Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde s.7 Fokusområder s.7 Samarbejdspartnere s.8 1
Formålet med en læsehandleplan Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele skoleforløbet udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske læsning på et niveau, der sætter dem i stand til, på alle trin i skoleforløbet, at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Med en læsehandleplan vil vi opnå, at tilegnelsen af læsning foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Læsehandleplanen skal fungere som en rød tråd for læseundervisningen. Hvad er læsning? En god læsefærdighed består overordnet af to hovedkomponenter: Afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at tegnene på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navn og lyd, og hvis man sætter lydene sammen opstår ord ord som vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen går det langsomt og besværligt, men med øvelse automatiseres færdigheden, og vi mestrer det at afkode. Afkodning i sig selv, har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse, af det vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Både afkodning og forståelse kræver, at eleverne lærer gode læsestrategier i alle fag, så de bliver i stand til at læse mange forskellige teksttyper med god forståelse. På Vadehavsskolen betragter vi læsning og skrivning som to ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende. Med læsning, mener vi altså både læse- og skriveudvikling. 2
Sammendrag af Ministeriets mål for læsning Mål for det talte sprog: Der arbejdes med elevernes ordforråd, begrebsdannelse og færdighed i mundtlig fremstilling. Mål for det skrevne sprog læse: Der arbejdes med bogstavernes navn, lyd og form. Der arbejdes med læsestrategier og læseforståelse baseret på læselyst og læseglæde. De elementære læsefærdigheder udvikles og automatiseres. Mål for det skrevne sprog skrive: Der arbejdes med at opøve elevernes færdighed i skriftlig fremstilling. Der arbejdes med skrivelyst og stavestrategier. De elementære skrive- og stavefærdigheder udvikles og automatiseres. Sprog, litteratur og kommunikation: Der arbejdes med at opøve elevernes sprogbrug gennem samtale. Der arbejdes med elementer af sproglæren og med sproglige virkemidler. Læsning i indskolingen Børnehaveklassen: Forud for skolestart afholdes et møde for børnehave, SFO og børnehaveklasseleder, med henblik på, at overgive generel information om kommende elever. Børnehaven afleverer statusskema, som danner grundlag for det videre arbejde i skolen. Målet er at iværksætte en foregribende indsats for de børn, der tidligt viser tegn på større eller mindre problemer med at lære at læse. Børn der skønnes at have behov, tilbydes læseløft allerede fra børnehaveklassen. Læseløft varetages af skolens ressourcepersoner. Eksterne fagpersoner indkaldes, hvor det skønnes at være nødvendigt. 3
Den enkelte elevs læseudvikling følges løbende og dokumenters bl.a. ved hjælp af læseudviklingsskema, kontrolleret tegneiagttagelse og lyd - og bogstavprøve. Der arbejdes med: Udvikling af talesproget, ordforråd, samtale og dialog Forskellige sprog- og bogstavlege, herunder arbejdet med bogstavernes navn, form og lyd samt bogstav/lyd- forbindelser Sproglig opmærksomhed, rim og remser, navnelege m.m. Legeskrivning, børnestavning, funktionel brug af skrivning Læsning og fortælling dialogisk oplæsning, storbogslæsning, legelæsning 20 min. læseaktiviteter hver morgen fra efterårsferien og frem til jul 1. og 2. klasse ( den første læsning): De fleste elever bør i starten af 1. klasse have erhvervet sig et veludviklet bogstavkendskab og være godt på vej til at blive læser. Der arbejdes med læsning som en aktiv meningssøgende proces, hvor det enkelte barn udnytter sine ressourcer optimalt, og hvor læsning er et samspil mellem kommunikation, forståelse og afkodning. Gennem hele skoleforløbet er det vigtigt at gøre læsning til en inspirerende aktivitet. De fysiske rammer skal afspejle, at eleverne har mulighed for at arbejde og lære på forskellige måder med forskellige aktiviteter (billedbøger, lette læse selv bøger, lette fagbøger, spil og tegne- og skriveprogrammer, læsehjørne, ordkort og lydbøger). Begynderundervisning i læsning tilrettelægges så eleverne - lærer at læse (færdigheder) - lærer at læse litteratur (oplevelse og viden) Den enkelte elevs læseudvikling følges løbende, og dokumenteres bl.a. ved hjælp af læseudviklingsskema, Kommunens obligatoriske læseprøve, samt national læsetest i 2. klasse. Der kan desuden anvendes portfolio og logbog. 4
