4 Tilskud til ældreområdet -13,0-13,2-13,4-13,7 Tilskud ø-kommuner -1,8-1,9-1,9-1,9 Udligning selskabsskat 5,6-2,5-2,8-3,0 Udligning udlænding 20,7 20,8 21,0 21,2 Kommunal udviklingsbidrag til regionerne 5,1 5,2 5,3 5,4 Tilskud vedr. dagtilbud -3,4-3,4-3,5-3,5 Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner? I alt -1,5-9,5-9,8-9,9 Kvalitetsfondsmidlerne udgør 14,7 mio. kr. i 2013. Kvalitetsfondsmidlerne er betingede af at kommunen selv bruger et tilsvarende beløb til en række anlægsprojekter indenfor skole og dagtilbudsområdet. Som noget nyt for budget 2013 og frem ydes et tilskud på 3,4 mio. kr. til fremme af kvaliteten på dagtilbudsområdet. Størrelsen af tilskud fra/bidrag til de øvrige ordninger afhænger af diverse fordelingsnøgler indenfor det pågældende område. Assens Kommune bidrager således til udligning af selskabsskat, eftersom kommunen har et provenu, som ligger over landsgennemsnittet pr. indbygger. Assens Kommune bidrager endvidere til udligning indenfor udlændingeområdet, idet kommunen har færre udlændige end landsgennemsnittet. For så vidt angår ældreområdet og ø-kommuner fordeles efter henholdsvis en demografisk nøgle og en nøgle for udgiftsbehovet. Ud over ovenstående ordninger, så er der endvidere tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Tilskuddet fordeles af Indenrigs- og sundhedsministeriet efter ansøgning. Assens Kommune har i søgt om tilskud, men har i skrivende stund ikke fået svar. Beskæftigelsestilskuddet 27

Der ydes et beskæftigelsestilskud til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Tilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Tilskuddet reguleres to gange årligt, nemlig ved en midtvejsregulering midt i budgetåret og en efterregulering året efter. For Assens Kommune for 2013 er udmeldt et beskæftigelsestilskud på 143,1 mio. kr. Der er også budgetlagt med en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2012 og 2016. Der er således ikke fuld kompensation på udgifter hvor kommunen ikke har overholdt rettidigheden og derfor forventes en regulering. Denne ordning er dog suspenderet i 2014 og 2015. Endvidere er der budgetlagt med en negativ efterregulering på 6,7 mio. kr. for 2011 i 2013. Reguleringen skulle være sket i 2012, men som følge af ændringer i ordningen, så udmøntes reguleringen først i 2013. Mio. kr. Løbende priser 2013 2014 2015 2016 Beskæftigelsestilskud -143,1-145,5-151,1-153,3 Efterregulering året før budgetåret 3,3 0,0 0,0 4,2 Ekstraordinær efterregulering vedr. 2011 6,7 0,0 0,0 0,0 I alt vedr. beskæftigelsestilskud -133,1-145,5-151,1-149,2 28

Finansielle bevægelser (lån, renter, afdrag, leasing, låneramme, balance) Der skelnes mellem en kassebeholdning, der opgøres i regnskabs-øjemed, og en beregnet kassebeholdning, der kan sammenholdes med de økonomiske mål i den økonomiske politik, og som derfor kan anvendes som strategisk redskab i forbindelse med budgetlægningen. Nedenfor illustreres sammenhængen mellem de forskellige kassebeholdninger, som begge to er synliggjort i den fremsendte budgetoversigten. Forventet kassebeholdning primo 2013 Note 1 Kassebeholdning 1. januar 2012 (årsberetning) 244,8 Kortfristede tilgodehavender 31,4 Kortfristet gæld -98,1 Budgetlagt forøgelse af de likvide aktiver (Budget 2012) 27,5 Sum 205,6 Note 2 Øvrige ændringer Overførsler fra 2011 drift -23 Overførsler fra 2011 anlæg -47,7 Overførsler fra 2011 finans 0 Korrektion for deponering og risikofond -57,9 Sum - forventet beholdning primo 2012 77 Note 3 Tillægsbevillinger 2012-1,7 Halvårsregnskab forventet mindreforbrug 33,9 Overførsler fra 2012 drift 10 Overførsler fra 2012 anlæg 25 Note 4 Kirkekasser -7 Note 5 Beregnet kassebeholdning - budget 2013 (måltal) 137,20 Note 1: Regnskabsresultat viser, at kommunens bogførte kassebeholdning ultimo 2011 var på 244,8 mio. kr. og at kassebeholdningen dermed var steget med 117,7 mio. kr. i forhold til året før. I beholdningen pr. 1. januar 2012 indgår dog et nettobeløb på 66,7 mio. som kortfristet gæld/tilgodehavender. Disse må forventes afviklet i 2012, og derfor er den disponible eller 29

