Indholdsfortegnelse til Budget 2013 2016

213-216 1

Indholdsfortegnelse til 213 216 Læsevejledning... 3 Præsentation af budget... 5 Resultatopgørelse... 29 Mål og Midler: Økonomiudvalget... 32 Politisk organisation... 33 Administrativ organisation... 42 Ejendomsvedligeholdelse... 54 Børne- og Ungdomsudvalget... 6 Skoler... 62 Dagtilbud... 7 Ungdomsskoler... 76 Klubber... 82 Tandpleje... 89 Familieområdet... 94 B&U s overførselsområde... 13 Socialudvalget... 17 Ældreområdet... 18 Voksenhandicapområdet... 115 Sundhedsområdet... 122 Pensioner og boligstøtte... 129 Beskæftigelsesudvalget... 135 Beskæftigelsesudvalg... 136 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet... 141 (Mål og Midler fortsat) Kulturudvalget... 149 Kultur... 15 Folkeoplysning og idrætsanlæg... 157 Teknisk udvalg... 167 Grønne områder... 168 Trafikområdet... 174 Kommunale ejendomme... 185 Forsyning... 192 Klima- & Miljøområdet... 23 Plan, natur- og miljøområdet... 24 Forebyggelsesudvalget... 212 Demokratiudvalget... 219 Beredskabskommissionen... 225 Investeringsoversigt... 232 Bemærkninger til investeringsoversigt Økonomiudvalget... 236 Børne- og Ungdomsudvalget... 24 Socialudvalget... 245 Beskæftigelsesudvalget... 252 Kulturudvalget... 254 Teknisk udvalg... 26 Klima- & Miljøudvalget... 267 Beredskabskommissionen... 274 Takstoversigt... 277 2

Læsevejledning Sådan læser du Viborg Kommunes budget for 213-216 Denne læsevejledning beskriver kort, hvad det er, du kan læse i de enkelte afsnit i budgettet. Overskrifterne nedenfor svarer til overskrifterne i indholdsfortegnelsen. Nedenfor kan du se, hvad der gemmer sig dels i hoveddokumentet 213, dels i tabelhæftet til budget 213. Overskrifterne svarer til indholdsfortegnelsen, så du bedre kan slå direkte op i lige nøjagtig det materiale, du har brug for. Præsentation af budget 213-216 Der er uarbejdet et notat, der giver en overordnet præsentation af budgettet. I notatet vises resultatet af budgetforliget, der blev indgået forud for budgetvedtagelsen. Desuden indeholder notatet afsnit, der forklarer de overordnede poster i resultatopgørelsen for budget 213-216. Resultatopgørelse tets hovedtal vises i en resultatopgørelse, som sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter. Resultatopgørelsen er bl.a. opstillet ud fra en sondring mellem skattefinansierede udgifter og brugerbetalte udgifter (forsyningsvirksomheder). De skattefinansierede udgifter omfatter kommunens serviceudgifter, overførselsudgifter, renteudgifter og anlægsudgifter ekskl. forsyningsvirksomheder. Serviceudgifter og overførselsudgifter er specificeret på politikområder. Et politikområde samler budgettet i naturligt sammenhørende emner. Det kan eksempelvis være skoler og ældreområdet. Byrådet har således defineret 25 forskellige politikområder. Ud over de fire budgetår indeholder resultatopgørelsen også tallene for oprindeligt budget 212. Mål & Midler For de enkelte udvalgområder og politikområder vises overordnede tabeller og grafer for områdernes økonomi samt de politisk vedtagne visioner og målsætninger. De politiske målsætninger stammer primært fra tværgående politikker, sektorpolitikker og Viborg Kommunes kvalitetskontrakt, der indeholder kvalitetsmål på samtlige politikområder. For kvalitetsmålene er opgjort, hvornår målene forventes opfyldt. Endvidere er de fleste af politikområdernes budgetter opdelt i pris- og mængdeforudsætninger. Investeringsoversigt Investeringsoversigten uddyber Viborg Kommunes anlægsudgifter. Oversigten viser dels påtænkte investeringer i 213, dels forventede investeringer i overslagsårene 214-216. Bemærkninger til investeringsoversigt. I dette afsnit beskrives projekterne på investeringsoversigten for hvert udvalg. I beskrivelsen er også gengivet de enkelte projekters beløbsrammer for budget 213216. 3

Læsevejledning Takster / brugerbetaling I denne oversigt ses kommunens væsentligste takster, som opkræves hos borgerne / virksomhederne, oplistet for 212. Til sammenligning er taksten for 211 også anført. Tabelhæfte til budget 213-216 De øvrige, mere detaljerede oversigter for både drift og anlæg for de enkelte udvalg og politikområder, findes i dette tabelhæfte til budget 213, der kan navigeres til ved hjælp af hyperlink i indholdsfortegnelsen. GOD LÆSELYST 4

Præsentation af budget 213-216 1. Indledning Viborg Kommunes budget for 213 og overslagsårene 214-16 blev vedtaget af Byrådet onsdag den 1. oktober 212. Forud herfor blev der den 9. september 212 indgået et budgetforlig mellem samtlige partier i Viborg Byråd. I budgetforliget indgår både udvidelser og besparelser i forhold til det basisbudget, som var grundlaget for Byrådets 1. behandling af budgettet. Viborg Kommunes indtægter og udgifter i budget 213 ses af figur 1 og 2 nedenfor. 5

Præsentation af budget 213-216 2. Resultatopgørelse 213-216 Nedenstående tabel viser budget 213-16 opgjort i en kort resultatopgørelse. Tabel 1. Resultatopgørelse 212-216 Oprindeligt Forventet - - - (mio. kr) budget regnskab overslag overslag overslag 212 212 213 214 215 216 Resultatopgørelse: (minus = indtægter) Skatter og generelle tilskud -5.78, -5.12,2-5.367,5-5.444,3-5.597, -5.74,3 Serviceudgifter 3.762,1 3.76,1 3.878,6 3.825,2 3.834,3 3.835,3 Overførselsudgifter 1.2,7 1.213, 1.261,6 1.288,8 1.322,7 1.348,7 Pris- og lønstigninger (drift) 79,6 161,9 246,2 Renter 25,6 22,9 27,9 27,1 27,4 23,2 Resultat af ordinær drift -89,5-16,2-199,4-223,5-25,7-286,9 Anlægsudgifter 135,4 153,7 141,9 185,5 145, 96,5 Ældreboliger (anlægsudgifter) 6,8 66,3 12,3 36,5 91,9, Jordforsyning -1,1-3,7 1,8 1,4 1,1 1,1 Pris- og lønstigninger (anlæg) 3,2 6,8 4,1 Resultat skattefinansieret område 15,6 11,1-43,4 3,1-5,8-185,3 Brugerfinansieret område -3,4 9,9 -,9,2 8,4 25,8 Resultat før låntagning 12,2 12, -44,3 3,3 2,6-159,5 Likviditet: (minus = kasseforbrug) Likvide aktiver primo -61,5-61,5-39,2 28,7 17,2 48,9 Resultat før låntagning -12,2-12, 44,3-3,3-2,6 159,5 Lånoptagelse 78,9 78,9 148,9 27,5 57,5 11,9 Afdrag på lån -63,6-64,8-68,5-66,7-66,5-57,5 Øvrige finansforskydninger 114,5 128,2-56,8 31, 43,3-93,3 Likvide aktiver ultimo -33,9-39,2 28,7 17,2 48,9 168,5 Likvide aktiver gennemsnit 19, 185, 135, 145, 155, 23, Note: og regnskab 212 er i 212-priser. I budget 213-16 er udgifter i 213-priser og indtægter i løbende priser. 6

Præsentation af budget 213-216 tets hovedtal vises ovenfor i en resultatopgørelse, som sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter. I de følgende afsnit gennemgås de enkelte hovedposter. Resultatet af den ordinære drift viser, hvor stort et driftsoverskud eller driftsunderskud, kommunen har til at dække udgifter til anlæg og ældreboliger, idet både jordforsyning og det brugerfinansierede område er områder, der skal hvile i sig selv set over en årrække. Resultatopgørelsen viser, at der er overskud på den ordinære drift på 199,4 mio. kr. i 213, 223,5 mio. kr. i 214, 25,7 mio. kr. i 215 og 286,9 mio. kr. i 216. Byrådets målsætning om, at der skal være et overskud på den ordinære drift på minimum 2 mio. kr. er således opfyldt. Der er under serviceudgifterne indarbejdet en budgetbuffer ( Pulje til særlige problemstillinger ) på 25 mio. kr. i 213, hvilket svarer til den buffer, der i forliget om budget 212-215 blev indarbejdet i 212. Formålet med budgetbufferen er at minimere risikoen for budgetsanktioner fra Staten ved overskridelse af det oprindelige budget. Overskridelse af det oprindelige budget kan f.eks. ske ved forbrug af tidligere års opsparede overskud. Der er yderligere indarbejdet en budgetbuffer på 2 mio. kr. i 213 til dækning af evt. manglende indtægter fra salg af jord og bygninger. Serviceudgifterne udgør 3.878,6 mio. kr., hvilket er 51,4 mio. kr. over Viborg Kommunes tekniske andel af servicerammen i økonomiaftalen. Overførselsudgifterne er budgetteret på baggrund af ny lovgivning, den aktuelle vurdering af konjunkturudviklingen og forventet regnskab pr. 3. juni 212. Lånoptagelsen er indarbejdet med den forventede låneramme beregnet på baggrund af budgettets forudsætninger samt særlige lånedispensationer for 213, som Viborg Kommune har fået tilsagn om fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. De store udsving i lånoptagelsen skyldes finansiering af bygning af ældreboliger, der i byggefasen finansieres via byggekredit opført under øvrige finansforskydninger og som efterfølgende konverteres til langfristede lån. Likviditetsvirkningen ved etablering af Udbetaling Danmark er indarbejdet direkte i beregningen af den gennemsnitlige likviditet, da der kun i meget begrænset omfang sker en påvirkning af den faktiske likviditet pr. 31. december. Udbetaling Danmark reducerer Viborg Kommunes gennemsnitlige likviditet med 93, mio. kr. pr. 31. december 213 og yderligere 17, mio. kr. pr. 31. december 214. Viborg Kommune er kun delvist blevet kompenseret over bloktilskuddet med ca. 5 mio. kr. tet har en positiv virkning for likviditeten i hvert af årene, idet den faktiske likviditet øges fra -39,2 mio. kr. primo 213 til +168,5 mio. kr. ultimo 216. På trods heraf forventes den gennemsnitlige likviditet reduceret til 135, mio. kr. ultimo 213, og i 215 opfyldes Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 15 mio. kr. Den såkaldte kassekreditregel kræver, at den gennemsnitlige likviditet på ethvert tidspunkt er positiv, hvilket er opfyldt. 7

Præsentation af budget 213-216 3. Skatter og generelle tilskud I dette afsnit gives en overordnet beskrivelse af kommunens indtægter fra skatter, generelle tilskud og udligning. Skatter, afgifter og takster Ved Byrådets 2. behandling den 1. oktober 212 blev det besluttede at anvende følgende uændrede kommunale skatter og afgifter i 213: Udskrivningsprocent: Grundskyldspromille: Dækningsafgift offentlige ejendomme: 25,8 procent 24,6 promille 8,75 promille Der opkræves ikke dækningsafgift for private ejendomme. Øvrige takster kan ses af takstkataloget. Statsgaranti Kommunen har hvert år valget mellem et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Viborg Kommune har for 213 valgt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Det betyder, at indkomstskatten og udligningsbeløb i 213 er lagt fast, og der sker ingen efterregulering. Havde kommunen i stedet valgt at budgettere ud fra eget skøn (selvbudgettering), ville der i 216 ske efterregulering på baggrund af den faktiske udvikling i 213. I tabellen nedenfor vises den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget fra 29 til 213. Det betydelige fald i væksten i udskrivningsgrundlaget fra 28 til 29 er afløst af en vækstrate i udskrivningsgrundlaget, der for Viborg Kommune, er på højde med landets. Vurderingen er, at Viborg Kommune følger vækstraten på landsplan for perioden 211-213. Det er en positiv udvikling set i forhold til, da den finansielle og økonomiske krise satte ind i 28, og væksten i udskrivningsgrundlaget i Viborg Kommune faldt mere end på landsplan. Tabel 2. Udskrivningsgrundlaget 29-213 Vækst i procent 28-29 29-21 21-211* 211-212* 212-213* Vækst i Viborg Kommune -1,8 8,5 3,7 2,8 5,6 Vækst på landsplan -1,1 8,6 3,7 2,8 5,6 * baseret på KL s vækstskøn pr. juni 212 Endelig opgjort KL prognose Vurderingen er, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har sat statsgarantien for 213 relativt højt. Endvidere skønnes, at de faktiske udgifter for 213 ligger under det udgiftsbehov, der danner grundlaget for beregningen af tilskud og udligning. Tilsammen forhold der tilsiger valget af en statsgaranti for 213. Folketinget har den 13. juni 212 vedtaget en justering af udligningssystemet med virkning fra 213. Justeringerne bygger på et flerårigt analysearbejde i Finansieringsudvalget. Finansieringsudvalget fik i den sammenhæng bl.a. supplerende analyser fra flere kommuner og sammenslutninger af kommuner, der kritiserede udligningssystemet. Kritikken gik primært på manglende præcision i opgørelsen af det socialbetingede udgiftsbehov. I det nye udligningssystem er der netop ændret på de socialbetingede kriterier. Endvidere er der justeret og ændret i særtilskuddene samt givet mulighed for en tilpasning af skatten for 213. Med virkning fra 213 gennemføres der også en justering af indregningen af værdien af produktionsjord i opgørelsen af det kommunale beskatningsgrundlag. Skatteværdien af produktionsjord er gradvis blevet forringet i forhold til skatteværdien af øvrige ejendomme, hvilket afstedkom et tilskud til kommuner med produktionsjord. Dette tilskud er afskaffet fra 213 og frem. Folketinget har endvidere vedtaget justeringer af beskæftigelsestilskuddet. Analyser af regnskab 21 viste for store udsving mellem landsdele, hvilket afstedkom en genberegning af 21, således at uhensigtsmæssigheder fra 21 ikke blev videreført til 211 og frem. 8

Præsentation af budget 213-216 3.1 Skatter Nedenstående tabel viser de budgetterede skatteindtægter for 213-216: Tabel 3. Skatter i budget 213-16 (mio. kr., løbende priser) 213 214 215 216 Indkomstskat -3.588, -3.72,8-3.795,4-3.91,7 Selskabsskat -51,3-46,3-53,6-59,2 Grundskyld -243-255,8-268,5-283,3 Dækningsafgift -21,5-23 -24,1-25,5 Skatter i alt -3.93,8-4.27,8-4.141,7-4.269,6 Negative beløb angiver indtægter Der er i 213 budgetteret med skatteindtægter for i alt 3.93,8 mio. kr. Langt den største del af skatterne vedrører den kommunale indkomstskat. Indkomstskatten i budget 213 på 3.588 mio. kr. er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 213. Statsgarantien for 213 er en fremskrivning af det opgjorte udskrivningsgrundlag for 21 med 1,8 procent. Endvidere er overslagsårerne 214-16 fremskrevet med KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget. Viborg kommune får i budget 213 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. november 211. Der er et loft over hvor meget grundværdierne må stige (85 pct. af en reguleringsprocent på max 7 pct.). For perioden 214-16 forventes grundværdierne at stige med ca. 5 procentpoint om året. Dækningsafgiften vedrører kommunale ejendomme ikke forretningsejendomme. Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 211, vedrørende indkomståret 21, der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i budget 213. Provenuvurderingen for 214-16 er baseret på statslige skøn over selskabsindkomsterne for 211-13. I budgetperioden 213-16 er der ingen efterregulering af skatter og udligning, idet Viborg Kommune i perioden 21-213 har valgt statsgaranti. Det indgår i økonomiaftalen for 213 en forudsætning om, at den kommunale skatteudskrivning samlet set er uændret i forhold til 212. Det betyder, at hvis nogle kommuner sætter skatteprocenten op, skal andre kommuner sænke skatten tilsvarende. Regeringen har den 22. juni 212 indgået aftale om en skattereform. Udmøntningen af skattereformen indgår ikke i beregningen af udskrivningsgrundlaget for 213, men vil påvirke beregningen af udskrivningsgrundlaget for 214 og frem. Det må således påregnes, at den skønnede indkomstskat for overslagsårerne 214-16 vil ændre sig. Kommunerne vil under et blive kompenseret herfor gennem balancetilskuddet. 9

Præsentation af budget 213-216 3.2 Generelle tilskud og udligning Tilskud og udligning giver en samlet indtægt på 1.463 mio. kr. i 213. Nedenstående tabel 4 viser de budgetterede skuds- og udligningsbeløb fra staten: Tabel 4. Generelle tilskud og udligning i budget 213-16 (mio. kr., løbende priser) 213 214 215 216 Udligning, generelt -928,5-874, -889,1-896,5 Udligningstilskud, kommuner med højt strukturelt underskud -44,3-51, -6,9-62,8 Statstilskud til kommuner -168,4-165,2-177,3-182,1 Betinget balancetilskud -67,1-67,1-67,3-67,4 Udligning og generelle tilskud i alt -1.28,3-1.157,3-1.194,6-1.28,8 Tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner,,,, Det særlige ældretilskud, ordning fra 22-11, -11,2-11,4-11,6 Det særlige ældretilskud, ordning fra 27-14,8-15, -15,3-15,5 Tilskud til bedre dagtilbud -9,1-9,3-9,4-9,6 den sociale særtilskudspulje 3, Statstilskud til kommuner Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne, hvoraf størsteparten går til landsudligningen (generel udligning) og til kommuner med højt strukturelt underskud. Resten fordeles til kommunerne efter indbyggertal og benævnes statstilskud til kommuner. Tilskud fra kvalitetsfonden -33,5-33,6-33,6-33,7 Særlige tilskud i alt -68,4-69,1-69,7-7,4 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 3, 3,5 31,1 31,8 Beskæftigelsestilskud -214,2-222,2-222,2-222,2 Udligning af selskabsskatten -11,3-1,2-12, -13,4 Udviklingsbidrag til Region Midt 11,7 11,8 12, 12,2 Tilskud og udligning i alt -1.463,6-1.416,4-1.455,3-1.47,7 Negative 213-216 beløb angiver indtægter Statstilskuddets størrelse påvirkes, hvis der er ændringer i udligningsordninger. I forbindelse med justering af udligningssystemet gældende fra 213, indgår nye puljer på i alt 915,6 mio. kr.. Viborg Kommune fik i alt 3 mio. kr. fra den sociale særtilskudspulje (se afsnit nedenfor) altså en mindre del af disse puljer, set i forhold til, hvis udligningsbeløbet blev fordelt efter indbyggertal. Fordelt efter indbyggertal, ville Viborg Kommune have modtaget ca. 15 mio. kr.. Bloktilskuddet aftales hvert år i forbindelse med økonomiaftalen og er for 213 på 7,2 mia. kr. for hele landet under et. Betinget balancetilskud Økonomiaftalen for 213 indebærer, at det betingede balancetilskud er 4 mia. kr. i 213 fordelt på 3 mia.kr. på servicerammen og 1 mia. kr. på anlægsrammen. For Viborg Kommune svarer det til 67,1 mio. kr. Hvis de kommunale budgetter holder sig indenfor den aftalte service- og anlægsramme, bliver det betingede balancetilskud udbetalt, men balancetilskuddet bliver inddraget igen, hvis de kommunale regnskaber overskrider den aftalte ramme. Der foretages i givet fald 6 procent individuel modregning og 4 procent kollektiv modregning. 1

Præsentation af budget 213-216 Tilskud til bedre dagtilbud og sundhed Foruden justeringer af udligningssystemet er der ved økonomiaftalen for 213 besluttet et tilskud til styrkelse af dagtilbudsområdet med årligt 5 mio. kr., hvilket for Viborg svarer til 9,1 mio.kr. Der er desuden blevet besluttet et tilskud til styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats på sundhedsområdet på 3 mio. kr. i 213, svarende til 5 mio. kr. for Viborg Kommune. Der er ikke indregnet merudgifter i budgettet vedrørende disse to tilskud. Beskæftigelsestilskud Kommunerne overtog pr. 1. januar 21 udgifterne til dagpenge samt aktivering af forsikrede ledige. En del af disse udgifter dækkes af refusion, mens kommunernes nettoudgifter finansieres af et beskæftigelsestilskud til hver enkelt kommune. I Økonomiaftalen 213 er aftalt et skøn for nettoudgifterne for forsikrede ledige på 14,6 mia. kr. for hele landet under et. Viborg er beregnet til at have nettoudgifter for 214,2 mio. kr. i 213, hvilket udbetales til kommunerne i beskæftigelsestilskud med 1/12 del hver måned. der budgetlægges med nettoudgift for forsikrede ledige på 197,1 mio. kr. i 213. Der foretages både en midtvejsregulering og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 213 i forhold til den faktiske udvikling i antal ledige. For overslagsårerne 214-16 er der foretaget et skøn over ledighedsudviklingen og nettoudgifterne for de forsikrede ledige. Vurderingen er, at beskæftigelsestilskuddet for 214-16 ligger ca. 8 mio. kr. højere end beskæftigelsestilskuddet for 213. Tilskud vedr. kvalitetsfonden Der udmøntes i alt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i 213, og Viborg Kommune modtager 33,5 mio. kr. Kvalitetsfonden er målrettet anlægsudgifter på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet samt idrætsfaciliteter til børn og unge. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til anlægsprojekterne. Det indebærer, at Viborg Kommunes anlægsbudget på kvalitetsfondsområderne i alt skal udgøre minimum 67 mio. kr. i 213. Medfinansieringskravet er opfyldt, idet Viborg Kommunes samlede anlægsbudget på kvalitetsfondsområderne er 75,6 mio. kr. Tilskud til vanskeligt stillede kommuner Viborg Kommune har ansøgt staten om at modtage tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune i 213. Puljen er på 4 mio. kr. Baggrunden for ansøgningen er, at Viborg Kommune er blandt de kommuner, som har et højt strukturelt underskud og en lav likviditet. Kommunens likviditet er reduceret væsentligt som følge af et pres på en række udgiftsområder i 29 samt efterregulering af skat. I 211 blev likviditeten yderligere presset af negative efterreguleringer af beskæftigelsestilskuddet på i alt 96 mio. kr. uden et tilsvarende fald i dagpengeudgifterne til forsikrede ledige. Endeligt blev likviditeten reduceret i 212 som følge af en efterregulering på 145,5 mio. kr. vedrørende selvbudgettering i 29. Viborg Kommune fik ingen andel af tilskuddet. Den sociale særtilskudspulje Viborg Kommune har desuden ansøgt staten om at modtage tilskud fra den nye sociale særtilskudspulje, som blev afsat i forbindelse med justeringen af udligningsordningen i foråret 212. Puljen er på 4 mio. kr. Puljen kan ansøges af kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer. Viborg Kommunes ansøgning tager udgangspunkt i de udfordringer, der er konstateret i Houlkærområdet og i området omkring Ellekonebakken i Viborg. Viborg Kommune fik et tilskud på 3 mio. kr. 11

Præsentation af budget 213-216 4. Tekniske ændringer i budgettet I afsnit 4 gennemgås følgende tekniske ændringer, der er foretaget i budgettet: Lov- og cirkulæreprogrammet (afsnit 4.1), Moderniseringsaftalen (afsnit 4.2), Pris- og lønregulering (afsnit 4.3) og mængderegulering (afsnit 4.4). I tabellen til højre ses en oversigt over de tekniske ændringer, der er indarbejdet i budgettet. rammerne er derudover ajourført med byrådsbeslutninger siden Økonomiudvalgets rammeudmelding. Tabel 5. Tekniske ændringer i budgettet (i 1. kr., 213-p/l) 213 214 215 216 Lov- og cirkulæreprogrammet -6.92-5.948-6.68-6.68 Lovændringer på de budgetgaranterede områder 765 6.164 6.164 Moderniseringsaftalens statslige afbureaukratiseringsinitiativer 3.996-2.48-2.48-2.48 Virkning af KL s nye pris- og lønskøn -52.75-52.318-52.941-53.362 Mængderegulering efter ny befolkningsprognose -1.443-2.823-3.859-5.751 I alt -56.424-62.732-59.112-61.425 Negative beløb angiver mindreudgifter, positive beløb angiver merudgifter 12

Præsentation af budget 213-216 4.1 Lov- og cirkulæreprogrammet Når Folketinget og regeringen gennemfører regelændringer af bindende karakter for kommunerne, justeres det statslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét. Det udvidede totalbalanceprincip (DUT) sikrer, at kommunerne får midler tilført, når nye regler medfører kommunale udgifter. Tilsvarende reduceres bloktilskuddet til kommunerne, når Folketinget fjerner eller mindsker kravet til en kommunal opgave. Lov- og cirkulæreprogrammets virkning for Viborg Kommune er indarbejdet i budgettet for 213-216. Det ses af tabellen ovenfor, at lov- og cirkulæreprogrammet totalt set medfører mindreudgifter på 6,9 mio. kr. i 213, 5,9 mio. kr. i 214 og 6,1 mio. kr. i 215-16. Større reduktioner i budgettet I lov- og cirkulæreprogrammet er der to lovændringer, der medfører større reduktioner i budgettet. Forslag til lov om digital post medfører reduktioner på 1,7 mio. kr. i 213, 2,2 mio. kr. i 214 og 4,1 mio. kr. i 215-16. Forslaget er fordelt på alle politikområder. Lov 14 vedr. ændringer af refusioner for særligt dyre enkeltsager medfører en reduktion på 9,4 mio. kr. på familieområdet i 213-16. Som en del af budgetforliget er det besluttet, at familieområdet kompenseres for denne reduktion, idet besparelsen kun i meget begrænset omfang modsvares af stigende refusionsindtægter. 13

Præsentation af budget 213-216 4.2 Moderniseringsaftalen I forbindelse med økonomiaftalen for 213 er der aftalt en Moderniseringsaftale for årene 213 og 214. Moderniseringsaftalen erstatter Gensidighedsaftalen, som KL indgik med den tidligere regering. Den statslige forpligtelse til at levere initiativer for i alt 7 mio.kr. i 213 efter Gensidighedsaftalen falder således bort. Moderniseringsaftalen indebærer, at staten og kommunerne skal finde afbureaukratiseringsinitiativer for samlet 1,5 mia. kr. i 213 og 214, så hver af parterne bidrager med 75 mio. kr. Moderniseringsaftalens budgetvirkning for Viborg Kommune er opgjort i tabellen nedenfor. Det ses af tabellen, at Moderniseringsaftalens samlede budgetvirkning for Viborg Kommune er en merudgift på 4 mio. kr. i 213 og en mindre-udgift på 2,4 mio. kr. i 214 til 216. Staten har på nuværende tidspunkt fremlagt konkrete initiativer for i alt 357,6 mio. kr. i 213 svarende til 5,9 mio. kr. for Viborg Kommune. Statens bidrag i 214 svarer til 12,6 mio. kr. for Viborg Kommune. Statslige initiativer, som endnu ikke er beskrevet, er indregnet i budgettet med en pulje under Økonomiudvalget. I Viborg Kommunes vedtagne budget 212-215 er der i budgetoverslagårene 213-15 forlods indarbejdet en besparelse på ca. 8,6 mio. kr. vedrørende den udgåede Gensidighedsaftale. Denne pulje er nulstillet i budgettet. Tabel 6. Moderniseringsaftalens budgetvirkning for Viborg Kommune (i 1. kr., 213-p/l) 213 214 215 216 Nye statslige initiativer i Moderniseringsaftalen -5.894-1.158-1.523-1.523 Ny pulje under Økonomiudvalget vedr. ubeskrevne statslige initiativer -2.442-2.77-2.77 Moderniseringsaftalen i alt -5.894-12.6-12.6-12.6 Nulstilling af pulje under Økonomiudvalget, Gensidighedsaftalen 8.546 8.68 8.68 8.68 Nulstilling af initiativ vedr. digitalt medicinkort, jf. Moderniseringsaftalen 1.344 1.512 1.512 1.512 Samlet budgetvirkning af Moderniseringsaftalen 3.996-2.48-2.48-2.48 Negative beløb angiver mindreudgifter, positive beløb angiver merudgifter Digitalt medicinkort I Gensidighedsaftalen for 212 indgik initiativ vedr. digitalt medicinkort. Dette initiativ er endnu ikke igangsat, og det indgår i Moderniseringsaftalen med et nyt besparelsespotentiale. I 212 blev der forudsat et potentiale svarende til,6 mio. kr. i 212, 1,3 mio. kr. i 213 og 1,5 mio. kr. i 214-15 for Viborg Kommune. I forbindelse med økonomiaftalen for 213 er der nu enighed om et reduceret potentiale svarende til,1 mio. kr. i 213,,3 mio. kr. i 214 og,7 mio. kr. i 215-16 for Viborg Kommune. Det nye potentiale er indarbejdet i budgettet, og det gamle potentiale er nulstillet. Ny model for frit valg af leverandør af hjemmehjælp Som led i Moderniseringsaftalen vil regeringen tage initiativ til at ophæve særreglerne vedrørende kommunernes tilrettelæggelse af frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Formålet er at frigøre ressourcer ved at opnå lavere timepriser ved udbud, og i forlængelse heraf at andelen af timer leveret af private leverandører vil blive øget som følge af flere udbud. Men der ligger også et væsentligt frigørelsespotentiale i, at de nye regler giver mulighed for at sammensætte udbud på nye måder og lave større udbud. Initiativet er indarbejdet i budgettet med et besparelsespotentiale på 2,2 mio. kr. i 213-16 på ældreområdet. 14

Præsentation af budget 213-216 4.3 Pris- og lønregulering I resultatopgørelsen (tabel 1, side 2) er driftsog anlægsudgifter i budgettet vist i 213- prisniveau, hvilket gør det muligt at sammenligne det reale udgiftsniveau mellem de fire budgetår. Indtægterne og de finansielle poster er vist i løbende priser. Pris- og lønfremskrivningen tager udgangspunkt i KL s seneste forventninger til pris- og lønudviklingen, der er udsendt den 27. juni 212. Viborg Kommune fremskriver alle lønudgifter med KL s skøn over pris- og lønudviklingen. Udgifterne til køb af varer og tjenesteydelser fremskrives derimod ikke fuldtud med den forventede prisudvikling ifølge KL. Fremskrivning af varekøb og tjenesteydelser fra 212 til 213 Fremskrivningen er foretaget i overensstemmelse med Byrådets tidligere beslutning om, at visse varekøbs- og tjenesteydelseskonti på serviceområdet ikke skal prisfremskrives i perioden 21 213 (besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget 21-213). Disse konti er derfor holdt ude af fremskrivningen fra 212 til 213. Fremskrivning af varekøb og tjenesteydelser fra 213 til 216 Fra og med 214 er alle konti til varekøb og tjenesteydelser fremskrevet med halv virkning af KL s pris- og lønskøn, hvilket blev besluttet i forbindelse med budgetforliget for budget 213-16. Den budgetmæssige besparelse ved kun at fremskrive med halvdelen af de forventede prisstigninger udgør 8,3 mio. kr. i 214, 16,8 mio. kr. i 215 og 25,5 mio. kr. i 216. 15

Præsentation af budget 213-216 4.4 Mængderegulering/demografiregulering Viborg Kommunes befolkningsprognose er udgangspunktet for den mængderegulering/demografiregulering, som foretages på følgende områder, hvor udgifterne er afhængige af befolkningstallet. Dagtilbud Skoler Ældreområdet Vedtagne principper for mængderegulering Mængderegulering/demografiregulering er indarbejdet i budgettet efter de principper, som Byrådet vedtog i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 212-15. Negative mængdereguleringer er således indarbejdet i basisbudgettet i august med henblik på at skabe råderum for Byrådets tværgående prioritering. Positive mængdereguleringer er ikke indarbejdet i basisbudgettet. Disse indgår i stedet i den politiske forhandling og tværgående prioritering, der indledes med Byrådets budgetkonference. For dagtilbud og skoler beregnes den demografiske udgiftsudvikling ud fra de aldersbestemte enhedsbeløb i tilskuds- og udligningssystemet. For ældreområdet beregnes den demografiske udgiftsudvikling efter den model, hvor der tages hensyn til stigende levealder, jf. analyse af demografireguleringen (Økonomiudvalget den 12. august 211, sag nr. 263, bilag nr. 2). En eventuel kompensation til ældreområdet gives ud fra en samlet vurdering af effektivisering, anvendelse af ny teknolog, demografiudvikling samt udgiftspres i øvrigt, herunder opgaveglidning fra regionerne. Tabel 7. Mængderegulering indarbejdet i budgettet (1.. kr., 213 p/l) 213 214 215 216 Samlet reguleringsbehov efter beregningsmodellerne Dagtilbud -2.691-8.66-1.765-14.83 Skoler -5.127-2.982-381 6.343 Ældre 7.928 18.539 29.86 41.677 Vedtaget regulering af budget 213-16 Dagtilbud -2.691-8.66-1.765-14.83 Skoler -5.127-2.982-381 Ældre 5.72 15.216 25.36 35.54 I alt -2.746 3.628 14.214 2.71 Mængderegulering i budgettet Tabellen nedenfor viser først mængdereguleringsbehovet efter beregningsmodellerne. Dernæst ses, den mængderegulering, der er indarbejdet i det endelige budget. Det ses, at der er vedtaget negativ mængderegulering for dagtilbud og skoler, som følge af faldende børne- og elevtal. I basisbudgettet for 213-16 var der under Økonomiudvalget afsat en pulje til demografiregulering på ældreområdet på 5,1 mio. kr. i 213, 15,2 mio. kr. i 214, 25,4 mio. kr. i 215 og 35,5 mio. kr. i 216. Denne pulje er nu overflyttet til ældreområdet, jf. budgetforliget. Ved udarbejdelsen af det kommende basisbudget for 214-17 overflyttes budgetbeløbene i perioden 214-16 tilbage en pulje under Økonomiudvalget, således at positiv mængderegulering kan indgå i de politiske forhandlinger og tværgående prioritering. 16

Præsentation af budget 213-216 5. Skattefinansieret drift Den skattefinansierede drift opdeles i serviceudgifter og overførselsudgifter. Kommunerne bliver sanktioneret, hvis kommunerne under ét budgetterer med højere serviceudgifterne, end der er aftalt i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Kommunerne sanktioneres ligeledes, hvis de realiserede serviceudgifter overstiger budgettet. Tabellen til højre viser, at udgifterne på den skattefinansierede drift stiger fra 5.14,2 mio. kr. i 213 til 5.184, mio. kr. i 216 svarende til en stigning på,9 procent. Serviceudgifterne falder med 1,1 procent fra 213 til 216. Dette skal dog ses i forhold til, at der er en stigning på 2,9 procent fra 212 til 213, når der tages højde for løn og prisudviklingen. Stigningen i overførselsudgifterne er 6,9 procent i budgetperioden 213-16, hvormed overførselsudgifternes andel af de samlede driftsudgifter er dermed stigende gennem budgetperioden. Der er ligeledes redegjort for disse stigninger i afsnit 5.2. Tabel 8. Skattefinansieret drift (mio. kr., 213-p/l) Opr.budget 212 Forventet 212 213 Overslag 214 Overslag 215 Overslag 216 Udvikling 213-16 i pct. Serviceudgifter 3.762,1 3.77,6 3.878,6 3.825,2 3.834,3 3.835,3-1,1% Overførselsudgifter 1.2,7 1.22,2 1.261,6 1.288,8 1.322,7 1.348,7 6,9% Skattefinansieret drift i alt 4.962,8 4.99,8 5.14,2 5.114, 5.157, 5.184,,9% Andel, overførsler 24,2% 24,4% 24,5% 25,2% 25,6% 26,% - Overførselsudgifterne stiger både fra 212-13 og i budgetperioden 213-16. Der er redegjort nærmere for disse stigninger i afsnit 5.2. 17