Der arbejdes med: Varierende læseformer som dialogisk læsning, makkerlæsning, gruppelæsning, højtlæsning, læseteater og individuel læsning på elevens niveau Tilegnelse af læsestrategier i forhold til afkodning og forståelse Børnestavning Læsning og skrivning som funktionelt og kommunikativt middel Litteraturpædagogik Computeren som redskab og værktøj Daglig læsning Skønlitterær og faglitterær læsekursus Gode læsevaner 20 min. læseaktiviteter hver morgen fra efterårsferien og frem til jul Der samarbejdes med SFO og skolens øvrige ressourcepersoner omkring det enkelte barn bl.a. ved afholdelse af årlige klassekonferencer. Læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er på plads. Der sættes i højere grad fokus på at automatisere læsningen og oparbejde god læseforståelse, hvilket betyder, at eleverne skal læse meget og varieret. En god læseforståelse er ensbetydende med en aktiv læseindstilling, hvor læseren bringer sin forhåndsviden i spil. Godt ordforråd, god forståelse for sætningsopbygning, viden om verden, viden om tekster er alt sammen komponenter i en god læseforståelse. Dertil kommer evnen til at læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Udfordringen på mellemtrinnet ligger i, at give eleverne gode værktøjer/ læsestrategier i alle fag, så de bliver bedre til at klare forskellige teksttyper. Da hvert fag har sin egen terminologi og teksttype, er det derfor hele lærergruppens ansvar, at udfordre eleverne til at give sig i kast med nyt og ukendt stof, så de ikke stagnerer i deres læseudvikling. 5
På mellemtrinnet vil læsning og informationssøgning på nettet spille en stigende rolle. Det er derfor nødvendigt, at eleverne lærer de særlige læsemåder, som skærmlæsning og læsning på nettet kræver. Af hensyn til elevernes læselyst bør der være fokus på godt læsestof til både piger og drenge. Den enkelte elevs læseudvikling følges, dokumenteres og evalueres ved obligatoriske kommunale test, samt nationel test i læsning på 4. og 6. klassetrin. Til den løbende evaluering kan bl.a. anvendes portfolio, staveprøver samt læse-, stave- og skriveudviklingsskema. Umiddelbart efter tilbagemelding på kommunale test, afholdes en klasselæsekonference på 3. og 4. årgang, hvor klassens læseresultater evalueres fremadrettet sammen med læsevejlederen, og hvor klassens læseundervisning er i fokus. Elever der har behov, modtager og lærer at anvende kompenserende støtte i form af f.eks. IT. Der arbejdes med: Daglig læsning i bøger som passer til elevernes niveau Læselyst (samarbejde med biblioteket) Læseformål, genrekendskab og ordforståelse Bevidste læsestrategier både før, under og efter læsningen At stille spørgsmål til teksten Læse, forstå og forholde sig til længere skønlitterære og faglitterære tekster Begreber som gen -, om - og meddigtning indenfor litteraturpædagogikken At læse på, mellem og bag linjerne At anvende bevidste hensigtsmæssige strategier i fagfaglig læsning Forskellige læsemåder. Herunder punktlæsning, overblikslæsning, nærlæsning, skimning og skærmlæsning Læsekontrakter Skøn- og faglitterære læsekurser Læsehastighed Computeren som et naturligt redskab og værktøj 6
