2016 XV Generelle Bemærkninger Aarhus Kommune De forventede regnskaber for de ikke-decentraliserede områder
Specifikation af halvårsregnskab 2016 på ikke-decentraliserede områder i Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningens sektor 1.04, service Område Forventet Ajourført 2016 budget Afvigelse Sikrede døgninstitutioner 10.312 10.827-515 Bemærkning: Den forventede mindreudgift skyldes at både Aarhus og andre kommuner aktuelt anvender færre pladser på sikrede døgninstitutioner. Socialforvaltningens sektor 1.04, overførsel Område Forventet Ajourført 2016 budget Afvigelse Hospitalspsykiatri ambulant og stationær 78.000 76.896 1.104 Bemærkning: Den forventede udgift til medfinansiering af Regionens stationære og ambulante psykiatriske behandling er højere end forudsat ved budgetlægningen. Udgiften har i flere år været stigende. Den aktuelle forventning bygger på den foreløbige afregning modtaget fra Regionen. Beskæftigelsesforvaltningens sektor 1.44, overførsel Område Forventet Ajourført 2016 budget Afvigelse Dagpenge til forsikrede ledige incl AMY 694.098 677.339 16.759 Kontantydelse 2.338 14.044-11.706 Jobrotation 6.677 42.312-35.635 Løntilskud forsikrede 23.341 61.077-37.736 Kontant og uddannelseshjælp 819.349 938.021-118.672 Førtidspension 1.640.831 1.641.252-421 Ledighedsydelse 169.945 189.918-19.973 Ressourceforløb og jobafklarings- forløb 185.147 113.286 71.862 Revalidering 109.761 133.550-23.789 Sygedagpenge 396.800 436.276-39.476 Integration 68.900 50.103 18.796 Fleksjob 307.104 309.318-2.213 6 ugers jobrettet uddannelse 10.500 29.986-19.486 Personlig assistance 9.089 9.026 63 Voksenlærlinge 0 0 0 Personlige tillæg m.v. 21.263 23.673-2.410 0 0 0 I alt ikke-decentraliseret overførsel 4.465.145 4.669.181-204.036
Beskæftigelsesforvaltningens sektor 1.44, service Område Forventet Ajourført 2016 budget Afvigelse Produktionsskoler 19.000 22.066-3.066 Servicejob 0 0 0 Løn til forsikrede ledige i jobtræning 6.899 15.048-8.149 Forsikring 100 182-82 I alt ikke-decentraliseret service 25.999 37.296-11.298 Bemærkning til Beskæftigelsesforvaltningens ikke-decentraliserede områder: Der er flere årsager til mindre udgifterne: For det første forventes der skønsmæssigt ca. 600 færre helårs personer end budgetteret. Der er i denne opfølgning også indregnet konsekvensen af den lavere integrationsydelse til en større målgruppe. Denne effekt har konsekvenser for budgettet der således skal reduceres med omkring 19 mio. kr. i forbindelse med tillægsbevillingsansøgningen. For det andet ser det ud til at de gennemsnitlige refusionsprocenter er lidt højere end budgetteret. Disse er dog fortsat behæftet med usikkerhed. For det tredje er der mindre udgifter på en række områder der ikke er direkte relateret til forsørgelse. (6 ugers jobrettet uddannelse, helbredstillæg og bidrag til produktionsskoler.)