Præsentation af budget 213-216 5.1 Serviceudgifter Sammenligning af serviceramme og serviceudgifter Udgangspunktet for serviceudgifterne i økonomiaftalen for 213 er serviceudgifterne i budget 212 212 opløftes til 213-prisniveau, og der foretages nogle tekniske korrektioner: Der tages højde for disse tekniske korrektion ved beregning af Viborg Kommunes andel af den aftalte serviceramme i henhold til økonomiaftalen, men de nævnte forhold indgår fortsat i Viborg Kommunes definition af serviceudgifter i budgettet. Der korrigeres dernæst for de aftalte ændringer i økonomiaftalen. Ændrede og nye opgaver giver en beskeden reduktion på 1,4 mio. kr. Styrkelse af sundhedsområdet resulterer i økonomiaftalen med, at serviceudgifterne øges med 3 mio. kr. Beløbet udgør 5, mio. kr. i Viborg. Beregningen viser, at Viborg kommunes tekniske andel af økonomiaftalens serviceramme i 213 udgør 3.827,2 mio. kr. (efter Viborg Kommunes definition). Statsrefusionen vedrørende særligt dyre enkeltsager holdes ude af KL s serviceramme, hvilket også var gældende i 212. Kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet holdes ude af KL s serviceramme. Allerede siden 211 har medfinansieringsudgifterne været undtaget for sanktioner på serviceudgifterne, men fremover holdes de helt ude af KL s serviceramme. Det fremgår af budgetloven, at serviceudgifterne fra 213 og frem opgøres eksklusiv kommunernes nettodriftsudgifter. Begrundelsen er, at driften af ældreboliger er underlagt hvile-i-sigselv lignende bestemmelser og finansieres efter reglerne i almenboligloven. Bedre kvalitet i dagtilbud resulterer i økonomiaftalen med, at serviceudgifterne øges med 5 mio. kr. Beløbet fordeles efter en særlig fordelingsnøgle og udgør 9,1 mio. kr. i Viborg. Serviceudgifterne i budgettet udgør 3.878,6 mio. kr. i 213, hvilket er 51,4 mio. kr. over Viborg Kommunes tekniske andel af økonomiaftalens ramme. Tabel 9. Opgørelse af serviceramme i henhold til økonomiaftalen (mio. kr.) Serviceudgifter i budget 212 (212-niveau) 3.762,1 Pris- og lønstigning fra 212 til 213 56,4 Serviceudgifter i budget 212 (213-niveau) 3.818,5 Udgår af servicerammen (budget 212) Refusion vedr. dyre enkeltsager 19, Aktivitetsbestemt medfinansiering -328,7 Driftsindtægter vedr. ældreboliger 13,5-296,2 Økonomiaftale Ændrede og nye opgaver -1,4 Bedre kvalitet i dagtilbud (5 mio. kr.) 9,1 Styrkelse af sundhedsområdet (3 mio. kr.) 5, 12,7 Teknisk serviceramme i 213 efter KL's definition 3.535, Omregning til Viborg Kommunes definition Refusion vedr. dyre enkeltsager (BF213) -19, Aktivitetsbestemt medfinansiering (BF213) 326,5 Driftsindtægter vedr. ældreboliger (BF213) -15,3 292,2 Teknisk serviceramme i 213 efter Viborg Kommunes definition 3.827,2 Serviceudgifter i basisbudgettet 3.878,6 Råderum i forhold til den tekniske ramme -51,4 18

Præsentation af budget 213-216 Serviceudgifter fordelt på politikområder Tabellen til højre viser serviceudgifterne i budget 213-16 fordelt på udvalg og politikområder. Det ses, at budgettet indeholder et fald i serviceudgifterne fra 3.878,6 mio. kr. i 213 til 3.835,4 mio. kr. i 216, svarende til et fald på 1,1 procent. De politikområder, som skiller sig ud med relativt store procentvise ændringer i udgiftsniveauet, er politisk organisation (-22,5 %), administrativ organisation (-8,6 %) og plan-, natur-, og miljøområdet (-16,7 %). For politisk organisation skyldes faldet, at der kun er indregnet en budgetbuffer på 25 mio. kr. i 213, som har til formål at minimere risikoen for budgetsanktioner fra Staten ved overskridelse af det oprindelige budget. For administrativ organisation skyldes faldet fra 213 til 214 primært, at der kun er indregnet en budgetbuffer på 2 mio. kr. i 213 til at imødegå evt. faldende salgsindtægter på jord og bygninger. Derudover er der i budgetperioden 213 til 216 indregnet besparelser bl.a. femprocents effektivisering og statslig afbureaukratiseringsinitiativer. Faldet på plan-, natur-, og miljøområdet har teknisk karakter, idet faldet vedrører anlægsmidler, som er omklassificeret fra anlæg til drift. Det skal bemærkes, at faldet vedr. ungdomsskoler ligeledes er budgetteknisk, idet udgifter til Musicaltalentskolen er budgetlagt, så hovedparten af udgifterne kun falder hvert andet år. Tabel 1. Udviklingen i serviceudgifter, budget 213-16 (mio. kr) Oprindeligt budget 212 Forventet regnskab 212 Derudover er der en stor nominel stigning på ældreområdet fra 213 til 216 på 36,8 mio. kr., som primært skyldes den mængderegulering, som er indlagt i budgettet. 213 214 215 216 Udvikling 213-16 i pct. Økonomiudvalget 55,9 515,3 57,9 52,7 517,9 513,9-1,% Politisk organisation 62,4 61, 73, 52,4 56,6 56,6-22,5% Administrativ organisation 427,4 438,3 466,3 436,7 43, 426, -8,6% Ejendomsvedligeholdelse 16, 16, 31,6 31,6 31,3 31,3 -,9% Børne- og Ungdomsudvalget 1522,6 1513,2 1531,3 1519,2 1521,6 1516,6-1,% Skoler 811, 87,4 795,7 795,1 8, 8,4,6% Dagtilbud 428,6 416,3 427,2 422, 418,1 414,1-3,1% Ungdomsskoler 16, 16,2 16,7 15,5 16,7 15,4-7,7% Klubber 3,9 35,4 34,1 34,4 34,9 34,9 2,4% Tandpleje 33,5 33,3 34, 33,9 33,8 33,7 -,7% Familieområdet 22,7 24,5 223,5 218,3 218,1 218,1-2,4% Socialudvalget 1391,7 1394,3 1416,4 1429,4 1438,4 1448,5 2,3% Ældreområdet 639,6 651,7 657,3 674,5 684, 694,1 5,6% Voksenhandicapområdet 391,7 388,1 398,1 394,1 393,9 393,9-1,1% Sundhedsområdet 36,4 354,6 361,1 36,7 36,5 36,5 -,1% Beskæftigelsesudvalget 28,3 31,3 28,4 28,4 28,4 28,4 -,1% Beskæftigelsestilbud 28,3 31,3 28,4 28,4 28,4 28,4 -,1% Kulturudvalget 151,6 152,5 152,3 15,7 15,1 15, -1,6% Kultur 81,7 82, 8,2 79, 78,4 78,3-2,4% Folkeoplysning og idrætsanlæg 7, 7,5 72,1 71,7 71,7 71,7 -,6% Teknisk udvalg 132,7 133,3 142,6 142,5 144,4 144,4 1,3% Grønne områder 9,1 9,4 9,2 9,2 9,2 9,2 -,1% Trafikområdet 125,7 126,5 135,8 135,7 137,7 137,6 1,4% Kommunale ejendomme -2,1-2,6-2,4-2,4-2,4-2,4 2,% Klima- & Miljøudvalget 11,1 11,4 18,3 15,8 15,2 15,2-16,7% Plan, natur- og miljøområdet 11,1 11,4 18,3 15,8 15,2 15,2-16,7% Forebyggelsesudvalget,3,7,3,3,3,3 1,2% Demokratiudvalget,9,8,9,9,9,9 -,3% Beredskabskommissionen 17, 17,7 17,3 17,4 17,1 17,2 -,5% I alt 3762,1 377,6 3878,6 3825,2 3834,3 3835,4-1,1% P/L-regulering - - - 59,1 119,5 18,8 - I alt 3762,1 377,6 3878,6 3884,4 3953,8 416,2-19

Præsentation af budget 213-216 5.2 Overførselsudgifter Overførselsudgifterne i budget 213-16 fremgår af tabellen nedenfor. Stigning fra budget 212 til 213 Tabellen viser, at der fra budget 212 til 213 er indregnet større budgetforhøjelser på flere områder, som ikke kun kan forklares med prisog lønudviklingen. Stigningen i udgifterne til udlændinge skyldes primært, at statens grundtilskud til introduktionsprogram nedsættes. Der er i 213 budgetteret med en stigning i udgifterne til kontanthjælp, idet der forventes en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 549 personer og et fald i antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere på 354 personer. Der budgetteres med en stigning i udgifterne til dagpenge for forsikrede ledige pga. det midlertidige ophør af forkortelse af dagpengeperioden. Forkortelsen af karensperioden fra 8 til 4 uger, hvor kommunen friholdes for udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, medfører ligeledes merudgifter i 213. Stigende udgifter til revalidering skyldes, at der forventes en tilgang på 3 personer i fleksjob og 3 personer på ledighedsydelse. Tabel 11. Udvikling i overførselsudgifter i budget 213-16 Forventet regnskab 212 Oprindeligt pr. 3. juni (mio. kr.) budget 212 212 213 214 215 216 Erhvervsgrunduddannelser 1,5 1,5 1,7 1,7 1,7 1,7 Tilbud til udlændinge 1,5 8, 1,7 1,8 1,8 1,8 Førtidspensioner og personlige tillæg 386,6 369,7 48,4 443,6 472,8 498,8 Sygedagpenge 168, 166,6 167,1 167,7 168,7 168,7 Sociale formål 26,7 21,7 23,2 23,4 23,3 23,3 Kontanthjælp 129,5 144,3 146,3 145,5 147,7 147,7 Boligydelse/-sikring 57,8 58,9 6, 6, 6, 6, Dagpenge forsikrede ledige 184,6 22,3 197,1 193,2 193,2 193,2 Revalidering 13,6 151,5 142,7 138,7 14, 14, Arbejdsmarkedsforanstaltninger 14,8 86,8 95,5 95,3 95,6 95,6 Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål,,,,,, I alt 12,7 122,2 1261,6 1288,8 1322,7 1348,7 * Oprindeligt budget 211 og forventet regnskab 212 i løbende priser. 213-16 i 213-p/l Stigning fra budget 213 til 216 Fra budget 213 til 216 stiger overførselsudgifterne fra 1.261,6 mio. kr. i 213 til 1.348,7 mio. kr. i 216 svarende til en stigning på 6,9 procent. Stigningen skyldes primært, at udgifterne på førtidspensionsområdet stiger fra 48,4 mio. kr. i 213 til 498,8 mio. kr. i 216. Den igangværende omlægning af statsrefusionen, hvor der for gamle fortidspensionister er stor statsrefusion, mens der for nye førtidspensionister kun er en lille statsrefusion forårsager disse merudgifter. Merudgifterne kompenseres via bloktilskuddet, hvilket er indarbejdet i indkomstprognosen. Teknisk korrektion på Børne- og Ungdomsudvalgets overførselsområde Det skal bemærkes, at der på Børne- og Ungdomsudvalgets overførselsområde er indregnet en teknisk korrektion i budgettet på -4,8 mio. kr. reduktionen sker, idet stramningen af visitationen på serviceområdet har afsmittende virkning på overførselsområdet. 2

Præsentation af budget 213-216 6. Renter Renter i budget 213-16 fremgår af tabellen til højre. Der er budgetteret med en skønnet renteindtægt på 1,2 % af indestående i pengeinstitutter og 2, % af obligationsbeholdningen. Af Viborg Kommunes langfristede lån er ca. halvdelen fastforrentet. På denne del af lånene er renteudgiften budgetteret til den faktiske rente. På den variable del af lånene er der budgetteret med en rentestigning på,5% årligt i perioden 213 216. Renter budget 213-216 Mi o. kr. -bel øb = i ndtægter Likvide beholdning Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Kortfristet gæld - byggekreditter Kortfristet gæld i øvrigt Langfristet gæld Garantiprovision I alt 21 213-3,3-1,2-1,2,3, 1, 33,8-1,5 27,9 214-3,3-1,2-1,2,3,2 1, 32,6-1,3 27,1 215-3,3-1,2-1,2,3 1,7 1, 31,1-1, 27,4 216-3,3-1,2-1,2,3, 1, 28,5 -,9 23,2

Præsentation af budget 213-216 7. Anlæg Kommunens anlægsudgifter kan opdeles i følgende fire poster: Skattefinansieret anlæg Ældreboliger Jordforsyning Forsyningsvirksomhed Anlægsudgifterne er indarbejdet i budgettet på grundlag af budgetoverslagsårene 213, 214 og 215 i budget 212-215. Der er indarbejdet tekniske korrektioner i alle årene, og i 216 er virkningen af allerede vedtagne projekter indarbejdet og faste puljer er videreført. Herefter er virkningen af budgetforliget indarbejdet. Tabellen til højre viser, at det samlede nettoanlægsbudget i budgettet er 165,6 mio. kr. i 213, 232,3 mio. kr. i 214, 253,1 mio. kr. i 215 og 127,4 mio. kr. i 216. Loftet for kommunernes anlægsudgifter under et er i Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL fastsat til 15,5 mia. kr. eksklusiv ældreboliger og forsyningsvirksomhed. En andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. er betinget af, at kommunernes budgetter for 213 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne. Viborg Kommunes bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger og forsyningsvirksomhed (omfatter skattefinansieret anlæg og jordforsyning) er budgetteret til 25,7 mio. kr. i 213. Viborg Kommune ligger under sin andel af 15,5 mia. kr. på landsplan, som er følgende alt efter hvilken opgørelsesmetode, der anvendes: 26,4 mio. kr. (befolkningsandel) 242,8 mio. kr. (budgetoverslagsår 213 i 212-15-budgettet) Det fremgår af det indgåede budgetforlig for budget 213-16, at partierne er enige om en målsætning for den økonomiske politik om at have et overskud på ordinær drift på minimum 2 mio. kr., som skal finansiere anlægsbudgettet. Tabel 13. Anlægsbudget 213-16 (mio. kr., 213 p/l) 213 214 215 216 Skattefinansieret anlæg 141,9 185,5 145, 96,5 Heraf udgifter 154, 195,6 153,1 96,6 Heraf indtægter -12,1-1,1-8,1 -,1 Ældreboliger 12,3 36,5 91,9, Heraf udgifter 12,3 36,5 91,9, Heraf indtægter,,,, Jordforsyning 1,8 1,4 1,2 1,2 Heraf udgifter 51,7 59,9 68,2 63,9 Heraf indtægter -49,9-58,5-67, -62,7 Forsyningsvirksomhed 9,6 8,9 15, 29,7 Anlægsudgifter i alt 165,6 232,3 253,1 127,4 Heraf udgifter 227,6 3,9 328,2 19,2 Heraf indtægter -62, -68,6-75,1-62,8 Negative beløb angiver indtægter/overskud 22

Præsentation af budget 213-216 7.1 Skattefinansierede anlægsudgifter De skattefinansierede anlægsprojekter omfatter alle kommunens anlægsarbejder fratrukket jordforsyningen og forsyningsvirksomhed (renovationsområdet). Når udgifter til ældreboliger opgøres særskilt jf. foranstående tabel, hænger det sammen med, at der er mulighed for lånefinansiering af en væsentlig del af udgifterne. Tabellen viser, at de samlede skattefinansierede anlægsudgifter udgør 141,9 mio. kr. i 213, 185,5 mio. kr. i 214, 145, mio. kr. i 215 og 96,5 mio. kr. i 216. Kvalitetsfondsområdet Af de samlede nettoudgifter på det skattefinansierede område udgør budgettet på kvalitetsfondsområderne 75,7 mio. kr. i 213. Kvalitetsfondsområderne omfatter folkeskolen, dagtilbud, klubber, ældreområdet samt idrætsfaciliteter. Der udmøntes i alt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i 213, og Viborg Kommune modtager 33,5 mio. kr. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til anlægsprojekterne. Det indebærer, at Viborg Kommunes anlægsbudget på kvalitetsfondsområderne i alt skal udgøre minimum 67 mio. kr. i 213. Medfinansieringskravet er dermed opfyldt. Øvrige anlægsprojekter Øvrige anlægsprojekter omfatter fx handicapområdet, kulturområdet, klima- og miljøområdet, trafikområdet, vejområdet og beredskabskommissionen. Nettoudgifterne til øvrige anlægsprojekter er 66,2 mio. kr. i 213. Tabel 14. Skattefinansierede anlægsudgifter (netto) (mio. kr., 213 p/l) 213 214 215 216 Folkeskoler 14,6 16,3 1,3 4,1 Dagtilbud 32,3 36,4 58,3 7,1 Ældreområdet 16,6 17,1 9,9 11,6 Idrætsfaciliteter 12,2 1, 4,4 1, Kvalitetsfond i alt 75,7 7,8 82,9 23,8 Øvrige anlægsprojekter 66,2 114,7 62,1 72,7 I alt 141,9 185,5 145, 96,5 23

Præsentation af budget 213-216 7.2 Jordforsyning Anlægsbudgettet for jordforsyningen omfatter køb af jord, byggemodning og salg af byggegrunde til bolig- og erhvervsformål. Økonomiudvalget har ansvaret for køb og salg og jord, mens Teknisk Udvalg har ansvaret for byggemodning. Anlægsbudgettet i 213-16 ses af nedenstående tabel. Tabellen viser, at der budgetteres med en nettoudgift på 1,8 mio. kr. i 213, 1,5 mio. kr. i 214, 1,1 mio. kr. i 216 og 1,2 mio. kr. i 216. Aktiviteten for jordforsyningsområdet er tilpasset finanskrisens forventede indvirkning på grundsalget. Der er således i starten af budgetperioden budgetteret med både mindre salgsindtægter for grunde samt med færre udgifter til byggemodning sammenlignet med de seneste års budgetter. Der forventes et salg på 7 boliggrunde i 213. Antallet forventes at stige i overslagsårene om mod et niveau på ca. 1 stk. årligt. Ud over det aktuelle års behov for jordkøb til byggemodningen afsættes der også budget til mere langsigtet investering i jord. Tabel 15. Anlægsbudget, jordforsyning (mio. kr., 213-p/l) 213 214 215 216 Nye jordkøb (ØK) 29, 26,4 25,9 23,8 Byggemodning boliggrunde (TU) 17,8 24,7 29,5 25,4 Byggemodning erhvervsgrunde (TU) 4,9 8,8 12,7 14,7 Salg af boliggrunde (ØK) -3, -38,5-47,1-42,8 Salg af erhvervsgrunde (ØK) -19,9-19,9-19,9-19,9 Nettoudgift 1,8 1,5 1,1 1,2 Negative beløb angiver indtægter/oversk ud 24

Præsentation af budget 213-216 7.3 Det brugerfinansierede område Det brugerfinansierede område omfatter alene renovationsområdet. Balancen for det brugerfinansierede område udgøres af summen af drift og anlæg. Det ses, at summen af anlægs og drift giver en samlet nettoudgift på -,9. kr. i 213,,1 mio. kr. i 214, 7,9 mio. kr. i 215 og 24,3 mio. kr. i 216. Den samlede nettoudgift er 31,4 mio. kr. i budgetperioden 213-16, hvorved kommunens gæld til brugerfinansierede område reduceres til 5,6 mio. kr. Tabel 16. Drifts- og anlægsbudget, forsyningsvirksomhed (mio. kr., 213-p/l) 213 214 215 216 Anlægsbudget 9,6 8,9 15, 29,7 Driftsindtægter -1,5-8,8-7,1-5,4 Nettoudgift -,9,1 7,9 24,3 Negative beløb angiver indtægter/overskud 25

Præsentation af budget 213-216 8. Likviditetsmæssige konsekvenser Det fremgår af tabelen nedenfor, at der i budgettet er en positiv udvikling i den faktiske likviditet i hvert af årene, idet den øges fra -39,2 mio. kr. ultimo 212 til +168,5 mio. kr. ultimo 216. Den faktiske likviditet er den beholdning af likvide aktiver, som fremgår (forventes af fremgå) af årsregnskabet for det pågældende regnskabsår, dvs. den aktuelle kassebeholdning pr. 31. december. Den faktiske likviditet er i årsregnskaberne kraftigt påvirket af mere eller mindre tilfældige tidsforskydning henover årsskiftet. Det vigtigste likviditetsmål er derfor den gennemsnitlige likviditet, der opgøres som gennemsnittet for de seneste 365 dage. Det lovgivningsmæssige likviditetskrav til kommunerne (den såkaldte kassekreditregel) baserer sig på den gennemsnitlige likviditet, og det samme gør Byrådets målsætning for likviditeten. Efter kassekreditreglen skal den gennemsnitlige likviditet være positiv, og Byrådets målsætning er, at den skal udgøre mindst 15 mio. kr. i løbet af budgetperioden. Den gennemsnitlige likviditet er i 213 kraftigt påvirket af etableringen af Udbetaling Danmark, som skal står for udbetaling af børtilskud, børnebidrag, barsels- og orlovsdagpenge, boligstøtte, pensioner og varmetillæg. Disse udbetalinger foretages i dag af kommunerne, og da statsrefusionen på udgifterne modtages i kommunen den 1. hver måned og selve udbetalingen typisk sker sidst på måneden, har kommunen i dag betydelige statsmidler i kommunekassen i løbet af måneden. Udbetaling Danmark reducerer således den gennemsnitlige likviditet med 93, mio. kr. pr. 31. december 213 og yderligere 17, mio. kr. pr. 31. december 214. Da pengene typisk er udbetalt ved udgangen af hver måned, sker der ingen væsentlig påvirkning af den faktiske likviditet pr. 31. december. Den gennemsnitlige likviditet reduceres i basbudgettet til 135, mio. kr. ultimo 213 og opfylder først i 215 Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 15 mio. kr. Udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning ses af nedenstående figur. Tabel 17. Opgørelse af likvide aktiver i budget 212 til 216 (mio. kr) Likviditet: (minus = kasseforbrug) Oprindeligt Forventet - - budget regnskab overslag overslag overslag 212 212 213 214 215 216 Likvide aktiver primo -61,5-61,5-39,2 28,7 17,2 48,9 Resultat før låntagning -12,2-12, 44,3-3,3-2,6 159,5 Lånoptagelse 78,9 78,9 148,9 27,5 57,5 11,9 Afdrag på lån -63,6-64,8-68,5-66,7-66,5-57,5 Øvrige finansforskydninger 114,5 128,2-56,8 31, 43,3-93,3 Likvide aktiver ultimo -33,9-39,2 28,7 17,2 48,9 168,5 Likvide aktiver gennemsnit 19, 185, 135, 145, 155, 23, Figur 1. Udvikling i den gennemsnitlige likviditet.,, 26

Præsentation af budget 213-216 8.1 Lånoptagelse Viborg Kommunes låneramme for 213-216 er opgjort på grundlag af budgetrammerne for anlægsudgifterne. For visse dele af udgifterne til køb af arealer og ejendomme under jordforsyningen, kan der optages lån på 85 procent af erhvervelsesudgifterne. Det drejer sig om landbrugsjord, gartneri, frugtplantager og planteskoler. Erhvervelse af øvrige arealer og ejendomme er ikke låneberettiget. Den registrerede benyttelseskode er afgørende for låneadgangen. Det er i opgørelsen af lånerammen for 213 216 forudsat, at 75 procent af erhvervelserne vedrører de låneberettigede jordtyper. Lånerammen fremgår af nedenstående tabel: Tabellen viser, at der budgetteres med en samlet låneramme på 27, mio. kr. i 213. Der forventes låneberettigede udgifter på 35,5 mio. kr. og samtidig forventes der optaget lån i selvejende haller mv. på 8,5 mio. kr., som påvirker kommunens samlede låneramme i nedadgående retning. I overslagsårene 214-216 er den samlede låneramme tilsvarende opgjort til henholdsvis 27,5, 21,5 og 2,5 mio. kr. Forvaltningen har den 6. august 212 sendt følgende låne- og tilskudsansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. tabel 19. Det ses af tabellen, at Viborg Kommune har fået lånetilsagn vedr. alle tre lånepuljer samt tilskud fra den sociale særtilskudspulje. Tabel 18. Låneramme i budget 213-16 ( i mio. kr.) 213 214 215 216 Jordforsyning 18, 17, 16, 15, Byfornyelse,5,5,5,5 Energibesparende 14, 1, 5, 5, foranstaltninger Ejendomsskattelån 3, 3, 3, 3, Ordinær låne- 35,5 3,5 24,5 23,5 ramme i alt Lån optaget af -8,5-3, -3, -3, selvejende haller mv. Samlet låneramme i alt 27, 27,5 21,5 2,5 Tabel 19. Låne- og tilskudsansøgninger (i mio. kr.) Puljens Ansøgt størrelse beløb Tilsagn Lånepulje for anlægsprojekter på kvalitetsfondsområderne 75, 57,7 14, Lånepulje for ordinære anlægsprojekter 2, 29,6 6, Lånepulje til kommuner med lav likviditet 5, 5, 7,5 Særtilskudspulje for særligt vanskeligt stillede kommuner 4, -, Den sociale særtilskudspulje 4, - 3, Note til lånerammen: Til indfrielse af byggekreditter vedrørende anlægsudgifter er budgetteret følgende låneoptagelser: 213 Katrinehaven 1 = 9 mio. kr. 215 Bofællesskaber uden døgndækning = 36 mio. kr. 216 Nyt plejecenter i Viborg 9,4 mio. kr. Herudover er der i 213 budgetteret med låneoptagelse på 4,4 mio. kr. vedrørende indretning af boliger til senhjerneskadede på Syrenvej. 27

Præsentation af budget 213-216 8.2 Afdrag på lån Viborg Kommunes afdrag på gæld er faldende i budgetperioden fra 68,5 mio. kr. i 213 til 57,5 mio. kr. i 216. Af nedenstående figur ses udviklingen i den langfristede gæld ekskl. ældreboliger fra regnskab 27 til budget 216. Det ses af tabellen, at Viborg Kommune langfristede gæld har været stigende fra 29 til 212. I budget 213-216 budgetteres der med en faldende gæld, dvs. at de årlige afdrag overstiger den årlige lånoptagelse. Udviklingen fra 214 og frem vil kunne ændre sig i det omfang kommunen opnår lånedispensationer via ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. 8.3 Øvrige finansforskydninger I budgetperioden 213 til 216 sker der ret store udsving i øvrige finansforskydninger og lånoptagelsen, hvilket skyldes finansieringen af større anlægsprojekter. Byggeriet af voksenhandicapinstitutionen, Katrinehaven 1 finansieres med en byggekredit i 211 og 212. I 213 optages der et lån på 9 mio. kr. til indfrielse af byggekreditten, hvorved der sker en negativ finansforskydning på 9 mio. kr. I 215 sker der igen større finansforskydninger som følge af finansiering af Nyt plejecenter i Viborg. Lån til indfrielse af denne byggekredit forventes optaget i 216 med 9,4 mio. kr., hvilket igen betyder en negativ påvirkning af finansforskydninger. Der er under serviceudgifterne indarbejdet en budgetbuffer ( Pulje til særlige problemstillinger ) på 25 mio. kr. i 213. Denne budgetbuffer er indarbejdet som finansforskydning, så den likviditetsmæssigt er neutral i budgettet. 28

RESULTATOPGØRELSE Opr. budget (1. kr) Minusbeløb = indtægter 212 213 214 215 216 A. Det skattefinansierede område Indtægter Skatter -3.471.6-3.93.828-4.27.826-4.141.683-4.269.581 Generelle tilskud mv. -1.66.97-1.463.641-1.416.437-1.455.328-1.47.733 Indtægter i alt -5.77.976-5.367.469-5.444.263-5.597.11-5.74.314 Serviceudgifter Økonomiudvalget 55.872 57.859 52.681 517.882 513.88 Politisk organisation 62.411 72.985 52.412 56.59 56.589 Administrativ organisation 427.415 466.272 436.666 429.986 425.985 Ejendomsvedligeholdelse 16.46 31.62 31.63 31.36 31.36 Børne- og Ungdomsudvalget 1.522.625 1.531.268 1.519.183 1.521.569 1.516.626 Skoler 81.976 795.731 795.79 8.33 8.42 Dagtilbud 428.632 427.224 421.993 418.73 414.65 Ungdomsskoler 15.999 16.735 15.451 16.666 15.443 Klubber 3.878 34.9 34.49 34.892 34.892 Tandpleje 33.482 33.955 33.929 33.798 33.718 Familieområdet 22.658 223.533 218.322 218.17 218.16 Socialudvalget 1.391.682 1.416.416 1.429.382 1.438.388 1.448.526 Ældreområdet 639.559 657.286 674.515 683.986 694.127 Voksenhandicapområdet 391.697 398.77 394.14 393.86 393.857 Sundhedsområdet 36.426 361.53 36.727 36.542 36.542 Beskæftigelsesudvalget 28.264 28.428 28.419 28.46 28.46 Beskæftigelsestilbud 28.264 28.428 28.419 28.46 28.46 Kulturudvalget 151.619 152.34 15.68 15.15 149.955 Kultur 81.668 8.231 78.974 78.435 78.285 Folkeoplysning og idrætsanlæg 69.951 72.19 71.76 71.67 71.67 29

RESULTATOPGØRELSE Opr. budget (1. kr) Minusbeløb = indtægter 212 213 214 215 216 Teknisk udvalg 132.684 142.565 142.464 144.396 144.371 Grønne områder 9.93 9.182 9.178 9.173 9.173 Trafikområdet 125.653 135.777 135.729 137.665 137.64 Kommunale ejendomme -2.62-2.394-2.443-2.442-2.442 Klima- & Miljøudvalget 11.145 18.292 15.842 15.232 15.232 Plan, natur- og miljøområdet 11.145 18.292 15.842 15.232 15.232 Forebyggelsesudvalget 33 33 334 334 334 Demokratiudvalget 862 86 856 856 856 Beredskabskommissionen 17.2 17.263 17.377 17.118 17.118 Serviceudgifter i alt 3.762.85 3.878.621 3.825.218 3.834.286 3.835.34 Pris- og lønfremskrivning af serviceudgifterne 59.14 119.5 18.827 Overførselsområdet Børne- og Ungdomsudvalget 22.225 18.661 18.826 18.782 18.782 B&U's overførselsområde 22.225 18.661 18.826 18.782 18.782 Socialudvalget 446.95 47.955 56.168 535.42 561.366 Pensioner og boligstøtte mv. 446.95 47.955 56.168 535.42 561.366 Beskæftigelsesudvalget 731.551 771.975 763.842 768.55 768.54 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 731.551 771.975 763.842 768.55 768.54 Overførselsområdet i alt 1.2.726 1.261.591 1.288.836 1.322.77 1.348.652 Pris- og lønfremskrivning af overførselsudgifterne 2.493 42.46 65.389 Driftsudgifter i alt 4.962.811 5.14.212 5.193.687 5.318.899 5.43.173 Renter 25.619 27.864 27.97 27.398 23.236 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -89.546-199.393-223.479-25.714-286.95 3

RESULTATOPGØRELSE Opr. budget (1. kr) Minusbeløb = indtægter 212 213 214 215 216 Anlægsudgifter, skattefinansieret 135.42 141.921 185.52 145.32 96.458 Anlægsudgifter til ældreboliger 6.845 12.34 36.45 91.867 Jordforsyning -1.85 1.775 1.41 1.148 1.134 Pris- og lønfremskrivning af anlægsudgifterne 3.185 6.85 4.6 RESULTAT SKATTEFINANSIERET OMRÅDE 15.616-43.393 3.6-5.817-185.253 B. Det brugerfinansierede område Forsyningsvirksomhed drift -16.471-1.493-8.788-7.78-5.367 Forsyningsvirksomhed anlæg 13.4 9.631 8.897 15.49 29.671 Pris- og lønfremskrivning af forsyningsvirksomhed 97 478 1.47 RESULTAT FORSYNINGSVIRKSOMHED -3.431-862 26 8.449 25.774 C. RESULTAT I ALT FØR LÅNTAGNING MV. 12.185-44.255 3.265 2.632-159.48 D. Finansforskydninger Optagne lån -78.9-148.9-27.5-57.5-11.936 Afdrag på lån 63.61 68.496 66.676 66.456 57.528 Øvrige finansforskydninger -114.495 56.773-3.971-43.273 93.257 Finansforskydninger i alt -129.785-23.631 8.25-34.317 39.849 E. RESULTAT EFTER LÅNTAGNING MV. -27.6-67.886 11.47-31.685-119.631 LIKVIDITET Likvide aktiver primo -61.524-39.217 28.669 17.199 48.883 Årets likviditetsvirkning (minus = kasseforbrug) 27.6 67.886-11.47 31.685 119.631 FORVENTET KASSEBEHOLDNING ULTIMO ÅRET -33.924 28.669 17.199 48.883 168.514 Forventet gennemsnitlig likviditet (kassekreditregel) 135. 145. 155. 23. Note: Oprindeligt budget 212 er i 212-priser. er i 213-priser, dog er indtægter (skatter og tilskud) i løbende priser. 31

Mål og Midler Økonomiudvalg Økonomiudvalget har i 213 et samlet nettodriftsbudget på 57,9 mio. kr. tet udgør 11 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) 31,6 466,3 73, Politisk organisation Administrativ organisation Ejendomsvedligeholdelse Vision Visionen Viborg Kommune Vilje, Vækst og Velfærd er, at: Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg Kommune er et af Jyllands stærke vækstområder. Væksten bliver skabt af aktive borgere, erhvervslivet og foreningslivet. Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Derfor er kommunen også attraktiv for nye borgere og virksomheder. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. jf. Visionen for Viborg Kommune. Politikker Vedtagelse af målsætninger for politikområdet, Politisk Organisation, sker blandt andet i forbindelse med formulering af tværgående politikker. Økonomiudvalget har udarbejdet forslag til følgende tværgående politikker, som er godkendt af Byrådet: Der er ikke vedtaget sektorpolitikker for politikområderne administrativ organisation og ejendomsvedligeholdelse. Der er imidlertid formuleret målsætninger, som er en del af budgetbemærkningerne. Disse målsætninger er gengivet i Mål og Midler for de enkelte politikområder. Herudover vil Byrådet i løbet af 213 vedtage den nye Kommuneplan 213-225, som indeholder en række målsætninger for den fysiske udvikling af kommunen. Handicappolitik Politik for boligområdet Fælles Erhvervspolitik Politik for internationalisering 32