20 min. læsning hver dag fra efterårsferien og frem til jul Klassens samlede lærergruppe samarbejder om, hvilke strategier der vil være relevante at lære eleverne i de forskellige fag. Forældresamarbejde Skriftsprog udvikles ikke i skolen alene. Samarbejde om barnets læsning er et fælles ansvar. En forudsætning er, at skolen og forældrene har et godt og tæt samarbejde. Forældrene kan forvente, at der informeres om børns generelle læseudvikling og eget barns læseudvikling, samt hvordan de støtter barnet i læse- og skriveudviklingen. Efterår og forår afholdes skole/hjem-samtaler, hvor det enkelte barns læsestandpunkt evalueres. Fokusområder Læsevanskeligheder: Læsning er en yderst kompleks proces, og der kan være mange forskellige årsager til, at en elev oplever at være i læsevanskeligheder. Læsevanskeligheder kan opleves på alle trin i læseudviklingen indenfor hovedgrupperne afkodning og forståelse. Børn i store læsevanskeligheder bliver i god til indstillet til nærmere undersøgelse ved PPR. I august foretages ordblindetest på alle elever i 3. klasse. Tidlig indsats, tæt samarbejde og sammenhæng i forskellige undervisningssituationer, er vigtige nøgleord for det forebyggende arbejde. 7
For elever i store læse- og skrivevanskeligheder kan anvendelsen af kompenserende it-værktøjer være afgørende for tilgængelighed og reel deltagelse i klassens arbejde, og det bør der tages hensyn til i alle fag. IT og læsning: Er under udarbejdelse. Samarbejdspartnere Læsevejlederen: Læsevejlederen er faglig sparringspartner, videnformidler, inspirator, koordinator og tovholder indenfor skolens arbejde med læsning for lærere/pædagoger og ledelse. Læsevejlederen er tovholder på klasselæsekonferencen, som sætter fokus på hele klassens læseudvikling, og hjælper med at fortolke og formidle testresultater. I forhold til elever i større eller mindre skriftsproglige vanskeligheder er læsevejlederen sparringspartner i samarbejdet mellem specialundervisningens ressourcepersoner og klassens lærere. Læsevejlederen deltager i netværksmøder og temadage med kommunens læsekonsulenter, og er tilknyttet en elektronisk konference omkring læsning. Skolebibliotek: Skolebiblioteket spiller en vigtig rolle for elevernes generelle udvikling af læsefærdigheder. Ud over at præsenter eleverne for skøn- og faglitteratur, formidles her viden om litteratur og bøgers egnethed på forskellige niveauer til både elever og lærere. 8
Biblioteket forsøger at gøre bogsamlingen tilgængelig for elever ved at mærke bøgerne med lettal og lixtal. Det enkelte barn støttes med materialer, der passer til barnets læseniveau. Biblioteket er sparringspartner i skolens læseinitiativer, som f.eks. læsekurser, emneuger, bogindkøb m.m. og har et tæt samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner som læsevejleder, it-vejleder, fagudvalgsformænd osv. Biblioteket tilbyder desuden kurser for de enkelte klassetrin i f.eks. informationssøgning, brug af it m.m. Specialcenteret: Specialcenteret er et koordinerende organ for den almindelige undervisning og den specialpædagogiske indsats. Specialcenteret er et mødeforum, hvor det er muligt at debattere skolens pædagogiske udvikling ud fra den hensigt, at skabe det bedste læringsmiljø og de bedste undervisningsbetingelser for det enkelte barn. Indholdet for specialcentermøderne er Forebyggende drøftelser og beslutning om tiltag i den almindelige undervisning Iværksættelse af specialundervisning På specialcentermøderne diskuteres den forebyggende indsats for alle elever, den foregribende indsats for elever i særlig risiko for læsevanskeligheder og den indgribende indsats for elever i store læse- og skrivevanskeligheder. På specialcentermøderne afholdes elevkonferencer om elever i store læse- og skrivevanskeligheder fra de enkelte årgange. I disse møder deltager ledelsen, skolepsykolog, læsevejleder, AKT- medarbejder, teamets lærere og speciallærer. SFO: SFO medvirker til, at udvikle børns tale, skrift og sprog gennem leg og læring. Der etableres skriftsproglige miljøer, hvor skriftsproglige aktiviteter naturligt indgår i dagligdagen. Der samarbejdes med biblioteket om skøn- og 9
faglitteratur, som har til hensigt at fremme læselyst. Der arbejdes med dialogisk læsning og legeskrivning/børnestavning. Der arbejdes med hensigtsmæssig it-adfærd, og der tilbydes lektiecafe 4 gange om ugen. 10