Økonomiopfølgning for ikke-decentraliserede områder for 2016. et Aktivitetsbestemte medfinansiering: Med den aktivitetsbestemte medfinansiering er kommunerne med til at betale en andel (knap 25 %) af de regionale sundhedsudgifter. Kommunerne medfinansierer både det somatiske område (dvs. de ikke-psykiatriske hospitaler), de psykiatriske hospitaler og sygesikringsområdet (praktisterende læger, speciallæger, kiropraktorer, tandlæger mv.). Opfølgning for det psykiatriske område sker i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. På hospitalerne er princippet, at kommunerne medfinansierer 34 % af DRG-taksten (dvs. gennemsnitsprisen for den enkelte udskrivning), men der er et loft for den kommunale medfinansiering på 14.811 kr. for stationær patienter og på 1.461 kr. for ambulante besøg. På sygesikringsområdet betales 10 % af grundhonoratet - bortset fra ydelser ved speciallæger, her gælder princippet om 34 % medfinansiering og et loft på 1.461 kr. pr. ambulant besøg. Den aktivitetsbaserede medfinansiering af regionens sygehusvæsen er for 95% vedkommende defineret som ikke decentraliseret. I praksis bogføres 95% af udgifterne på det ikke decentraliserede område og 5% på det decentraliserede område. Afregningen sker med forsinkelse, hvilket betyder, at i forbindelse med halvårsregnskabet (primo august) vil der kun være konteret afregning for de første 4 måneder - for sygesikringsområdet kun for 3 måneder. Dertil kommer, at der sker efterregistreringer tilbage i tiden. Dette betyder, at forbruget pr. 30. juni ikke bare kan ganges op til et årsresultat. Derfor laves en vurdering på baggrund af udgiftsudviklingen sidste år og der tages højde for prognoserne fra Region Midtjylland i det forventede årsresultat. Der er besluttet en justering af modellen for den aktivitetsbestemte medfinansiering fra 2017 og 2018. Bl.a vil der ske en aldersdifferentiering af medfinansieringen fra 2018, så den kommunale medfinansiering øges for de 0-2 årige og de 65 + årige - dvs. for de borgere kommunen har tættest kontakt med. Heraf forebyggelige indlæggelser I budgetforliget for 2014 besluttede byrådet, at der skulle laves en investeringsmodel for de forebygglige indlæggelser. Her var forventningen, at inden 3 år kunne de forebyggelige indlæggelser reduceres med 20 % for de 65 + årige, svarende til 7 mio. kr. I nedenstående tabel er vist en status på området. Her er under "Budget" angivet målet for 2016. Ifølge budgetforliget sker opfølgningen i forlængelse af regnskabet. Det foreslås, at der laves en midlertidig forlængelse af modellen i 1 år (jf. andet bilag) og at Sundhed og Omsorg i løbet af 2017 fremsender en byrådsindstilling vedr. en eventuel permanentgørelse af investeringsmodellen. Vederlagsfri fysioterapi For den vederlagsfrie fysioterapi betaler kommunerne 100 % i henhold til overenskomsten på området. Her opdeles i almindelig vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. De to områder fungerer efter samme principper, men der er 2 forskellige overenskomster på området. Princippet er, at den praktiserende læge vurderer om borgeren har ret til vederlagsfri fysioterapi og derefter gives henvisning og borgeren kan vælge en privat praktiserende fysioterapeut, der giver træningen. Borgeren har ret til 20 gange om året, er der behov for mere end 20 gange, kan den praktiserende læge give en undtagelseserklæring og borgere kan få mere træning. Det er 60-70 % af borgeren, der har en undtagelseserklæring. Tabel 1: Oversigt over forventet resultat for de ikke-decentraliserede områder for 2016 Budget Forbrug pr. 30. juni 2016 Forventet årsresultat Afvigelse Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik - stationær 400.811.965 122.888.902 366.136.965 34.675.000 Heraf Forebyggelige indlæggelser 31.234.041 9.567.060 28.507.329 2.726.712 Somatik - ambulant 388.548.824 126.655.152 373.823.824 14.725.000 Sygesikring 93.012.951 31.821.861 94.912.951-1.900.000 I alt 882.373.740 281.365.915 834.873.740 47.500.000 Vederlagsfri fysioterapi Almindelig vederlagsfri fysioterapi 62.915.338 26.206.471 62.915.338 0 Ridefysioterapi 3.254.748 1.311.427 3.254.748 0 I alt 66.170.086 27.517.898 