Mål og Midler Politisk Organisation Målsætninger Vedtagelse af målsætninger for politikområdet, Politisk Organisation, sker blandt andet i forbindelse med formulering af tværgående politikker, foruden de målsætninger som formuleres i udviklingsstrategien. Økonomiudvalget har udarbejdet forslag til følgende tværgående politikker, som er godkendt af Byrådet: Handicappolitik Politik for boligområdet Fælles Erhvervspolitik Politik for internationalisering Landdistriktspolitik Handicappolitik Politikken fastlægger og beskriver, hvordan handicapaspektet indarbejdes i Viborg Kommunes opgaver. Politikken har et bredt fokus på temaerne familieliv og personlig integritet - kultur og fritid - dagtilbud, uddannelse og arbejde - udvikling og bevarelse af funktionsniveau - tilgængelighed. Med andre ord handler politikken om, hvad det gode liv er. Link til Handicappolitik. Politik for boligområdet Med politik for boligområdet ønsker Viborg Byråd at sikre, at Viborg Kommune også i fremtiden kan tilbyde attraktive bomuligheder - både for de nuværende borgere og for de mange potentielle tilflyttere. Der er i politikken bl.a. fokus på at tiltrække de mange pendlere og de unge uddannelsessøgende to grupper, som allerede har vist en positiv interesse for at flytte til kommunen. Samtidig ligger der en stor opgave i at skabe de rigtige rammer for det stigende antal seniorer, som stiller nye krav til boligmasse og boformer. Fælles Erhvervspolitik Den fælles erhvervspolitiks overordnede formål er at bidrage til nogle attraktive rammebetingelser, der skaber gode udviklingsmuligheder for lokale iværksættere og virksomheder inden for alle brancher. Politik for internationalisering Målet med politikken er at videreudvikle Viborg Kommune som en international foregangskommune. Udgangspunktet er godt, idet mange borgere, erhvervslivet, foreninger, uddannelsesinstitutioner og kommunen i en årrække har haft fokus på internationaliseringen - samt de potentialer og udfordringer den rummer. Politikkens seks temaer er: Den internationale borger Foreninger, sport og kultur Erhvervslivet i et internationalt perspektiv Et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø Viborg en international organisation På verdenskortet og attraktiv for besøgende Landdistriktspolitik Med denne politik sættes særligt fokus på udfordringer og mål for landdistrikterne. Politikken supplerer Byrådets øvrige politikker fx Erhvervspolitik og Børne- og Ungdomspolitik der er rettet mod hele kommunen og dermed også landdistrikterne. Udviklingsstrategi 211 I udviklingsstrategien har Byrådet valgt at fokusere på tre temaer: Animation og nye medier Grøn teknologi og bæredygtig produktion Store oplevelser Temaerne har alle en række målsætninger tilknyttet. Byrådet ser i forlængelse af den generelle erhvervsfremmeindsats særlige vækst- og udviklingspotientialer inden for disse områder. Kommuneplan 213-225 I udviklingsstrategien har Byrådet endvidere besluttet at revidere Kommuneplanen i sin helhed. Kommuneplan 213-325 forventes vedtaget af Byrådet i løbet af 1. halvdel af 213, og indeholder en række målsætninger om kommunens fysiske udvikling. 33

Mål og Midler Politisk Organisation Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 I Service- og kanalstrategien har Viborg Kommune tilsluttet sig Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi. Herfra er målet, at 3 % af alle henvendelser fra borgerne til kommunen er digitale i 212 stigende til 5 % i 215. Mål forventes opfyldt At de opstillede maksimale sagsbehandlingstider overholdes. Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse 34

Mål og Midler Politisk Organisation ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Politisk organisation 19.323 19.21 18.316 18.27 18.183 18.182 Tilskud m.v. 15.447 18.824 29.669 34.25 38.47 38.47 Puljer 25.36 25. Politisk organisation 34.771 63.385 72.985 52.412 56.59 56.589 I alt 34.771 63.385 72.985 52.412 56.59 56.589 35

Mål og Midler Politisk Organisation Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Stigningen i udgifterne fra regnskab 211 til budget 212 og efterfølgende år skyldes dels, at der i 212 og 213 er afsat en pulje på 25 mio. kr. til særlige problemstillinger og dels, at udviklingspuljen fra og med 212 er flyttet fra anlægsbudgettet til driftsbudgettet. Hovedårsagen til stigningen mellem 212 og 213 er at der er afsat større beløb til udviklingspuljen 36

Mål og Midler Politisk Organisation forudsætninger Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Kulturel virksomhed 1.748 2.123 2.212 Politik - Fælles formål 427 1.236 427 Kommunalbestyrelsesmedlemmer 15.936 15.868 15.85 Kommissioner, råd og nævn 41 564 554 Valg 1.835 1.229 2.25 Diverse tilskud mv. 451 814 1.381 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter 12.627 15.577 26.76 Puljer 25. 25. I alt 33.425 62.411 72.985 Forklaring af budgetforudsætninger Udviklingspuljen under Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter: Puljen har tidligere været afsat på investeringsoversigten (anlæg) men fra og med 212 blev puljen overført til driftsbudgettet. Udviklingspuljen er afsat til projekter, som kan tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen eller på anden vis sikre, at der er økonomisk mulighed for at igangsætte tiltag af udviklende karakter. Projekter, som på forhånd er godkendt finansieret af denne pulje er som udgangspunkt afsat som særskilte projekter på drifts eller anlægsbudgettet under de respektive politkområder. Der er i budgettet for 213 en ikke disponeret andel af puljen på 13 mio. kr. af den oprindelige pulje på 15,5 mio. kr. Til sammenligning udgjorde den ikke disponerede andel i 212 budgettet kun 2,5 mio. kr. Diverse tilskud: Der er i budgettet for 213 indregnet tilskud på 35 tkr. til 15 års byjubilæum i Bjerringbro og på 2 tkr. til projekt omkring lakseyngel. 37

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) - Kulturel virksomhed Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 - Tilskud Midtjysk Filmfond 925 1.177 1.196 - Tilskud, præmiering af smukke bygninger 56 57 - Tilskud kunstindkøb 351 388 394 - Tilskud Hærvejsmarchen 236 261 265 - Tilskud til Filmfestival 159 - Internationalisering 237 241 141 I alt 1.748 2.123 2.212 Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Politik Fælles formål Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 - Tilskud til politiske partier 295 313 318 - Midler til klimapolitik 43 814 - Udgifter ifm. vielser 9 19 19 I alt 427 1.236 427 38

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Kommunalbestyrelsesmedlemmer Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 - Vederlag 6.768 6.92 6.813 - Pension til borgmester 3.52 3.252 3.393 - Uddannelse, møder, rejser, repræsentation 1.367 1.53 1.53 - Kontohold, telefoni, IT m.v. 722 432 89 - Byrådets markedsføringspulje 3.244 3.81 3.85 - Borgmesterrådgiver/ombudsmandsfunktion 333 85 84 - Rammeregulering -134-1.43 I alt 15.936 15.868 15.85 Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Kommissioner, råd og nævn Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 - Huslejenævn 18 18 18 - Folkeoplysningsudvalg 68 126 127 - Ældreråd og klageråd 126 166 167 - Beboerklagenævn 18 38 25 - Samrådet for domfældte udv. hæmmede 8 - Hegnsyn og Fredningsnævn 32 24 24 - Integrationsrådet 12 2 2 - Handicaprådet 38 78 79 - Fattigdomsrådet -9 4 4 I alt 41 564 554 39

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Valg Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 - Valgforberedelse, -lister, stemmebokse mv. 18 5 - Folketingsvalg 1.817 1.229 - Kommunale valg 2.2 I alt 1.835 1.229 2.25 Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Diverse tilskud mv. Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 - Ungbo 3 3 32 - Viborg Flyveplads 232 236 24 - Kommnal revy 47 54 6 - Bevaringsfonden 116 118 12 - Disponibel tilskudspulje 27 145 148 - Byjubilæum i Bjerringbro 15 år 35 - Lakseyngel 2 - Diverse 231 231 I alt 451 814 1.381 4

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 - Viborg Turistbureau 3.117 3.173 3.224 - Naturvidenskabernes Hus 1. 1.18 1.34 - ViborgEgnens Erhvervsråd 3.97 3.978 4.42 - Ydeler ifm. internationale aktiviteter 422 329 - Bidrag til fælleskommunalt regionalt EUkontor 24 215 219 - Karakteranimationsuddannelsen 963 981 996 - Filmfestival 15 - Tilskud til oplevelseskoncept "World of Energy" 3 - Væksthuse 1.536 1.65 1.631 - Støtte til overgangsfinansiering af Udviklingscenter for Animation 45 - "Arsenalet" kreativt væksthus for animation og nye medier 5 1.642 1.669 - "Fonden Arsenalet" - grundkapital 5 - Udviklingspulje 2.543 12.932 I alt 12.627 15.577 26.76 Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Puljer Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 - Pulje til særlige problemstillinger 25. 25. - Mængderegulering på ældreområdet I alt 25. 25. 41

Mål og Midler Administrativ organisation Fokusområder De væsentligste strategiske udfordringer for Viborg Kommune kan kort sammenfattes som den demografiske udvikling og udsigten til nul-vækst eller negativ vækst i de økonomiske rammer - kombineret med større efterspørgsel og forventninger til servicen på de store serviceområder: ældreområdet, børne- og ungeområdet og det specialiserede område. Direktionens strategi- og handleplan 212-213 indeholder derfor disse fire fokuspunkter: Økonomistyring Innovation, digitalisering og effektivisering Attraktiv arbejdsplads Udvikling og vækst Økonomistyring På det korte sigt er direktionens centrale fokus at sikrebudgetoverholdelse i indeværende budget. Implementering af udgiftsreduktioner i budget 212-215 er forudsætningen for at kunne håndtere de strategiske udfordringer for Viborg Kommune Målsætninger Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for den administrative organisation. Innovation, digitalisering og effektivisering Innovation, digitalisering og effektivisering er udviklingstiltag, der kan understøtte, at Viborg Kommune løser opgaverne og leverer service med færre medarbejdere end i dag. Viborg Kommunes Innovationsstrategi og digitaliseringsstrategi er udgangspunktet for at igangsætte handlinger. Attraktiv arbejdsplads Viborg Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, hvilket blandt andet er et middel til at udvikle og forbedre opgaveløsningen. Samtidig nødvendiggør de reducerede arbejdskraftudbud og den generelle konkurrence om dygtige medarbejdere, at Viborg Kommune til stadighed arbejder på at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere og ledere, herunder udnytte og udvikle talentpotentialet i egen organisation. God ledelse ud fra det værdibaserede ledelsesgrundlag og MED-aftalen er afgørende for at realisere Byrådets vision og politikker og for at fastholde den attraktive arbejdsplads. Der er derfor behov for målrettet kompetenceudvikling for medarbejderne og fortsat udvikling af ledere på alle niveauer. Udvikling og vækst Udviklingsstrategien og den fælles erhvervspolitik har overordnet fokus på at skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet. Øvrigt Viborg Kommune er udpeget af staten som frikommune. Det har været og er hensigten, at denne status skal anvendes til at udfordre (unødige) bureaukratiske rammer og begrænsninger eksempelvis i forhold til den overordnede fysiske planlægning, på skoleområdet og på ældreområdet m.v. Principperne for administrative organisering, ledelsesgrundlaget, de personalepolitiske værdier og MED-aftalen angiver pejlemærker, grundholdninger og bærende værdier for den administrative organisation. 42

Mål og Midler Administrativ organisation Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 I Service- og kanalstrategien har Viborg Kommune tilsluttet sig Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi. Herfra er målet, at 3 % af alle henvendelser fra borgerne til kommunen er digitale i 212 stigende til 5 % i 215. Mål forventes opfyldt At de opstillede maksimale sagsbehandlingstider overholdes. Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse 43

Mål og Midler Administrativ organisation ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Forvaltninger 376.82 367.967 381.729 372.11 365.121 361.12 Administrationsbygninger 16.478 7.151 7.59 7.32 7.332 7.332 Tjenestemandspension 47.554 54.713 54.773 54.773 54.773 54.773 Øvrige -7.979 4.62 22.711 2.76 2.76 2.76 Administrativ organisation 432.872 433.894 466.272 436.666 429.986 425.985 44

Mål og Midler Administrativ organisation Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 5, 48, 46, 44, 42, 4, 38, 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Der er set over perioden 27-216 sket et markant fald i udgifterne. Den væsentligste årsag hertil er, at der løbende er sket tilpasning af det administrative personale i takt med effektiviseringstiltag. Stigningen fra 212 til 213 skyldes, at der er afsat en buffer på 2 mio. kr. til manglende indtægter vedrørende salg af kommunale bygninger. Samtidig er der i 213 indregnet en forventet merudgift for kommunen i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark. 45

Mål og Midler Administrativ organisation forudsætninger Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Fagforvaltninger og stabe - løn 314.13 34.513 299.523 Fagforvaltninger og stabe - øvrigt 27.932 16.564 15.792 Administrationsbygninger 16.478 7.182 7.89 Fælles administrationsudgifter 61.689 76.649 69.312 Øvrige administrative udgifter 11.862 15.99 3.722 Puljer 5.586 17.35 49.45 Diverse indtægter -8.197-8.468-8.812 Diverse udgifter 3.49 4.428 3.65 I alt 432.97 433.893 466.272 Forklaring af budgetforudsætninger: Udbetaling Danmark Myndigheden Udbetaling Danmark overtager i efteråret 212 en række udbetalingsopgaver fra kommunerne på områderne folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelse. For Viborg Kommune har det betydet en budgetteret merudgift i 213 på 7 mio. kr., bestående af dels en forventet betaling til Udbetaling Danmark på 15 mio. kr. under øvrige administrative udgifter og dels en besparelse i Borgerservice på 8 mio. kr., heraf 7,5 mio. kr. på løn. Øvrige forhold med indvirkning på lønbudgettet Der er indregnet en samlet besparelse på 4 mio. kr. vedrørende effektivisering af administrationen. I forbindelse med hjemtagelsen af anden aktør opgaven er der flyttet midler fra politikområdet arbejdsmarkeds- og overførselsområdet til lønbudgettet under Job og Velfærd. Til styrkelse af myndighedsopgaven i Visitation Social er der flyttet midler fra politikområdet voksenhandicap. Der er i henhold til budgetforliget afsat midler til ansættelse af flere jobkonsulenter. Puljer Der er i budgettet afsat 1 mio. kr. til nye ITtiltag. Beløbet har tidligere været budgetteret som anlæg. Der er afsat 2 mio. kr. i en pulje til afdækning af eventuelle manglende indtægter i forbindelse med salg af kommunale bygninger. 46

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) - Fagforvaltninger og stabe - løn Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Direktionen 1.132 9.533 1.287 Fællesstaben 41.381 37.57 37.367 Økonomistaben 36.673 35.486 34.82 Børn & unge 37.7 35.879 35.693 Teknik & Miljø 55.973 59.857 58.396 Job & Velfærd 81.14 8.473 84.638 Kultur & Service 29.812 29.484 21.683 Udviklingsafdelingen 7.644 7.711 7.581 Kaserne & Rådhus 2.25 Borgmestersekretariatet 1.86 947 1.46 Rådhuskantinen 2.932 2.811 2.33 Sekretariat for rammeaftaler 571 338 Elever 3.121 2.861 3.64 Lægekonsulenter 2.757 2.6 2.6 Diverse 1.688 15 I alt 314.13 34.513 299.523 47

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) - Fagforvaltninger og stabe - øvrigt Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Direktionen 366 22 215 Fællesstaben 7.114 6.953 6.843 Økonomistaben 1.467 2.453 2.445 Børn & unge 1.624 1.714 1.236 Teknik & Miljø 3.523-254 -156 Job & Velfærd 12.934 5.33 4.32 Kultur & Service 1.683 745 69 Udviklingsafdelingen 259 468 476 Kaserne & Rådhus 24 Borgmestersekretariatet 89 25 29 Rådhuskantinen -97-1.91-563 Sekretariat for rammeaftaler -242 338 I alt 27.932 16.564 15.792 48

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) - Fælles administrationsudgifter Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Arbejdsskadeforsikring, AES-bidrag m.v. 2.279 2.778 1.65 Uddannelse m.v. 1.916 1.878 Kontorhold 2.128 1.648 1.168 Porto 1.89 2.564 1.334 Telefoni -1.845-1.229-1.611 Tryk - Digisource 313 533 447 IT-systemer 46.5 53.62 49.43 Leasing af IT-udstyr 6.544 9.286 9.977 Abonnementer 132 271 266 Kontingenter (KL m.v.) 3.477 3.424 3.357 Arkivering 719 1.839 1.83 I alt 61.689 76.649 69.312 49

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) - Øvrige administrative udgifter Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Revision 1.14 89 793 Lægeerklæringer 8.751 7.73 7.554 Tolkning 84 913 895 Advokatomkostninger -15 333 327 Fleksible lønpakker 483 2.31 2.3 Udbetaling Danmark 15. Kørselsanalyse 473 Kommunens kort 93 1.861 1.821 Byggesagsarkiv 447 38 32 Risikostyring 597 265 258 Betalingssystem, ind- og udbetalinger 891 899 881 Flagning 856 567 566 Liveudsendelser fra byrådsmøder 143 14 Diverse -3.379 16 155 I alt 11.862 15.99 3.722 5

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) - Puljer Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Forapuljer 2.225 Pulje vedr. ændring af sygedagdp. af 27/5-8 66 647 Særlig AKUT-bidrag (1-øres puljen) 265 Lønpuljer 11 22 21 Barselsudligningsordningen -4.18 Tjenestemandspension 47.554 54.713 54.773 Interne forsikringspuljer -6.781 Rammeregulering -6.64 1.6 Nye IT-tiltag 1.4 Buffer manglende salgsindtægter jord mv. 2. Overførsel af administrationsomkostninger -33.67-32.476-28.676 I alt 5.586 17.35 49.45 51

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) - Diverse indtægter Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Nyt sygesikringsbevis/lægeskift -366-34 -34 Adresseoplysninger -78-73 -73 Byggesagsbehandling -3.36-3.74-3.74 Salg af attester (BBR, vurderings- og ejd.skattebillet) -43-79 -5 Ejendomsoplysningsskema (salg af ejd.) -48-521 -422 Sagsbehandling ifm. Støttet byggeri -745-76 -399 Gebyrindtægter for adm. af tillidsmandsarb. -13 Rykkergebyr -2.34-2.837-3.43 Adm. af Skorstensfejerbidrag -317-38 -251 Hyrevognsbevillinger -39-31 -31 Stadeafgifter -12-127 -126 Parkeringsbilletordning -442-41 -49 I alt -8.197-8.468-8.812 52

Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) - Diverse udgifter Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Eventuelle ejendomskøb 15 71 49 Driftssikring af boligbyggeri 2.263 2.977 2.96 Danmarks Miljøportal 211 272 24 Egevænget, barakker 1 Juleudsmykning 522 513 52 Støtte til frivilligt socialt arbejde 94 321 279 Digitale byskilte 275 Indkøb, kommunalt samarbejde, udbud 2 Lokal IT-netværksagent i Viborg 375 274 I alt 3.49 4.428 3.65 53

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Fokusområder Politikområdet Ejendomsvedligeholdelse omfatter planlagt og periodisk vedligehold af kommunens ejendomme. I 213 vil der være fokus på følgende områder: Færdiggørelse af vedligeholdelsesplaner og langtidsbudgetter. Prioritering af vedligehold ud fra byggetekniske, energimæssige og funktionsmæssige hensyn. Planlægning og styring af vedligeholdelsesopgaverne således, at der kun i mindre grad blive behov for overførsel af uforbrugte midler til 214. Eksempelvis arealer der er købt med henblik på senere byggemodning til boligformål eller erhvervsformål. Større arealer lejes fortrinsvis ud til landbrugsmæssige formål. Mindre arealer udlejes eller udlånes eksempelvis til havejord, grønne områder, erhverv (pølsevogne m.v.), placering af fyrværkericontainere, idrætsforeninger, borgerforeninger, spejdere, FDF, rideklubber, grundejerforeninger, hundeforeninger, kolonihaver og legepladser. Der er nu politisk blevet fastsat principper for denne udlejning og det betyder, at der fra 213 sker et egentligt udbud af større arealer med henblik på at sikre bedst mulige pris. For udlån af mindre arealer er der nu fastsat en række principper for dette. Jordforsyning Viborg Kommune udlejer og udlåner en del arealer, der er erhvervet til forskellige kommunale formål. 54

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Målsætninger og indsatsområder Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for politikområdet, Ejendomsvedligeholdelse. Viborg Byråd godkendte den 23. juni 21 et forslag om Reorganisering af kommunale ejendomsopgaver. I den forbindelse er politikområdet Ejendomsvedligeholdelse oprettet med følgende målsætninger for indsatsen: Viborg Kommune skal inden for de økonomiske rammer, bedst og billigst muligt, stille velbeliggende, velindrettede og velfungerende lokaler til rådighed og så tidssvarende som muligt matche udviklingen i brugernes behov: Kvaliteten af de kommunale bygninger optimeres ved, at der årligt laves en prioritering af vedligeholdelsesmidlerne på tværs af udvalgsområderne, og ved at Økonomiudvalget prioriterer ud fra en samlet behovsvurdering. Stordriftsfordelene ved centralisering af ejendomsvedligehold realiseres. Dette gøres ved at udbyde vedligeholdelsesopgaverne i større udbud. Prioritering af vedligeholdelsesmidlerne skal ske på baggrund af en rullende tilstandsvurdering af kommunens ejendomme og ud fra en samlet behovsvurdering. Opgaverne udbydes og efterfølgende registreres alle udbud. Der udarbejdes nøgletal for udbud og det deraf afledte rationale (stordriftsfordele). 55

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Kvalitetsmål Der er ingen kvalitetsmål på politikområdet. ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Vedligeholdelse af kommunale bygninger* 1.327 5.57 5.522 5.523 1.43 1.43 Vedligeholdelse af bygninger på uddannelsesområdet 7.934 6.865 13.565 13.565 13.565 13.565 Vedligeholdelse af bygninger på det sociale område 3.45 3.186 6.41 6.41 6.41 6.41 Vedligeholdelse af bygninger på det administrative område 4.863 727 937 937 937 937 Ejendomsvedligeholdelse 17.573 16.286 26.425 26.426 31.36 31.36 * Vedligeholdelse fortrinsvis på kommunale udlejningsejendomme 56

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Dette politikområde er oprettet i 211, som følge af centralisering af planlagt og periodisk vedligeholdelse. I 211 og 212 har der været afsat beløb på anlæg til at gennemføre energibesparende foranstaltninger. Dette beløb tilbageføres til driften fra og med 213. 57

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse forudsætninger Udvikling i pris og mængde Ejendomsvedligeholdelse Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab Regnskab Regnskab 211 212 213 211 212 213 211 212 213 Øvrige nettoudgifter 17.573 16.286 31.62 I alt - - - - - - 17.573 16.286 31.62 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Ejendomsvedligeholdelse Regnskab 211 212 213 Planlagt vedligeholdelse: 16.286 31.62 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1.272 Transport og infrastruktur 54 Undervisning og kultur 7.934 Sociale opgaver og beskæftigelse 3.45 Fællesudgifter og administration 4.863 Øvrige nettoudgifter I alt 17.573 16.286 31.62 58

Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: De afsatte midler blev ikke brugt i 211. Der var tale om et indkørings år efter strukturelle omlægninger. I den nye struktur har Ejendomme og Energi ansvaret for ejendomsvedligeholdelsen. I det første år blev der brugt tid på registrering af vedligeholdelsesbehovene for herefter at sætte vedligeholdelsesopgaver i gang, hvor de største behov blev konstateret. Denne omfattende planlægningsopgave tog tid på bekostning af tid til at iværksætte vedligeholdelsesopgaverne. Der blev dog også holdt igen med at sætte opgaver i gang, for at sikre at der var budget til at dække evt. uforudsete opgaver mod slutningen af året. Der er ca. 4 ejendomme som skal vedligeholdes. Disse er fordelt med ca. 125 på Børn og Ungeområdet, ca. 6 på Kultur og Service, ca. 115 på Job og Velfærd og ca. 1 under Teknik og Miljø. Forbruget på de enkelte områder følger behovet og de tildelte midler. Øvrige bemærkninger: Midlerne fordeles og anvendes hvor de største behov for vedligeholdelsesopgaver træder frem. Arbejder på klimaskærmen har højeste prioriteret. Det skal sikre, at bygningerne er tætte og at der ikke sker følgeskader på grund af regn og fugt. Væsentlige ændringer i budgettet: Der har tidligere været afsat midler på anlægsbudgettet (investeringsoversigten) til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Midlerne til energibesparende foranstaltninger er oprindelige taget ud af politikområdes driftsramme, for at skabe styring og fokus på disse arbejder. Niveauet udgjorde 16,3 mio. kr. i 212 og de 11,2 mio. kr. er i forbindelse med budgetvedtagelsen af budget 212 215 tilbageført til driftsbudgettet. I ændringsforslag til budget 213 216 er de sidste 5.1 mio. kr. tilbageført til driftsbudgettet. Det er dog en forudsætning, at disse 5.1 mio. kr. stadig anvendelse på energibesparende foranstaltninger i 213. opfølgningen pr. 31. marts 212 er brugt som grundlag for budgetlægningen. terne er reguleret med Kommunernes Landsforenings pris- og lønskøn samt statslige afbureaukratiseringstiltag (Moderniseringsaftalen). 59

Mål og Midler Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget har i 213 et samlet nettodriftsbudget på 1.549,9 mio. kr. tet udgør 3 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for kommunens tilbud til børn og unge: Med visionen vil vi skabe børnenes og børnekulturens kommune. Det gør vi ved at tilbyde børn og unge en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig opvækst fra vugge og frem til de erhvervsforberedende uddannelser. Det sker ved at have en folkeskole i særklasse og ved at udvikle aktivitets- og kulturtilbuddene til børn., jf. Visionen for Viborg Kommune. Politikker Byrådet har den 23. juni 21 godkendt Lys i øjnene hos børnene, de unge og de voksne. Lys i øjnene består af et fælles værdisæt og nogle tværgående målsætninger og indsatsområder, som omfatter alle fagområder indenfor børne- og ungeområdet. Disse suppleres af målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for de enkelte fagområder. Tværgående målsætninger Barnet/den unge Det er Byrådets mål, at børn og unge mødes med anerkendelse og er aktive i sunde fællesskaber at dialog og samarbejde er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at alle børn og unge tilbydes relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet at der er helhed og sammenhæng i børn og unges liv at børn, unge og voksne har gode relationer Forældre Det er Byrådets mål, at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende og med en tydelig ansvarsfordeling Forebyggelse Det er Byrådets mål, at en hurtig og relevant indsats sikrer, at udsatte børn og unge har en tryg, god og indholdsrig opvækst at sundhedsfremme og forebyggelse bidrager til, at børn og unge træffer sunde valg De professionelle Det er Byrådets mål, at udvikling tager udgangspunkt i dokumenteret viden om det, der virker at evaluering og dokumentation bruges aktivt i arbejdet med børn og unge at Viborg Kommune bidrager til udvikling af ny viden på børne- og ungeområdet 6

Mål og Midler Børne- og Ungdomsudvalget Indsatsområder Barnet/den unge Alle medarbejdere understøtter børn og unges deltagelse i sunde fællesskaber og fremmer deres forståelse af fællesskabets betydning Løbende tilpasning og udvikling af lokale tilbud til børn og unge i Viborg Kommune Udvikling af nye metoder til inklusion Forældre Udvikling af nye metoder til forpligtende samarbejde med forældrene Forebyggelse KRAM (kost, rygning, alkohol og motion), kropsbevidsthed og seksuel sundhed indarbejdes i indsatsen Fortsat udvikling af den sundhedsfremmende indsats De professionelle Fælles kompetenceudvikling for alle medarbejdere i temaerne inklusion og anerkendelse Udvikling af enkle og overskuelige kvalitetsplaner på alle områder 61

Mål og Midler Skoler Fokusområder Inklusion Skoleområdets afgørende udfordring er fremover at styrke almenskolerne, så de i højere grad kan inkludere elever med behov for særlig opmærksomhed. Målet er, at reducere den procentvise del af elever i specialtilbud. Derfor vil udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til inklusion fortsat have høj prioritet. Her vil nye veje blive afprøvet, fx aktionslæring. overholdelse Selvom området er ramt af besparelser, arbejdes der stadig på, at målene opfyldes. I budgetforliget for 212 blev partierne i Viborg Byråd enige om en ny ressourcetildelingsmodel for skoleområdet, som skal være en afgørende forudsætning for fremtidig budgetoverholdelse. Grundprincippet er, at pengene bedst forvaltes på den enkelte skole og dermed vises tillid til ledelsen lokalt ligesom ansvaret også lægges dér. Den nye tildelingsmodel dækker både almen- og specialområdet. tildelingen er elevtalsbaseret og baseret på lønsumsstyring. Tildelingsmodellen har virkning fra skoleåret 212/13. Befordringsområdet Aktiviteterne, der blev iværksat på baggrund af analysen på befordringsområdet i 211 er stort set gennemført, men der skal fortsat arbejdes med at opnå de resultater, der medvirker til at budgettet holdes. 1) Fortsat optimering af lukket skolebusruter indenfor de nuværende kontrakter. 2) Ensartede og gennemskueligt serviceniveau vedrørende kørsel til almenskolen 3)Fortsat arbejde for at eleverne på specialområdet i højere grad tager offentlig transport Andel af tosprogede Viborg Kommune har i forhold til andre kommuner en relativ lav andel af tosprogede elever. Specielt er de nytilkomne faldet i antal de senere år. Der er dog aktuelt modtaget flere til modtageklasserne på Nordre skole ligesom, der aktuelt er noteret en stigning af uledsagede unge med anden etnisk herkomst. Der må forventes en stigning i antallet af tosprogede på skolerne i Viborg Kommune i de kommende år, hvorfor der allerede nu kan tages initiativ til at håndtere denne udfordring. Elevfravær Det er ofte påpeget, at børns udvikling og udbytte af skolearbejdet handler om at sikre at børnene rent faktisk kommer i skole. Elementer som følelsen af at opleve sig som en del af et fællesskab, sørge for at have kontinuitet i mødet med faglige udfordringer samt udviklingen af selvværd og handlekompetence er væsentlige temaer i dannelsen af os som mennesker. Særligt for børn, der er præget af chance ulighed altså børn, der ikke har en voksenbase i hjemmet, der kan stimulere børns udvikling er sårbare i denne sammenhæng. Status for elevfravær i Viborg Kommune kalder på nysgerrige spørgsmål. Skoler med tilsyneladende samme geografiske og strukturmæssig baggrund har væsentlige forskellige data på dette område. Undervisningsprocenten Resursetildelingen til lærerne er beregnet således, at der tages udgangspunkt i at en lærer underviser 4 %. Det skal forstås som den resurse, som skolen har til prioritering til opgaverne. Skolernes prioritering af opgaverne vil så give en udmøntet undervisningsprocent på skolerne. Fx vil en satsning og prioritering på kompetenceudvikling betyde at lærerne bruger tid på dette og så ikke underviser så meget med lavere undervisningsprocent til følge. Undervisningsprocenten antager et meget differentieret billede og giver ikke i sig selv anledning til en vurdering af kvalitet eller udnyttelse af resursen. Der er dog anledning til at følge udviklingen på dette område, da resursetildelingen i indeværende skoleår og dermed til KV12 er lavet med udgangspunkt i 42 % undervisning. Klassedannelse Viborg Kommune har en dispensation fra de lovmæssige bestemmelser omkring klassedannelse. Der skal således ikke deles i klasser ved elev nr. 29 på en årgang, men i stedet kan andre muligheder for udvidet holddannelse afprøves. Dette har betydet, at omkring en håndfuld skoler har benyttet sig af denne mulighed for at udnytte holddannelse yderligere. Der kan alene lægges pædagogiske overvejelser til grund for brug af dispensationen. 62

Mål og Midler Skoler Målsætninger og indsatsområder i sektorpolitik Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Skoler, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER At børn og unge, der ikke kan profitere at almenundervisningen, tilbydes specialiserede tilbud i deres nærmiljø At styrke børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer At børn og unge bliver fortrolige med andre kulturer og er i stand til at begå sig i en globaliseret verden, både fysisk og virtuelt skoler og deres tilbud er pædagogisk og økonomisk bæredygtige at skolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed at skolens rammer giver let adgang til at udnytte de teknologiske muligheder INDSATSOMRÅDER Barnet Det er Byrådets mål, At børn og unge dannes og uddannes, så de mestrer deres liv ud fra deres individuelle forudsætninger At børn og unge opnår det højest mulige faglige niveau At alle børn og unge får udfordringer i forhold til deres potential At der anvendes forskellige læringsrum og forskellige læringspartnere, så børn og unge fortsat har lyst til at lære og uddanne sig At skolens SFO-tilbud bidrager til børn og unges udvikling dels ved egne aktiviteter og dels i samspil med skolens undervisningstilbud At skolen er inkluderende, så flest mulige børn og unge kan undervises i almenundervisningen Udvikling Det er Byrådets mål, At skolerne løbende vurderer og inddrager nye forskningsresultater i undervisningen At skolerne har øje for best future practice At skolerne indgår i partnerskaber med andre skoler i Viborg Kommune, Danmark og/eller udlandet om skoleudviklingsprojekter At understøtte videndeling mellem skolerne Ramme Det er Byrådets mål, at sikre relevante, differentierede og kvalificerede undervisningstilbud til alle at de strukturelle rammer løbende justeres efter behov, så de enkelte Samarbejdsaftaler med skoler i og uden for kommunen om udvikling Forsøgsprojekter i partnerskaber mellem skoler og eksterne læringsmiljøer Afprøvning af nye veje til at øge andelen af børn, der går i almenskolen Etablering af egne kommunale tilbud til elever med autismespektrum forstyrrelser Udvikling af en plan for, hvordan den internationale dimension praktiseres på hver skole Afprøvning af teknologiens muligheder i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde Fortsat udvikling af helhedsskolen Tiltag, der bidrager til, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse 63

Mål og Midler Skoler Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 96 % af alle elever, der forlader folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse: Børn og unge uddannes og dannes, og erhverver sig et grundlag for også at kunne mestre et ungdoms- og voksenliv bedst muligt. At sikre tilpas udfordringer til alle og anvende forskellige lærings-rum/partnere, så børn og unge oplever en vedvarende lyst til læring og fortsat uddannelse. Målet forventes opfyldt Alle børn møder den internationale dimension på alle klassetrin i deres skoleforløb i VK Alle skoler skal have udarbejdet en strategi for arbejdet med den internationale dimension Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt 96 % af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen. Målet forventes opfyldt 64

Mål og Midler Skoler ramme Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Folkeskoler 54.933 55.865 541.18 541.351 546.37 546.678 Skolefritidsordninger 68.324 62.861 53.71 53.38 53.37 53.36 Befordring af elever i grundskolen 42.465 36.421 36.436 35.53 35.53 35.53 Kommunale specialskoler 121.78 73.932 85.631 85.587 85.586 85.585 Bidrag til statslige og private skoler 51.558 52.34 56.86 56.86 56.86 56.86 Efterskoler og ungdomsskoler 19.747 19.632 2.7 2.7 2.7 2.7 Øvrige 24.129 26.975 3.482 3.48 3.48 3.48 I alt 832.936 822.99 795.731 795.79 8.33 8.42 65

Mål og Midler Skoler Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 1, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Stigningen i udgifterne fra 28 til 29 skyldes, at politikområde Special blev nedlagt til budget 29 og ca. 155 mio. kr. blev flyttet til Skoler. Herudover var der i 29 et merforbrug i forhold til budgettet på 36,9 mio. kr. Reduktionen fra 212 til 213 skyldes hovedsagelig, at PPR er flyttet til politikområde familieområdet med i alt 22,6 mio. kr. Endvidere reduceres budgettet som følge af demografireguleringer med 6,2 mio. kr. 66

Mål og Midler Skoler forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 (Pris pr. elev/barn) (Antal elever/børn) Folkeskoler 48.881 48.979 48.51 1.693 1.676 1.697 522.697 522.9 513.998 Skolebibliotek 288 345 389 1.693 1.676 1.697 3.81 3.686 4.158 Skolefritidsordninger 6.5 8.226 6.44 3.835 3.74 3.789 24.928 3.764 24.264 Befordring af elever i grundskolen 17.199 16.932 18.58 2.469 2.151 1.961 42.465 36.421 36.436 Kommunale specialskoler/sfo 395.217 394.234 378.961 157 146 152 62.115 57.558 57.62 Specialundervisningstilbud i anden kommune/sfo 377.679 395.447 392.445 11 95 95 37.976 37.686 37.4 Bidrag til statslige og private skoler 36.827 36.373 35.884 1.4 1.438 1.563 51.558 52.34 56.86 Efterskoler og ungdomskostskoler 33.527 32.72 33.234 589 6 62 19.747 19.632 2.7 Øvrige nettoudgifter 68.355 62.39 45.78 I alt - - - - - 832.921 822.99 795.731 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 1 Folkeskoler - centrale konti 29.113 24.279 22.862 2 Fællesudgifter 3 Syge- og hjemmeundervisning 4 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 16.576 17.816 5 Skolefritidsordninger 29.965 32.97 28.87 7 Specialundervisning i regionale tilbud 2.655 3.433 2.23 8 Kommunale specialskoler - centrale konti -14.853-21.312-9.371 15 Fritidshjem 1 1 16 Specialpædagogisk bistand 3.477 3.641 18 Idrætsfaciliteter for børn og unge 1.135 1.762 94 51 Sekretariat og forvaltninger 13 11 1 62 Teatre 375 22 211 96 Servicejob -192 I alt 68.355 62.39 45.78 67