beregnede kassebeholdning reelt lavere ved udgangen af 2012. I år 2012 er der endvidere budgetteret med en forøgelse af kassebeholdningen på 27,5 mio. kr., således at kassebeholdningen må forventes at ligge omkring ca. 137 mio. kr. ved udgangen af 2012, hvis der tages udgangspunkt i det korrigerede budget. Note 2: I kassebeholdningen indgår risikofond og overskydende deponering (i forbindelse med sale-og leaseback)som likviditet. Da denne fungerer som et værn mod kursfald ligger det dog fortsat i beslutningen omkring sale- og leaseback, at ekstradeponeringen ikke medtages som likviditet i budgetsammenhæng, men kun hvor formalia kræver det. For overskuelighedens skyld synliggøres kassebeholdningen (inkl. deponering og risikofond) i budgetoversigten. Øvrige ændringer på den forventede kassebeholdning primo 2013 omfatter også løbende ændringer i løbet af 2012. Som det fremgår af ovenstående er der taget højde for overførte drifts- og anlægsbevillinger fra 2011 til 2012 på ca. 70 mio. kr. Note 3 I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30/6 var der en kasseafgang på ca. 2 mio. kr. Halvårsregnskabet viser dog en kassetilgang på ca. 33 mio. kr., hvilket indebærer en samlet tilgang i kassen på 31 mio. kr. Sidst men ikke mindst skønnes der på nuværende tidspunkt at være en forventet overførsel af ikke forbrugte bevillinger fra 2012 til 2013 på ca. 35 mio. kr. Note 4: Af den samlede likviditet udgør kirkekassernes tilgodehavende 7 mio. kr. Note 5: Sammenfattende kan det altså konkluderes, at der forventes at være en samlet likvid beholdning på ca. 137,2 mio. kr. primo 2013, hvis man ikke indregner de deponerede midler og risikofonden hvilket ligger over måltallene på min. 50 mio. kr. i den økonomiske politik. Det bemærkes endvidere, at budgettet indeholder en kassetilgang over årene, således at der vil være et overskud på ca. 351 mio. kr. i 2016 inkl. deponering og risikofond. Den gennemsnitlige kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning udgjorde 154 mio. kr. pr. 1. januar 2012. Med en forøgelse af kassebeholdningen i 2012 på 24 mio. forventes den gennemsnitlige beholdning at udgøre 165,5 mio. kr. ved udgangen af 2012. Ifølge budgetoversigten er den gennemsnitlige kassebeholdning 153 mio. kr. i 2013 stigende til 174 mio. kr. i 2014, 201 mio. kr. 2015 og 226 mio. kr. i 2016. Ifølge den økonomiske politik skal den gennemsnitlige kassebeholdning være min. 100 mio. kr. Denne målsætning opfyldes i alle årene, på trods af at der i 2013 regnes med et likviditetstab på 45 mio. kr. i forbindelse med at udbetalingen af visse sociale ydelser overgår til Udbetaling Danmark. 30