66.170.086 0 Område Stationær somatik Ambulant - somatik Sygesikring Bemærkninger til afvigelsen En fremskrivning af udgifterne i 2016 på baggrund af forbrugsudviklingen sidste år (dvs. det antages, at udgiftsprofilen bliver som sidste år) viser forventede mindreudgifter på 35 mio. kr. i 2016. Der knytter sig stor usikkerhed til disse prognoser. De svarer dog til Region Midtjyllands prognoser for områder. En fremskrivning på baggrund af forbrugsudviklingen sidste år (dvs. det antages, at udgiftsprofilen er som sidste år) viser forventede mindreudgifter på knap 15 mio. kr. i 2016. Der knytter sig en vis usikkerhed til prognosen. En fremskrivning på baggrund af forbrugsudviklingen sidste år (dvs. det antages, at udgiftsprofilen er som sidste år) viser forventede merudgifter på knap 2 mio. kr. i 2016. Generelt om medfinansieringsudgifterne Investeringsmodel - Forebyggelige indlæggelser Det skal bemærkes, at faldet i medfinansieringsudgifterne ikke ses i Region Midtjylland. Her viser prognoserne, at der samlet set forventes merudgifter på 74 mio. kr. Hvis dette holder, vil Aarhus Kommune næste år få tilbagebetalt godt 18 mio. kr. Årsagen til denne forskellige udvikling skyldes bl.a., at aktivitetsudvikling i Region Midtjylland er forskellige fra hospital til hospital. Her viser udviklingen i de første måneder af 2016, at på Aarhus Universitetshospital (som er Aarhus Kommunes primære hospital), har der været en nedgang i aktiviteten på 1,5 % i forhold til 2015, mens der i hele regionen har været en I tabellen er under Budget angivet målet for 2016 - dvs. det er en reduktion på 20 % i forhold til udgangspunktet, da modellen blev besluttet. Det forventede resultat for 2016 er lavet udfra den forudsætning, at udgiftsudviklingen i 2016 bliver som i 2015. Det er endvidere forudsat, at der sker en omregistrering af de forebyggelige indlæggelser svarende til 10 %. I den sidste to år (2014 og 2015) er der sket en omregistrering på henholdvis 18 % og 11 %. Som det fremgår er målet mere end opfyldt - udgifterne til forebyggelige indlæggelser forventes at blive 2,7 mio. kr. mindre end målet. Der foreslås en midlertidig forlængelse af modellen med 1 år inden den endelige evaluering, jf. overfor. Almindelig vederlagsfri fysioterapi Ridefysioterapi Investeringsmodel - Vederlagsfri fysioterapi På baggrund af en vurdering af udgifterne i første halvår 2016 sammenlignet med 2015, er det vurderet, at der vil være balance i 2016. Det skal bemærkes, at budgettet i 2016 er øget med 7 mio. kr., da der har været en kraftig udgiftsstigning i de sidste år. Den stigning der har været i de sidste år er lidt lavere end tidligere. Dette skyldes sandsynligvis, at der fra kommunernes side er kommet stor fokus på økonomien på området. Dette har bl.a. betydet, at den netop vedtagne Praksisplan for vederlagsfri fysiotererapi har stor fokus på styring af økonomien på området. Her forventes - på baggrund af udviklingen i de sidste 4 år - at udgiftsniveauet er konstant. Der er i 2016 lavet en investeringsmodel, hvor der er afsat 2,75 mio. kr. til en særlig indsats for de borgere der bor i plejebolig og som modtager vederlagsfri fysioterapi. Til disse borgere er der i dag udgifter på 10 mio. kr. Her vurderes det, at man kan få en del af disse borgere til at vælge et kommunalt tilbud i stedet for at få fysioterapi ved privat praktiserende fysioterapeuter (borgerne har frit valg, så tilbuddet skal være mere interessant for borgeren, end det tilbud de modtager ved den privat praktiserende fysiotererapeut). Det er forventningen, at det kan laves billigere, uden at de vil gå ud over servicen på området - ved f.eks. at samtænke med andre træningstilbud borgerne får. For 2016 var det ikke forventet, at der ville være en nettoeffekt af investeringen - der vil først komme en effektivisering i 2017 og 2018. Indsatsen har i de første måneder været mindre end forventet, da der ikke er så mange borgere som forventet, der har valgt at benytte sig af tilbuddet. Det foreslås på den baggrund, jf. vedlagte bilag, at beslutningen om investeringen skal øges til 5 mio. kr. i 2017 udskydes til enten forventet regnskab eller regnskab 2016.