Mål og Midler Skoler Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Beløbene på skole og sfo er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dette skyldes, at ressourcemodellen beregner en sum penge til budget pr. skole/sfo og først senere fordeles budgettet mellem skole og sfo. Vedrørende befordring er der usikkerhed omkring antallet af børn i 213, da der fortsat udstedes buskort. Størstedelen af øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger er IT-udgifter på skoleområdet, SSP, konsulenter, fripladser samt søskenderabatter Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. er fra 213 flyttet til politikområde Familieområdet og er medtaget i oversigten der. Specialpædagogisk bistand er fra 213 flyttet til politikområde Dagtilbud og er medtaget i oversigten der. Væsentlige ændringer i budgettet: rammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner(bl.a. lov- og cirkulæreprogram samt afbureaukratisering) Rammen er reduceret med 22,6 mio. kr. idet PPR er flyttet til politikområde familieområdet Rammen er reduceret med 3,6 mio. kr. idet specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderener er flyttet til politikområde dagtilbud Rammen er reduceret med 1,5 mio. kr. som følge af politikområde skolers andel af statslig afbureaukratisering på klubområdet Rammen er reduceret med 2,8 mio. kr. vedrørende bl.a. indkøbsbesparelser, mindreudgift til forsikringer samt statslig afbureaukratisering Rammen er forhøjet med 3,5 mio. kr. som følge af konvertering af anlægsudgift til drift vedrørende IT på skoleområdet. Ressourcetildelingsmodel: Ved udarbejdelse af budget 212 blev der godkendt en ny ressourcemodel på området. Modellen er til budget 213 blevet korrigeret med opdaterede antal elever pr. 1/11 212 samt gennemsnittet af antal børn i sfo. Forudsætninger og principper for ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet: Enkelhed, frem for millimeterretfærdighed Dækkende både almen- og specialområdet Som udgangspunkt elevtalsbaseret, men uden efterfølgende reguleringer af elevtal/mængder Lønsumsstyring ingen lønfaktor Proces med inddragelse af alle interessenter Overordnet princip for ressourcetildelingsmodellen: at resursetildelingsmodellen giver den enkelte skole råderet over hele budgettet, hvor dette er foreneligt med enkel administration og gennemskuelighed. Understøttende principper: at der på det centrale budget afsættes midler til kendt drift, som dækker alle skoler at der centralt herudover afsættes midler til at neutralisere udsving, så der sikres mulighed for overførselsadgang mellem årene at der tildeles resurser for et helt budgetår uden efterreguleringer at tildelingen skal sikre, at alle skoler kan løse opgaven at der på hver skole reserveres et beløb til særlige inkluderende tiltag, herunder til samarbejde skolerne imellem samt med eksterne partnere såsom klubber, daginstitutioner mm. at lokale tiltag kvalitetssikres i trivselsteamet at der fastlægges takster for de enkelte specialtilbud 68

Mål og Midler Skoler Skolerne skal på baggrund af ressourcetildelingsmodellen tilbyde eleverne det vejledende timetal. 69

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder Implementering og udbredelse af erfaringer og modeller fra Tidlig indsats til alle skoledistrikter. Der igangsættes fælles kompetenceudvikling mellem personalet i børnehaver og skoler. Fortsat uddannelse af Marte-Meo pædagoger frem mod, at de findes i alle områder. Fortsat fokus på sprogindsats i dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Ændret struktur med færre områder eller en ændret tildelingsmodel, der tilgodeser en ensartet tildeling mellem områderne. Udvidelse af antallet af vuggestuepladser. 7

Mål og Midler Dagtilbud Målsætninger og indsatsområder i sektorpolitik Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Dagtilbud, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at alle børn udvikler sig både fysisk, intellektuelt og socialt at børn trives i en tryg og genkendelig hverdag at børn bliver anerkendt og indgår i ligeværdige fællesskaber at børn bliver medinddraget i en dagligdag, hvor mangfoldighed og forskellighed respekteres at forældre tager ansvar for, at barnet er en del af sociale fællesskaber at børn bliver fortrolige med andre kulturer Udvikling Det er Byrådets mål, at ny viden om pædagogiske tilgange og metoder bliver anvendt i den pædagogiske praksis at etablere en praksis for videndeling mellem dagtilbuddene i pædagogiske netværk Rammer Det er Byrådets mål, at de fysiske rammer tilgodeser et spændende og udviklende læringsmiljø at der er fleksible tilbud, som tilgodeser forældrenes ønsker og behov for pasning og som samtidig tilgodeser den pædagogiske praksis at dagtilbud kan udvikle deres faglige profil med forskellige fokusområder INDSATSOMRÅDER Fortsat udvikling og implementering af områdestrukturen Løbende udvikling af specialgrupper og institutioner med hensyn til struktur og fagligt indhold. Skabe fagligt og økonomisk bæredygtige institutionsenheder Indsats for, at forældre tager aktiv del i og ansvar for arbejdet med fællesskaber og anerkendelse Udbrede kendskabet til nye initiativer på Dagtilbudsområdet Udvikle den sundhedsfremmende og forebyggende indsats 71

Mål og Midler Dagtilbud Kvalitetsmål Der er ingen kvalitetsmål på politikområdet. ramme Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Folkeskoler 866 917 917 917 917 917 Fælles formål* 39.775 51.58 52.72 47.596 43.676 39.668 Dagpleje 129.478 135.497 123.247 123.238 123.238 123.238 Vuggestuer, integrerede inst., børnehaver 219.978 217.66 211.621 211.552 211.552 211.552 Særlige dagtilbud og særlige klubber 7.55 8.25 7.672 7.625 7.625 7.625 Tilskud til puljeordninger m.m. 2.89 21.588 27.479 27.479 27.479 27.479 I alt 418.42 434.899 423.638 418.47 414.487 41.479 72

Mål og Midler Dagtilbud Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 46, 45, 44, 43, 42, 41, 4, 39, 38, 37, 36, 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Stigningen i udgifterne fra 28 til 29 skyldes, at politikområde Special blev nedlagt til budget 29 og ca. 29 mio. kr. blev flyttet til Dagtilbud. Herudover var der i 29 et merforbrug i forhold til budgettet på 11,7 mio. kr.. rammen for 213 og frem falder bl.a. som følge af budgetforliget i forbindelse med vedtagelse af budget 213. Rammen for 213 og 214 reduceres netto med 5,9 mio. kr., og fra 215 og frem reduceres rammen med 7,9 mio. kr.. Endvidere er der indarbejdet negativ demografiregulering på,2 mio. kr. i 213, stigende til en negativ regulering på 9,2 mio. kr. i 216. 73

Mål og Midler Dagtilbud forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab Regnskab Regnskab 211 212 213 211 212 213 211 212 213 (Pris pr. barn) (Antal børn) Dagpleje 79.515 8.347 8.517 1.579 1.69 1.477 125.554 129.279 118.924 Vuggestue/børnehave/integr. inst. 51.111 51.8 53.284 4.2 4.243 4.47 214.668 219.788 215.64 Tilskud til forældre der vælger privat pasning 56.696 56.685 56.444 89 99 99 5.22 5.588 5.588 Specialinstitutioner 514.76 699.37 692.911 16 14 13 8.292 9.811 9.188 Private institutioner 53.758 54.614 56.955 356 353 437 19.138 19.279 24.867 Øvrige nettoudgifter 45.367 51.154 53.17 I alt - - - - - - 418.42 434.899 427.224 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Folkeskoler 866 917 917 Fælles formål 19.697 21.865 21.297 Dagpleje 7.641 1.97 8.628 Vuggestuer -1.718-1.42-1.57 Børnehaver 5.22 6.147 4.974 Integrerede daginstitutioner 9.294 8.946 9.787 Specialpædagogisk bistand 3.586 Særlige dagtilbud og særlige klubber 2.615 2.274 2.273 Tilskud til puljeordninger m.m. 1.752 2.39 2.612 I alt 45.367 51.154 53.17 74

Mål og Midler Dagtilbud Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Prisen pr. barn i institutioner stiger fra 212 til 213. Dette skyldes, at der er afsat 2, mio. kr. til kompetenceudvikling, til styrkelse af kvalitet i dagtilbud, herunder sund kost er der afsat 2,5 mio. kr. og endelig af der afsat yderligere 1, mio. kr. til indvendig vedligeholdelse. Væsentlige ændringer i budgettet: rammen blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner(bl.a. lov- og cirkulæreprogram samt afbureaukratisering) Rammen er reduceret med 2,5 mio. kr. som følge af negativ mængderegulering(færre børn i aldersgruppen) Rammen er reduceret med 7,6 mio. kr. som følge af færre børn i dagtilbud Rammen er reduceret med 5,3 mio. kr. idet frokostordning ikke er fuldt implementeret i alle institutioner Rammen er forhøjet med 2, mio. kr. til styrket kompetenceudvikling Rammen er forhøjet med 2,5 mio. kr. til styrkelse af kvalitet i dagtilbud, herunder sund kost Rammen er forhøjet med 1,5 mio. kr. til etablering af flere vuggestuepladser Rammen er forhøjet med 1, mio. kr. til indvendig vedligeholdelse Ressourcetildelingsmodel Ved beregning af antallet af børn i 213 i de forskellige pasningstilbud er der taget udgangspunkt i pasningsbehovet i 212 som det blev vurderet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 3. september 212 sammenholdt med forventninger for 213. Ressourcetildelingen til vuggestuer og børnehaver omfatter: Ressourcetildelingen har udgangspunkt i, at hver dagplejer i gennemsnit passer 3,52 børn. Der er således taget højde for afholdelse af ferie, sygdom og andet fravær blandt dagplejerne. Til ledelse, administration og tilsyn er der afsat ressourcer svarende til 5.9 kr. pr. barn. Til kørsel og kursusmidler, er der afsat 1.637 kr. årligt for hver fuldtidsansat medarbejder. Til beskæftigelsesmaterialer, inventar og aktiviteter er der afsat et årligt normbeløb pr. barn i dagplejen på 1.434 kr. Årlig lønsum til pædagogisk personale inkl. ledelse: Alm. børnehavepladser: barn Ude-/skovbørnehaver: barn Vuggestuer: barn 49.817 kr. pr. 59.328 kr. pr. 94.652 kr. pr. Der er 3 ugers sommerferielukning i daginstitutionerne (de samme som i SFO-erne). Der er feriepasning i enkelte institutioner, så de børn, der har behov for det, kan få tilbud om pasning. Puljer til udvikling, projekter eller lignende samt sygdom/langtidssygdom og barsel m.m. skal finansieres inden for ovenstående ressourcetildeling. Kørsel og kursusmidler pr. fuldtidsansat 3.165 kr. årligt Normbeløb til beskæftigelsesmaterialer, inventar og aktiviteter m.v.: Børnehave 3.6 kr. pr. barn årligt Vuggestue 1.663 kr. pr. barn årligt Til el, vand og varme har kommunens energikonsulent udarbejdet beregninger på, hvad der skal afsættes i budget til de enkelte institutioner, bl.a. ud fra de seneste års forbrug. Til enkelte institutioner er der tildelt med 157 kr. pr. m2. 75

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder Ungdomsskolens 6 klubber danner rammen om aktiviteter, samvær og voksenkontakt, og Klubben på Rughavevej har været i brændpunktet med hensyn til forebyggende arbejde i forhold til en vanskelig drengegruppe. Klubberne i Viborg har samarbejdet om udfordringen, og der er skabt mærkbare forandringer. I 28 gennemførtes Byrådets beslutning om skolestrukturændringen, som betød, at alle 1. klasserne blev samlet på Ungdomsskolen. Første halvdel af året blev brugt på at beskrive indhold og struktur, ansættelse af personale og få skabt en fælles retning. Der startede 179 elever i august langt flere end forventet, hvilket gav behov for lokalemæssige tiltag og ændrede økonomiske tilskud. I dagafdelingen oplever skolen elever, der har svært ved at rummes i de eksisterende tilbud, derfor arbejdes med følgende: 1. CV at lave en projektklasse, hvor målet ikke er eksamen. Eleverne er med i valgfagene, i de obligatoriske fag er undervisningen praktisk tilrettelagt og desuden arbejdes der med praktiske projekter. D-klasserne at lave en erhvervsklasse, hvor målet ikke er eksamen. Eleverne er 2 dage/uge i skole og 3 dage i praktik/praktiske forløb. EGU at lave et 3 måneders afklaringsforløb, således de unge er afklarede om kompetencer og muligheder, hvilket skal bevirke, at de starter på den bedst egnede ungdomsuddannelse. I skolens 1. klasse, EGU og D-klasser har der været fokus på kompetenceudvikling i forhold til Uddannelse Til Alle (UTA). En stor del af eleverne i disse tilbud er i risikozonen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, og derfor sættes der fokus på at udvikle de unges faglige, personlige og sociale kompetencer målrettet ungdomsuddannelse. 76

Mål og Midler Ungdomsskoler Målsætninger og indsatsområder i sektorpolitik Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Ungdomsskoler, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at unge får mulighed for at uddybe og udvide deres alsidige kompetencer at unge udvikler deres sociale, kreative og innovative potentiale at unge får øget indhold i deres tilværelse i kraft af, at de forstår samfundslivet og dygtiggør sig til det at unge udvikler deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund at unge lærer at tage ansvar for egen uddannelse at ungdomsskolen yder en særlig indsats for at gøre unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse at unge udvikler deres internationale perspektiv og dannelse Udvikling Det er Byrådets mål, at Ungdomsskolen udvikler læringsmiljøer, hvor den unge lykkes med at udvikle sine kompetencer Rammer Det er Byrådets mål, at Ungdomsskolen fremstår som et attraktivt og dynamisk ungdomsmiljø at Ungdomsskolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed INDSATSOMRÅDER Styrke samarbejdet med skolerne og øvrige uddannelsesinstitutioner for at lette overgangen mellem uddannelser Etablere nye undervisningsmiljøer med afsæt i analyser og undersøgelser af unges behov og interesser Udvikle det internationale perspektiv i ungdomsskolen Styrke den pædagogiske mangfoldighed i forhold til ungdomsskolens forskellige målgrupper Særlige tiltag, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse Tiltag, der sikrer, at Ungdomsskolen til stadighed er en aktiv medspiller i udviklingen af Viborg Kommunes ungeindsats 77

Mål og Midler Ungdomsskoler Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Mindst 43 % af målgruppen benytter sig af ungdomsskolens undervisningstilbud. 9 % af de unge i de to projekter, 1CV Erhvervsklasse og VU-camp gemmefører deres folkeskole med et tilfredsstillende resultat. Målet forventes opfyldt Mål realiseres i 212 78

Mål og Midler Ungdomsskoler ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Fællesformål -93 Ungdomsskolevirksomhed 15.526 16.344 16.735 15.451 16.666 15.443 Ungdomsskoler 15.526 16.251 16.735 15.451 16.666 15.443 79

Mål og Midler Ungdomsskoler Nøgletal Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 175, 17, 165, 16, 155, 15, 145, 14, 135, 13, 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Udsvingene i budget 213 til 216 skyldes, at budgettet periodiseres efter hvordan udgifterne falder til Musicaltalentskolen. 8

Mål og Midler Ungdomsskoler forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab Regnskab Regnskab 211 212 213 211 212 213 211 212 213 (pris pr. elev) (Antal elever) Ungdomsskolevirksomhed 2.685 2.651 2.736 4.957 5.336 5.336 13.311 14.147 14.6 (pris pr. elev) (Antal elever) Ungdomsskolens klubber/fritidstilbud 2.934 3.23 3.192 728 686 686 2.136 2.197 2.19 Øvrige nettoudgifter 78-93 -55 I alt - - - - - - 15.526 16.251 16.735 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 76 Ungdomsskolevirksomhed 78-93 -55 I alt 78-93 -55 Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Prisen vedrørende ungdomsskolevirksomhed er beregnet på baggrund af antal holdelever. Det vil sige, at hvis elever deltager på flere hold tæller de med for de antal hold de deltager på. På klubområdet medtælles kun antallet af elever. Til budget 213 er anvendt samme antal elever som i 212, da det er bedste bud nu og her. Væsentlige ændringer i budgettet: rammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner(bl.a. lov- og cirkulæreprogram samt afbureaukratisering) Rammen er forhøjet med,6 mio. kr. idet budgettet til Musicaltalentskolen periodiseres. I 214 vil rammen således blive reduceret med,6 mio. kr. 81

Mål og Midler Klubber Fokusområder Følgende indsatsområde vil være genstand for særlig opmærksomhed i udviklingen af klubstrukturen i Viborg Kommune Ressourcetildelingsmodellen Sammenlægning af klubber - leder af flere klubber Inklusion af børn/unge fra specialtilbuddene Klubtilbud til alle børn/unge fra specialtilbuddene Samarbejde med skolerne Tidlig indsats, tidlig opsporing Dialogbaseret aftalestyring som udgangspunkt for nye kvalitetsmål Kompetenceudvikling Samarbejdet med Viborg Ungdomsskole Fokus på ungdomsklubtilbuddene Bygninger både Fritids- og Ungdomsklubber samt SFO-klubberne SSP-arbejdet i klubberne: Klubbernes SSPpædagoger, planlægger og drøfter i et tæt samarbejde med de 2 områdeledere den nødvendige indsats overfor de grupper af unge, som i perioder giver udfordringer af forskellig art. Indsatsen sker i et tæt samarbejde med de respektive skoler og øvrige samarbejdspartnere. Bygninger Der vil i løbet af 213 blive opført 2 tilbygninger til nuværende Houlkærhal, som sammen med eksisterende lokaler i hallen bliver rammen om den nye Fritidsgaard. Nuværende bygninger og grund vil, når ny lokalplan for området er blevet vedtaget, blive sat til salg. Der planlægges med opførelse af ny klub i Zandkassen bag Søndre Skole til afløsning af nuværende klub Lyngvej og Søndergaard. I budget 214 søges indarbejdet forslag om tilbygning til Klub Valhalla. 82

Mål og Midler Klubber Målsætninger og indsatsområder i sektorpolitik Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Klubber, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at alle børn og unge tilbydes samvær med andre børn og unge i sociale fællesskaber i fritiden at børn og unge indgår i demokratiske processer, hvor indflydelse og medbestemmelse medvirker til, at de kan tage medansvar og være med til at strukturere deres fritid at børn og unge udfordres og styrker deres sociale kompetencer og relationer gennem fælles oplevelser Udvikling Det er Byrådets mål, at klubberne i deres lokalt forankrede arbejde er opsøgende overfor børn og unge, der ikke indgår i andre fællesskaber, og som kan profitere af et klubtilbud at det forebyggende og tværfaglige samarbejde med skoler, SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og øvrige institutioner udvikles og styrkes at udbuddet af klubtilbud afspejler de lokale behov Rammer Det er Byrådets mål, at sikre gode fysiske rammer, der giver mulighed for at lave aktiviteter, som tilgodeser de unges interesser og udviklingsbehov at klubstrukturen tilpasses efter behov INDSATSOMRÅDER Udvikle nye metoder til inklusion, så det er attraktivt for alle børn og unge at komme i klubberne Samarbejde både på tværs af klubområdet og på hele børne- og ungeområdet om den pædagogiske udvikling Udbygge og udvikle det opsøgende arbejde i forhold til børn og unge, der har behov for et klubtilbud 83

Mål og Midler Klubber Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Fritidsklubtilbuddet er tilpasset mulighed for at inkludere børn/unge med særlige behov, og at der på sigt i klubberne rummes endnu flere børn/unge fra specialtilbuddene. Målet forventes opfyldt 84

Mål og Midler Klubber ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 29.898 31.312 34.9 34.49 34.892 34.892 Klubområdet 29.898 31.312 34.9 34.49 34.892 34.892 85

Mål og Midler Klubber Nøgletal Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 4, 35, 3, 25, 2, 15, rammen blev i årene 28-21 forhøjet med 5 mio. kr. som følge af ny klubstruktur pr. 1/8 28 med bl.a. oprettelse af 13 SFOklubber. Den nye struktur har først fuld virkning fra og med regnskab 29. rammen for 213 er forhøjet med 2,3 mio. kr., idet en statslig afbureaukratisering på 2,4 mio. kr., der oprindelig var reduceret i klubområdets ramme, er blevet fordelt forholdsmæssigt på hele Børne- og Ungdomsudvalgets område. Endvidere er rammen forhøjet med,8 mio. kr. til fritidsvejlederne. 1, 5, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. 86

Mål og Midler Klubber forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab Regnskab Regnskab 211 212 213 211 212 213 211 212 213 (pris pr. barn) (antal børn) Klubber 2.74 21.737 21.439 1.84 1.8 1.854 38.162 39.127 39.747 Øvrige nettoudgifter -8.264-7.815-5.657 I alt - - - - - - 29.898 31.312 34.9 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Klubber -8.264-7.815-5.657 I alt -8.264-7.815-5.657 87

Mål og Midler Klubber Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Udviklingen viser, at prisen er mindre i 211 end i 212 og 213. Dette skyldes, at der i 211 blev holdt meget igen med hensyn til forbrug af det tildelte budget og klubberne derved kom ud af 211 med et større overskud. seneste år har benyttet sig af tilbuddet. Beregningen for kommende års budget er således foretaget ud fra et gennemsnit af antallet af tilmeldte børn/unge de sidste 12 måneder. For de Fritidsklubber, der også driver Ungdomsklub, beregnes normeringen ud fra, at det forventes, at 3 % af de 13 18 årige i klubbens område (skoledistrikt) benytter sig af tilbuddet. mer. Samtidig har Fritidsklubberne også til huse i egne huse. Udgifterne til dette er indregnet i den ekstra tildeling. Taksten udgør 7.5 kr. pr. barn i 213. Ungdomsklubtakst til de Fritidsklubber der udover fritidsklub også driver ungdomsklub. Taksten udgør 4.5 kr. pr. barn i 213. Væsentlige ændringer i budgettet: rammen blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner(bl.a. lov- og cirkulæreprogram samt afbureaukratisering) Rammen forhøjet med 2,3 mio. kr. idet Statslig afbureaukratisering på Klubområdet er fordelt på alle politikområdet under Børne- og Ungdomsudvalget Rammen forhøjet med,8 mio. kr. til fritidsvejleder Ressourcetildelingsmodel: De overordnede principper for tildelingen er: Enkelthed frem for millimeterretfærdighed Tildelingen følger budgetår og gælder for et år med virkning fra 1/1-12 At pengene bedst forvaltes i den enkelte klub/områdeklub Få centrale konti Kriterier for budgettal skal være kendte Forskel i åbningstid i SFO- og Fritidsklub 3 % af områdets unge i ungdomsklub Ingen normbeløb Tid til ledelse er indeholdt i normeringen dog ikke tid til områdeledelse, som fastsættes centralt Ved udarbejdelse af budget 212 blev der godkendt en ny ressourcemodel på området. Modellen er til budget 213 blevet korrigeret med opdaterede antal tilmeldte i klubtilbuddene. Tildelingen fastsættes hvert år den 1/9 med udgangspunkt i det antal børn/unge, der det Ressourcetildelingen opererer med følgende: Grundtildeling børnetakst - til SFOog Fritidsklubber. Taksten udgør 11.233 kr. pr. barn i 213. Yderligere takst til Fritidsklubberne, idet disse har ugentlig åbningstid på 26 timer hvor SFO-klubberne kun har en ugentlig åbningstid på 18 ti- 88

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 213: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 2 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de børn og unge, der har størst risiko for at udvikle huller i tænderne. Det har imidlertid vist sig vanskeligt, at forebygge huller i tænderne hos denne gruppe ved traditionelle metoder som tandbørsteinstruktion, fluorbehandling, lakeringer m.m. I 213 218 vil der blive afprøvet nye pædagogiske metoder og nye kliniske løsninger, der er målrettet denne gruppe. Indførelse af nye kliniske metoder til forebyggelse af karies i mellemrummet mellem tænderne (approximal karies). I mange år har vi med gode resultater anvendt lakering af tyggeflader for at undgå huller i kindtændernes tyggeflader. Det er nu muligt at behandle white spots (De første tegn på et begyndende hul i en tand) med samme teknik. Det betyder, at et større antal børn og unge vil kunne undgå at få boret i tænderne. Behandlingen kan udføres af tandplejere og klinikassistenter og vil derfor medføre et mindre behov for tandlægetid. Tidlig indsats for at sikre, at mindre tandstillingsanomalier ikke udvikler sig til tandstillingsfejl, der kræver store og dyre behandlinger. Med anvendelse af en særlig overvågnings teknik, er det muligt for erfarne og trænede tandlæger og tandplejere at forudsige om ubetydelig tandstillings anomalier vil udvikle sig til en større dyr behandling, hvis der ikke sættes ind med små billige behandlinger på det rette tidspunkt. Som et af de første steder i landet er teknikken ved at blive implementeret i Viborg Kommune. I 213 vil vi følge op med yderligere kompetenceudvikling i metoden for tandlæger og tandplejere på kommunale og samarbejdsklinikker. Der vil især blive lagt vægt på de mest effektive metoder til at korrigere afvigelserne medens de endnu er små. Forebyggende indsats mod syreskader på blivende tænder (Erosioner). Syreskader der ætser overfladen af tændernes emalje udgør et stadigt større problem for mange unge. Skaderne starter allerede i 1-12 års alderen og hvis de ikke diagnosticeres eller forebygges vil de medføre meget smertefulde tilstande hos mange unge. Behandling er desværre ikke altid mulig og i de tilfælde, hvor det er muligt, er det en dyr og vanskelig behandling. Forebyggelse er derfor den bedste løsning. I 213 vil alle tandlæger og tandplejere blive instrueret i en ensartet diagnosticering, så der skabes en sikker baseline til at vurdere, om de forebyggende tiltag har den ønskede effekt på de forskellige målgrupper. Journalføring sker efter de retningslinjer, der er udmeldt fra SST og Patientombuddet. Kravene til journalføring er i de senere år øget. For at sikre, at de udmeldte retningslinjer følges, vil der i 213 blive udtaget 2 tilfældige journaler pr. tandlæge/tandplejer. Journalerne gennemgås, som de ville blive det ved en evt. klagesag og erfaringerne drøftes med henblik på ensartet, overskuelig og korrekt journalføring. Hensigten er at den enkelte behandler kan skaffe sig et hurtigt overblik, når vedkommende behandler børn og unge, der normalt behandles af en anden behandler. 89

Mål og Midler Tandpleje Målsætninger og indsatsområder i sektorpolitik Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Tandpleje, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at tandplejen giver den bedst mulige individuelle behandling indgår i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde arbejder for, at den enkelte tager vare på egen tandsundhed diagnosticerer og behandler opståede skader og medfødte dentale forstyrrelser, så yderligere sygdom forebygges INDSATSOMRÅDER Faglige indsatsområder Med henblik på at sikre en effektiv forebyggelsesindsats udarbejdes fælles standarder for undervisning, instruktion og motivation, præcise mål for tandsundhedsfremme og handleplaner for forebyggelsesindsatsen på alle klinikker er det målsætningen: At sikre, at alle borgere får lige mulighed for at bevare tænder, mund og kæber sunde og funktionsdygtige At sikre at tandsygdomme diagnosticeres ens i alle dele af den kommunale tandpleje At sikre, at der altid foreligger en diagnose og indikation forud for behandling, samt at behandling udføres i henhold til faglige kriterier. Teknologi, fysisk rammer og kvalitet Der er gennemført en analyse af Den kommunale Tandplejes struktur med henblik på at vurdere behov for ændrede fysiske og organisatoriske rammer, så den kommunale tandpleje lever op til de krav, der stilles til en moderne forebyggende og behandlende tandpleje. Organisatorisk og strukturelt Der foretages en årlig overvågning af, om der er tilbudt differentierede tandplejetilbud på baggrund af en afdækning af de demografiske, kulturelle, sociale og kognitive faktorer der er relevante for tandplejen. Der gennemføres en årlig journalaudit ( kontrol ) vedrørende følgende spørgsmål: Er der dokumentation for, at undersøgelsernes indhold og omfang er i overensstemmelse med de udarbejdede retningslinjer? Der er gennemført årlig journalaudit ( kontrol ) vedrørende følgende spørgsmål: Er der dokumentation for at behandlingerne er udført i overensstemmelse med de udmeldte faglige kriterier?. 9

Mål og Midler Tandpleje Kvalitetsmål Der er ingen kvalitetsmål på politikområdet. ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Kommunal Tandpleje 32.954 34.4 33.955 33.929 33.798 33.718 Tandpleje 32.954 34.4 33.955 33.929 33.798 33.718 91

Mål og Midler Tandpleje Nøgletal Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 36, 355, 35, 345, 34, 335, 33, 325, 32, 315, 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. I 29 var der tale om nogle nødvendige investeringer, bl.a. nyt IT-system samt reparation af dental unit, der bevirkede et merforbrug på 1,2 mio. kr. Merforbruget i 29 blev indhentet i 211, hvor der var et tilsvarende mindre-forbrug. 92

Mål og Midler Tandpleje forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab Regnskab Regnskab (pris pr. barn) (antal børn) Egne klinikker 1.194 1.211 1.242 9.313 9.313 9.313 11.119 11.278 11.567 Samarbejdsklinikker 1.483 1.478 1.478 8.234 7.999 7.999 12.28 11.823 11.824 Tandregulering på Tandreguleringsklinikken 25.123 29.454 29.453 312 3 3 7.838 8.836 8.836 Øvrige nettoudgifter 1.788 2.66 1.728 I alt - - - - - - 32.954 34.4 33.955 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Kommunal tandpleje 1.788 2.66 1.728 I alt 1.788 2.66 1.728 Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: De foreliggende tal er præget af en vis unøjagtighed, fordi der i regnskab og budget ikke er skarpe skel mellem bl.a. administrative udgifter til de forskellige tandplejeformer (kommunal/privat). Opgørelsen af mængde på tandreguleringsklinikken er vanskelig at angive, fordi en tandreguleringsbehandling strækker sig over flere år. De angivne tal er tilnærmede gennemsnitstal. Tallene kan derfor ikke tages som et eksakt mål for den gennemsnitlige udgift pr. tandreguleringsbehandling, ligesom forskellen mellem udgift pr. barn/ung på kommunale klinikker og i privat praksis ikke er nøjagtig. En nærmere analyse viser ingen reel forskel mellem udgiften i de to behandlingsregier. Væsentlige ændringer i budgettet: rammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner(bl.a. lov- og cirkulæreprogram samt afbureaukratisering) 93

Mål og Midler Familieområdet Fokusområder Fokusområder: Særlige indsatsområder på tværs: Inklusion og tidlig indsats Implementere handleplaner i forhold til forældreansvar Implementere tidlig opsporing og indsats i Viborg kommune - indførelse af ny praksis, hvor der arbejdes med fælles systematikker og redskaber på tværs af alle fagligheder i B&U Fortsat fokus på den økonomiske styring med henblik på at sikre fortsat balance og stabilitet samt en optimal udnyttelse af de til området afsatte midler Metodeudvikling og effektmåling Myndighedsområdet (familieafdelingen) Der er i 212 igangsat proces omkring udarbejdelse af servicestandarder for alle forebyggende foranstaltninger. Et vigtigt fokusområde vil i 213 være implementering af disse. Som led i omlægning af indsatsen på forebyggelse og anbringelsesområdet, sættes fokus på etablering af og investering i forebyggende tiltag, herunder kompenserende støtteforanstaltninger til udsatte børn og familier. Der tages initiativer med henblik på sikring af øget netværksinddragelse, samt vil øget samarbejde med frivillighedsområdet være et særligt indsatsområde. Det forventes, at der på baggrund af nærmere analyse af ungeområdet vil ske ændringer i organisering, således der sker en langt større samling, specialisering og optimering af de ressourcer der er knyttet til området. Overgang fra ung til voksen vil i den forbindelse være et fortsat indsatsområde. Godkendelse og tilsynsområdet Der vil være forstsat fokus på en styrket indsats og opkvalificering af tilsynsområdet generelt, hvor der forventes indgået tværkommunale samarbejdsaftaler. Igangsatte tiltag på plejefamilieområdet vil have særlig høj prioritet med det formål at understøtte barnets reform samt de lokalpolitiske målsætninger om øget brug af plejefamilier, herunder netværksfamilier og kommunale plejefamilier. Der er udarbejdet og vedtaget ny aflønningsmodel for plejefamilier, som vil blive evalueret foråret 213. Leverandørområdet (døgnområdet og dagbehandling) Med udgangspunkt i Lys i øjnene, herunder nærhedsprincippet og lokale løsninger, vil der ske afdækning af behov og grundlag for tilpasning i eksisterende tilbud og eventuel etablering af nye, således efterspørgsel fra myndighedsområdet primært dækkes af Viborg Kommunes egne tilbud. Der udarbejdes ydelseskatalog i dagbehandlingen, så det er tydeligt, hvilke ydelser dagbehandlingen tilbyder. Dette sker i tæt samarbejde med familieafdelingen som bestiller. Sundhedsplejen Det forventes, at sundhedsplejen som følge af ny svangre omsorg/fødeplan vil få udvidede opgaver i barselsperioden, herunder i form af yderligere og tidligere besøg end i dag. Sundhedsplejen vil have et generelt og særligt fokus på den tidlige indsats, herunder ved etablering af tilbud om forældreuddannelse inspireret af Leksandmodellen. Sundhedsplejen vil tilstræbe en opkvalificeret og prioriteret indsats omkring børn og unge med særlige behov, eventuelt i form af etablering af et Sårbare team i tæt samarbejde med familieafdelingen. Sundhedsplejen vil i løbet af 213 indgå i samarbejde med og være en del af det nye sundhedscenter. PPR PPR vil i det kommende år have særlig fokus på inklusion, tværfagligt samarbejde og implementering af ny lovgivning vedr. specialpædagogisk indsats. PPR vil have særlig fokus på ændret rolle som følge af ny tildelingsmodel samt ny lovgivning. Der vil i den forbindelse også ske tilpasning af visitationsprocedure. PPR vil under forudsætning af politisk godkendelse have fokus på kommunal hjemtagelse af sundhedsopgaver på børneområdet med henblik på at skabe ensartet, fleksibel og bedre service for borgerne. 94