Den langfristede gæld (herunder renter og afdrag) Assens Kommunes skattefinansierede langfristede gæld udgjorde pr. 1. januar 2012 577,6 mio. kr. I 2012 afdrages 32,5 mio. kr. og der er budgetmæssig afsat en lånoptagelse på 20 mio. kr. Den skattefinansierede gæld vil derfor udgøre 565,1 mio. kr. ved årets udgang. Med de indlagte budgetforudsætninger vil den skattefinansierede gæld falde fra ca. 565 mio. kr. i 2013 til ca. 438 mio. kr. i 2016. Renter omfatter renteindtægter og renteudgifter. Renteindtægterne omfatter renter af likvide aktiver, pantebreve, aktier, deponering og diverse tilgodehavender. Renteindtægterne er budgetteret med det forventede renteniveau i 2013 og i h.t. måltallene i kommunens økonomiske politik. Renteudgifterne relaterer sig til kommunens langfristede gæld. 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 Renter af likvide aktiver -5.700-5.600-5.600-5.600 Div. gæld og tilgodehavender 60 30 580 480 Deponering -13.600-13.600-13.600-13.600 Renter af langfristet gæld 9.751 9.408 8.719 6.907 Den forventede effekt af det nuværende lave renteniveau og den forventede fremtidige udvikling er indarbejdet i Budget 2013. Det aktuelle lave renteniveau påvirker både renter af kommunens langfristede gæld og renter af kommunens overskudslikviditet. Renteudgifter på skattefinansierede lån er opjusteret 0,4% på kort sigt, mens der på længere sigt er indarbejdet en forventning om stigning i både de korte og lange renter med 1%. Med henblik på en forøget budgetsikkerhed er andelen af fast rente i den skattefinansierede gældsportefølje ultimo 2011 øget, og vil i 2012/13 bliv øget yderligere. Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 Realkreditlån 220 Kommunekredit 32.432 33.710 34.536 35.177 Komm. ældrebolig 233 233 195 113 Pengeinstitutter 59 59 59 59 I alt 32.944 34.002 34.790 35.349 Skattefinansieret gæld ultimo året 542.200 516.198 481.408 446.059 31

Kirkeskat Finansforskydninger Mio.kr. 2013 2014 2015 2016 Delingsaftale -5,0-5,1-5,1-5,2 Kloakafdrag/lån til ejd.skat -0,2-0,2-0,2-0,2 Risikofond 1.2 1.2 1.2 1.2 Kirkeskat(reg, via kasse) 1,4 1,0 0,5-0,1 I alt budget -0,8-1,3-1,8-2,5 Leasing herunder sale og leaseback Af nedenstående tabel Leasingforpligtelser fremgår det, hvilke leasingrammeaftaler der er indgået. der er indgået aftale om en leasingramme på 20 mio. kr. frem til 2016. Leasingforpligtelser Biler 4,0 IT 2,3 Kopi 0,5 Pavilloner 0,5 Park og vej 0,1 Diverse 0,3 Bibliotek 0,3 Køkkenudstyr 1,2 Forbrugt leasingramme 9,2 Leasingregler Alle leasingkontrakter skal godkendes af kommunens økonomiafdeling forinden de underskrives af borgmester og kommunaldirektør. Nye leasingkontrakter godkendes som følger: Anlæg Alle leasingkontrakter vedrørende anlæg skal godkendes af byrådet 32

Drift Leasing-/lejekontrakter på 1.000.000 kr. eller derover skal godkendes af byrådet, Leasing-/lejekontrakter på 500.000 kr. 1.000.000 godkendes af økonomiudvalget Leasing og lejekontrakter på 200.000 500.000 godkendes af direktionen Leasing og lejekontrakter på 0 200.000 godkendes af Økonomichefen Sale- og leaseback ordningen stammer tilbage fra år 2000. Assens Kommune har solgt og tilbageleaset et antal ejendomme. Der er derfor efter reglerne deponeret ca. kr. 325 mio. kr. Deponeringen består af aktier og obligationer. Afkastet af disse investeringer betaler leasingudgiften på ejendommene og det overskydende afkast anvendes til forbedring af budgetbalancen. Budgetbeløb i 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 Leasingudgift 12.187 12.187 12.187 12.187 Renter af deponering -13.600-13.600-13.600-13.600 Overskud -1.411-1.411-1.411-1.411 Sale- og leasebackordningen Økonomistaben sikrer i samarbejde med porteføljeforvalterne at afkastet på sale- og leasebackordninger optimeres under skyldig hensyntagen til en acceptabel risiko. Alle udtrækninger skal genplaceres. Renter genplaceres ikke. Varigheden på porteføljen må maksimal være 5 år. 33