Notat Emne: Boligstøtte 2016 Til: BA Dato 16. august 2016 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Boligstøtte 2016 På baggrund af forbruget de første 8 måneder i 2016 laves en prognose for årets samlede forbrug. Konteringerne til boligstøtte kan groft opdeles i tilskud og refusioner. Tilskuddene er relativt stabile fra måned til måned mens refusionerne falder i forskellige måneder fra år til år og afviger meget i størrelse. Sagsbehandler Peter Staugaard Nielsen Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 4815 Overordnet forventes budgettet at holde med en afvigelse på 0,3% Type, tal i 1.000 kr. Forventning Budget Forventet afvigelse Boligydelse til pensionister 139.291 135.618 3.673 Boligsikring 211.185 213.734-2.549 I alt 350.476 349.352 1.123 Boligydelse 5.57.76 Boligstøtte til folkepensionister kaldes boligydelse. Boligydelse ydes også til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003. Boligsikring 5.57.77 Boligsikring kan søges af personer, der har arbejdsindtægt, efterløn, arbejdsløsheds- og sygedagpenge, kontanthjælp samt af førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligstøtte 2016
Tinglysningsudgift til lån til betaling af ejendomsskat Tinglysningsudgiften til lån til betaling af ejendomsskat er en ikke decentraliseret udgift. Opkrævningen administrerer med virkning fra ultimo 2015 administrationen af Ejendomsskattelån. Opkrævningen skønner, at udgiften i 2016 vil blive ca. 1,5 mio. kr., svarende til en merudgift på 0,4 mio. kr. Figuren nedenfor viser de i økonomisystemet registrerede udgifter til i 2011 2015 og forventningen for 2016. Forventningen for 2016 svarer ca. til gennemsnittet af udgifterne for de foregående år. 17. august 2016 Side 1 af 1 KULTUR OG BORGERSER- VICE Center for Økonomi og Personale Aarhus Kommune 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Center for Økonomi og Personale Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8100 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 42 39 E-mail: coep@mkb.aarhus.dk Direkte e-mail: aho@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 16/027810-6 Sagsbehandler: Anders Hovmark
Notat Emne: Udbetaling Danmark 2016 Til: BA Dato 16. august 2016 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Udbetaling Danmark 2016 FR1 På baggrund af forbruget i 2015 og det udmeldte bidrag for 2016 opgøres forventningen til årets forbrug. Kommunernes administrationsbidrag til Udbetaling Danmark (UDK) opsplittes fra 2016 i to betalinger. Et bidrag til kundedrift på 47,7 mio. kr. og et til IT på 0,7 mio. kr. Sagsbehandler Peter Staugaard Nielsen Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 4815 Dette kombineret med det bogførte forbrug i 2015 på: Tal i 1.000 kr. 2015 Administrationsbidrag kundedrift 47.356 Print, kuvertering og efterbehandling 3.005 Porto 265 Arkiver, husleje m.v. 317 I alt 50.943 giver en samlet forventning på: Tal i 1.000 kr. Forventet forbrug Budget Forventet afvigelse Print, kuvertering og efterbehandling 3.000 1.244 1.756 Porto 265 89 176 Arkiver, husleje m.v. 315 278 37 Administrationsbidrag kundedrift 47.700 46.672 1.028 It Bidrag 700 700 I alt 51.980 48.284 3.696 De 0,7 mio. kr. vedrører Barselsdagpengesystemet.
Budgetkontrol for undervisning af anbragte børn og frit skolevalg Tabel 1. Frit skolevalg over kommunegrænsen - samlet fordeling Budget 2016 2016 Afvigelse Betalinger til andre kommuner 9,1 11,9 2,8 Betalinger fra andre kommuner -11,5-13,5-2,0 I alt -2,4-1,6 0,8 Tabel 2. Undervisning af anbragte - samlet fordeling Budget 2016 2016 Afvigelse Betalinger til andre kommuner 59,7 59,7 0,0 Betalinger fra andre kommuner -6,8-5,1 1,7 I alt 52,9 54,6 1,7 Beskrivelse På området for mellemkommunale betalinger hører betalinger vedr. normal- og specialundervisning af anbragte børn samt undervisning på de socialpædagogiske opholdsteders interne skoler. Derudover er der betalinger til andre kommuner for børn, der modtager et tilbud i en anden kommune end bopælskommunen primært som følge af frit skolevalg mellem kommuner. Den forventede merudgift på 2,5 mio. kr. forklares med forventede mindreindtægter for undervisning af anbragte børn fra andre kommuner samt en stigning i antallet af elever som benytter sig af frit skolevalg over kommunegrænsen. Budgetforudsætninger og Udgiftsdriver Udgiftsdrivererne er antallet af børn, der anbringes eller benytter sig af frit valg på tværs af kommunegrænsen samt de fastsatte mellemkommunale takster. Budgettet tilpasset imidlertid ikke løbende ift. disse ændringer. Muligheder for lokal påvirkning af udgiftsniveauet Meget begrænset. Antallet af anbragte børn styres af MSB, hvilket har stor betydning for udgifterne. Derudover er der usikkerhed omkring udviklingen i de mellemkommunale takster. Anbringelsesmønstret er desuden afgørende, da kommunerne opkræver forskellige takster for de forskellige tilbud. Enkelte anbringelser er eksempelvis markant dyrere og kan derfor ændre årets resultat. Endelig er det ikke muligt at påvirke antallet af børn, der benytter sig af frit valg over kommunegrænsen.