Mål og Midler Familieområdet Målsætninger og indsatsområder i sektorpolitik Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Familieområdet, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet/den unge Det er Byrådets mål, at alle børn og unge støttes til at mestre eget liv, så de opnår de samme muligheder som deres jævnaldrende at fremme inklusion af børn og unge gennem en rådgivende funktion i det tværfaglige samarbejde at den særlige indsats ydes i nærmiljøet Udvikling Det er Byrådets mål, at det tværfaglige samarbejde bliver en naturlig del af den forebyggende indsats og arbejdet med familiesager at Familieafdelingens rådgivende funktion i det tværfaglige arbejde bliver udviklet og gjort synlig at samarbejdet med voksenområdet udbygges at Viborg Kommunes tilbudsvifte på familieområdet til enhver tid kan opfylde behovet for både forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger at Dagbehandlingen skal være fundamentet for det foregribende arbejde i Børn og Unge at der bliver fulgt op og evalueret på tiltag i alle sager, så det sikres, at indsatsen til enhver tid rettes mod de opstillede mål Rammer Det er Byrådets mål, at der er den nødvendige kapacitet på dag og døgnbehandlingsområdet INDSATSOMRÅDER Familieafdelingen Styrke en koordineret helhedsorienteret sagsbehandling i samarbejde med voksenområdet Styrke samarbejdet i SSP-regi (Skole, Socialforvaltning og Politi) Tilpasse og udvikle tilbudsviften i et tæt samarbejde på tværs af området Udvikle og forankre de selvstyrende team Udbygge og udvikle tilbud på afl astnings og plejefamilieområdet Dagbehandlingen Implementere en ny distriktsopdelt struktur og et fælles udgangspunkt for arbejdet i Dagbehandling Tilpase og udvikle tilbudsviften i et tæt samarbejde på tværs af området Beskrive ydelserne, så det er tydeligt, hvilke ydelser Dagbehandlingen tilbyder Anvende behandlingsplaner som et redskab i arbejdet Døgninstitutioner Etablere egne døgntilbud i nærområdet, som er målrettet kommunens konkrete behov for at leve op til anbringelsesreformens tanker om at udnytte nærområdets resurser Udvikle kommunale døgntilbud i nærområdet 95

Mål og Midler Familieområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Forøgelse af antallet af henvendelser til åben anonym rådgivning. Udvikling af den åbne anonyme rådgivning skal kunne udgøre et alternativ til iværksættelse af foranstaltninger efter den sociale lovgivning. I løbet af 212/213 etableres tilbud om familieforberedelse, særligt til alle unge / sårbare familier i Viborg Kommune. Tilbuddet indeholder undervisning og er netværksskabende. Målet realiseres i 212 Målet realiseres i 212 Målet forventes opfyldt Et øget brug af forebyggende tiltag frem for anbringelser medførende en ændret udgiftsfordeling: 211: 71% på anbringelser og 29% på forebyggelse. 214: 65% på anbringelser og 35% på forebyggelse. Der vil fremadrettet blive arbejdet på en øget brug af netværks- og plejefamilier, og mindre brug af opholdssteder og institutioner. 65% af alle anbringelser i 214 skal ske i plejefamilier/ netværks- og kommunale plejefamilier samt ophold på eget værelse kombineret med kontaktperson for gruppen af unge. Anbringelser fremover sker med udgangspunkt i nærhedsprincippet (at anbringelse af børn og unge fra Viborg Kommune som hovedregel sker i Viborg Kommune). Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt 96

Mål og Midler Familieområdet 213 214 215 216 Reduktion i antallet af anbringelser i gruppen af udsatte unge mellem 15 og 18(23) år. Alle unge møder kun medarbejdere der er specialiserede i arbejdet med unge (model for samling af ungeområdet). Børn med funktionsnedsættelse, der fremover bevilliges døgntilbud vil ske med udgangspunkt i nærhedsprincippet. Dvs.at børn med funktionsnedsættelse fra Viborg Kommune som hovedregel henvises til et tilbud i Viborg Kommune, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Udsatte børn med begyndende vanskeligheder opdages tidligere, både i forhold til problemudvikling og alder. Det skal medvirke til at gennemsnitsalderen for førstegangsforanstaltninger falder. Flere børn, som ikke trives, opdages. Eks. de stille børn og de overansvarlige børn. Flere helt små børn, drøftes på tværfaglige møder, og der sikres støtte og rådgivning til forældre og personale. Forældrene inddrages fra start i forhold til barnets mistrivsel og ses som en ressource, der så vidt muligt deltager som aktiv part i alle møder vedrørende deres børn. Der arbejdes med overgange, så børn med behov for særlig støtte kendes og får den fornødne hjælp i det modtagende system, hvis der er brug for det. Flere problemstillinger løses i samarbejde mellem dagtilbud, skole og familie, fordi der gives professionelle råd og vejledning tidligt i forløbet, og dermed øgede handlemuligheder (dette er vejen til målet). Politisk behandling af model i 213 Politisk behandling af model i 213 Politisk behandling i 213 Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt 97

Mål og Midler Familieområdet ramme Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Kommunal sundhedstjeneste 13.64 13.633 13.868 13.869 13.869 13.869 Plejefamilier og opholdssteder m.v. 13.816 81.984 89.635 87.134 87.418 87.417 Forebyggende foranstaltninger 59.678 57.34 6.659 6.655 6.656 6.656 Døgninstitutioner 56.191 51.44 37.76 34.376 33.876 33.876 Sikrede døgninstitutioner 9.78 9.154 8.872 8.872 8.872 8.872 Indtægter fra den centrale refusionsordning -7.739-7.744-7.744-7.744-7.744 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 21.154 21.147 21.147 21.147 Familieområdet 242.43 25.812 223.52 218.39 218.94 218.93 98

Mål og Midler Familieområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 3, 25, 2, 15, 1, 5, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. I 29 opstod et stort udgiftspres på området, der resulterede i et stort underskud. Forskellige tiltag, bl.a. handlingsplan på området har bevirket, at udgiftsniveauet nu er reduceret så meget, at der forventes budgetoverholdelse i 212 og fremover. Fra 213 er PPR flyttet fra skoleområdet til familieområdet med i alt 22,6 mio. kr.. Endvidere er rammen reduceret som følge af budgetforliget i forbindelse med budgetvedtagelsen 212. Rammen blev reduceret med 5, mio. kr. i 213 og med 1, mio. kr. i 214 og fremover. 99

Mål og Midler Familieområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 (driftsudgifter pr. barn) (pris pr. barn) (antal helårsbørn) Plejefamilier 282.11 294.113 297.233 147 156 156 41.484 45.817 46.33 Opholdssteder for børn og unge 774.41 695.952 582.899 82 76 76 63.416 52.823 44.242 Aflastningsordninger 138.229 121.913 91.157 187 153 153 25.91 18.598 13.96 Fast kontaktperson for barnet eller den unge 84.58 67.355 73.83 162 165 165 13.62 11.15 12.5 Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren 35.172 1.123 14.29 239 25 25 8.41 2.78 2.917 Døgninstitutioner for børn og unge 938.915 94.89 765.717 6 48 48 56.194 43.776 37.76 Sikrede døgninstitutioner m.v. 1.3.82 981.479 99.493 3 3 3 3.497 2.787 2.813 Afløsning og aflastning 114.677 161.72 68 68 7.83 11.41 (pris pr. sag) (antal indskrevne sager) Dagbehandling 63.457 59.66 59.81 229 247 276 14.532 14.723 16.55 (pris pr. barn) (antal børn) Kommunal Sundhedstjeneste 12.71 12.652 12.735 1.74 1.7 1.89 13.64 13.537 13.868 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 4.327 6.941 7.294 3.831 3.1 2.9 16.576 21.516 21.154 Øvrige nettoudgifter 1.747-5.291 1.658 2.27 Familieområdet I alt - - - - - - 258.999 229.299 223.533 1

Mål og Midler Familieområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger(1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Refusion særligt dyre enkeltsager -6.451-7.744 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge -1.84-363 -91 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge -2.862-1.368 4.24 Sikrede døgninstitutioner 5.693 2.44 6.59 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 9 Botilbud for personer med særlige sociale problemer 487 4 I alt 1.747-5.291 1.658 11

Mål og Midler Familieområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: For familieområdets vedkommende er i 212 anvendt det korrigerede budget idet oprindeligt budget ikke er retvisende. Generelt er det meget svært at vurdere mængden for budget 213. I de fleste tilfælde er anvendt samme som i 212. Prisforskellen vedrørende PPR(pædagogisk psykologisk rådgivning m.m.) er, at tale- /hørelærere i 212 er flyttet fra skoleområdet til familieområdet. I alt 5, mio. kr. PPR er et udtryk for det totale antal oprettede sager. Det giver således ikke et reelt billede af ressourceforbruget på de forskellige faggrupper i PPR. Vedrørende sundhedsplejerskerne er en stor del af deres arbejde en indsats efter faglig vurdering / familiernes særlige behov. De er konsulenter til dagtilbud og skole - primært en indsats på institutionsniveau. Vedrørende Dagbehandling er registreringen på området i 212 overgået fra at registrere på mors cpr. nummer til barnets cpr. nummer, hvilket betyder at tallene er usammenlignelige fra år til år. I den enkelte registrering ligger der forskellige ydelser, eksempelvis kan en registrering indeholde et 11.3 tilbud, et rådgivningstilbud på 7-1 samtaler, eller et 52.3.3. familiebehandlingsforløb med samtaler til familien, individuelle samtaler til enkelte familiemedlemmer over en længere periode, op til 1½ til 2 år. det fra skoleområdet Rammen er forhøjet med 1, mio. kr. til indførelse af DUBU(fællesoffentlig it-løsning, der vil fremme effektivitet og kvalitet på området Udsatte børn og unge) PPRs funktion er at virke for inklusion, således at flest mulige børn bibeholdes i normalregi. Som konsekvens heraf har PPRs praksis gennem de seneste år ændret karakter, således at den er blevet betydeligt mere konsultativ med henblik på at udvikle lærere og pædagogers kompetencer i forhold til at kunne imødekomme barnets behov i normalregi. I tråd med denne udvikling kunne det være relevant, hvis det kunne være muligt at kvantificere PPRs konsultative arbejde, således at denne praksis synliggøres i forhold til mere traditionel udredning og rapportskrivning. Både i 211 og 212 har der været anonyme forløb indskrevet, hvor det er tvivlsomt om de er registreret korrekt. Væsentlige ændringer i budgettet: rammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner(bl.a. lov- og cirkulæreprogram samt afbureaukratisering) Rammen er forhøjet med 22,6 mio. kr. idet PPR er flyttet til familieområ- 12

Mål og Midler B&U s overførselsområde Fokusområder Der vil være opmærksomhed på mere tydelighed om kommunens ydelser og serviceniveau gennem øget dialog mellem kommunen og borgere. Konkret er der planer om at kommunen, som alternativ til køb af eksterne kurser til forældre med børn med handicaps, selv afholder kurser, hvor dialog med kommunen vil indgå. Der vil desuden være fokus på hvordan man kan være kompenserende for barnets handicap gennem øget inddragelse af netværk. Netværksinddragende metoder vil derfor i stigende grad blive anvendt i sagsbehandlingen. Handicapområdet vil ligeledes, i højere grad, være en del af den tværfaglige model i Viborg Kommune. Kvalitetsmål Der er ingen kvalitetsmål på politikområdet. 13

Mål og Midler B&U s overførselsområde ramme Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Sociale formål 21.763 22.581 18.661 18.826 18.782 18.782 I alt 21.763 22.581 18.661 18.826 18.782 18.782 14

Mål og Midler B&U s overførselsområde Nøgletal Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 25, 2, 15, Området er flyttet til Børne- og Ungdomsudvalget i 211. Som følge af forventede mindre-udgifter i 212 er det vurderet, at niveauet vil være tilsvarende lavere i 213. rammen for 213 og fremefter er derfor reduceret med 4,8 mio. kr. 1, 5, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. 15

Mål og Midler B&U s overførselsområde forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab Regnskab Regnskab 211 212 213 211 212 213 211 212 213 (pris pr. barn) (antal børn) Overførselsområdet 14.1 23.327 19.278 1.146 968 968 16.159 22.581 18.661 Øvrige nettoudgifter I alt - - - - - - 16.159 22.581 18.661 Forklaring af budgetforudsætninger Væsentlige ændringer i budgettet: rammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner(bl.a. lov- og cirkulæreprogram samt afbureaukratisering) opfølgningerne i 212 har vist en forventet mindreudgift på området. 213 er derfor reduceret med 3,6 mio. kr. 16

Mål og Midler Socialudvalget Socialudvalget har i 213 et samlet nettodriftsbudget på 1.887,4 mio. kr. tet udgør 37 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) 471, 361,1 Ældreområdet 398,1 657,3 Voksenhandicapområdet Sundhedsområdet Pensioner og boligstøtte mv. Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen på socialområdet:, jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser Politikker Sektorpolitikker På Socialudvalgets område er der vedtaget følgende sektorpolitikker: Sektorpolitik - Psykiatriområdet (Vedtaget af Byrådet 17. december 28) Sektorpolitik - Voksenhandicap (Vedtaget af Byrådet 25. juni 28) Heri beskrives særlige målsætninger og indsatsområder for Viborg Kommunes indsats i forhold til borgere med sindslidelser eller handicap. 17 Tværgående politikker Derudover har Viborg Byråd 25. marts 29 godkendt Viborg Kommunes handicappolitik, som er en tværgående politik, som skal indtænkes i alle kommunens indsatser. Den tværgående handicappolitik har særlig tæt sammenhæng til Voksenhandicapområdet. Kvalitetsstandarder De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Socialudvalgets område og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter de har som borgere. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder på følgende områder: Voksenhandicap herunder psykiatri-, udsatte og voksenhandicapområdet Ældreområdet Strategiplaner Socialudvalget har vedtaget strategiplaner for udvikling af de enkelte fagområder i perioden 211 til 214. Året 213 vil således blive præget af implementering af de indsatsområder, der er vedtaget i strategiplanerne.

Mål og Midler Ældreområdet Fokusområder Den demografiske udvikling på ældreområdet: Det er velkendt, at vi står over for en demografisk udfordring. De næste mange år vil der blive flere ældre og særligt antallet af +8-årige vil blive øget markant. Gruppen af 8+ årige vokser med ca. 2.3 personer i Viborg, hvilket svarer til en stigning på ikke mindre end 6 % over de næste 15 år. Tendensen er at vi lever længere og længere og heldigvis også, at vi er sunde og raske i længere tid. Det er også velkendt, at andelen af erhvervsaktive samtidig falder. Det bliver derfor en udfordring at skaffe de nødvendige hænder i fremtiden Ikke mindst på ældreområdet, hvor en forholdsvis høj andel af medarbejderne i dag er over 5 år. Opgaveglidning fra Sundhedsområdet Den demografiske udfordring er imidlertid ikke den eneste udfordring. Viborg Kommune løser i stigende grad nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Hurtigere udskrivninger og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene betyder, at kommunen i større og større omfang løser sundhedsopgaver. Det vil fortsætte i de kommende år. Integreret Samarbejdsmodel Socialudvalget igangsatte i sensommeren 211 en innovativ proces omkring Integreret Samarbejdsmodel i Sundhed & Omsorg, med det formål at skabe en bedre og mere smidig opgaveløsning til gavn for borgeren, bl.a. via: Styrket dialog mellem myndighed og udfører Bedre ramme for innovative løsninger Mere smidig sagsbehandling Der kører pilottest på den nye innovative model på 2 af de 8 delområder fra 15. august 212. Primo 213 forventes den fulde model implementeret. Velfærdsteknologi I Viborg Kommune investeres der aktivt i velfærdsteknologi og i perioden 211-213 har Byrådet afsat 3 mio. kr. på investeringsoversigten. Den overordnede målsætning for Viborg Kommune er således en øget anvendelse af IT teknologier og teknologiske hjælpemidler inden for ældreplejen. I øjeblikket implementeres, afprøves og testes forskellige teknologier og hjælpemidler ude på plejecentrene og i borgernes hjem. Demens Demens er en af de største faglige og organisatoriske udfordringer på ældreområdet. Udfordringen omkring demens er prioriteret højt i Viborg Kommune, og på Demenscenter Liselund samt øvrige steder i kommunen er mange initiativer allerede igangsat /implementeret. De primære rammer for samarbejdet på demensområdet udgøres i dag af samarbejdsmodellen, sundhedsaftaler og forløbsprogrammer. Boformer I Strategiplanen for Sundhed & Omsorg (Godkendt af Socialudvalget oktober 21) har man følgende målsætning vedrørende temaet Boformer: Der skal sikres et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger, der afspejler borgernes forskellige behov og ønsker, bl.a. udfra nærhedsprincippet og mestring af eget liv. I Socialudvalget har man i 211 godkendt og påbegyndt en løbende fremadrettet proces, hvor man konvertere almene plejeboliger til levebo-miljøer. 18

Mål og Midler Ældreområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Antallet af frivillige i Sundhed og Omsorg er ca. 3. Dette antal ønskes øget med 5 % fra 212 til 214. Mindst 2 større udviklingsprojekter som benytter en borgercentreret tilgang i perioden 212 til 214. Aktivt hverdagsliv hverdagsrehabilitering integreres som en arbejdsmetode for alle personalegrupper i Sundhed og Omsorg. Alle medarbejdere (ca. 17) undervises i at arbejde med hverdagsrehabilitering i løbet af 213-214. Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Demenskonsulenter Når demente kommer på plejecenter, skal 95 % af de pårørende have haft eller have kontakt til en demenskonsulent. Ved overgang fra at være selvhjulpen til at modtage hjælp samt fra at bo i eget hjem til at bo på plejecenter skal 9 % af borgerne være tilfredse med information om og hjælp ift. overgangen. Andelen af borgere der opnår funktionsforbedring ved deltagelse i aktivt hverdagsliv, øges med 5 % til 75 % i 213. I dag foretages ernæringsscreening på plejecentrene, dette tilbud udvides til alle borgere i Sundhed og Omsorg, til at der i 213 foretages ernæringsscreening hos 4 % af alle borgere med BMI udover 18,5-24,9. Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt 19

Mål og Midler Ældreområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Kommunal genoptræning og vedl. træning 12.678 12.771 1.552 1.537 1.537 1.537 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 576.227 552.526 567.536 58.793 59.964 61.18 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 27.226 26.677 26.671 27.468 27.465 27.465 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 53.69 52.841 52.49 52.595 52.593 52.593 Øvrige 9.38 4.437 478 3.122 2.427 2.424 Ældreområdet 678.239 649.252 657.286 674.515 683.986 694.127 Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt 11

Mål og Midler Ældreområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 72, 7, 68, 66, 64, 62, 6, 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Regnskabsresultatet i 27 og 28 afspejler bl.a. konsekvensen af kommunesammenlægningen pr. 1. januar 27, samt store forskydninger i betalinger til og fra kommuner. Resultatet i 29 foranlediger et reduktionskatalog, som efterfølgende får virkning fra 211 og frem. Fra 213 til 216 er den forventede demografiregulering indregnet i budgettet som en foreløbig pulje under Socialudvalget. 111

Mål og Midler Ældreområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) 3.32 Ældreområdet Pris (nettoudgift) i kr. 212 Regnskab 211 213 Regnskab 211 Mængde 212 Plejehjem (pris pr. bolig) (antal boliger) 213 Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Plejeboliger 344.793 316.953 32.754 373 373 373 131.747 118.223 119.791 Demensboliger 387.37 378.429 382.498 155 155 155 61.51 58.657 59.35 Specialområdet 358.159 395.171 399.567 6 6 6 22.3 23.71 23.998 Midlertidige pladser 33.74 298.175 299.395 5 5 5 16.932 14.918 14.97 Friplejeboliger 251.541 34.652 3.629 61 89 89 15.754 27.113 26.756 Hjemmeplejen/private leverandører (pris pr. leveret/visiteret time) (antal leverede/visiterede timer) Personlig pleje 442 42 429 46.426 39.955 39.955 179.533 157.225 167.95 Praktisk hjælp 323 316 3 48.832 53.81 53.81 15.765 17.2 16.161 Madservice (pris pr. kostdag) (antal kostdage) Madservice Viborg, udgifter 11 12 11 388.393 388.393 388.393 39.327 39.439 39.145 Madservice Viborg, indtægter -11-18 -18 238.417 222.343 218.231-26.316-24.13-23.569 Hjemmesygepleje (pris pr. borger over 65 år) (antal borgere over 65 år) Hjemmesygepleje 3.948 4.34 3.91 15.37 15.957 16.474 6.677 64.378 64.269 Hjælpemidler (pris pr. borger over 65 år) (antal borgere over 65 år) Hjælpemidler 3.453 3.311 3.159 15.37 15.957 16.474 53.69 52.841 52.49 Øvrige nettoudgifter 16.644 99.742 96.461 I alt - - - - - - 676.672 649.253 657.286 112

Mål og Midler Ældreområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213.18 Driftsikring af boligbyggeri (lejetab) 563 419-1.4 Begravelseshjælp -165-121 -126 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 12.678 12.771 1.552 4.85 Omsorgstandpleje 382 92 887 4.9 Andre sundhedsudgifter 6.34 6.614 6.78 5.7 Indtægter fra den centrale refusionsordning -375-375 5.3 Ældreboliger -11.429-8.94-9.27 5.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 6.325 56.653 59.443 5.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 27.219 26.73 26.829 5.34 Plejehjem og beskyttede boliger 669 791 543 5.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem 2.399 2.74 2.666 5.4 Hjælpemiddelservice 7.827 7.185 5.334 5.96 Servicejob -164-192 -192 5.99 Øvrige sociale formål -5.435-5.97 I alt 16.644 99.742 96.461 113

Mål og Midler Ældreområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: I forbindelse med gennemgangen af budget 213 til 216 er regnskabsresultatet fra 211 og budgetopfølgningen pr. 31. marts 212 brugt som grundlag for budgetlægningen. Væsentlige ændringer i budgettet: Der er i budgetrammen foretaget følgende større ændringer: Merudgift (netto) vedrørende mellemkommunale betalinger på 1.472. kr. Merudgift på lejetab vedrørende ældreboliger på 891. kr. Evt. lejetab på Ibsgården er ikke indeholdt i beløbet. På området, hvor private leverandører kan komme i spil, er der en merudgift på 213. kr. Merudgiften består af forskydninger mellem områderne. Der er øgede udgifter til private leverandørers leverance af personlig og praktisk hjælp, herunder madserviceordninger på 1.29. kr. Der er en næsten tilsvarende mindreudgift på 1.77. kr. i form af tilskud til hjælp, som modtageren af ydelserne selv antager. De samlede merudgifter er opgjort til 2.853. kr. og placeres på en rammereguleringskonto til senere udmøntning. Derudover er der på rammereguleringskontoen placeret endnu ikke effektuerede besparelser vedrørende: lov- og cirkulæreprogrammet på 299. kr., moderniseringsprogrammet 2.792. kr. budgetforliget 863. kr. Ressourcetildelingsmodeller: Bestiller-/udfører model for Viborg Kommune BUM-modellen (Bestiller-, Udfører-, Modtag modellen) er en grundlæggende organisationsmodel, hvor myndighedsfunktionen er adskilt fra udførerdelen. BUM-modellen er en visitationsmodel, hvor visitation, styring af ressourcer, kvalitetssikring og tilsyn er i fokus. Hovedopgaverne for henholdsvis myndigheden og udførerdelen i en BUM-model er opsummeret nedenfor: Myndighed: - ansvar - Visitation, kvalitetssikring og tilsyn - Indgåelse af kontrakter - Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og modtagelse af klager Udførerdel: - Driftsansvar - Leverancesikkerhed overfor brugerne - Planlægning af visiterede ydelser - Dokumentation af leverede ydelser Socialudvalgets har besluttet at indfører en forenkelt BUM-model. Fokuspunkter i en forenkling af BUMmodellen på ældreområdet: Indtænkning af rehabilitering Visitation efter pakker i stedet for enkeltydelser Økonomisk tildeling efter bestilte ydelser og ikke leverede ydelser Mere fleksible arbejdsgange og opgavevaretagelse mellem visitation og drift 114

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder Økonomisk handleplan HPU Socialudvalget har i 212 løbende behandlet reduktionsforslag med henblik på budgetoverholdelse inden for Voksenhandicapområdet. overholdelsestiltagene fremgår af en samlet Økonomisk handleplan for Handicap, Psykiatri og Udsatte, som løbende justeres og forelægges Socialudvalget. At komme i mål med de budgetoverholdelsestiltag, der er lagt op til i den økonomiske handleplan, kræver faglige omstillinger og nytænkning af indsatsen med udgangspunkt i følgende strategiske fokusområder: Innovativ styringsmodel Socialudvalget igangsatte i august 211 en proces om etablering af en ny organisatorisk ramme for myndighedsudøvelsen på det sociale område. På denne baggrund er der udviklet en Innovativ styringsmodel i Handicap, Psykiatri og Udsatte med det formål at skabe en bedre og mere smidig opgaveløsning til gavn for borgerne bl.a. via: Styrket dialog ml. myndighed og udfører Bedre ramme for innovative løsninger Mere smidig sagsbehandling Herudover har Viborg Kommune udviklet en ny ressourcetildelingsmodel på det specialiserede socialområde. Ressourcetildelingsmodellen er godkendt af Socialudvalget i oktober 211 og trådte i kraft den 1. januar 212. Formålet med ressourcetildelingsmodellen er at opnå en mere gennemsigtig fordeling af de midler, der er til rådighed inden for voksenhandicapområdet. Derudover, at opnå mere fleksibilitet i ydelserne og en bedre sammenhæng mellem borgernes individuelle handleplaner og den konkrete takst. Fokus på flow og nye støtteformer Antallet af borgere, der modtager bostøtte efter Servicelovens 85, er steget markant de seneste år. Stigningen gælder særligt inden for handicap- og psykiatriområdet, mens antallet af borgere inden for udsatteområdet, der får bostøtte i eget hjem, har ligget på et stabilt niveau. Udviklingen nødvendiggør, at der tænkes i nye måder at levere bostøtte på fremfor den traditionelle individuelle tilgang, hvor bostøtten leveres i borgerens eget hjem, og hvor støtten ofte har karakter af en varig ydelse. Derfor er der fokus på at udvikle og tilbyde gruppebaseret bostøtte som indgang til bostøtte i Viborg Kommune for borgere, hvor dette kan lade sig gøre. Fokus på flow og midlertidighed i kommunens tilbud er ligeledes centralt, ligesom det er vigtigt, at borgerne ikke overkompenseres via overlappende tilbud i f.eks. bostøtte og aktivitets- og samværstilbuddene. Omstillinger på botilbudsområdet Inden for botilbudsområdet, hvor kommunen driver en række døgntilbud og bofællesskaber, sker der løbende omstillinger for at målrette tilbuddene til de aktuelle behov og nye faglige metoder. 115 Målet er, at min. 9 % af kommunens borgere, der benytter et botilbud inden for det specialiserede socialområde, skal modtage et relevant nærtilbud i Viborg Kommune. Som en del af Byrådets budgetforlig for 213-216 er det besluttet, at der inden for handicapområdet skal udarbejdes en kapacitetsanalyse med henblik på at sikre et konkret planlægningsgrundlag, som kan lægges til grund for omstillinger i de kommende år. Velfærdsteknologi Inden for Voksenhandicapområdet er der afsat 3 mio. kr. i 213 og 3 mio. kr. i 214 til velfærdsteknologi. Formålet er målrettet implementering af velfærdsteknologiske løsninger, der indeholder perspektiver for fremtidens socialpædagogiske indsats: dels for at sikre borgerne en større integration og færre pakkeløsninger, da der løbende kan udvikles individuelle sammensatte tilbud til den enkelte borger dels kan automatisering af belastende rutineopgaver være med til at imødekomme udfordringer i forbindelse med medarbejdernes arbejdsmiljø Recovery og medborgerskab Udgangspunktet for udviklingen af kommunens tilbud er at skabe de rammer, der bedst muligt understøtter den enkelte borgers mulighed for at mestre eget liv. Borgerne skal støttes i at leve et liv på egne præmisser og med mindst mulig indgriben dette via rehabilitering og fokus på medborgerskab i den faglige indsats, der leveres i kommunens forskelligartede tilbud.

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Fremadrettet skal min. 9 % af de Viborg-borgere, der benytter et botilbud inden for HPU modtage et nærtilbud i Viborg Kommune. Målsætningen forventes indfriet inden for en kort årrække, bl.a. grundet opførelsen af Katrinehaven. Alle relevante ledelsesområder i 213 har gennemført mindst to pilotprojekter om øget samarbejde med frivillige aktører. Målet videreføres i 212 Mål forventes opfyldet Der er sket en tilgang af frivillige til HPU med 5 % efter 3 år (214). Mål forventes opfyldt 116

Mål og Midler Voksenhandicapområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Specialpædagogisk bistand til voksne 1.859 12.479 11.485 11.484 11.484 11.484 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 13.514 13.552 16.255 16.188 16.188 16.188 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 36.642 38.358 33.519 33.519 33.519 33.519 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 146.181 151.219 194.447 194.62 194.344 194.344 Behandling af stofmisbrugere 17.234 17.485 18.182 18.142 18.142 18.142 Botilbud til længerevarende ophold 77.24 78.52 58.699 58.71 58.71 58.71 Botilbud til midlertidigt ophold 36.237 34.644 25.3 26.35 26.886 26.886 Aktivitets- og samværstilbud 42.842 41.35 41.895 41.885 41.885 41.885 Andet 15.348 1.15-2.54-6.495-7.98-7.911 I alt 395.881 397.71 397.458 393.521 393.241 393.238 Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt 117

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) -1% 3% 1% 4% 8% 6% 15% 5% 48% Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Andet Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 5, 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Stigningen fra 28 til 29 skyldes dels et merforbrug og dels, at der fra 29 er konteret administrationsomkostninger ud på de takstbaserede ydelser. I 21 og 211 falder udgifterne i forhold til 21 som følge af handleplaner og reduktionskatalog. I 211 bliver der desuden flyttet nogle specialtilbud til Ældreområdet. 118

Mål og Midler Voksenhandicapområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Voksne handicappede (pris pr. årsperson) (antal årspersoner) Institutioner med døgndækning 68.97 499.459 665.583 129 148 151 78.415 73.92 1.53 Institutioner uden døgndækning 229.847 268.324 191.132 66 68 68 15.14 18.246 12.997 Bostøtte 7.47 59.598 67.671 245 244 237 17.218 14.542 16.38 Dagbehandling 135.8 118.81 115.48 124 144 144 16.78 17.48 16.561 Psykiatri Institutioner med døgndækning 648.837 599.455 475.758 66 66 66 42.687 39.564 31.4 Institutioner uden døgndækning 212.48 232.327 166.663 95 11 11 2.64 23.465 16.833 Bostøtte 46.813 3.429 33.823 263 275 266 12.317 8.368 8.997 Dagbehandling 91.317 76.529 75.436 139 14 14 12.693 1.714 1.561 Udsatte Forsorgshjem 332.982 314.911 317.54 56 56 56 18.647 17.635 17.755 Krisecentre 452.143 425.286 473. 7 7 7 3.165 2.977 3.311 Misbrug 127.197 18.233 85.44 29 3 25 3.648 3.247 2.136 Salg af pladser -386.159-411.7-36.75 134 158 124-51.923-64.991-44.852 Køb af pladser 511.92 467.422 46.741 3 325 281 153.32 151.912 129.376 Øvrige nettoudgifter 53.21 81.63 76.461 I alt - - - - - - 395.282 397.71 398.77 119

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Statsrefusion, forsorgshjem og krisecentre -9.39-9.34-8.989 Puljemidler 5.42-383 -12 Alkoholbehandling 99 Behandling af stofmisbrugere 11.86 11.94 11.96 Kontakt-og støttepersonordning 4.464 4.572 4.362 Socialpædagogisk bistand 1.859 12.479 11.485 STU 13.514 13.552 16.255 Specialtandplejen 3.32 2.37 2.369 Refusion Særlig dyre enkeltsager m.v. -1.941-11.916-11.761 Handicaphjælpere 34.278 32.787 33.519 Forebyggende indsat for ældre og handicappede -934 14.389 19.34 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 2.166 2.15 2.151 Botilbud til længerevarende ophold -1.17 1.94 1.184 Botilbud til midlertidigt ophold -3.551-1.39-89 Aktivitets- og samværstilbud 987 2.149 2.167 Driftssikring af boligbyggeri 619 Andre sundhedsudgifter 694 1.525 1.526 Ældreboliger -5.73-3.235-6.66 Øvrige sociale formål 3.194 7.598-2.716 I alt 53.21 81.63 76.461 12

Mål og Midler Voksenhandicapområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Tendensen generelt i kommunerne er, at der satses på at have borgerne i egne tilbud. Derfor købes der også færre pladser i andre kommuner og regioner, mens flere pladser i egne tilbud bruges af egne borgere. gets møde den 8. maj 212 (sag nr. 97). Pulje på i alt 3 mio. kr. til imødekommelse af konsekvenser af revisiteringerne inden for handicap- og psykiatriområdet jf. Socialudvalgets møde den 31. januar 212 (sag nr. 22). Vedrørende betalinger til/fra andre kommuner og regioner samt private opholdssteder er indregnet en mindreudgift på 9,6 mio. kr. Af ovennævnte mindreudgift er 6 mio. kr. flyttet til Katrinehaven vedr. borgere fra regionale tilbud. Væsentlige ændringer i budgettet: Politikområdet er i forbindelse med budgetforliget tilført 1 mio. kr. i 213 og 8 mio. kr. i 214-216. Nedlæggelse af Søndermarkens køkkenfunktion med 5. kr. jf. Socialudvalgets møde den 8. maj 212 (sag nr. 92) fra 1. januar 213. Nedlæggelse af Halvvejshuset jf. Socialudvalgets møde den 8. maj 212 (sag nr. 94). 4. kr. anvendes til dækning af udgiften til støtte i eget hjem, mens 2. kr. anvendes til budgetoverholdelse. Opsigelse af samarbejdsaftale om Fru Jensens pensionat jf. Socialudvalgets møde den 8. maj (sag nr. 96) med 1,7 mio. kr. Beslutningen om, at der for nuværende ikke etableres yderligere åbne uvisiterede kontaktsteder indenfor handicap og psykiatri jf. Socialudval- Lukning af værestedet Buketten i Ørum med 21. kr. jf. Socialudvalgets møde den 31. januar 212 (sag nr. 26). Reduktion af taksten på STU jf. Socialudvalgets møde den 31. januar 212 (sag nr. 27) og regulering af fordelingen af elever mellem Voksenhandicap og Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet, i alt en merudgift på 2.143. kr. tet på Hedevænget, Kildevænget, Merkurvej og Neptunvej er flyttet til Katrinehaven. tet for Fynbohus er flyttet til en ny funktion i kontoplanen som følge af ombygningen. Der er indregnet en mindreudgift på 1.. vedrørende specialpædagoisk bistand til voksne. Der er indregnet yderligere udgift på 795. kr. vedrørende senhjerneskadede på Toftegården. Endvidere er budgettet tilrettet jf. handleplanen for politikområdet, som blev behandlet i Socialudvalget den 23. august 212. Ressourcetildelingsmodeller: På området anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor myndighedsdelen er adskilt fra udførerdelen. Der afregnes mellem myndighedsdelen og udførerdelen efter en struktur med en takst 1, som er behovsrelateret og en takst 2, som er pladsrelateret. Den behovsrelaterede takst 1 afhænger af det niveau, den enkelte person er visiteret til. Der opereres med 5 niveauer plus tillægsydelser for personer, der har behov for yderlige hjælp. Takst 2 består af faste udgifter og omkostninger, såsom husleje, forbrugsafgifter, løn til ledelse, nattevagt, afskrivninger, forrentning, over-/underskud fra tidligere år. 121