Udgifter Serviceudgifter, overførselsudgifter mv. På udgiftssiden er der siden fra oprindeligt budget til budgetforslaget til 1. behandling mindreudgifter på ca. 12,3 mio. kr., hvilket dækker over ændringer i både opadgående og nedadgående retning men særligt ændringer i ledigheden på beskæftigelsesområdet har haft indflydelse her på. Se i øvrigt beskrivelsen af de væsentlige ændringer i afsnittet om Centrale perspektiver for budget 2012. Der er sket en række ændringer på arbejdsmarkedsområdet. KL har i en supplementskrivelse til deres budgetvejledning nedjusteret forventningen til ledighedsniveauet i 2012 og 2013 på baggrund af skøn fra Finansministeriet. Som følge heraf er antallet af forsikrede ledige nedjusteret i basisbudget. Der er endvidere kommet nye pris- og lønskøn, hvor satsreguleringen for 2012 på overførselsudgifter er faldet fra 2,1 % til 1,6 %, hvilket der er taget højde for i de tekniske blokke. Serviceudgifter Den tilladte serviceramme for 2013 tager afsæt i det vedtagne budget for 2012 (og altså ikke økonomiaftalen for 2012, som ligger højere end de kommunale budgetter). Servicerammen er kun løftet med pris- og lønudviklingen fra 2012 til 2013, lov- og cirkulæreprogrammet samt ekstra midler til dagtilbudsområdet. Som følge af budgetloven indgår driftsudgifter til ældreboliger og den aktivitetsbaserede medfinansiering ikke længere i opgørelsen af servicerammen. Assens Kommunes tilladte serviceramme udgør herefter 1.696,048 mio. kr. for 2013. I det nuværende oplæg til budget 2013-2016 til 1. behandling kan serviceudgifterne opgøres til 1.670,577 mio. kr. Når der korrigeres for en forventet pulje til overførsel af decentrale enheders overførsler fra 2012 til 2013 på 20 mio. kr. udgør serviceudgifterne 1.650,577 mio. kr. Med baggrund i institutionernes overførsler fra 2011 til 2012 bør det til 2. behandling vurderes om puljen skal stige til 30 mio. kr. årligt. Serviceudgifterne i budget 2013-2016 til 1. behandling ligger således ca. 25,470 mio. kr. under den tilladte ramme. Derved overholdes den udmeldte serviceramme, og hvis sanktionslovgivningen alene afhang af Assens Kommunes budget, ville en sanktion undgås. Men inden det betingede blok tilskud kan komme til udbetaling skal alle landets kommuner under et overholde servicerammen. Det seneste Borgmestermøde i KL-regi viser, at dette er tilfældet. Overførselsudgifterne mv. I oplæg til budget 2013-2016 til 1. behandling udgør overførselsudgifterne mv. udenfor servicerammen 736,936 mio. kr. 34

35

Anlæg / hovedtræk i investeringsoversigten Udarbejdes til 2. behandling når endeligt anlægsbudget foreligger 36

37

Økonomiudvalg Drift pr. udvalg med underopdeling på politikområde Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget varetager herudover opgaver inden for - styringskoncepter - regional udvikling - strategisk kommuneplanlægning - borgerservice - strategi for og administration af organisationen - kommunikation - it-strategi - risikostyring - sale og leaseback - borgerinddragelse og lokaldemokrati - erhvervsfremme - turisme og oplevelsesøkonomi Udvalget varetager kommunens økonomiske politik/planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Økonomiudvalget har i den kommende budgetperiode valgt at have fokus på den administrative organisation og på de interne arbejdsgange og procedurer i kommunen. Til støtte her for er der udvalgt 3 særlige innovationsprojekter: Afbureaukratiserings- og forenklingsprojekt Digitalisering arbejdskraftbesparelser Tilpasning af organisations- og ledelsesstruktur Udvalgets politikområder: Under økonomiudvalget er der følgende politikområder som samtidig udgør bevillingsområdet: 38