Budgetkontrol for objektiv finansiering OBS: Ny lov på området fra august 2014 gør, at størstedelen af budgettet og hovedparten af udgifter i dag ligger i MSB. 2015 var det første år med fuld effekt. Tabel 1. objektiv finansiering Budget 2016 2016 Afvigelse Objektiv finansiering 1.187.358 500.000-687.358 Budgetforudsætninger og udgiftsdriver Budgettet reguleres ikke løbende. Objektiv finansiering til landsdækkende tilbud er et område, der bl.a. påvirkes af befolkningstal, hvorfor der vil der være risiko for stigende udgifter. Beskrivelse af objektiv finansiering: Udgiftsområdet omfatter de kommunale udgifter til den objektive finansiering (de faste beløb) for opretholdelse af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende specialpædagogiske tilbud samt de regionale specialundervisningstilbud. De lands- eller landsdelsdækkende specialrådgivningstilbud ydes til småbørn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, og hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Formålet er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos disse børn, så de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen. De lands- eller landsdelsdækkende specialrådgivningstilbud finansieres af de kommuner, der har mulighed for at benytte tilbuddet. Den enkelte kommunes finansieringsandel afhænger af kommunens andel af det samlede befolkningstal i de kommuner, der kan anvende tilbuddet. De regionale specialundervisningstilbud varetager undervisning af skolebørn med de mest specialiserede behov. Tilbuddene finansieres af kommunerne ud fra takster, der aftales som en del af den stedlige rammeaftale. Af den fastsatte takst udgør den objektive finansiering 10 % af taksten op til 1.100 kr. (2008-niveau), samt 25 % af den del af taksten, der evt. måtte overstige 1.100 kr. (2008-niveau). Betalingen for kommunens faktiske forbrug af de regionale specialundervisningstilbud i regionerne (de officielle takster fratrukket den objektive finansiering) foregår fra Børn og Unges styrbare udgiftsområder. Baggrund for ikke-styrbar status Udgifterne til den objektive finansiering af de lands- eller landsdelsdækkende specialpædagogiske tilbud samt af de regionale specialundervisningstilbud afhænger af de forventede gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som regionen vil have ved drift af de enkelte tilbud, det vil sige bl.a. af andre kommuners forbrugsmønster. Endvidere afhænger udgifterne af Aarhus Kommunes andel af børn og unge under 18 år i regionen. Muligheder for lokal påvirkning af udgiftsniveauet Der er ikke placeret lands- eller landsdelsdækkende tilbud eller regionale specialundervisningstilbud i Region Midtjylland. Aarhus Kommune kan dermed ikke påvirke udgiftsniveauet direkte i samarbejdet om Den Sociale Rammeaftale.