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og i den primære sundhedssektor. 9-95 % af budgettet vedrører ydelser disponeret udenfor den kommunale organisation. En betydelig udfordring er derfor samarbejdet med hospital, praktiserende læger og øvrige aktører om praksis for henvisninger til ydelser samt et tæt samarbejde om benyttelse af de kommunale sundhedstiltag, som kan forebygge indlæggelse, besøg mv. En særskilt udfordring i samarbejdet med øvrige sundhedsaktører er en manglende sammenhæng i de respektive aktørers økonomiske incitamenter. Dette vanskeliggør en effektiv indsats for at reducere aktivitetsniveau og dermed udgifterne. Et andet særegent forhold omkring sundhedsområdets økonomi er den tætte kobling til politikområdet ældre. Hvor sundhedsområdets økonomi primært finansierer/ medfinansierer ydelser disponeret og udført af eksterne aktører, så er den overvejende del af kommunens egne sundhedsinitiativer finansieret på ældreområdet og udført af den kommunale sygepleje, Akut-team mv. En betydelig vanskelighed omkring en målrettet indsats for, via kommunale tiltag, at reducere aktivitetsniveauet i det regionale sundhedsvæsen er manglen på valide data til prioritering og dokumentation af de kommunale tiltag. Manglen på data vedrører såvel hvor mange og hvem der er i målgruppen? Hvad virker? (evidens) og hvilken effekt har tiltaget? Det manglende datagrundlag gør det også vanskeligt at vurdere behovet for økonomisk ompostering mellem sundheds- og ældreområdet. Et overordnet fokusområde i 213 er derfor en styrket relation til øvrige sundhedsaktører om hensigtsmæssig procedure for visiteringen til viften af sundhedsydelser samt en øget indsats for at tilvejebringe relevante data til planlægning og måling af de enkelte kommunale indsatser. På operationelt niveau vil fokus på sundhedsområdet i 213 være på den fortsatte implementering af målene i strategiplanen for sundhed og omsorg. De primære indsatsområder vil være: forberedelse og udvikling af tilbud i de nye rammer, som skabes med Sundhedscenter Viborg (indflytning pr. 1. januar 214) Styrke funktionerne; forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing. Styrket fokus på en tværgående initiativer, hvor sundhedsdimensionen kan spille positivt sammen med kommunens øvrige udgiftsområder. 122

Mål og Midler Sundhedsområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Telemedicinsk sårbehandling iværksættes i 212 og der forventes en reduktion på ambulante behandlinger i sårambulatoriet i 213 på 2 % (ud af 5-6 ambulante borgere i Sårcentret). Hos henviste borgere fra hospitalet til opfølgende hjemmebesøg, skal udførselsgraden være 95 % i 213. Mål forventes opfyldt 123

Mål og Midler Sundhedsområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 195.183 328.233 326.495 327.38 326.856 326.856 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 2.728 25.468 19.429 19.265 19.262 19.262 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut 12.438 9.769 12.157 12.157 12.157 12.157 Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse 1.734 1.929 2.972 2.267 2.267 2.267 Sundhedsområdet 23.84 365.399 361.53 36.727 36.542 36.542 Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt 124

Mål og Midler Sundhedsområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5, 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Den 1. januar 212 trådte finansieringsomlægningen på aktivitetsbestemt medfinansiering i kraft (kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse). Grundbidraget (beløb pr. indbygger) er afskaffet og den kommunale andel af betalingen for sundhedsudgifter er tilsvarende øget. Kort fortalt er udgiften nedsat under Økonomiudvalgets område, renter og bidrag og øget på politikområdet Sundhed. 125

Mål og Midler Sundhedsområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 (pris pr. udskrivning) (antal udskrivninger) Stationær somatik ** ** 7.721 2.538 19.587 19.587 9.992 223.759 151.229 Stationær psykiatri 5.58 9.963 1.369 893 712 712 4.517 7.94 7.383 (pris pr. besøg) (antal besøg) Ambulant somatik ** ** 751 177.38 174.964 174.964 61.799 56.918 131.47 Ambulant psykiatri 492 395 397 11.645 15.32 15.32 5.728 5.935 5.969 (pris pr. ydelse) (antal ydelser) Praksissektoren/sygesikring 21 2 2 1.214.28 1.2.689 1.2.689 25.143 24.22 24.21 (pris pr. plan) (antal planer) Genoptræning under indlæggelse 2.531 2.926 2.926 2.729 2.545 2.545 6.97 7.447 7.447 (pris pr. genoptræningsplan) (antal genoptræningsplaner i 211) Ambulant specialiseret genoptræning 5.671 693 4.659 6.944 3.93 Kommunal og privat genoptræning 14 3.96 2.244 9.297 1.368 8.886 (pris pr. person) (antal modtagere af fysioterapi i 211) Vederlagsfri fysioterapi 13.66 89 12.438 9.769 12.157 Øvrige nettoudgifter 8.65 12.944 8.435 I alt 23.85 365.398 361.53 *Mængdeangivelserne til budget 212 og 213 er tal fra september måneds udtræk fra e-sundhed (212) **Den nye finansieringsmodel på Sundhedsområdet har skabt tvivl om fordelingen af budgetterne mellem stationær og ambulant somatik. Dette er nu på plads, og fra og med 213 vil det være muligt, at danne en sammenlignelig nettopris. 126

Mål og Midler Sundhedsområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Fysioterapi - BUR 2.923 3.345 2.68 Rammeregulering 2.757-1.25 Administration 1.52 991 1.99 Fælles kommunale-regionale 98 13 1 forsknings- og udviklingsaktiviteter Personbefordring 14 1.147 2.159 1.199 Sundhedsfremme og forebyggelse 1.734 1.929 2.972 Psykiatrisk fysioterapi - Daghus Viborg 1.79 1.66 1.657 Betalinger fra kommuner -58-22 I alt 8.65 12.944 8.435 127

Mål og Midler Sundhedsområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Den 1. januar 212 trådte finansieringsomlægningen på aktivitetsbestemt medfinansiering i kraft. Der betales et aktivitetsbestemt bidrag hver gang, kommunens borgere benytter et regionalt sundhedstilbud. I forbindelse med budgetlægningen til 213 samt overslagsårene 214 216 er forbruget de første 7 måneder i 212 lagt til grund for basisbudgettet. Derudover er der indarbejdet et løft af sygehusaktiviteten og løft af øvrige områder, som aftalt i Økonomiaftalen juni 212. Væsentlige ændringer i budgettet: Mindreudgift på ambulant specialiseret genoptræning 2.22. kr.. Merudgift på vederlagsfri fysioterapi 2.411. kr.. Forløbsprogrammerne er indarbejdet med en udgift på 2.997. kr., hvoraf 1.39. kr. allerede er finansieret. Restbeløbet på 1.67. kr. finansieres dels af Kræftplan III med 537. kr., ambulant specialiseret genoptræning med 45. og 62. kr. på rammereguleringskontoen jf. Socialudvalgets møde den 31. januar 212 (sag nr. 35). 128

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Fokusområder Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere, og pensionen kan suppleres med bl.a. helbredstillæg og trangsbestemt personlige tillæg. Et stort udbud af lejeboliger bådestil unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtteområdet giver mulighed for, at alle borgerne har mulighed for at bo i lejlighederne. Ydelserne inden for pensioner (førtids- og folkepension) og boligstøtte er overvejende lovbestemte. Udbetaling Danmark I forbindelse med økonomiaftalen 211 blev KL og regeringen enige om at samle dele af den objektive sagsbehandling i fem centre med start fra efteråret 212 til februar 213. Den nye myndighed Udbetaling Danmark er administreret af ATP og overtager ansvaret for sagsområderne folkepension, udbetaling af førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser. Opgaverne boligstøtte, folke- og førtidspension overgår til Udbetaling Danmark 1. februar 213. Opgaver, der fortsat varetages af kommunen Personlige tillæg og enkeltydelser, samt almindelige helbredstillæg til f.eks. medicin og udvidet helbredstillæg til fodpleje, tandproteser og briller skal fortsat varetages i kommunen. Kvalitetsmål Der er ingen kvalitetsmål på politikområdet. 129

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Førtidspension med 5 pct. refusion 43.37 43.573 41.658 4.543 38.883 37.459 Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt før 1. Januar 23 79.713 81.365 76.959 75.936 73.96 71.288 Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter 1. januar 23 222.462 257.519 28.334 317.685 35.627 38.615 Boligydelse til pensionister 34.62 35.151 34.436 34.436 34.436 34.436 Boligsikring 24.347 23.584 25.68 25.68 25.68 25.68 Øvrige* 1.853 12.911 11.96 11.96 11.96 11.96 Pensioner og Boligstøtte 414.87 454.13 47.955 56.168 535.42 561.366 * Personlige tillæg, sociale formål, øvrige sociale formål 13

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 6, 5, 4, 3, 2, 1, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Stigningen fra 27 til 216 skyldes en løbende refusionsomlægning på førtidspensioner (fra 1% statsrefusion til 35% statsrefusion). Faldet i 211 skyldes, at der blev oprettet et nyt overførelsesområde under Børne- og Ungeudvalget. 131

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Regnskab 211 Bruttopris i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Personlige tillæg mv (ydelse pr. pensionist) (pensionister m/fuldt pensionstillæg) Personlige tillæg mv 2.56 2.494 2.321 1.8 1.8 1.8 22.21 26.933 25.7 Statsrefusion -13.752-16.577-15.645 Førtidspensioner (ydelse pr. førtidspensionist) (modtagere af førtidspension, helårspers.) Førtidspensioner 151.683 158.559 16.184 3.651 3.827 3.964 553.793 66.84 634.97 Statsrefusion -27.41-225.62-234.873 Boligstøtte (ydelse pr. person) (antal modtagere af boligstøtte) Boligstøtte 23.38 23.26 23.135 7.913 7.942 8.16 185.4 184.727 187.532 Statsrefusion -126.595-125.992-127.488 Øvrige nettoudgifter 1.188 3.827 1.389 I alt - - - - - - 414.87 454.12 47.955 132

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Førtidspension Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Mellemkommunale betalinger, netto -1.26 1.272-1.146 Sociale formål (5.72) 2.394 2.555 2.535 Øvrige nettoudgifter I alt 1.188 3.827 1.389 133

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Forklaring af budgetforudsætninger Udviklingen i pris og mængde: Udbetaling Danmark overtager gradvist myndighedsansvaret for nedenstående kommunale opgaver fra oktober 212: Familieydelser 1. oktober 212 Folke- og førtidspension 1. februar 213 Boligstøtte 1. februar 213 tet til ovenstående myndighedsopgaver, vil fra 1. februar 213 kun bestå af den kommunale medfinansiering. Væsentlige ændringer i budgettet: tet til: Personlig tillæg er beregnet på baggrund af regnskab 211 og budget 212. Staten refunderer 5% af udgifterne bort set fra udgifter til varmetillæg, hvor der refunderes 75%. Førtidspension med 5% refusion er beregnet ud fra udbetalingen for april 213 med fradrag af 12 helårspersoner, fremskrevet til 213 priser. Førtidspension med 35% refusion tilkendt efter regler gældende før 1. januar 23 er beregnet ud fra udbetalingen for april 213 med fradrag af 1 helårspersoner, fremskrevet til 213 priser. Førtidspension med 35% refusion tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 23 er beregnet ud fra udbetalingen for april 213 med tillæg af 3 nye pr. måned og fradrag af 44 helårspersoner, fremskrevet til 213 priser. Merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne er beregnet på baggrund af udgifterne de 3 første måneder i 212 fremskrevet til 213 priser. Der er statsrefusion på 5% af udgifterne. Boligydelse til pensionister er fremkommet ved at anvende udgifterne pr. 1. maj 212 fremskrevet med satsreguleringsprocenten 2,9%, samt en forventet tilgang på ca. 45 nye sager. Boligsikring er beregnet på baggrund af udgifterne pr. 1. maj 212 fremskrevet med satsreguleringsprocenten 2,9%. Der er i budgetrammen foretaget følgende større ændringer: Der er en mindreudgift vedrørende boligydelse på 721. kr. og en merudgift vedrørende boligsikring på 2.284. kr. Der er færre tilkendte førtidspensioner samt en større nettoafgang fra pensionsordninger tilkendt før 1. januar 23, hvilket betyder, at der er en mindreudgift på området og budgetterne nedsættes med 17.88. kr. i 213, 1.349. kr. i 214, 9.456. kr. i 215 og 8.27. kr. i 216. 134

Mål og Midler Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget har i 213 et samlet nettodriftsbudget på 8,4 mio. kr. tet udgør 16 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) 772, 28,4 Beskæftigelsestilbud Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Derfor er kommunen også attraktiv for nye borgere og virksomheder, jf. Visionen for Viborg Kommune. Politikker Kommunens beskæftigelsespolitik fremgår af Beskæftigelsesplanen, der udarbejdes årligt (lovbestemt). Beskæftigelsesplanen indeholder beskrivelse af udfordringer, mål og indsatser på beskæftigelsesområdet, og kan dermed sidestilles med en politik på området. Beskæftigelsesplanen omfatter begge politikområder under Beskæftigelsesudvalget. I forhold til Beskæftigelsesplanen for 213 har Beskæftigelsesministeren fastsat 4 landsdækkende indsatser og målsætninger: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Udover de centralt fastlagte målsætninger indeholder Beskæftigelsesplanen en række lokale målsætninger på sygedagpenge- og ledighedsydelsesområdet samt i forhold til ungegruppen. De konkrete mål herfor er beskrevet nærmere under politikområdet Arbejdsmarkeds og overførselsområdet. Beskæftigelsesplanen for 213 er under udarbejdelse og skal godkendes af Byrådet inden udgangen af oktober 212. 135

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder De største områder på politikområdet vedrører: Ungdommens Uddannelsesvejledning Beskyttet beskæftigelse ( 13) Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner I 213 vil det vigtigste nye initiativ være Viborg Kommunes bidrag til, at der oprettes en produktionsskole i Viborg Kommune. Der er i budgettet afsat midler til finansiering af det obligatoriske grundtilskud, som kommunen skal yde til en lokal produktionsskole. Kvalitetsmål Der er ingen kvalitetsmål på politikområdet. 136

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Beboelse -12 Ungdommens Uddannelsesvejledning 7.212 8.511 7.175 7.169 7.169 7.169 Produktionsskoler 3.462 3.158 3.92 3.92 3.92 3.92 Beskyttet beskæftigelse 16.6 17.33 16.945 16.956 16.956 16.956 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til alternativt tilbud 1.5 1.433 2.616 2.615 2.615 2.615 Servicejob -1.779-2.21-2.223-2.236-2.236 I alt 28.168 28.626 28.428 28.419 28.46 28.46 137

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Reduktionen fra 27 til 28 skyldes at udgifterne vedr. mellemkommunale betalinger vedr. beskyttet beskæftigelse overflyttes til politikområdet Voksenhandicap 138

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Ungdommens Uddannelsesvejledning (pris pr. helårsansat) (antal helårsansatte) Ungdommens Uddannelsesvejledning 4.667 415.889 422.59 18 18 17 7.198 7.486 7.175 Produktionsskoler (pris pr. helårselev) (antal helårselever) Elever under 18 år 32.938 33.3 33.8 31 26 33 1.22 865 1.113 Elever over 18 år 56.72 57.344 58.24 43 4 4 2.44 2.293 2.327 Beskyttet beskæftigelse ( 13) (pris pr. helårsperson) (antal helårspersoner) Nørremarken, Serviceloven 77.917 8.896 8.5 48 48 48 3.74 3.883 3.864 Trepas 82.831 84.345 13.658 142 142 117 11.762 11.977 12.128 Løntilskud (pris pr. helårsansat) (antal helårsansatte) Løn til personale med tilskud 284.258 278.57 299.662 163 229 133 46.334 63.778 39.855 Indtægter -254.949-262.337-269.918 177 232 133-45.57-6.888-35.78 Øvrige nettoudgifter 729-768 -2.254 I alt - - - - - - 28.168 28.626 28.428 139

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Boligplacering af udlændinge -12 - - UU (særligt tilbud til 15-17 årige) 15 1.25 - Produktionsskoler - Grundtilskud - - 462 Beskyttet beskæftigelse 54 1.444 953 Løntilskud (indtægt andre kommuner) 222-1.458-1.459 Rammeregulering - -1.779-2.21 I alt 729-768 -2.254 Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Regnskabsresultatet for 211 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 212 er brugt som grundlag for budgetlægningen. Væsentlige ændringer i budgettet: På politikområdet er der på balancekontoen afsat 2,1 mio. kr. i budgetunderskud. underskuddet vedrører flere forhold. Der er for det første en ikke udmøntet besparelse i budgetrammen på 1.357. kr. Herudover er der merudgift til Ungdommens Uddannelsesvejledning på 38. kr. som følge af flere elever samt merudgift til løntilskud til ledige ansat i kommuner på 991. kr. på grund af en højere gennemsnitlig udgift pr. ansat. En mindreudgift til produktionsskoler på 669. kr. på grund af færre elever trækker i modsat retning. Der er udviklet en model, der fra budget 213 og fremadrettet sikrer budgetoverholdelse vedr. løntilskud til ledige ansat i kommuner. Ressourcetildelingsmodeller: På institutionerne på området anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor myndighedsdelen er adskilt fra udførerdelen. 14

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Fokusområder Med udgangspunkt i Job og Velfærdsforvaltningens mission om at skabe sammenhæng mellem mennesker og job og de lokale udfordringer på arbejdsmarkedet udarbejdes hvert år en beskæftigelsesplan som beskriver, hvordan jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer det kommende år. I forhold til Beskæftigelsesplanen for 213 har Beskæftigelsesministeren fastsat 4 landsdækkende indsatser og målsætninger. o Flere unge skal i uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. o Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge at så mange personer førtidspensioneres. o Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt. o En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Udover de centralt fastlagte målsætninger indeholder Beskæftigelsesplanen en række lokale målsætninger på sygedagpenge og ledighedsydelsesområdet samt i forhold til ungegruppen. Generelle arbejdsmarkedsudfordringer i Viborg Kommune 213: o Stagnerende arbejdsstyrke og arbejdskraftefterspørgsel = lav vækst o Stigende antal borgere udenfor arbejdsstyrken = flere skal forsørges o af fællesskabet o Større kvalifikationskrav = ufaglærte jobs nedlægges o Flere borgere på kontanthjælp og ledighedsydelse i 212 end i 211 Viborg Kommune har de seneste par år omlagt store dele af den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen samtidig med at ressourceanvendelsen optimeres. Frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet i Viborg giver mulighed for nye rammer o Nyt ståsted medborgerskab, som bygger på evne, vilje og muligheder. o Forenkling af kontaktforløb og aktivering for alle målgrupper o Frit redskabsvalg for borgerne indenfor de afstukne rammer på baggrund af viden om effekter. 141 Forventning om besparelser på sigt! Første trin er via forenklinger at kunne flytte ressourcer fra administration til indsats. o Resultatmålene er: Andelen af ledige og sygemeldte er lavere eller minimum på samme niveau som i 211. Den gennemsnitlige varighed på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i 211 Fastholdelsen i job/uddannelse 3 mdr. efter afslutningen på offentlig forsørgelse er bedre eller minimum på samme niveau som i 211.

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Minimum 7 % af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige er virksomhedspraktik, job med løntilskud eller voksenlærlingeforløb. Minimum 62 % af aktiveringsindsatsen for ikke-forsikrede ledige er virksomhedspraktik, job med løntilskud eller voksenlærlingeforløb. Minimum 68 % af aktiveringsindsatsen for ikkearbejdsmarkedsparate ledige er virksomhedspraktik, job med løntilskud eller voksenlærlingeforløb. Minimum 16 % af de sygemeldte skal være omfattet af en delvis raskmelding. Udarbejdelse af uddannelsesplan for samtlige unge efter 9. klasse. Samtlige unge, som forlader grundskolen inkl. 1 klasse skal være omfattet af en uddannelsesparathedsvurdering. Senest 5 arbejdsdage efter, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er blevet bekendt med, at den unge ikke følger sin uddannelsesplan kontaktes de 15-17-årige. Mål realiseres i 212 Mål realiseres i 212 Mål realiseres i 212 Mål realiseres i 212 Mål realiseres i 212 Mål realiseres i 212 Mål realiseres i 212 142

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 213 214 215 216 Senest 3 kalenderdage efter, at UU har sikret kontakten tilbydes 15-17-årige unge en ny aktivitet. Samtlige unge uden gennemført ungdomsuddannelse tilbydes vejledning. Fra 212 visiteres der unge svarende til 2-2,5% af en ungdomsårgang til STU-forløb. 85% af disse bør modtage lokalt forankrede tilbud. ( 211: STU-forløb: 3,4 %. Lokalt forankrede tilbud: 8 %). Mål realiseres i 212 Mål realiseres i 212 Mål realiseres i 212 143

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet ramme Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold 8.16 1.666 1.652 1.652 1.652 1.652 Sygedagpenge 172.449 17.67 167.97 167.669 168.669 168.669 Kontanthjælp 72.881 45.49 87.324 86.541 88.776 88.776 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 74.122 86.575 58.938 58.938 58.938 58.938 Dagpenge til forsikrede ledige 165.854 187.457 197.47 193.85 193.85 193.85 Revalidering 19.538 22.544 22.359 22.359 22.359 22.359 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger 118.251 11.192 12.318 116.338 117.594 117.594 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 67.365 53.966 57.834 57.718 57.95 57.95 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 36.898 44.139 28.236 28.236 28.236 28.236 Andet 5.35 12.35 22.13 22.227 22.167 22.166 I alt 74.824 743.293 771.935 763.763 768.426 768.425 Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt 144

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 9, 1% 8, 7% 4% 3% 22% 7, 6, 5, 16% 4, 3, 3% 11% 2, 1, 25% 8% - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Sygedagpenge Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Andet Stigningen fra 29 til 21 skyldes, at kommunerne overtog opgaven vedr. de forsikrede ledige fra staten. Med virkning fra 1. januar 211 blev der gennemført en større finansieringsomlægning, hvor store beløb blev omlagt fra statsrefusioner til bloktilskud. Bloktilskuddet indgår under Økonomiudvalgets budgetområde. 145

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Erhvervsgrunduddannelser (pris pr. helårselev) (antal helårselever) Skoleophold 136. 177.767 177.533 6 6 6 8.16 1.666 1.652 Introduktionsydelse (pris pr. helårsperson) (antal helårspersoner) Kontanthjælp til udlændinge 43.484 46.29 68.612 93 13 13 4.44 4.741 7.67 Sygedagpenge (pris pr. helårsperson) (antal helårspersoner) Sygedagpenge, løntilskud, hjælpemidler og befordringsgodtgørelse 149.91 145.15 15.367 1.132 1.195 1.143 169.688 173.41 171.869 Kontanthjælp og løntilskud 68.89 75.572 75.555 2.55 1.7 1.895 139.923 128.472 143.177 Dagpenge til forsikrede ledige 133.334 123.423 131.264 1.192 1.49 1.544 158.934 183.9 22.672 Revalidering, ledighedsydelse samt fleksjob 74.39 79.141 82.29 1.765 1.63 1.69 13.679 129. 138.933 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 86.861 58.742 51.542 395 749 544 34.31 43.998 28.39 Seniorjob (pris pr. helårsansat) (antal helårsansatte) Løn til personer i seniorjob 291. 29.476 296.29 5 42 31 1.455 12.2 9.185 Tilskud til kommunale seniorjob -132.4-13.262-129.86 5 42 31-662 -5.471-4.24 Øvrige nettoudgifter 94.292 62.387 64.365 I alt - - - - - - 74.823 743.293 771.935 146

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. -5.22-3.285 3.631 Repatriering -52 Sygedagpenge 2.761-2.731-4.772 Sociale formål 1.74 2.23 2.17 Kontanthjælp 3.641-5 -5 Kontanthjælp til visse grupper af flygtninge -25 1 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 3.438 3.136 3.138 Dagpenge til forsikrede ledige 6.92 3.557-5.625 Revalidering 1.413 93 932 Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskud 5.615 2.817 2.818 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 67.441 54.14 57.873 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 2.595 149 149 Beskæftigelsesordninger 4.61 1.827 4.253 I alt 94.292 62.387 64.365 147

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Regnskabsresultatet for 211 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 212 er brugt som grundlag for budgetlægningen. Udbetaling Danmark overtager myndighedsansvaret for udbetalingen af barselsdagpenge pr. 1. november 212: Udgiften har hidtil været omfattet af 1% statsrefusion, så ændringen medfører ingen ændring i nettobudgettet. Væsentlige ændringer i budgettet: Der er indregnet en merudgift på 7 mio. kr. vedrørende introduktionsprogram mv. 4,1 mio. kr. vedrører nedsættelse af grundtilskuddet fra staten, mens 2,9 mio. kr. vedrører sprogcenter Viborg, hvor der er budgetteret med balance. Vedrørende integrationsydelse er der indregnet en merudgift på 2,4 mio. kr. på grund af forhøjede ydelser fra 212. ner og et fald i aktiverede kontanthjælpsmodtagere på 354 personer fra 1.125 til 771 personer. Der er indregnet en mindreudgift til dagpenge til forsikrede ledige på 4, mio. kr. i 213 og 8, mio. kr. i overslagsårene 214-216. Der er indregnet en mindreudgift i 213-216 på 5,9 mio. kr. vedrørende fritagelse fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats minimumskrav til varighed og hyppighed i henhold til frikommuneforsøget. Der er endvidere indregnet en mindreudgift i 213-216 på 2,1 mio. kr. vedrørende uddannelsesydelse under seks ugers selvvalgt uddannelse, som falder bort i 213. I 213 er der indregnet en merudgift på 4, mio. kr. vedrørende den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden med et halvt år. Der er indregnet en merudgift på 12,4 mio. kr. vedrørende ledighedsydelse og fleksjob. Der forventes en tilgang på 3 personer i fleksjob fra 1.7 til 1.1 personer og en tilgang på 3 personer på ledighedsydelse fra 36 til 39 personer. fra politikområdet Arbejdsmarkedsog overførselsområdet til Økonomiudvalgets politikområde administrativ organisation. Der er indregnet en merudgift på 3,5 mio. kr. vedrørende forhøjet pris på 6 ugers selvvalgt uddannelse, samt en merudgift på 2,5 mio. kr. på grund af flere ledige kontanthjælpsmodtagere. Der er indregnet en mindreudgift på 16,1 mio. kr. vedrørende beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. Der er forudsat et fald i antallet af personer i de forskellige typer af løntilskud på 23 personer fra 639 til 434 personer. Der er indregnet en merudgift vedrørende kontanthjælp og aktiverede kontanthjælpsmodtagere på i alt 15,3 mio. kr. Der forventes en stigning i kontanthjælpsmodtagere på 549 personer fra 575 til 1.124 perso- Viborg Byråd har på møde den 23. november 211 (sag nr. 266) behandlet budgetopfølgning pr. 3. september 211 og besluttet, at der overføres 2,5 mio. kr. vedrørende hjemtagelse af anden aktør opgaven 148

Mål og Midler Kulturudvalget Kulturudvalget har i 213 et samlet nettodriftsbudget på 152,3 mio. kr. tet udgør 3 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) Kultur 72,1 8,2 Folkeoplysning og idrætsanlæg Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje, Vækst og Velfærd udstikker de overordnede pejlemærker for kulturpolitikken. Her fremhæves, at Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser., jf. Visionen for Viborg Kommune. Med dette afsæt arbejder Viborg Kommune for at fremme en række nærmere definerede fokuspunkter, herunder: Børnenes og børnekulturens kommune Sports- og kulturoplevelser på internationalt niveau En sund og grøn kommune Levende byer og lokalsamfund Politikker De politiske målsætninger for politikområdet, Kultur, fremgår af Viborg Kommunes kvalitetskontrakt. Kvalitetsmålene er gengivet i Mål og Midler for Kultur. Byrådet har den 7. oktober 29 vedtaget en Idrætspolitik, der har følgende overordnede målsætninger: Viborg Kommune skal være et af de bedste steder i Danmark for idrætsforeninger, frivillige ledere og udøvere. Idrætten i Viborg Kommune skal have landets højeste aktivitetsprocent og alle har mulighed for at deltage. Talentplejen skal til stadighed sikre sportsoplevelser på højeste nationale og internationale niveau. Viborg Kommune vil skabe gode vilkår for eksisterende og nye idrætsgrene ved at tilbyde velholdte idrætsfaciliteter. Samarbejdet mellem idrætsudøvere, foreningerne, erhvervslivet og Viborg Kommune skal være blandt de mest velfungerende i Danmark. Viborg Kommune vil arbejde for et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med Viborg Idrætsråd og dermed sikre dialogen mellem foreningerne, forvaltningen og politikerne. Idrætspolitikken udpeger derudover en række konkrete målsætninger og indsatsområder, der er gengivet i Mål og Midler for politikområdet, Folkeoplysning og idrætsanlæg. 149

Mål og Midler Kultur Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 212 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn og unge - styrkelse af ungekulturen - den rytmiske musiks vilkår - museerne Kulturudvalget har i forlængelse heraf behandlet opfølgningsredegørelse på kvalitets- /effektmål og disse indgår derfor som væsentlige målepunkter for kulturområdet i 213 sammen med de udfordringer, som kulturområdet i øvrigt står overfor. På biblioteksområdet er der fokus på kerneydelserne: udlån, informationsformidling og kulturelle arrangementer og der arbejdes med nye bibliotekstilbud med åbne, ubemandede biblioteker, som ventes etableret i 213 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. På museumsområdet er det besluttet, at strukturen for varetagelsen af det arkæologiske ansvarsområde skal revurderes og en ny struktur skal træde i kraft 1. januar 214. Viborg Museum indgår som væsentlig interessent i forbindelse med den nye struktur, idet opgaverne med varetagelse af det arkæoligiske ansvarsområde ønskes bibeholdt på Viborg Museum. Samtidig ventes ny lovgivning på museumsområdet, som kan medføre væsentlig ændringer i forhold til statens tilskud til museumsområdet og Viborg Kommune vil arbejde for at fastholde statstilskud til de museer, der pt. får statstilskud til museumsvirksomheden. På musikområdet arbejdes med afklaring efter Det Jyske Ensemble har meddelt, at det lukker med udgangen af 212 og i forhold til rytmisk musik, koncerter m.v. arbejdes med afklaring omkring det rytmiske spillested Paletten, etablering af Viborg Arena og forbedring af faciliteterne i Tinghallen. Herudover er der fokus på events og en evt. kommunal eventpolitik, ligesom Kulturudvalget på området fortsat vil have fokus på, at bakke op om den mangfoldighed af tilbud, der er en afgørende forudsætning for, at Viborg Kommune kan være attraktiv for såvel nuværende borgere som tilflyttere. Endelig indgår Viborg Kommune i den regionale kulturaftale mellem Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg Kommuner, som er indgået med Kulturministeriet. Der skal være fokus på fortsat af udvikle samarbejdet mellem kommunerne både indenfor aftalens rammer og også på andre områder, hvis der er muligheder herfor. 15

Mål og Midler Kultur Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. Museer og museumsformidling: Øge publikumsinteressen og dermed besøgstallet med 5 % ved stadig at forny og inddrage nye formidlingsformer i det museale arbejde, specielt i forhold til målgruppen børn og unge. Bibliotekerne: Som minimum fastholdes udlånstallet på 8. enheder Besøgstallet søges øget med 6 % til ½ mio årligt De brugerrettede aktiviteter søges som minimum fastholdt på 213 aktiviteter årligt At øge udbuddet af læringsaktiviteter Kulturens tilgængelighed: Det er et mål at øge tilgængeligheden til udvalgets tilbud, både fysisk, mentalt, digitalt osv. med henblik på at formidle kultur for en stadig øget brugergruppe Det er målet at øge brugerfrekvensen med 5-1% i budgetperioden Borgeren og kulturen: Udvikle kulturtilbud og tilpasse disse et moderne samfunds behov. Elite og bredde: Talentudvikling indenfor fællesskabets rammer Kultursamarbejde på tværs: Udvikling af eksisterende og nye kulturtilbud, både lokale, regionalt og nationalt. 213 214 215 216 Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål defineres i 212 Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse 151

Mål og Midler Kultur ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Folkebiblioteker 42.529 41.279 39.517 38.816 38.892 38.893 Museer 7.87 7.953 7.449 7.456 7.448 7.448 Teatre 3.131 1.798 1.86 1.85 1.85 1.85 Musikarrangementer 7.35 7.21 8.421 8.427 8.82 8.819 Andre kulturelle opgaver 22.93 22.369 22.766 22.2 21.2 21.5 Øvrige 125 2.296 272 27 27 27 I alt 83.53 82.96 8.231 78.974 78.435 78.285 152

Mål og Midler Kultur Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 1, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Perioden 27 til 29 har været præget af harmonisering af de tidligere kommuners meget forskellige tilskudsordninger og meget forskellige budgetniveauer Der er sket en sammenlægning af politikområder efter 28. Det er baggrunden for forskellen mellem 28 og 29. tet for politikområdet "Kultur" er i perioden 29 til 216 reduceret med andele svarende til reduktioner, der generelt er gennemført i kommunens budgetter. I 212 er der igangsat en temaplanlægning på området, som skal udmøntes i mål for udvikling af området i den kommende budgetperiode. tet er i 213 forhøjet med engangsbeløb på 2 gange 5. kr. til mindre investeringer indenfor kultur- og fritidsområdet og til anlægsprojekter i forsamlingshuse. 153

Mål og Midler Kultur forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Folkebiblioteker (Pris pr. udlån) (Antal udlån) Folkebiblioteker 53 52 49 8. 8. 8. 42.529 41.279 39.517 Museer (Pris pr. besøgende) (Antal besøgende) Museer - antal besøgende 347 362 322 22.488 22. 23.1 7.87 7.953 7.449 Musikskole (Pris pr. elev) (Antal elever) Musikskole Viborg - antal elever 3.99 4.49 4.121 1.346 1.346 1.346 5.37 5.45 5.547 Musikskole Viborg - Kulturskole for børn 1. Musiksalen (Pris pr. arrangement) (Antal arrangementer) Musiksalen -arrangementer 1.544 12.38 13.15 158 143 143 1.666 1.76 1.874 Andre Kulturelle aktiviteter Andre Kulturelle aktiviteter 22.93 22.369 22.766 Øvrige nettoudgifter 3.255 4.94 2.78 I alt 14.934 16.77 17.598 - - - 83.53 82.95 8.231 154

Mål og Midler Kultur Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Biografer- Antal biografer - tilskud 163 163 164 Teatre - tilskud 3.131 1.798 1.86 Fritidsaktiviteter udenfor Folkeoplys.loven - tilskud til ferieaktiviteter 66 111 18 Servicejob Erhvervsservice og iværksætteri - Viborg -15 Animationsfestiva 2.22 Øvrige nettoudgifter I alt 3.255 4.94 2.78 Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Omkostningerne på biblioteket er faldende siden 211. Bibliotekets kvalitetsmål er at fastholde et udlån på 8. enheder i 213. Sammenholdt med et faldende nettobudget giver det en mindre pris pr. udlån. Besøgstallet på museet forventes øget med 5% fra 212 til 213. På trods af et mindre budget i 213 er målsætningen gennem større publikumsinteresse at øge antallet af besøgende, som vil resultere i en prisnedsættelse pr. besøgende. Der forventes et uændret elevantal på Musikskole Viborg i 213 i forhold til det opgjorte antal for 211 og det forventede for 212. Det betyder, at der er en mindre stigning i udgifterne pr. elev. Der forventes et fald i arrangementer i Viborg Musiksal fra 211 til 213 fra 158 til 143. Nettoudgiften pr. arrangement forventes således at stige. Væsentlige ændringer i budgettet: Regnskabsresultatet for 211 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 212 er brugt som grundlag for budgetlægningen. rammen er forhøjet med 171. kr. Beløbet stammer fra en budgetomplacering fra Folkeoplysning og idrætsanlæg til Skolen for kreativ fritid/ku. I budgetforliget blev det besluttet, at nedlægge det klassiske orkester Det Jyske Ensemble. tet reduceres derfor i 213 med 1.8. kr. Kommunerne Viborg, Skive og Morsø har stået bag orkestret. Baggrunden for lukningen er, at musikudvalget under Statens kunstråd har besluttet at ophøre med at udbetale støtte til orkestret. Der er afsat éngangsbeløb i 213 og i 214 på 5. kr. til større renoveringsopgaver i forsamlingshuse. Der er afsat éngangsbeløb i 213 og i 214 på 5. kr. til mindre anlægsinvesteringer på kultur og fritidsområdet. rammen er forhøjet med 1.. kr. i forbindelse med etablering af klassisk mu- 155