Politisk Organisation Administrativ Organisation Hele finansieringsdelen er beskrevet under afsnittet indtægter/finansiering.. Driftsbudget økonomiudvalget: Budgetbeløb i 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 01. Politisk organisation 10.974 10.610 10.610 10.610 02. Administrativ Organisation ej 216.339 213.940 213.065 212.940 tværgående 02. Administrativ Organisation 59.666 55.355 48.560 45.360 tværgående I alt 286.978 279.905 272.235 268.884 Heraf serviceudgifter 286.978 279.905 272.235 268.884 Nettoramme 286.978 279.905 272.235 268.884 39

01. Politisk Organisation Politisk organisation er inddelt i følgende delområder: Byrådet Kommissioner, råd og nævn Valg Særlige forhold der har haft indflydelse på budgetlægningen. Der har ikke været særlige forhold ved budgetlægningen der har haft indflydelse på budgettet. Driftsbudget Politisk organisation: Budgetbeløb i 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 Byrådet 9.289 8.925 8.925 8.925 Kommissioner, råd og nævn 579 579 579 579 Valg 1.106 1.106 1.106 1.106 I alt 10.974 10.610 10.610 10.610 Heraf serviceudgifter 10.974 10.610 10.610 10.610 Nettoramme 10.974 10.610 10.610 10.610 Byrådet: Budgetbeløbet består af vederlag til byrådet, samt udgifter til øvrig drift. Der er nedsat følgende udvalg: 1. Økonomiudvalget 2. Teknik- og Miljøudvalget 3. Børne og undervisningsudvalget 4. Social- og sundhedsudvalget 5. Kultur- og fritidsudvalget 6. Job- og Arbejdsmarkedsudvalget Vederlag med procent af borgmestervederlag: 1. Viceborgmester 10% Formanden for Teknik- og Miljøudvalget 25% Formanden for Børne- og 25% Undervisningsudvalget Formanden for Social- og Sundhedsudvalget 25% Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget 20% Formanden for Job- og 20% 40

Arbejdsmarkedsudvalget Formanden for Børn- og Ungeudvalget 7% Formanden for Folkeoplysningsudvalget 3% I alt 115% Borgmestervederlagt udgør i 2013 priser 806.000 kr. Af budgetbeløbet på 9.289.000 kr. udgør vederlag til byrådet 4.7401.000 kr. Øvrige udgifter består af pension til tidligere borgmestre på 3.049.000 kr. og 1.539.000 kr. er beløb afsat til møder, repræsentation, kontingenter samt drift af it og telefoni. Antallet af byrådsmedlemmer er i denne periode 29. Kommissioner, råd og nævn Der er afsat 579.000 kr. til drift af obligatoriske nævn som huslejenævn, ældreråd, hegnssyn, beboerklagenævn, folkeoplysningsudvalg m.v. Valg Der er afsat beløb til valg i 2013-2016 på 1.106.000 kr.. Det blev i 2011 besluttet at nedsætte antallet af valgsteder til 15 mod tidligere 26. Der er indtil videre besluttet at fastholde antallet på 26 og i stedet forsøge at spare det beløb som i 2011 blev beregnet som besparelse. 41