Budgetkontrol af MBUs bidrag til staten vedr. elver på hhv. efterskole og frie grundskoler Tabel 1. Samlet fordeling på frie grundskoler, SFO ved frie grundskoler og efterskoler Budget 2016 2016 Undervisning ved frie grundskoler 170.702.658 167.900.226 SFO ved frie grundskoler 17.346.658 17.604.269 Undervisning ved efterskoler 46.795.108 46.966.860 Mellemkommunale reguleringer 1 500.000 I alt 234.844.424 232.971.355 1) Hvis en elev flytter bopælskommune sendes der en mellemkommunal regning Tabel 2. Budgetkontrol af MBUs bidrag til staten vedr. elver på hhv. efterskole og frie grundskoler Regnskab 2015 3 Budget 2016 2016 Afvigelse Antal elever 1 Kr. pr. elev Kr. pr. elev Kr. pr. elev Kr. pr. elev ex. Moms Antal elever 2 ex. Moms Antal elever 2 ex. Moms Antal elever ex. Moms Undervisning ved frie grundskoler 5.161 32.316 5.174 32.992 5.317 31.578 143-1.414 SFO ved frie grundskoler 1.613 10.575 1.636 10.603 1.663 10.586 27-17 Undervisning ved efterskoler 1.381 33.635 1.391 33.641 1.395 33.668 4 27 1) 5. septembertal fra 2014 - reguleres ikke 2) 5. septembertal fra 2015 - reguleres ikke 3) 2015-priser Bemærkninger Bopælskommunen betaler et bidrag til staten for elever i frie grundskoler (privatskoler) og elever under 18 år på efterskoler. Den enkelte kommune afregner således kun med staten og ikke direkte med privat- og efterskolerne. Afregningen mellem stat og kommune sker på baggrund af 5. septembertallene fra året før. I juli 2016 er afregningen således sket ud fra privat- og efterskolernes elevtal pr. 5. september 2015. Der foretages ingen efterregulering mellem stat og kommune på området. Børn og Unge godkender i efteråret, at de elever vi betaler for, er Aarhusborgere, som ikke frekventerer vores skoler. Takster/pladspriser fastsættes på finansloven for hhv. efterskoler, privatskoler og SFO i privatskoler og da udgiften samtidig beregnes ud fra elevtal for året før er budgetterne for det kommende år tidligere blevet tilpasset i forbindelse med det endelige regnskab. Fra 2016 tilpasses budgettet således først med det forventede regnskab efter 3. kvartal til trods for at udgifterne allerede er kendt ved årets start. En eventuel afvigelse til udgiftsforventningerne skyldes elever, der flytter bopælskommune, da der i disse tilfælde sendes der en mellemkommunal regning. Budgetforudsætninger og Udgiftsdriver Antal elever og takster fastsat på finansloven Muligheder for lokal påvirkning af udgiftsniveauet Ingen eller meget begrænset.
Budgetkontrol for søskenderabatter og fripladser Tabel 1. Søskenderabatter - samlet fordeling på funktionsområder Budget 2016 2016 Afvigelse 3.22.05 46,6 47,5 0,9 5.25.11 0,8 0,7-0,1 5.25.14 38,8 39,3 0,5 I alt 86,2 87,5 1,3 Tabel 2. Budgetkontrol - udgiftsdrivere bag søskenderabatter Regnskab 2015 Budget 2016 FVR2016 2. kvartal Søs.rabat i Søs.rabat Søs.rabat i pct. af i pct. af pct. af 3.22.05-216,6 20,9% -231,1 20,2% -225,0 21,1% 6,1 0,9% 5.25.11-30,1 1,9% -30,0 2,7% -29,5 2,4% 0,5-0,3% 5.25.14-473,6 7,5% -501,1 7,7% -490,0 8,0% 11,1 0,3% Søs.rabat i pct. af Tabel 3. Fripladser - samlet fordeling på funktionsområder Budget 2016 2016 Afvigelse 3.22.05 44,0 43,5-0,5 3.38.76 6,8 8,9 2,1 5.25.11 6,5 4,8-1,7 5.25.14 107,0 95,8-11,2 I alt 164,3 153,0-11,3 Tabel 4. Budgetkontrol - udgiftsdrivere bag fripladser Regnskab 2015 Budget 2016 FVR2016 2. kvartal Friplads i Friplads i Friplads i pct. af pct. af pct. af Afvigelse ml. budget og FVR Afvigelse ml. budget og FVR Friplads i pct. af 3.22.05-216,6 20,1% -231,1 19,0% -225,0 19,3% 6,1 0,3% 3.38.76-28,0 29,7% -32,9 20,7% -29,0 30,7% 3,9 10,0% 5.25.11-30,1 16,8% -30,0 21,7% -29,5 16,3% 0,5-5,4% 5.25.14-473,6 20,4% -501,1 21,4% -490,0 19,6% 11,1-1,8% Bemærkninger De forventede mindreudgifter forklares med, at der samlet set blevet passet færre børn i 2016 end budgetlagt. Dertil kommer at andelen af børn i dagtilbud, der får tildelt økonomiske fripladser i første halvår af 2016 er lavere end det budgetlagte. Udgifterne til økonomiske fripladser afhænger af de generelle økonomiske konjunkturer i samfundet, da det er afgørende for, hvor mange der opfylder kriterierne for at få tildelt økonomisk friplads. Budgetforudsætninger og Udgiftsdriver Budgettet tilpasses efter sidst kendte regnskabsår. I budgetmodellen fastsættes budgetterne i 2016 til fripladser og søskenderabatter f.eks. ud fra en andel af en i regnskab 2014. Budgetterne tilpasses således ved at gange en med hhv. friplads og søskenderabatprocenten for de forskellige pladstyper. Budgetterne for fripladstilskud og søskendetilskud er tidligere blevet fremskrevet med prisfremskrivningen, mens taksterne er fremskrevet sektorspecifikt. Fra B2016 er det aftalt, at budgetterne fremskrives sektorspecifikt, så det matcher udviklingen i taksterne. Udgifterne til økonomiske fripladser afhænger af de generelle økonomiske konjunkturer i samfundet og er således følsom i forhold til hvor mange der reelt set får tildelt hhv. søskenderabat og friplads. Muligheder for lokal påvirkning af udgiftsniveauet Meget begrænset. Området er fastlagt ved lovgivning, hvor der bl.a. fastsættes indkomstgrænser for økonomisk fripladstilskud.