Mål og Midler Kultur sikskole / kulturskole for børn i tilknytning til Musikskole i Viborg. Der er ekstraordinært afsat 55. kr. i 213 til etablering af 3 årigt ungeprojekt via kulturbånd. De 4. kr. er til indretning af Projektet på 3. sal af Borgerhuset Stationen og 15. kr. til aktiviteterne. Der er også afsat midler til aktiviteterne i 214 og 215. Bibliotekets primære opgaver består af udlån, informationsformidling og kulturelle arrangementer. Biblioteket har et akkumuleret overskud fra foregående år på 1.. kr. som bruges på et nyt bibliotekssystem i 213. Hvolris Jernalderlandsby Kunsthal Brænderigården Kreative skoler Borgerhus Stationen Søndre Mølle. Aktiviteter: Viborg Museum fortsætter blandt andet med at udvikle de nuværende udstillinger. Viborg Kommune driver en musikskole og en musiksal. Musikskole Viborg har mere end 13 elever som modtager undervisning i musik og sang. Viborg Musiksal afholder hvert år omkring 15 forskellige arrangementer som blandt andet består af koncerter, foredrag og udlejning af lokaler til andre institutioner. Andre kulturelle aktiviteter består blandt andet af tilskud til et bredt udsnit af Viborg Kommunes kulturliv. Derudover driver kommunen Kulturhus Historiske arkiver 156

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Fokusområder Viborg Kommune har i 21 og 211 været en del af det store breddeidrætskommuneprojekt på landsplan. Projektet har været støttet af Kulturministeriet og eksterne fonde. Projektet afsluttes i første halvdel af 212. I forlængelse heraf opnåede Viborg Kommune i januar 212 at blive udnævnt til Årets Idrætskommune af Dansk Idrætsforbund. Opfølgning, fastholdelse og udvikling af tilbuddene på breddeidrætsområdet har derfor stor fokus i den kommende budgetperiode og der samarbejdes med såvel centrale aktører på idrætsområdet, som DIF og DGI og med lokale aktører som Viborg Idrætsråd og DGI-Midtjylland. I Viborg Kommunes idrætspolitik er fastsat en række indsatsområder og et af disse er en satsning på arbejde med eliteidrætsudøvere og talentudvikling. I samarbejde med Viborg Idrætsråd arbejdes med denne indsats, som kortlægges i 212/213 og følges op af konkrete indsatser i 213 og årene fremover. Viborg Kommune ansøger i 212 om at blive vært for DGI Landsstævne 217. Det afklares i 213 om den store event skal afholdes i Viborg. Herudover har Viborg allerede nu fået værtsskabet for Dansk Handicap Idrætsforbunds handicapidrætsstævne i 213 og for den store nordiske folkedanserfestival Nordlek i 215. I forbindelse med events og projekter er der fokus på at samarbejde på tværs med lokale foreninger, lokale idrætsorganisationer, andre kommuner, eksempelvis kommunerne i kulturby-samarbejdet (Randers, Herning og Silkeborg) og de store idrætsorganisationer på landsplan. På folkeoplysningsområdet er der primært fokus på at fastholde lokaletilskuddene på det nuværende niveau, således at kommunen dermed kan understøtte, at foreningerne fortsat kan have gode rammer for deres foreningsaktiviteter. Der arbejdes i 212/213 med evt. revision og justering af politikken på folkeoplysningsområdet. 157

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Målsætninger og indsatsområder i sektorpolitik - Idrætspolitik Viborg Kommunes Idrætspolitik blev vedtaget af Byrådet den 7. oktober 29. Nedenfor ses politikkens målsætninger og indsatsområder. MÅLSÆTNINGER Overordnede målsætninger Viborg Kommune skal være et af de bedste steder i Danmark for idrætsforeninger, frivillige ledere og udøvere. Idrætten i Viborg Kommune skal have landets højeste aktivitetsprocent og alle har mulighed for at deltage. Talentplejen skal til stadighed sikre sportsoplevelser på højeste nationale og internationale niveau. Viborg Kommune vil skabe gode vilkår for eksisterende og nye idrætsgrene ved at tilbyde velholdte idrætsfaciliteter. Samarbejdet mellem idrætsudøvere, foreningerne, erhvervslivet og Viborg Kommune skal være blandt de mest velfungerende i Danmark. Viborg Kommune vil arbejde for et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med Viborg Idrætsråd og dermed sikre dialogen mellem foreningerne, forvaltningen og politikerne. Arbejdet med at skabe gode vilkår for idræt- ten koncentreres konkret omkring fem centrale temaer: De frivillige ledere Viborg Kommune vil: i samspil med foreningslivet og Viborg Idrætsråd arbejde for at Viborg Kommune er et af de bedste steder i Danmark at være frivillig leder. understøtte foreningernes arbejde med at skabe gode uddannelses- og udviklingsmuligheder til de frivillige ledere. basere samarbejdet med de frivillige ledere på enkle arbejdsgange og administrative opgaver. Breddeidræt Viborg Kommune vil: arbejde for, at fl ere dyrker regelmæssigt idræt. i samspil med foreningslivet forbedre og koordinere udbuddet, mangfoldigheden og kvaliteten af idrætsaktiviteter og idrætstilbud. i samspil med foreningslivet arbejde for, at Viborg Kommune bliver et af de bedste steder i Danmark at dyrke breddeidræt. udvikle eksperimenterende og nytænkende samarbejder og projekter på tværs af foreninger, offentlige institutioner og private initiativer. bakke op om den gode idé eller det gode initiativ. Eliteidræt Viborg Kommune vil: støtte talentudviklingen, så idrætsudøvere og borgere også i fremtiden har mulighed for at udøve og overvære idræt på et højt nationalt og internationalt niveau. profilere Viborg Kommune som en attraktiv idrætskommune med et mangfoldigt udvalg af idrætsbegivenheder på højt nationalt og internationalt niveau. prioritere uddannelse af trænere og ledere for - ad den vej - at skabe et holdbart og ansvarligt elitemiljø. styrke Viborg som uddannelses-, kultur- og idrætsby og derigennem skabe et bæredygtigt fundament for udvikling og fastholdelse af et aktivt eliteidrætsmiljø. Særlige målgrupper Viborg Kommune vil: arbejde for, at alle borgere skal have adgang til idræt. styrke de særlige målgruppers idrætsmuligheder. støtte uddannelse og kompetenceudvikling, som bidrager til at styrke de frivillige lederes forudsætninger for at arbejde med de særlige målgrupper. bakke op om den gode idé og det gode initiativ, der gennem et stærkt 158

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg tværfagligt samarbejde inkluderer de særlige målgrupper i idrætten. Idrætsfaciliteter Viborg Kommune vil: fremme en helhedsplanlægning, der eksempelvis resulterer i lokale centre for både idræt, kultur og øvrige borgeraktiviteter. have tilstrækkelige og velholdte idrætsfaciliteter, der stimulerer borgerne til at dyrke idræt. understøtte et mangfoldigt og kvalitativt idrætsudbud. tage højde for, at nye livsformer skaber nye betingelser for og ønsker til den organiserede idræt. gøre byrum og det åbne land tilgængeligt for det selvorganiserede idrætsliv. tilgodese personer med nedsat funktionsevne i forbindelse med eksisterende og nye idrætsfaciliteter. understøtte elitens fremtidige muligheder for at skabe gode resultater ved at prioritere rammerne omkring eliteidrætten. INDSATSOMRÅDER De frivillige ledere Målene nås ved: kontinuerligt at styrke vilkårene for de frivillige ledere, så de kan fokusere indsatsen omkring foreningsarbejdet og aktiviteterne. i samarbejde med foreningerne at sætte gang i uddannelsesmæssige og netværksorienterede tiltag, der ruster de frivillige ledere til foreningsarbejdet. at støtte en målrettet kompetenceudvikling af foreningsledere med fokus på fastholdelse og rekruttering i foreningerne herunder stimulering af nye og unge ledelsestalenter. at have en løbende dialog med Viborg Idrætsråd, foreningerne og de frivillige ledere. Breddeidræt Målene nås ved: at igangsætte initiativer, hvor forskellige idrætsformer indgår som en naturlig del af dagligdagen i de kommunale dagtilbud, skoler og fritidstilbud. at styrke kommunikations- og informationsarbejdet med henblik på dels at kommunikere de gode historier og dels at formidle idrætslivets mange tilbud til borgerne. at investere økonomi og personaleressourcer i den gode idé eller det gode initiativ. at arbejde for, at økonomi ikke er en barriere for at dyrke idræt i Viborg Kommune. Eliteidræt Målene nås ved: i samarbejde med foreninger og erhvervsliv at etablere et formaliseret eliteudviklingssamarbejde, der har til formål at styrke rammerne omkring talentudviklingen og eliteidrætten. 159 i stigende grad at anvende eliteidrætten i sin profilering og markedsføring. at etablere et samarbejde med idrætslivet med henblik på at tiltrække store idrætsbegivenheder til området. at tilskynde til, at der med henblik på at styrke uddannelses- og elitemiljøet for talentgruppen etableres bosætningsmuligheder for talenter og etablerede eliteudøvere i en eliteidrætscampus. Særlige målgrupper Målene nås ved: at fastholde velfungerende og udvikle nye perspektivrige projekter, der stimulerer særlige målgruppers, herunder overvægtige, fysisk inaktive, anbragte og handicappede, deltagelse i foreningslivet eller i selvorganiserede idrætsgrene. at skabe lettere adgang til idrætsfaciliteterne. at prioritere og igangsætte initiativer, der har til formål at skabe fysisk aktivitet for fysisk inaktive borgere. at bidrage med ressourcer til forankring af projekter og til understøttelse af nye idrætsinitiativer for målgruppen. Idrætsfaciliteter Målene nås ved: at iværksætte en undersøgelse af eksisterende idrætsfaciliteter med henblik på afdækning af kapacitets-

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg udnyttelse og fremtidige behov, herunder et særligt fokus på mulighederne for at skabe adgang til idrætsfaciliteterne i flere af døgnets timer. at tænke idræt og bevægelsesrum ind i planlægning og udvikling af byer og det åbne land. at evaluere idrætsfaciliteterne for at afdække, om de er i overensstemmelse med de idrætspolitiske målsætninger. at have brugervenlige åbningstider og adgang til idrætsfaciliteterne. at prioritere deltagelse og samspil i udviklingen af lokale centre, hvor idrætsfaciliteterne knyttes tæt sammen med kommunale institutioner, herunder børnehaver, skoler og ældrecentre. at gennemføre initiativer, som styrker tilgængeligheden til idrætsfaciliteterne. Målsætninger og indsatsområder i sektorpolitik - Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik for Viborg Kommune blev vedtaget af Byrådet den 21. december 211. Nedenfor ses politikkens målsætninger. MÅLSÆTNINGER Målsætningerne er at understøtte den folkeoplysende virksomhed for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Den enkelte borgers engagement i samfundslivet vil blive fremmet gennem støtte til folkeoplysende virksomhed. Foreningsdemokratiet og de forpligtende fællesskabers centrale rolle i fritidslivet vil blive styrket gennem udvikling og fornyelse, at flest muligt får glæde af de værdier og kvaliteter som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på. Alle borgere skal have lige adgang til at deltage i folkeoplysende fritidsaktiviteter. Der gøres en særlig indsats for at inddrage de borgere, som af forskellige årsager ikke kan udnytte de eksisterende fritidstilbud. En indsats, der skal bygge på egne valg og forudsætninger. Børn og unge, nydanskere, handicappede og gruppen af ældre vil have et særligt fokus. at anerkende ledere, instruktører og ildsjæle Viborg Kommune vil fremme anerkendelsen af og opbakningen til de frivillige lederes, instruktørers og ildsjæles arbejde i foreningslivet, samt øge fokus på disses fortsatte muligheder for udvikling og motivation. at prioritere sundhed, forebyggelse og bevægelse. Initiativer, der understøtter Viborg Kommunes vedtagne forebyggelses- og sundhedspolitik vil blive prioriteret. at understøtte betydningen af voksenundervisningen. Den folkeoplysende voksenundervisning skal øge den enkelte borgers almene dannelse og faglige indsigt, så borgerne derved har mulighed for fortsat uddannelse, læring og udvikling. at have fokus på grupper med særlige behov. 16

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. Elite og bredde: Kvaliteten af de kulturelle tilbud må være af en sådan grad, at der er basis for talentudvikling indenfor fællesskabets rammer. Kultursamarbejde på tværs: Det er et mål, at udvikle både eksisterende og nye kulturtilbud i et tæt samarbejde mellem kulturaktørerne både lokalt, regionalt og nationalt 213 214 215 216 Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse 161

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Fælles formål, Idrætsfaciliteter 1.965 2.18 2.58 2.28 2.4 2.4 Stadion og idrætsanlæg 5.942 5.626 5.667 5.661 5.653 5.653 Idrætsfacil børn og unge / andre fritidsfac. 4.595 38.541 39.134 39.48 39.44 39.44 Folkeoplysende voksenundervisning 3.385 3.414 3.455 3.455 3.455 3.455 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde 6.364 6.27 6.3 6.3 6.3 6.3 Lokaletilskud 11.766 13.17 12.95 12.95 12.95 12.95 Øvrige 2.241 2.299 2.86 2.579 2.579 2.579 I alt 72.259 71.12 72.19 71.76 71.67 71.67 162

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) 4% 3% 8% 18% 8% Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 75, 74, 73, 72, 71, 7, 5% 54% 69, 68, 67, Fælles formål, Idrætsfaciliteter Stadion og idrætsanlæg Idrætsfacil børn og unge / andre fritidsfac. Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Øvrige 66, 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Tilskud til selvejende idrætshaller, foreninger, aftenskoler m.v. blev i perioden frem til 211 harmoniseret efter en længere proces med en del udfordringer. Sideløbende hermed blev der vedtaget en idrætspolitik, som fastlægger udviklingsmål for området. Dette har betydet en mere forudsigelig udvikling i udgiftsniveauet efter 21, men det konstateres, at der specielt på tilskud til lokaler er et stort udgiftspres, som også har medført forøgelse af budgettet til området i perioden fra 213 til 216. 163

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Grønne områder (Pris pr. boldbane/idrætsanlæg) (Antal boldbaner/idrætsanlæg) Grønne områder 55.917 51.375 51.292 72 72 72 4.26 3.699 3.693 Vestbadet (Pris pr. besøgende) (Antal besøgende) Vestbadet 14 92 85 9.674 11.56 12. 1.7 1.62 1.18 Viborg Svømmehal (Pris pr. besøgende) (Antal besøgende) Viborg Svømmehal 21 21 21 173.219 157. 16. 3.576 3.347 3.336 Idrætsfaciliteter for børn og unge Idrætsfaciliteter for børn og unge - øvrige 31.968 3.415 31.69 Fælles formål - Folkeoplysningen (Pris pr. time) (Antal timer) Fælles formål - betaling til andre instanser - timer 161 166 17 1.949 1.99 1.913 314 33 325 Fælles formål - Folkeoplysningen Fælles formål - betaling til andre instanser - øvrige 5 523 72 Fælles formål - lokaleomkostninger, Gymnastik- og idrætshøjskolen 1.53 1.47 1.138 Fælles formål - øvrige 1-2 275 Folkeoplysende voksenundervisning Folkeoplysende voksenundervisning - tilskud voksenundervisning 2.742 2.665 2.696 Folkeoplysende voksenundervisning (Pris pr. time) (Antal timer) Folkeoplysende voksenundervisning - pensionisttilskud 5 6 6 11.6 14.333 15.667 553 626 634 Folkeoplysende voksenundervisning - øvrige 9 123 125 164

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (Pris pr. medlem) (Antal medlemmer) Frivilligt folkeoplysende foreningsarb. aktivitetstilskud medlemmer 175 175 175 24.124 27.579 27.579 4.222 4.826 4.826 Frivilligt folkeoplysende forøvrieningsarb. aktivitetstilskud øvrige 61 65 125 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (Pris pr. kursist) (Antal kursister) Frivilligt folkeoplysende foreningsarb. kursustilskud, antal kurister 915 557 535 1.26 95 1. 939 529 535 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (Pris pr. klub) (Antal klubber) Frivilligt folkeoplysende foreningsarb. juniorklubber - antal klubber 2. 2. 2. 5 4 4 1 8 8 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (Pris pr. medlem) (Antal medlemmer) Frivilligt folkeoplysende foreningsarb. juniorklubber - antal medlemmer 88 1.387 95 177 137 137 143 19 124 Frivilligt folkeoplysende foreningsarb. handicapidrætsfore, medlemmer 475 523 496 261 237 25 124 124 124 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (Pris pr. medhj.time) (Antal medhj.timer) Frivilligt folkeoplysende foreningsarb. handicapidrætsfore, medhj timer 12 113 116 1.87 1.87 1.87 225 212 216 Øvrige nettoudgifter 2.66 21.241 21.5 I alt - - - 72.259 71.12 72.19 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Fritidsfaciliteter fælles formål - tilskud 1.965 2.18 2.58 Stadion og idrætsanlæg - drift af 6 haller + stadion 5.942 5.626 5.667 Andre fritidsfaciliteter - Skolen i Frederiks 19 18 18 Lokaletilskud 11.766 13.17 12.95 Fritidsfaciliteter fælles formål - tilskud 455 4 42 Servicejob -81 Øvrige nettoudgifter I alt 2.66 21.241 21.5 165

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Omkostningen på pleje af de udendørs boldbaner er faldende siden 211. 69. kr. fra juniorklubber/folkeoplysningen til Ungdomsklubben Ørum/B & U 171. kr. fra lokaletilskud/folkeoplysningen til Skolen for kreativ fritid/ku Til voksenundervisning ydes tilskud i forhold til undervisningstimer året tidligere. Der ydes et tilskud på 6 kr. for hver time en pensionist deltager i undervisning / aktivitet. Der forventes et stigende besøgstal på Vestbadet i 213. Badet har gennemgået en mindre renovering i 212 og der forventes etableret sauna i 213. Udgiften pr. besøgende er dermed faldenden idet budgettet er reduceret med 44. kr. Besøgstallet i Viborg Svømmehal har dykket i 212, men forventes atter at stige i 213. Forklaringen herpå, er at der har været lukket i ca. 3 uger i 212 for at gennemføre en renovering af foliebunden i 25 m - bassinet. Med et besøgstal på ca. 16. årligt koster det kommunen ca. 21 kr. pr. besøgende. Serviceniveauet er uændret Væsentlige ændringer i budgettet: Regnskabsresultatet for 211 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 212 er brugt som grundlag for budgetlægningen. rammen er forhøjet med 1.. kr. Midlerne anvendes til lokaletilskud, idet aktivitetsniveauet er øget. rammen er reduceret med 24. kr. Beløbet er fordelt på følgende måde Aktiviteter: Kommunen driver 72 udendørs boldbaner med vedligeholdelse af græstæppe m.v. På politikområdet drives både udendørs (Vestbadet) og indendørs svømmebassiner (Viborg Svømmehal). Derudover ydes der tilskud til 2 selvejende haller, friluftsbade, klubhuse, idrætshaller, skøjtebane og atletik- og idrætsanlæg. Der er endvidere afsat et éngangsbeløb i 213 under folkeoplysningsaktiviteter på 275. kr. Midlerne anvendes til talentudvikling og eliteidræt. På folkeoplysningsområdet udbetales hovedsageligt tilskud til foreninger. Der ydes støtte i forhold til lokaler, aktiviteter, medlemmer, og uddannelse Øvrige budgetforudsætninger: Der ydes lokaletilskud til leje af lokaler på 4 gymnasier og gymnastik- og idrætshøjskolen. Der forventes 27.6 aktivitetsmedlemmer i 213. Der forventes 1. deltagere på uddannelse som modtager tilskud svarende til 8% af kursusudgifterne. Der forventes 25 medlemmer i 4 handicapidrætsforeninger. Der er herudover afsat midler til 1.87 medhjælpertimer. Der ydes støtte til 4 juniorklubber med et samlet medlemsantal på 137. Foreningerne og voksenundervisningen opnår støtte med 75 % af omkostningerne til lokaler. Der opnås en indtægt på 8. kr. ved udlejning af de kommunale bygninger til folkeoplysningsformål. Der yders herudover tilskud til fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven. 166

Mål og Midler Teknisk Udvalg Teknisk Udvalg har i 213 et samlet nettodriftsbudget på 142,6 mio. kr. tet udgør 3 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) -2,4 9,2 135,8 Grønne områder Trafikområdet Kommunale ejendomme Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for sundhed, natur, bosætning og erhverv, som har særlig relevans for politikområderne under Teknisk Udvalg, jf. Visionen for Viborg Kommune: Vil vi skabe en sund og grøn kommune. Det gør vi ved en øget indsats for at forebygge livsstilssygdomme og fremme livskvaliteten. Det skal ske gennem en klart defineret sundhedspolitik og en aktiv indsats overfor virksomheder og foreningen, der ønsker at prioritere sundhedsindsatsen. Vi vil værne om naturen og et rent miljø til gavn for befolkningens sundhed og rekreative udfoldelsesmuligheder. Vi vil skabe et attraktivt erhvervsmiljø i konstant udvikling. Det gør vi ved at understøtte erhvervslivets vækstvilkår og stimulere erhvervsklimaet. Samtidig videreudvikles den lokale erhvervsservice med attraktive lokaliseringsmuligheder, så den bliver en af landets mest professionelle, nytænkende og effektive. Vi vil skabe levende byer og lokalsamfund. Det gør vi ved at bruge det aktive foreningsliv som drivkraft, hvor kommunen støtter aktivt op om den lokale virkelyst. Lokaldemokratiet og foreningslivet skal virke nedefra og bygge på initiativer og ideer i de enkelte lokalsamfund. Politikker Der er ikke vedtaget sektorpolitikker for politikområder under Teknisk Udvalg. Udarbejdelsen af en Natur- og Parkpolitik er igangsat i november 211. Byrådet har imidlertid formuleret målsætninger og indsatsområder for politikområder under Teknisk Udvalg, som er en del af budgetbemærkningerne. Disse målsætninger og indsatsområder er gengivet i Mål og Midler for de enkelte politikområder. 167

Mål og Midler Grønne områder Fokusområder På politikområdet, Grønne områder, er der følgende fokus i budgetåret 213: I 212 er der udarbejdet en natur- og parkpolitik, der bl.a. skal fastlægger de overordnede rammer for den fremtidige drift og udvikling af parkområdet. I 213 skal den vedtagne politik udmøntes i en arealanvendelsesplan med en strategi for implementering af politikken. Der udarbejdes områdebeskrivelser for samtlige parker. I 212 begyndtes planlægning for den fremtidige udvikling af Sønæsområdet. I 213 forventes den endelige udformning vedtaget og gennemførelsen påbegyndes. Der udføres i 213 diverse renoveringsog vedligeholdelsesprojekter i kommunens parker, bl.a. i forbindelse med Forstbotanisk Haves 1 års jubilæum i 213 I forbindelse med konkurrenceudsættelsen af driften skal udbudsmaterialet færdiggøres. I udbudsfasen skal evt. spørgsmål afklares. Hvis udbuddet vindes af en ekstern entreprenør, skal nye samarbejdsaftaler implementeres, så driften kan køres i stilling til kontraktstart 1. januar 214. Der udarbejdes et nyt hæfte om Asmild Klosterhave i Viborg. Der udarbejdes 3 nye kortborde i grønne anlæg uden for Viborg by (f.eks. Byhaven og Sol- og Vandtrappen i Bjerringbro og Astrupparken i Møldrup). Formidling af de rekreative muligheder i kommunen udbygges på Kommunens hjemmeside. Der arbejdes med tilrettelæggelse af forskellige events, for at sikre en udvikling af de rekreative områders anvendelse. 168

Mål og Midler Grønne områder Målsætninger Byrådet har formuleret målsætninger for Grønne Områder, som er en del af budgetbemærkningerne. Disse målsætninger ses nedenfor. Det er Byrådets målsætning, at vi skal fastholde og forbedre Viborg Kommunes natur Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for politikområdet, Grønne Områder. Byrådet har på mødet den 21. marts 212 godkendt kommissoriet for udarbejdelse af Natur- og Parkpolitik, som forventes forelagt Byrådet til godkendelse i november 212. MÅLSÆTNINGER Det er Byrådets målsætning, at vi skal fastholde og forbedre byernes og erhvervslivets udviklingsmuligheder: Attraktive bolig- og bymiljøer skal skabes, fastholdes og forbedres Vilkårene for turismen skal forbedres Det er Byrådets målsætning, at vi skal fastholde og forbedre borgernes sundhed: Sundhedsskadelig forurening skal forhindres Mulighederne for friluftsliv skal styrkes Bygninger og tilknyttede arealers kvalitet og sikkerhed skal sikres 169

Mål og Midler Grønne områder Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Kvaliteten og sikkerheden på de kommunale legepladser (indenfor politikområdet) skal sikres. Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Kommunikation og information om borgernes muligheder for bynært friluftsliv skal styrkes. (Natur-Parkpolitik vedtages i 212) Mål realiseres i 212 17

Mål og Midler Grønne områder ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Grønne områder og naturpladser* 9.291 8.769 8.724 8.724 8.714 8.714 Skove 551 459 458 458 459 459 Grønne områder 9.841 9.228 9.182 9.182 9.173 9.173 Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt * incl. andre fritidsfaciliteter og skadedyrsbekæmpelse på egne arealer 171

Mål og Midler Grønne områder Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 12, 1, 8, 6, 4, 2, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. I forbindelse med årsskiftet mellem 29 og 21 var der en særlig hård vinter. Park- og Vejservice's mandskab blev således i en længere periode anvendt til opgaver på vintertjeneste. I 211 er overførsel fra tidligere år brugt til bl.a. registreringsarbejde til visualisering af plejeniveauer via elektroniske kort. Udgiftsniveauet forventes lavere i perioden 213 til 216, som følge af gennerelle besparelser i kommunen. 172

Mål og Midler Grønne områder forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 (pris pr. ha) (antal ha) Grønne områder og naturpladser 61.265 58.199 58.166 151 151 151 9.251 8.788 8.783 Andre fritidsfaciliteter 2.75-6.5-2.955 12 12 22 33-78 -65 Skove, bynære 6.122 5.1 5.89 9 9 9 551 459 458 (pris pr. nedskudt rågeunge) (antal nedskudte rågeunger) Skadedyrsbekæmpelse 5, 54,5 5,45 1.199 1.11 1.11 6 6 6 Øvrige nettoudgifter I alt - - - - - - 9.841 9.229 9.182 Forklaring af budgetforudsætninger Der er uændret serviceniveau og der er ingen ændringer i arealernes omfang og sammensætning. Den udvendige vedligeholdelse af Viborg Vandrerhjem er flyttet fra politikområdet til politikområdet kommunale ejendomme. Det er baggrunden for en mindre reduktion i budgettet. Regnskabsresultatet for 211 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 212 er brugt som grundlag for budgetlægningen. terne er reguleret med Kommunernes Landsforenings pris- og lønskøn samt statslige afbureaukratiseringstiltag (Moderniseringsaftalen). Langt det største ressourceforbrug på området er indkøb af timer fra Park- og vejservice. Det drejer sig om ca. 24. timer, svarende til ca. 16 årsværk. Grønne områder udgør således en stor del af beskæftigelsesgrundlaget i Park- og Vejservice. Det giver en fleksibilitet i anvendelsen af mandskabet i vintermånederne. I milde vintre bruges forholdsvis flere timer på beskæring af træer og buske. I hårde vintre bruges i modsætning hertil flere timer på vintervedligeholdelse af vejene (på politikområdet trafik). Der plejes i alt 253 Ha grønne områder, andre fritidsarealer og bynære skove. Det er fordelt på Grønne områder og naturpladser 151 ha Andre fritidsfaciliteter 12 ha Bynære skove 9 ha Pleje af arealerne udbydes i 213 med overtagelse af opgaverne fra 214. En nærmere beskrivelse af plejeniveauet er i gang for at danne grundlag for kravspecifikationer i udbuddet. 173

Mål og Midler Trafikområdet Fokusområder På politikområdet Trafik er der følgende i fokus for budgetåret 213: Drift: Det er vigtigt med en god kvalitet af de kommunale veje. Dette styrker trafiksikkerheden og mindsker driftsudgifterne på langt sigt. Kvaliteten af Viborg Kommunes veje (1.65 km) skal forbedres. Siden 21 er kvaliteten desværre blevet forringet. Byrådet har imidlertid afsat yderligere midler til nye asfaltbane i perioden 213 216. I alt 36 mio. kr. Et øget antal fortovsstrækninger skal endvidere renoveres/omlægges som følge af sætninger og dårlige belægninger. Dette skal imødegå faldulykker og ringe komfort for de gående. Det stigende antal tilfælde af store regnskyl betyder, at det er nødvendigt at bruge flere ressourcer på at forbedre og sikre vandafledning fra de kommunale vejanlæg. Initiativer til at effektivisere og modernisere Park- og Vejservice fortsættes, således at de kommunale enheder, der anvender Park- og Vejservice, får mest muligt for pengene. Desuden skal Park- og Vejservice gøres klar til at kunne afgive et konkurrencedygtigt kontroltilbud i forbindelse med det udbud, der gennemføres i 213 af store dele af Park- og Vejservices arbejdsområde. Der skal fortsat være fokus på trafiksikkerheden via kampagner og fysiske tiltag på de steder, hvor der er en overhyppighed af ulykker, samt på problematikken vedrørende trafikfarlige skoleveje. Statistikken for trafikulykker viser desværre en stigende tendens i Kommunen de seneste år trods en faldende tendens på landsplan. Det gælder både for personskadeuheld samt materielle skader. Medio 212 blev helt nye køreplaner for den kollektive trafik i Viborg by idriftsat. Ændringerne er så omfattende, at implementeringen vil blive fulgt tæt, og det kan i 213 blive nødvendigt at lave visse tilpasninger, hvis ikke de nye køreplaner lever op til forventningerne. Ligeledes arbejdes der med at få realtidsoplysninger til de rejsende i visse busser og ved større stoppesteder. Anlæg: Det kommunale gadelys moderniseres fortsat med opsætning af ny energibesparende belysning bl.a. til erstatning af de kviksølvpærer, der udgør en del af gadelysanlægget, og som udfases fra 215 som følge af EU-bestemmelser. Den store gågaderenovering i Viborg Midtby færdiggøres medio 213 med ny brostensbelægning, gadeudstyr og belysning. Den Midtjyske Cykelstjerne udbygges til et sammenhængende cykelstinet fra Banegården i Viborg og ud i den øvrige del af Kommunen. Dette skal få flere til at anvende cyklen som transportmiddel. Endvidere bliver der iværksat en 2. etape i udbygning af cykelstjernen med nye cykelstier over Gudenåen i Bjerringbro, en strækning mellem Rødkærsbro og Brandstrup samt en fast belægning på cykelstistrækningen mellem Bruunshåb og Gl. Århusvej i Viborg. Endelig vil der blive anlagt cykelstier med henblik på at forbedre trafiksikkerheden for børn og unge, der færdes mellem skole og hjem. Etablering af en ny vej i Banegraven i Viborg midtby forberedes i 212. I 213 forventes detailprojektering, jordhandel, udbud og opstart af anlægsprojektet. Gennem de seneste år har der i visse perioder af året været problemer med oversvømmelser på Vinkelvej sydøst for Bruunshåb. Omfanget har gjort det nød- 174

Mål og Midler Trafikområdet vendigt at lukke vejen for færdsel i disse perioder. Byrådet har derfor vedtaget at hæve vejen på den aktuelle strækning. Anlægsarbejdet vil forløbe i en del af 213 og først færdig i 214. Også på anlægsbudgettet er der afsat særskilte midler til fysiske tiltag med henblik på at forbedre trafiksikkerheden på de kritiske strækninger, der er udpeget i Trafiksikkerhedsplanen. 175

Mål og Midler Trafikområdet Målsætninger Byrådet har formuleret målsætninger for Trafikområdet, som er en del af bemærkningerne til budgettet. Disse målsætninger ses nedenfor. Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for Trafikområdet. Viborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan blev godkendt af Teknisk Udvalg den 5. maj 21. Trafiksikkerhedsplanens formål er at komme med løsningsforslag til, hvordan antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken kan reduceres i kommunen. MÅLSÆTNINGER sundhedsskadelig forurening skal forhindres mulighederne for friluftsliv skal styrkes ulykker i trafikken skal forebygges bygninger og tilknyttede arealers kvalitet og sikkerhed skal sikres Vi skal fastholde og forbedre Viborg kommunes natur Vi skal medvirke til, at det globale klima ikke forringes. Det er Byrådets målsætninger, at: Vi skal fastholde og forbedre byernes og erhvervslivets udviklingsmuligheder: attraktive bolig- og bymiljøer skal skabes, fastholdes og forbedres byerhvervenes vilkår skal forbedres vilkårene for jordbrug, fiskeri og råstoferhverv skal forbedres vilkårene for turismen skal forbedres vilkårene for infrastrukturen fastholdes og forbedres den kollektive trafik skal forbedres Vi skal fastholde og forbedre borgernes sundhed: 176

Mål og Midler Trafikområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Antallet af trafikulykker med personskader skal reduceres med 4 % inden udgangen af 212 (i forhold til 25). Dvs. at senest i 212 må der, på de kommunale veje i Viborg Kommune maksimalt være sket 49ulykker med personskader. Mål realiseres i 212 Der skal være et attraktiv og varieret udbud af bolig- og erhvervsgrunde i Viborg Kommune. Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Cykeltrafikken fremmes og antallet af cyklister stiger, hvilket ses ved at mindst hver 5. tur foretages på cykel. Målet forventes opfyldt inden 22 Vejenes værdi søges fastholdt til samme niveau som opgjort i 21 Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse 75 km af de overordnede trafikveje bringes i god stand senest i 214, således at alle de overordnede trafikveje er i kategorien God stand Mål forventes opfyldt 15 km af de øvrige trafikveje og lokalveje forbedres, så alle vejene af denne type mindst er i kategorien Acceptabel stand senest i 216 Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Der er ingen kommunale veje i kategorien Kritisk stand efter 216. Målet forventes opfyldt efter 216 177

Mål og Midler Trafikområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Vejvedligeholdelse m.v. 43.557 45.512 43.85 43.29 43.29 43.29 Belægninger m.v. 28.352 24.76 34.42 34.42 36.421 36.421 Vintertjeneste 19.96 15.78 15.53 15.523 15.523 15.523 Busdrift 29.76 36.883 37.947 37.978 37.98 37.98 Øvrige* 866 4.496 4.795 4.779 4.712 4.687 I alt 121.81 127.35 135.777 135.729 137.665 137.64 * Fælles formål, arb. for fremmed regning, driftsbygninger og pladser, parkering, havne og lystbådehavne mm. 178

Mål og Midler Trafikområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 145, 14, 135, 13, 125, 12, 115, 11, 15, 1, 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Der blev foretaget en hård opbremsning i forbruget i 28 efter en overskridelse af budgettet i 27, hvor der var særlige udfordringer med at tilpasse resurserne til en ny struktur. I 21 og 211 har der været mindrebrug på den kollektive trafik. tet er hævet i budgetårene 213 til 216 på baggrund af ønske om at forbedre asfaltbelægningerne på vejene. 179

Mål og Midler Trafikområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 (pris pr. ansat i Park & Vej) (antal ansatte i Park & Vej) Driftsbygninger og pladser 27.44 16.69 18.192 135 13 125 3.651 2.89 2.274 (pris pr. km kommunevej) (antal km kommunevej) Vejvedligeholdelse 25.532 26.678 25.255 1.76 1.76 1.76 43.557 45.512 43.85 (indtjening pr. fuldtidsansat) (antal fuldtidsansatte P-vagter) Parkering -417.2-428.333-338.667 2,5 3 3-1.43-1.285-1.16 (pris pr. m 2 ny belægning) (antal m 2 ny belægning) Belægninger m.v. 124,63 6,35 79,86 227.492 49.353 431. 28.352 24.76 34.42 (pris pr. udkald) (antal udkald) Vintertjeneste, vejrafhængig 96.581 89.762 88.714 124 15 15 11.976 9.425 9.315 Vintertjeneste, ikke vejrafh. 7.984 6.283 6.212 (pris pr. køreplantime) (antal køreplantimer) Kollektiv trafik (køreplantimer) 53 536 542 57.854 68.768 7.69 29.76 36.883 37.947 Øvrige nettoudgifter -1.743 3.692 3.537 I alt - - - - - - 121.81 127.35 135.774 18