02. Administrativ Organisation ej tværgående: Budgetbeløb i 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 Administrationsbygninger 9.506 9.101 9.101 9.101 Løn og personaleudgifter 151.009 149.144 148.535 148.484 Øvrige centrale personaleudgifter 5.399 5.399 5.399 5.399 It udgifter 36.248 36.295 36.295 36.295 Øvrig central drift 9.684 9.508 9.242 9.142 Erhvervsudvikling 4.493 4.493 4.493 4.493 I alt 216.339 213.940 213.065 212.914 Heraf serviceudgifter 216.339 213.940 213.065 212.914 Heraf overførselsudgifter 0 0 0 0 Nettoramme 216.339 213.940 213.065 212.914 Administrationsbygninger: Udgiften dækker driften af 5 bygninger, som i løbet af 2013 vil blive reduceret til 2 bygninger, Assens ny Rådhus og Jobcenteret. De andre 3 bygninger Vissenbjerg Rådhus, Tommerup Rådhus og gamle rådhus i Assens vil overgå til andre formål og dermed overgå til andre driftsområder. Løn og personaleudgifter: Lønudgifter 149.925 147.961 147.352 147.301 Uddannelse 1.083 1.183 1.183 1.183 Øvrige centrale personaleudgifter 5.399 5.399 5.399 5.399 I alt 157.409 153.278 152.432 151.832 Beløber dækker udgifter til løn og uddannelse samt øvrige personaleudgifter. Der indgår besparelser vedr. afbureaukratisering og regelforenkling, samt yderligere effektivisering af administrationen svarende til 6 7 stillinger pr. år. Der er afsat 3.500 kr. pr. medarbejder til uddannelse. Øvrige personaleudgifter består af udgifter til lederudvikling, jobannoncer, forsikringer, elever m.v. It-udgifter: Der er afsat 36.248.000 kr. til it drift. 42

Øvrig central drift: Beløbet består af udgifter til kontingenter, inventar, porto, revision, falck-abonnement, kontorhold tolkebistand, lægeerklæringer, indkøbssamarbejde m.v. samt diverse indtægter vedr. byggesagsbehandling, inkassogebyrer, folkeregisteroplysninger m.v. Der er indlagt en besparelse på 500.000 kr. Erhvervsudvikling, turisme og markedsføring: Der er afsat 4.493.000 kr. til formålet. 3.428.000 kr. er tilskud til Udviklingsrådet, Udvikling Fyn, Syddansk Bruxelleskontor samt Væksthuse. Der er derudover afsat 776.000 kr. til turisme og 288.000 kr. til markedsføring. Assens kommune har indgået aftale med andre fynske kommuner om etablering af Udvikling Fyn. Det er Udviklingsrådets opgave fremover, at stå for at samordne og varetage erhvervslivets og turismevirksomhedernes interesser i kommunen i et tæt samspil med Assens kommune og den nye fynske organisation. 43

02. Administrativ Organisation tværgående: Budgetbeløb i 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 Sale og lease-back 12.189 12.189 12.189 12.189 Risikostyring 7.955 7.955 7.955 7.955 Puljer 25.413 20.420 13.425 9.425 Tjenestemandspension 14.109 14.791 14.991 15.791 I alt 59.666 55.355 48.560 45.360 Heraf serviceudgifter 59.666 55.355 48.560 45.360 Heraf overførselsudgifter 0 0 0 0 Nettoramme 59.666 55.355 48.560 45.360 Sale og lease back: Der er budgetteret med udgifter til leasing af bygninger på 12.189.000 kr. fordelt på følgende bygninger: Ejendom Værdi 4,3 % Korsvang 76 1.401.290 60.115 Østerled 12 1.501.295 64.406 Skolevej 4 og 6-8 30.803.474 1.321.469 Skelvej 29 75.812.812 3.252.370 Salbrovad 28 21.076.123 904.166 Stadionvænget 7 47.163.301 2.023.306 Langstedvej 1 22.998.100 986.618 Møllebakken 20 2.998.972 128.656 Tobovej 45 20.872.799 895.443 Lilleskovvej 3 44.884.802 1.925.558 Willemoesgade 15 andel 14.600.000 626.340 I alt 284.112.968 12.189.000 Ordningen er i 2009 forlænget med 10 år og udløber i 2020. Beløbsmæssigt blev ordningen udvidet med 83,5 mio. kr. svarende til værdistigningen i om- og tilbygninger i perioden 2000-2008. Renteindtægter vedr. deponerede midler er budgetteret til 13.600.000 kr. under renter, så der netto er et overskud på 1.411.000 kr. 44