Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Otterup 18. september 2010
Uddannelsesforskningen i Norden Den største ændring i nyere tid, enhedsskolen, byggede på forskning Gjessing og Sandven i Norge Husén og Marklund i Sverige Florander og Skov i Danmark - fra 1970 erne er de kvantitative metoder i modvind og erstattes af kvalitative metoder
Forskning i den specialpædagogiske indsats Effekten er fraværende (Larsen, 1960) Effekten er positiv for nogen, fraværende for andre og negativ for nogen (Gjessing, 1972) Der er paradoksale sammenhænge med ressourcetildeling (Egelund m.fl., 1984) Alle i systemet har interesse i etablering af specialundervisning (Skrtic, 1991)
Hvad siger de sidste års forskning om, hvad der skal til for at skabe en god skole? De gode eksempler: På de højt-præsterende skoler er der mere effektive ledere, som tager fat på problemer på skolen, går ud i klasserne, har formuleret retningslinjer for udarbejdelse af virksomhedsplaner og årsplaner med en høj grad af medarbejderinddragelse De højtpræsterende skoler er kendetegnet ved et klart værdigrundlag. (Mehlbye m.fl. 2004)
Norske undersøgelsesresultater I Lærerne har en tendens til at være usikre på deres egen rolle som ledere og ansvarshavende for elevernes læring og læringsaktiviteter Lærerne har en tendens til at sammenblande begreber som aktivitet og læring Brugen af elevcentrerede metoder synes at kombineres med uklare forventninger i fagene. (Norwegian reports from TIMSS and PISA2003, 2006)
Norske undersøgelsesresultater II Anpassad undervisning er mere retorik end praksis. Undervisningen domineres af det kollektive (Haug, 2004) Der er et højt aktivitetsniveau i skolen, men en stor del har ikke tydeligt formål, savner systematik, og der er lave faglige krav (Klette, 2003) Elever oplever undervisningen som afslappet men usystematisk. AFL har givet anledning til eftergivenhed (Dale og Wærness, 2003; Lyngsnes, 2003).
Norske undersøgelsesresultater III Fastholdelse af skolens traditionelle undervisningsformer skaber et kunstigt behov for specialundervisning, og kun halvdelen af variationen i skolens behov for støtteindsatser kan forklares ud fra elevernes funktionsniveau (Skaalvik, 1999) De specialpædagogiske interessenter har fortsat lov til at definere området (Nes og Strømstad, 2005).
Svenske undersøgelsesresultater I Niveaudifferentiering afskaffes i 1960 erne 1960 erne og 1970 erne selvinstruerende materialer 1980 erne tematisk arbejde og projektarbejde 1990 erne individuelt arbejde øges, fælles arbejde mindskes 1990 erne elevernes frie valg øges Resultat megen mobilitet, øget uro, andelen af svagt præsterende elever øges M. Vinterek. Myndigheten för skolutveckling, 2006
Svenske undersøgelsesresultater II Individualisering har givet mindre fælles gennemgange Individualisering betyder at lærerne skal forklare de samme ting mange gange Individualisering har givet svagere målsætning for undervisningen i klasserne Individualisering har givet færre klassebaserede drøftelser M. Löwing, Göteborgs Universitet, 2004
Svenske undersøgelsesresultater III Øget andel af svage elever hænger sammen med øgningen af individuelt arbejde Er også en følge af AFL og retten til elevindflydelse Er en følge af, at elever bliver overladt til deres egen oplevelseshorisont Lærertid spildes ved at lærere går rundt og hjælper elever med de samme ting Petterson & Olsson, 2005, Skolverket, 2003
Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed Teamsamarbejde Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder Velkvalificerede specialundervisningslærere Tilgængelighed af AKT- og læseekspertise Forebyggende indsats Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats Supervision og støtte fra PPR Godt forældresamarbejde Brug af handle- og elevplaner. (Dyssegaard m.fl. 2007)