Budgetkontrol for Tjenestemandspensioner i den lukkede gruppe Tabel 1. Tjenestemandspensioner i den lukkede gruppe Budget 2016 2016 Afvigelse Udgift til tjenestemandspensioner i den lukke gruppe 15.784.446 15.784.446 0 Beskrivelse Aarhus Kommune betaler pension til lærere, der som tjenestemænd, pensioneres før de fylder 63,5 år, hvorefter udgiften overgår til staten. Budgetforudsætninger og Udgiftsdriver Budgetterne er løbende blevet tilpasset og er således ikke genereret ud fra antal personer og gennemsnitspension. Muligheder for lokal påvirkning af udgiftsniveauet Ingen. Udgifterne påvirkes hovedsagelgit af ændringer i pensionsmønsteret. En vægst i udgifterne forklares med, at et stigende antal tjenestemænd benytter sig af muligheden for at gå på pension før de fylder 63,5 år.
Bilag x Budgetforudsætninger og budgetkontrol for arbejdsskadeområdet Tabel 1 Budgetforudsætninger Kilde/beregning Post for budgettal Budget / regnskab Adm.bidrag til Anslået ud fra Arb.skadestyr,Ankestyr mv erfaring Bidrag til Arb.markedets Erhv.sygdomssik Behandlingsudgifter, lægeerklæringer m.v Kapitalerstatninger Anslået ud fra erfaring Anslået ud fra erfaring Anslået ud fra erfaring Regnskab 2014 Budget 2015 Prisvurdering Mængdevurdering Budget 2016 4.002.987 4.500.000 4.500.000 7.711.462 8.000.000 8.000.000 1.580.208 2.000.000 2.000.000 15.000.000 750.000 20 15.000.000 Løbende erstatninger Anslået ud fra erfaring 28.620.174 1 24.000.000 100.000 200 19.775.000 Ménerstatninger Anslået ud fra erfaring 5.000.000 50.000 100 5.000.000 Indtægter Anslået ud fra erfaring -643.581-500.000-500.000 Sum 41.271.250 58.000.000 53.775.000 1 - Først opdelt i kontoplanen for 2015. Tabel 2 Budgetkontrol Post Regnskab 2015 Budget 2016 Budget / regnskab Adm.bidrag til Arb.skadestyr,Ankestyr mv Prisvurdering v. halvårsregnskab Mængdevurdering v. halvårsregnskab 2016 Afvigelse mellem budget og halvårsregnskab 2.574.447 4.500.000 1.901.898 2.598.102 Bidrag til Arb.markedets Erhv.sygdomssik 8.015.903 8.000.000 2.074.147 5.925.853 Behandlingsudgifter, lægeerklæringer m.v 1.463.263 2.000.000 684.891 1.315.109 Kapitalerstatninger 6.070.691 15.000.000 67.700 51 2 3.452.122 11.547.878 Løbende erstatninger 19.490.551 19.775.000 2 179 3 8.546.298 11.228.702 Ménerstatninger 3.712.678 5.000.000 3 50.000 35 1.725.398 3.274.602 Indtægter -626.831-500.000 0-500.000 Sum 40.700.702 53.775.000 18.384.755 35.390.245 2 Det høje antal mindre udbetalinger skyldes supplerende kapitalerstatninger som følge af at pensionsalderen er hævet. 3 - Den realiserede mængde vurdering for løbende erstatninger er fastsat som saldo ved periodens udgang.