Den rummelige lærer Leder arbejdet i klassen med naturlig autoritet Har en klar ide om deres elevers faglige, sociale og personlige kompetencer Arbejder bevidst med ankerkendende pædagogik i en personlig stil en god form Har etableret faste rutiner, fx navneopråb og morgensang Formår på en markant måde at skifte mellem aktiviteterne i klassens kollektive rum Formår at selvstændiggøre eleverne, så de altid ved, hvad de skal Begynder og afslutter aktiviteter i et fællesskab, så alle føler, at de trods individuelle mellemforløb er led i en større helhed Sørger for, at der er en tilstrækkelig bredde og variation i undervisningsmidlerne Kan ansvarliggøre eleverne over for hinanden Kan arbejde med konflikthåndtering Bruger fælles mål og elevplaner aktivt i målsætning og evaluering (Egelund og Tetler, 2009)
Hvordan verdens bedste skolesystemer blev verdens bedste en kvalitativ analyse Få de rigtige personer til at blive lærere Gør dem til effektive undervisere Sørg for, at skolerne er i stand til at levere den bedst mulige undervisning til alle elever - Eller på en anden måde: Et uddannelsessystems kvaliteter kan aldrig overstige kvaliteten af dets lærere Den eneste vej til at få bedre resultater er at forbedre undervisningen Gode resultater kræver, at alle elever bliver bedre. (McKinsey & Company, 2007)
Overordnet i den internationale PISA 2006 undersøgelse det som giver gode resultater: Enhedsskole frem til 15-års alderen med lav social segregering Megen tid, hvor der foregår læring, såvel i som uden for skoletiden time on task Ekstern monitorering af standarder med offentligt tilgængelige resultater Høj grad af autonomi til at formulere budget og ressourceallokering på skoler. (OECD, 2007)
Hvad er det, der karakteriserer den gode lærer? Relationskompetence Evne til klasseledelse Faglig kompetence Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Dansk Clearinghouse for Pædagogisk Forskning, 2008
Undervisningstimetallets betydning Samlet set har antallet af undervisningstimer en positiv effekt på elevfærdigheder Effekten er størst i matematik Effekten er mindst på læse- og skrivefærdigheder. (Myrup Jensen 2009)
Klassestørrelsens betydning I intervallet 12 til 35 elever er der en meget lille betydning En reduktion på 10 elever fra 28 til 18 giver en gevinst på 0,3 0,4 karakterpoint En reduktion fra 32 til 12 giver en øgning i elevresultater på 10%.
5 PISA-læsescores 16 13 13 20 20 35 60 72 78 Skolestørrelsens betydning 90 80 70 60 50 Uden social korrektion 40 30 20 10 0 Med social korrektion <300 300-400 400-500 500-600 600-700 >700 Antal elever på skolen
Hvilke faktorer har betydning for læring i Skoleledelse: Håndtering af HR folkeskolen Skoleledelse: Varetagelse af den pædagogiske ledelse Mulighed for at lære: Læreres og elevers tid brugt på forberedelse og undervisning Disciplinært klima: Skolekultur, hvor skolen har en rolig atmosfære og eleverne føler sig trygge Målorientering: Skolekultur med høje akademiske forventninger til eleverne og et godt læringsmiljø Interrelationelt klima: Skolekultur, hvor der er gode relationer mellem lærere indbyrdes og mellem lærere og elever Skolekultur: Sociale normer og værdier, der medvirker til et højt lærer- og elevengagement Lærernes tilrettelæggelse af undervisning og brug af undervisningsmetoder Lærerne som aktør i skolens organisation Elevsammensætningen på skolen Skole-hjem-samarbejde (Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2010)
Hvilken effekt har følgende indsatser (Hattie 2009)? Reducer forstyrrende adfærd i klassen Feedback til elever Acceleration af elever med særlige forudsætninger Time on task Studieteknik Reading Recovery Hjemmearbejde Klassestørrelsen Individualiseret undervisning Klassedeling efter evner Åbne vs traditionelle klasser Oversidning Skoleskift.
Effekten er (Hattie 2009): Reducer forstyrrende adfærd i klassen 0,86 Feedback til elever 0,72 Acceleration af elever med særlige forudsætninger 0,60 Time on task 0,59 Studieteknik 0,59 Reading Recovery 0,50 Hjemmearbejde 0,30 Klassestørrelsen 0,20 Individualiseret undervisning 0,20 Klassedeling efter evner 0,10 Åbne vs traditionelle klasser 0,00 Oversidning - 0,16 Skoleskift. - 0,34