Bilag y Budgetforudsætninger og budgetkontrol for tjenestemandspensionsområdet Tabel 1 Budgetforudsætninger 2016 p/l Budget / regnskab Tjenestemandspension, betalinger. 16 procent bidrag Pensionsmellemregning med andre kommuner mm Kilde/beregning for budgettal Regnskab 2014 Budget 2016 Aktuaropgørelse 2012 / 2017 340.419.000 381.232.000 Aktuaropgørelse 2012 / 2017-60.565.000-43.441.000 Gennemsnit af seneste tre år 9.181.000 3.763.000 Forudsætninger (indgår i aktuaropgørelse) Forudsætning *) 79,9 år Middellevetid Realiseret 80,6 år Anm: Der foretages ikke særskilt opfølgning på øvrige forudsætninger (ægteskabs-, børne- og invalidehyppighed mm) *) I aktuaropgørelsen indgår en detaljeret beregning af forventet restlevetid for de omfattede tjenestemænd. Nærværende måltal er den generelle middellevetid opgjort på tidspunktet for hhv. aktuaropgørelsen (2012) og regnskabsåret 2014. Tabel 2 Budgetkontrol Post Budget / regnskab Tjenestemandspension, betalinger. 16 procent bidrag Kilde/beregning for budgettal Regnskab 2015 Budget 2016 2016 Afvigelse mellem budget og halvårsregnskab Aktuaropgørelse 2012 / 2017 348.637.256 381.231.771 378.511.613-2.720.158 Aktuaropgørelse 2012 / 2017-56.614.420-43.441.402-52.141.402-8.700.000 Pensionsmellemregning med andre kommuner mm. Gennemsnit af seneste tre år -11.412.959 3.763.048 3.763.048 0 MTM -21.014.733 8.700.000 8.700.000 0 I alt 259.595.144 350.253.417 338.833.259-11.420.158 Forudsætninger (indgår i aktuaropgørelse) Forudsætning 62 år Pensionsalder* Realiseret 63 år Forudsætning 79,9 år Middellevetid / dødelighed Realiseret 80,6 år Anm: Der foretages ikke særskilt opfølgning på øvrige forudsætninger (ægteskabs-, børne- og invalidehyppighed mm) *Tjenestemænd over 62 år forventes at gå på pension som 65 årig
Bilag x Budgetforudsætninger og budgetkontrol for seniorjobområdet Tabel 1 Budgetforudsætninger Budget / regnskab Regnskab 2015 Budget 2016 Seniorjob,gl.ordning 20.364.883 33.007.164 Statsrefusion til seniorjob, gl. ordning - 7.377.207-11.782.332 Ny ordning, refusionsudgift 26.721.475 32.782.000 Statsrefusion til seniorjob, ny ordning - 12.317.049-15.298.504 Electo Outplacement 221.100 150.005 Seniorjob m. dagpengesats 620.422 3.458.000 Sum 28.233.625 42.316.333 *Seniorjobordningen overgik til det ikke decentraliserede område fra 2016. Der foreligger således ikke pris/mængde vurderinger for indeværende år. Tabel 2 Budgetkontrol Post Budget / regnskab Seniorjob,gl.ordning Statsrefusion til seniorjob, gl. ordning Kilde/beregning for budgettal Beregning ud fra kendt ophørsdato Beregning ud fra kendt ophørsdato Regnskab 2015 Budget 2016 2016 Afvigelse budget og halvårsregnskab 20.364.883 33.007.164 14.565.490-18.441.674-7.377.207-11.782.332-4.842.150 6.940.182 Ny ordning, refusionsudgift Beregning ud fra skønnet tilgang 26.721.475 32.782.000 36.250.828 3.468.828 Statsrefusion til seniorjob, ny Beregning ud fra ordning skønnet tilgang - 12.317.049-15.298.504-16.792.146-1.493.642 Electo Outplacement 221.100 150.005 228.700 78.695 Seniorjob m. dagpengesats 620.422 3.458.000 987.445-2.470.555 Sum 28.233.625 42.316.333 30.398.167-11.918.166