Mål og Midler Trafikområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Fælles formål, Park- og Vejservice m.v. 682 3.971 3.535 Arbejde for fremmed regning -2.721-249 -222 Busskure og busstandere m.v. 242 253 Havne 54-3 -29 I alt -1.743 3.692 3.537 181

Mål og Midler Trafikområdet Udvikling i pris og mængde - Trafik og veje, vejvedligeholdelse Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 (pris pr. lampe) (antal lamper) Vejbelysning 645 717 672 23.25 23.8 23.6 15.7 17.67 15.861 (pris pr. km asfaltvej) (antal km asfaltvej) Færdseslsregulerende / sikkerhedsfremmende foranstaltninger 1.873 1.99 1.678 1.65 1.65 1.65 3.9 3.284 2.769 (pris pr. borger i kommunen) (antal borgere i kommunen) Renholdelse inden for vejskel 43,8 33,54 43,12 93.496 93.817 94.118 4.95 3.147 4.58 (pris pr. bygværk over ø5) (antal bygværker over ø5) Broer, tunneller mv. 2.365 3.198 3.195 323 323 323 764 1.33 1.32 (pris pr. gennemsejling) (antal gennemsejlinger) Virksunddæmning 619 649 648 1.82 1.8 1.8 1.115 1.169 1.167 (pris pr. springvand) (antal springvand) Springvand 19.917 19.25 16.833 24 24 24 478 462 44 (pris pr. km kommunevej) (antal km kommunevej) Græsslåning indenfor vejareal 1.419 1.399 1.386 1.76 1.76 1.76 2.421 2.386 2.364 Beplantning indenfor vejareal 3.18 2.28 2.48 1.76 1.76 1.76 5.149 3.89 4.231 (pris pr. rendestensbrønd) (antal rendestensbrønde) Afvanding - rendestensbrønde 61,45 6,18 66,44 27.5 27.5 27.5 1.69 1.655 1.827 Øvrig afvanding 3.761 2.533 3.68 (pris pr. km kommunevej) (antal km kommunevej) Vejtilsyn 96 91 674 1.76 1.76 1.76 1.638 1.552 1.149 Øvrige nettoudgifter 4.35 7.335 5.155 I alt - - - - - - 43.558 45.513 43.85 182

Mål og Midler Trafikområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger - vejvedligeholdelse Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 P-plads på godsbaneareal ved Viborg Station 59 13 11 P-pladser, torve og pladser 1.574 3.657 1.626 Inventar inden for vejskel 311 699 68 Vejafvandingsbidrag 2.46 2.876 2.82 I alt 4.35 7.335 5.155 Udvikling i pris og mængde - Belægninger Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 (pris pr. km fortov) (antal km fortov) Fortove 5.829 8.234 8.224 321 321 321 1.871 2.643 2.64 (pris pr. km. grusvej) (antal km grusvej) Grusveje og stier 9.482 1.946 1.929 56 56 56 531 613 612 (pris pr. m 2 asfaltarbejde) (antal m 2 asfaltarbejder) Veje og stier med asfaltbelægning 114,7 52,4 53,75 227.492 49.353 431. 25.949 21.45 23.168 Øvrige nettoudgifter 8. I alt - - - - - - 28.351 24.76 34.42 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger - belægninger Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Styrkelse af vejkapitalen 8. I alt 8. 183

Mål og Midler Trafikområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Mandskabet er over de senere år løbende reduceret ved naturlig afgang. Personalereduktion og tilpasning af aftalegrundlaget har givet flere ressourcer til vedligeholdelse / fornyelse af asfaltbelægninger tet til gadebelysning er reduceret som følge af en ny aftale om driften af belysningsanlægget. Den samlede udgift pr. km. vedligeholdt vej er faldende. Vedligeholdelse af veje dækker i denne forbindelse over bl.a. renholdelse, græsklipning, beplantning indenfor vejskel, vejafvanding, gadebelysning og vejtilsyn. tet til drift og vedligeholdelse af materielgårde er hævet. forhøjelsen skal ses på baggrund af regnskabsresultatet for 211. tet til vedligeholdelse af p-pladser, torve og pladser er nedsat med 2. mio. kr. Arealer og antal af pladser er uændret. tet til vejafvandingsforanstaltninger er hævet med 7. kr. År med megen nedbør har lavet mange skader på vejafvandingen. tet til renholdelse inden for vejskel er hævet med udgangspunkt i regnskabstallet for 211. Nettoindtægten på parkeringsafgifter er sænket med 2. kr. Der forventes opkrævet færre parkeringsafgifter. tet til kollektiv trafik er fra 213 hævet med ca. 1.3 køreplantimer. Væsentlige ændringer i budgettet: Regnskabsresultatet for 211 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 212 er brugt som grundlag for budgetlægningen. terne er reguleret med Kommunernes Landsforenings pris- og lønskøn samt statslige afbureaukratiseringstiltag (Moderniseringsaftalen). Ligeledes er budgetterne reguleret for virkningerne af lov- og cirkulæreprogrammet på de berørte områder. Park- og Vejservice udgør en del af politikområdet. Der er 136,1 ansatte i Park- og Vejservice. Her af udgør Ledelse og administration - 13 årsværk Værksted - 9 årsværk Markpersonale - 18,6 årsværk Miljøpatruljen - 5,5 årsværk Af markpersonalet anvendes ca. 72 ansatte på eget område. Der er på forhånd disponeret over 33 ansatte indenfor det såkaldte aftalegrundlag. Aftalegrundlaget er en form for partneringaftale mellem forvaltningen (som bestillere) og Park- og Vejservice (som udfører). Den resterende del af markpersonalet sælges til timepris til andre politikområder, herunder til klipning af boldbaner, pleje af udearealer omkring skoler og institutioner samt til eksterne organisationer. tet til asfaltbelægninger er fra 213 hævet med 8. mio. kr. for at indhente et efterslæb i vejvedligeholdelsen og for at fastholde vejkapitalen. Vedligeholdelse af vejarealerne udbydes i 213 med overtagelse af opgaverne fra 214. En nærmere beskrivelse af vedligeholdelsesstandarder er i gang for at danne grundlag for kravspecifikationer i udbuddet. tet til vintervedligeholdelse rækker kun til, at klare opgaverne i en mild vinter. I hårde vintre må, der således ske besparelser på andre funktioner inden for politikområdet for at budgettet overholdes. Opgaverne klares dels af eget mandskab og dels ved hjælp af vognmænd og entreprenører 184

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret 213: Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a. offentlige toiletter, beboelsesejendomme, kasernebygningerne og ledigblevne ejendomme, som skal sælges. I 213 vil der være fokus på følgende områder: Medvirke ved afklaring af, hvorvidt dele af ejendomsadministrationen skal konkurrenceudsættes. Afgivelse af kontrolbud i tilfælde af hel eller delvis konkurrenceudsættelse. Målrettet driftsøkonomisk styring af politikområdets ejendomme. Afhændelse af ledigblevne ejendomme. Rengøringsservice Rengøringsservice arbejder fokuseret på at lave kontrolbud, da det er besluttet, at rengøringen i kommunen skal konkurrenceudsættes. I hverdagen arbejdes der målrettet på at levere konkurrencedygtige ydelser såvel mht. økonomi som kvalitet. Dette gøres ved fortsat at effektivisere enheden. Sygefraværet forventes nedbragt, bl.a. ved deltagelse i Projekt langtidsfrisk. Her er der fokus på arbejdsstillinger, sundhed og trivsel for at undgå nedslidning og bevare et langt, sundt og aktivt arbejdsliv. Kompetenceudvikling af medarbejderne prioriteres højt. Der er stort fokus på fortsat at være konkurrencedygtige og være en innovativ, serviceminded og økonomisk ansvarlig afdeling. Byfornyelse Viborg Kommune har p.t. igangværende byog områdefornyelsesprojekter i Hvam, Ørum, Klejtrup, Vammen og Viborg. Der forventes opstart af 1 til 2 nye projekter i nogle af landsbyerne.der er netop vedtaget en strategi for udmøntning af byfornyelsesmidlerne til landsbyerne. Midlerne skal anvendes til forskønnelse af de mindre byer (alle byer, bortset fra Viborg og Bjerringbro) Endvidere foretages der administrativ sagsbehandling i forhold til indsatspuljen, som bl.a. medvirker til nedrivning af bygninger og oprydning i landdistrikterne, ligesom der meddeles kontant støtte til bevaringsværdige lejeboliger efter byfornyelseslovens kap. 3 og 5, og til bevaringsværdige andels- og ejerboliger efter kap. 4. I andet kvartal forestås præmiering af smukke bygninger. Såfremt der iagttages nye bygninger, der skal sikres bevaret, indberettes disse til SA- VE-systemet, og der foretages relevant sagsbehandling på sager fremsendt fra Kulturarvsstyrelsen. 185

Mål og Midler Kommunale ejendomme Målsætninger Byrådet har formuleret målsætninger for Kommunale Ejedomme, som er en del af bemærkningerne til budgettet. Disse målsætninger ses nedenfor. Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for Kommunale Ejendomme. MÅLSÆTNINGER Det er Byrådets målsætning, at vi skal fastholde og forbedre byernes og erhvervslivets udviklingsmuligheder: vilkårene for infrastrukturen fastholdes og forbedres Det er Byrådets målsætning, at vi skal fastholde og forbedre borgernes sundhed: bygninger og tilknyttede arealers kvalitet og sikkerhed skal sikres Det er Byrådets målsætning, at vi skal medvirke til, at det globale klima ikke forringes 186

Mål og Midler Kommunale ejendomme Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Viborg Kommunes Rengøringsservice leverer rengøring til den aftalte kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Byggegrunde, jordforsyning * -514-246 -254-263 -263-263 Beboelse, udlejning ** -2.112-1.931-3.374-3.4-3.398-3.398 Erhvervsejendomme, udlejning -44-828 -679-682 -682-682 Andre faste ejendomme 4.83-1.51-334 -341-342 -342 Administrationsbygninger, Rengøringsenheden -1.269-5 -121-123 -123-123 Øvrige *** 2.692 Kommunale ejendomme 2.475-4.51-4.762-4.89-4.88-4.88 * Boligformål, byggegrunde, erhvervsformål, byggegrunde, ubestemte ubebyggede arealer. ** incl. fælles formål faste ejendomme *** Byfornylese, driftssikring af boligbyggeri og andre fritidsfaciliteter 187

Mål og Midler Kommunale ejendomme Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 6, 5, 4, 3, 2, 1, - -1, -2, -3, 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. tet til vedligeholdelse af bygningerne er efter 21 overført til det nye politikområde under Økonomiudvalget - "Ejendomsvedligeholdelse (planlagt og periodisk)". 188

Mål og Midler Kommunale ejendomme forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Kommunale ejendomme Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Faste ejendomme (pris pr. kvm.) (antal kvm.) Beboelse - drift og vedligehold 354 414 258 1.116 1.116 1.116 3.578 4.189 2.61 Beboelse - lejeindtægter -563-593 -575 1.116 1.116 1.116-5.691-5.997-5.82 Erhvervsejendomme - drift og vedligehold 386 213 219 1.877 1.877 1.877 724 4 412 Erhvervsejendomme - lejeindtægter -61-655 -581 1.877 1.877 1.877-1.128-1.229-1.91 Andre faste ejendomme - drift og vedligeholdelse 393 195 227 3.662 3.662 3.662 12.53 5.972 6.947 Andre faste ejendomme - lejeindtægter -26-244 -237 3.662 3.662 3.662-7.97-7.473-7.281 Miljøbeskyttelse (pris pr. toiletbygning) (antal toiletbygninger) Fælles formål 7.88 54.577 54.385 26 26 26 1.841 1.419 1.414 Rengøringsenheden (pris pr. time) (antal timer) Rengøringsenheden - drift 28.659 3.242 3.126 Rengøringsenheden - indenfor kontrakt - indtægter -27-27 -217 142.54 142.54 135.58-29.55-29.47-29.47 Rengøringsenheden - udenfor kontrakt - indtægter -394-776 -776 Øvrige nettoudgifter 37 64 535 I alt - - - - - - 2.474-2.119-2.394 189

Mål og Midler Kommunale ejendomme Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) Kommunale ejendomme Jordforsyning Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Boligformål - drift 23 121 119 Boligformål - lejeindtægt -14-229 -229 Erhvervsformål - drift 3 18 16 Erhvervsformål - lejeindtægt -11-92 -92 Ubestemte formål - drift 91 374 367 Ubestemte formål - lejeindtægt -57-527 -525 Faste ejendomme Fælles formål -122-164 Byfornyelse 946 874 857 Driftsikring af boligbyggeri - drift 61 Driftsikring af boligbyggeri - lejeindtægt -157 Fritidsfaciliteter Andre fritidsfaciliteter 98 97 Rengøringsenheden Rengøringsenheden - salg af varer og produkter -29-1 -1 Øvrige nettoudgifter I alt 37 64 535 19

Mål og Midler Kommunale ejendomme Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Antallet af ejendomme reduceres løbende, idet Byrådet har besluttet at sælge ud af ejendomme, som har tjent et rent boligformål. Der er budgetteret med færre udgifter på driften af ejendomsmassen i 213 end det har kostet i 211. Der er budgetteret med færre udgifter på driften af de offentlige toiletter i 213 end det har kostet i 211. Forbruget på driften af toiletterne er naturligvis størst i Viborg og Bjerringbro på grund af den højere benyttelse. Timeprisen for rengøring har over flere år været uændret. Der udregnes en ny timepris for 213 i forbindelse med konkurrenceudsættelse af rengøringsopgaverne. Væsentlige ændringer i budgettet: Regnskabsresultatet for 211 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 212 er brugt som grundlag for budgetlægningen. Jord som på et senere tidspunkt skal byggemodnes udlejes til jordbrugsformål, så vidt det er muligt. Det forventes at give en samlet nettoindtægt på 254. kr. efter betaling for midlertidige omkostninger til ejendomsskatter m.v. Til den bygningsmæssige vedligeholdelse af de kommunale ejendomme, er der afsat 1 kr. pr. kvm. Der er indtægter ved udlejning af de fleste af ejendommene til bolig- og erhvervsformål. Udgiften på ejendomme som er udbudt til salg bogføres på kommunale ejendomme, men der er ikke afsat et budget til den midlertidige drift af disse ejendomme. Området udlignes for udgifterne, når salg finder sted. Det betyder, at der som oftest vil være forskydninger mellem årene afhængig af hvor lang tid det tager at gennemføre et salg. Tilsvarende bogføres udgiften på ejendomme som ikke længere benyttes til deres oprindelige benyttelsesformål på kommunale ejendomme indtil de evt. overgår til et nyt offentligt formål. Der drives i alt 26 offentlige toiletter. Heraf er 9 beliggende i Viborg og 1 i Bjerringbro. Rengøringsenheden omfatter i alt 155 rengøringsassistenter samt 6 i ledelse og administration svarende til i alt 18,4 fultidsansatte. Timeprisen for rengøring udregnes efter omkostningsægte principper. D.v.s., at både direkte omkostninger som løn og materialer samt fællesomkostninger til administration m.v. indgår. Timeprisen kan således ligge til grund for et kontrolbud. Det betyder, at den timepris for 213 som indgår i tabellen udvikling i pris og mængde i dette dokument vil blive ændret i forbindelse 191 med afgivelse af kontrolbud på rengøringsopgaven. Timeprisen har været fastholdt i en årrække på 199,25. De timepriser som indgår i tabellen udvikling i pris og mængde i dette dokument er omregnet til 213 niveau. Fastholdelse af timeprisen over en periode hvor udgiftsniveauet har været stigende, afdækker således en reel prisnedsættelse / effektivisering.

Mål og Midler Forsyning Fokusområder På politikområdet Forsyning er der følgende fokus i budgetåret 213: Affaldsressourceplan: En ny affaldsressourceplan forventes udarbejdet og vedtaget inden udgangen af 213. Planen skal danne afsæt for udmøntningen af en række tiltag, der har til formål at udnytte affaldet. Ordninger for farligt affald: Indsatsmuligheder for farligt affald fra private husholdninger Overkapacitet i oliebehandlingsanlægget Drift af genbrugsstationer: Opgradering og justering af eksisterende genbrugsstationer Dagrenovation og dagrenovationslignende affald: Vurdering af affaldsbeholdertype og placering ved obligatorisk 14-dags tømning af dagrenovationen Undersøgelse af biogasmuligheder i Viborg Kommune Indsamling af glas papir mv.: Miljøøkonomisk vurdering af flerstrengsindsamling ved husstande Planlægning af affaldsindsamling i Viborg midtby samt i særligt bevaringsværdige områder Andet: Udvikle/afvikle løbende informationskampagne 192

Mål og Midler Forsyning Målsætninger Byrådet har formuleret målsætninger for affaldsområdet, som er en del af bemærkningerne til budgettet. Disse målsætninger ses nedenfor. MÅLSÆTNINGER Det er Byrådets målsætning, at Borgernes sundhed skal fastholdes og forbedresved at sundhedsskadelig forurening skal forhindres Viborg Kommunes natur skal fastholdes og forbedres ved at forhindre forurening af naturen Byernes og erhvervslivets udviklingsmuligheder skal fastholdes og forbedres Forsyningsområdet skal være velfungerende for at sikre borgerne den bedst mulige service De kvantitative og kvalitative mål, der er beskrevet i Affaldsplan 21 213 skal efterleves 193

Mål og Midler Forsyning Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Alle ejendomme i Viborg Kommune har mulighed for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Affaldsminimering skal styrkes med henblik på at opnå en genanvendelsesprocent på min. 65 %. Mål realiseres i 212 Der må maksimalt deponeres 6 % af affaldet produceret i Viborg kommune. Mål realiseres i 212 194

Mål og Midler Forsyning ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Ordninger for dagrenovation - restaffald -6.663-4.258-3.119-2.571-2.22-1.474 Ordninger for glas, papir og pap -1.78-2.326-1.554-1.484-1.415-1.344 Ordninger for farligt affald -1.898-772 -8 18 117 215 Genbrugsstationer -1.245-6.239-3.482-3.28-2.575-2.121 Øvrige ordninger og anlæg -2.362-2.949-2.258-1.723-1.183-643 I alt -22.246-16.545-1.493-8.788-7.78-5.367 195

Mål og Midler Forsyning Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) - -1, -2, -3, -4, -5, -6, -7, 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Forsyningsområdet omfattede til og med 29 både spildevand og affald & genanvendelse. Efter udskillelsen i 29 af spildevandsområdet består området herfra kun af affald & genanvendelse. Områderne viser overskud, som finansierer anlægsinvesteringer. Overskuddet mindskes i budgetperioden, da man i videst mulig omfang fastholder taksterne, selv om der på udgiftssiden vil være en løn- og prisudvikling. 196

Mål og Midler Forsyning forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) - Dagrenovation Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Udgifter (pris pr. ton) (antal ton) Bortskaffelse 486,34 487,86 468, 21.372 21.5 21.5 1.394 1.489 1.62 (pris pr. enhed) (antal enheder) Indsamling og transport 7,86 7,9 8,64 2.258.56 2.325.859 2.321.314 17.743 18.381 2.55 (pris pr. sæk) (antal sække) Indsamlingsmateriel 1,77 1,75 1,9 1.295.55 1.27. 1.26. 2.294 2.217 2.394 Indtægter Dagrenovation (forbrugerafgifter pr.stk.) (antal renovationsenheder på kategoier) Sække afhentet hver uge -971, -924, -91, 2.4 2.357 2.357-19.814-18.88-18.525 Sække afhentet hver 14. dag -486, -462, -455, 6.86 6.82 6.82-3.331-3.15-3.13 Containere 24 l tømt hver uge -2.332, -2.218, -2.184, 235 233 233-548 -517-59 Containere 24 l tømt hver 14.dag -1.166, -1.19, -1.92, 768 772 772-896 -856-843 Containere 4 l tømt hver uge -3.885, -3.695, -3.64, 754 757 757-2.929-2.797-2.755 Containere 4 l tømt hver 14. dag -1.943, -1.848, -1.82, 2.72 2.811 2.811-5.284-5.194-5.116 Containere 6 l tømt hver uge -5.828, -5.543, -5.46, 998 99 99-5.816-5.488-5.45 Containere 6 l tømt hver 14. dag -2.916, -2.773, -2.73, 137 145 145-4 -42-396 Øvrige nettoudgifter 1.923 1.868 1.23 I alt - - - - - - -6.663-4.258-3.119 197

Mål og Midler Forsyning Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1. kr., 213 P/L) - Dagrenovation Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Edb-udstyr 171 156 162 Øvrige vedr. dagrenovation 8 12 12 Hjemmekompostering 12 55 17 Indsamlinge af batterier ved husstanden 76 71 72 Øvrige fællesudgifter 1.695 2.588 2.18 Øvrige ordninger - indtæger -219-1.14-1.348 Øvrige nettoudgifter I alt 1.923 1.868 1.23 Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Glas, papir og pap Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Glas, papir og pap Udgifter pr. stk. (pris pr. sæt) (antal sæt) "Bobler" 9.196, 9.96, 8.135, 52 52 52 4.782 4.73 4.23 Indtægter (pris pr. husstand (antal husstande) Gebyr pr. husstand -86, -86, -9, 45.84 45.181 44.5-3.942-3.886-4.5 (pris pr. ton) (antal ton) Salg af materialer -798, -762, -8, 2.954 4.7 2.749-2.359-3.58-2.199 Øvrige nettoudgifter 441 49 42 I alt - - - - - - -1.78-2.326-1.554 198

Mål og Midler Forsyning Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Farligt affald Farligt affald Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Udgifter (pris pr. bolig- og erhvervsenhed (antal boliger og erhverv) Gennemsnit pr. bolig- og erhvervsenhed 117, 118, 135, 49.197 49. 49. 5.739 5.789 6.6 Indtægter (pris pr. husstand) (antal husstande) Kapacitetsgebyr private husstande -76, -56, -6, 44.173 44.5 44.5-3.347-2.494-2.67 (pris pr. erhvervsvirksomhed) (antal erhvervsvirksomheder) Kapacitetsgebyr erhvervsvirksomheder -91, -56, -6, 4.419 4.5 4.5-44 -253-27 Øvrige indtægter - behandlingsgebyrer -3.886-3.814-3.74 I alt - - - - - - -1.898-772 -8 199

Mål og Midler Forsyning Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Genbrugsstationer Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Genbrugsstationer Udgifter (pris pr. ton) (antal ton) Sortering, behandling, transport (ton) 639, 734, 619, 48.878 44.65 48.941 31.23 32.721 3.288 Indtægter (pris pr. bolig) (antal husstande) Boliger -612, -599, -5, 44.173 44.778 44.5-27.45-26.823-22.25 Virksomheder: (pris pr. virksomhed) (antalvirksomheder på kategoier) Håndværksvirksomheder (-1) ansat -4.513, -4.415, -4.96, 233 247 258-1.52-1.9-1.28 Håndværksvirksomheder (2-1) ansat -6.534, -6.394, -7.268, 14 151 15-915 -966-1.9 Håndværksvirksomheder (over1) ansat -8.557, -8.361, -9.575, 36 34 36-38 -284-345 Øvrige virksomheder -974, -953, -921, 3.654 3.848 2.756-3.56-3.668-2.538 Gebyr -469, -458, -344, 356 133 5-167 -61-172 Øvrige nettoudgifter -8.428-6.67-6.95 I alt - - - - - - -1.245-6.239-3.482 2

Mål og Midler Forsyning Udvikling i pris og mængde (1. kr., 213 P/L) Øvrige ordninger Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i 1. kr. Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Regnskab 211 212 213 Øvrige ordninger Udgifter Affaldshåndtering og sortering 38.676 44.99 36.76 Indtægter fra indvejning og fra genbrugsstationer -4.936-47.843-38.315 I alt - - - - - - -2.26-2.853-2.239 21

Mål og Midler Forsyning Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Taksten for dagrenovation er uændret fra 212 til 213, mens der er tale om en mindre prisnedsættelse fra 211 til 212. Der har været en stigning i udgiften på indsamling og transport efter, at der er indgået nye kontrakter på grundlag at udbud i 211. Prisen pr. enhed er steget med,97 kr. pr. enhed Set i sammenhæng med løn- og prisudviklingen på udgiftssiden, er der reelt tale om en prisreduktion over hele perioden. Det fremgår af pris * mængde tabellen, som er omregnet til 213 priser. Gebyret på indsamling af papir, glas og pap er hævet. Det skyldes, at den markedspris, der opnås ved salg af materialerne glas, papir og pap er faldende. Papir og pap afsættes til ens pris. Der er for øjeblikket ingen indtægt på glas. Gebyret pr. bolig for benyttelse af genbrugsstation er nedsat mærkbart i 213. Det er der flere forklaringer på. I år med lavkonjunkturer falder affaldsmængden. Omkostningerne på ordningen er derfor faldende, da der skal håndteres en mindre mængde affald. Der er herudover sket effektiviseringer omkring transporten. Dele af affaldet komprimeres bedre, ligesom den ny genbrugsstation på affaldscentret på Kirkebækvej, Viborg har reduceret transportbehovet. Øvrige forudsætninger: Affald og genanvendelse er brugerfinansieret forsyningsvirksomhed. D.v.s., brugerne af ordningerne betaler fastsatte takster for at gøre brug af ordningerne. Forsyningsområdet (ordninger for affald- og genanvendelse) hviler i sig selv over en årrække. D.v.s., at der på ordningerne opnås en økonomisk balance mellem udgifter og indtægter over en 3 5 årig periode, sådan at der er opkrævet de gebyrer, som er nødvendige for at drive ordningerne. De opkrævede gebyrer, skal dække både drifts- og anlægsudgifter / afskrivninger. Det betyder, at der budgettetes med overskud for at spare op til anlægsinvesteringerne. Hver ordning (dagrenovation, genbrugsordning, etc.) har sin egen særskilte økonomi, hvor over- eller underskud overføres mellem årene. Der må ikke krydssubsidieres mellem ordningerne. Det sikrer, at forbrugeren betaler den reelle pris for den ordning, som man har mulighed for at gøre brug af. Der er tale om følgende ordninger for affaldog genanvendelse: Indsamling af dagrenovation Indsamling af papir, glas og pap Farligt affald Genbrugsordninger Øvrige ordninger De øvrige ordninger består af ordninger som er et tilbud til færre brugere, hvor der betales en fastsat tarif for den direkte brug af ordningen. Der er eksempelvis tale om knuseanlæg og jordhotel samt drift af afgasningsanlæg. 22 Endvidere rummer øvrige ordninger også en yderligere sortering af dele af de genanvendelige materialer, som modtages på genbrugspladserne. Den økonomiske beholdning på affaldsordningerne er høj i disse år. Beholdningens omfang nedbringes ved som udgangspunkt at fastholde taksterne, idet der er en løbende løn- og prisudvikling på udgiftssiden. Der er endvidere planlagt et skifte til en 2 eller 3 strenget indsamlingsordning (yderligere kildesortering) i 216. Denne investering vil nedbringe den opsparede beholdning. Ved udgangen af 216 forventes, således at kommunekassen har et tilgodehavende på ca. 5.3 mio. kr. hos forsyningsvirksomheden. Gebyret på dagrenovation er udregnet i forhold til hvor stor en kapacitet der stilles til rådighed. Der er valgmuligheder med tømningshyppighed og kapacitet på containere. Det er en udfordring i at fasthold virksomheder i at være tilsluttet genbrugsordningen. Der er indført graduering i betalingen i forhold til virksomhedsstørrelse sammen med et kapacitetsgebyr. Samtidig er der blevet valgfrihed for virksomhederne i at været tilsluttet ordningen. Antallet af virksomheder hænger sammen med takststørrelsen. Framelder virksomhederne sig, vil det påvirke taksterne.

Mål og Midler Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget har i 213 et samlet nettodriftsbudget på 18,3 mio. kr. tet udgør,36 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for sundhed, natur, bosætning og erhverv, som har særlig relevans for Plan-, natur- og miljøområdet, jf. Visionen for Viborg Kommune: Vil vi skabe en sund og grøn kommune. Det gør vi ved en øget indsats for at forebygge livsstilssygdomme og fremme livskvaliteten. Det skal ske gennem en klart defineret sundhedspolitik og en aktiv indsats overfor virksomheder og foreningen, der ønsker at prioritere sundhedsindsatsen. Vi vil værne om naturen og et rent miljø til gavn for befolkningens sundhed og rekreative udfoldelsesmuligheder. Vi vil skabe et attraktivt erhvervsmiljø i konstant udvikling. Det gør vi ved at understøtte erhvervslivets vækstvilkår og stimulere erhvervsklimaet. Samtidig videreudvikles den lokale erhvervsservice med attraktive lokaliseringsmuligheder, så den bliver en af landets mest professionelle, nytænkende og effektive. Vi vil skabe levende byer og lokalsamfund. Det gør vi ved at bruge det aktive foreningsliv som drivkraft, hvor kommunen støtter aktivt op om den lokale virkelyst. Lokaldemokratiet og foreningslivet skal virke nedefra og bygge på initiativer og ideer i de enkelte lokalsamfund. Politikker Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for Plan-, natur- og miljøområdet. Udarbejdelsen af en Klimapolitik er igangsat primo 212. Byrådet har imidlertid formuleret målsætninger og indsatsområder for Plan-, natur-, og miljøområdet, som er en del af budgetbemærkningerne. Disse målsætninger og indsatsområder er gengivet i Mål og Midler for politikområdet. 23

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 213: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken lægger de overordnede rammer for naturpleje, naturprojekter, rekreative tiltag og information. I 212 blev et udkast til politik udarbejdet. Primo 213 vedtages politikken, og arbejdet med at udmønte politikken strategisk og geografisk gennemføres. Vand- og natura2 planer Den kommunale indsats (handleplaner) som følge af de statslige vand- og natura2 planer er planlagt og prioriteret og politisk vedtaget i 212. Gennemførelsen af handleplanerne løber fra 213 til 215. Opgaven forventes at blive ressourcemæssig tung og vil sandsynligvis lokalt kunne give anledning til offentlig debat. Vandforsyningsplan Et udkast til ny samlet vandforsyningsplan for Viborg Kommune er udarbejdet og sendes i høring ultimo 213. Planen forventes vedtaget primo 213. Planen fastlægger de overordnede rammer for drikkevandsforsyningen i Viborg Kommune. Fra 213 og fremefter implementeres planens mål og retningslinjer. Spildevandsplan En ny samlet spildevandsplan for Viborg Kommune forventes udarbejdet i 213 og vedtaget primo 214. Den gældende spildevandsplan er primært er en sammenskrivning af de tidligere kommuners planer, og den ny plan bliver mere fremadrettet. Klimatilpasningsplan Der fremgår af regeringsgrundlaget og af økonomiaftalen for 213 mellem KL og Regeringen, at alle kommuner skal lave en klimatilpasningsplan. Planen skal være færdig inden udgangen af 213 og vedtages som et tillæg til kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen skal kortlægge hvor der sker oversvømmelser, hvad de økonomiske konsekvenser af oversvømmelserne er og på det grundlag lave et risikokort. Risikokortet skal danne grundlag for en politisk beslutning af, hvor der skal laves en afværgeindsats og hvilket økonomisk omfang indsatsen skal have. Det skal hvor det er relevant ske i samarbejde med andre kommuner (f.eks. ved vandløbsoplande). Affaldsressourceplan En ny affaldsressourceplan forventes vedtaget inden udgangen af 213. Miljøtilsyn Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug udføres også i 213. En ny bekendtgørelse om miljøtilsyn er i høring. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om omfang og indhold af miljøtilsynet og vil afløse aftale mellem KL og miljøministeren. De nye bestemmelser om tilsyn forventes at medføre, at der skal udføres et større antal tilsyn end de antal der hidtil har været udført for at overholde aftalens krav om minimumstilsynsfrekvens. 24

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Målsætninger Byrådet har formuleret målsætninger for Plan-, Natur- og Miljøområdet, som er en del af bemærkningerne til budgettet. Disse målsætninger ses nedenfor. Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for Plan, Natur- og Miljøområdet. MÅLSÆTNINGER Det er Byrådets målsætning, at vi skal fastholde og forbedre borgernes sundhed: Sundhedsskadelig forurening skal forhindres Mulighederne for friluftsliv skal styrkes Drikkevandets kvalitet skal sikres Det er Byrådets målsætning, at vi skal fastholde og forbedre byerne og erhvervslivets udviklingsmuligheder Attraktive bolig- og bymiljøer skal skabes, fastholdes og forbedres: Byerhvervenes vilkår skal forbedres Vilkårene for jordbrug, fiskeri og råstoferhverv skal forbedres Vilkårene for turismen skal forbedres Vilkårene for infrastrukturen fastholdes og forbedres Det er Byrådets målsætning, at vi skal medvirke til at det globale klima ikke forringes Det er Byrådets målsætning, at vi skal fastholde og forbedre Viborg Kommunes natur Forurening af naturen skal forhindres Andre forringelser af naturen, landskabsbilledet og historiske værdier skal forhindres Naturen, landskabsbilledet og historiske værdier skal forbedres 25

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Kvalitetsmål Kvalitetsmålene er fra Viborg Kommunes kvalitetskontrakt 212, vedtaget af Byrådet den 1. oktober 212. Link til kvalitetskontrakt. I nedenstående tabel gengives, i hvilket år målene forventes opfyldt. 213 214 215 216 Viborg Kommune etablerer de nye søer og våde enge, der aftales med Staten jf. Vand- og Natura2 s vådområdeindsatsen. Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Sundhedsskadelig forurening fra virksomheders og husdyrbrugs emissioner, støj, lugt, affald, spildevand mv. forhindres, ved at udføre regelmæssige tilsyn: Samtlige virksomheder og husdyrbrug, der har en miljøgodkendelse, skal som minimum have modtaget et tilsyn hvert 3. år. Samtlige autoværksteder, renserier og pelsdyrfarme skal som minimumhave modtaget et tilsyn hvert 4. år. Samtlige husdyrbrug uden krav om miljøgodkendelse, skal som minimum have modtaget et tilsyn hvert 6. år. Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse 26

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i 1. kr. og i 213-priser Resultat 211 212 213 214 215 216 Grønne områder og naturpladser 492 428 427 426 426 426 Naturforvaltningsprojekter 2.72 2.861 9.945 7.578 6.968 6.968 Skove 581 717 77 73 73 73 Vandløb * 5.32 5.111 5.72 5.44 5.44 5.44 Miljø ** 1.441 2.216 2.141 2.91 2.91 2.91 I alt 1.554 11.334 18.292 15.842 15.232 15.232 * Fælles formål, vandløbsvæsen og vedligeholdelse af vandløb. ** Fælles formål miljøbeskyttelse m.v., miljøtilsyn - virksomheder, øvrig planlægning, undersøgelser tilsyn og skadedyrsbekæmpelse. 27

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1. kr., 213 P/L) Udvikling i udgifter fra 27 til 216 (1. kr., 213 P/L) 2, 18, 16, 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2, - 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 Bemærkn.: 27-211 er realiseret forbrug. 212-216 er det oprindelige budget. Forbruget på området varierer end del fra år til år, bl.a. fordi der løses projektorienterede opgaver med en tidsafgrænsning. Der kan nævnes naturplejeprojekter og vandløbsrestaureringer. tet er fra 213 forøget med 1,8 mio. kr. fra lov- og cirkulæreprogrammet vedrørende grøn vækst og natur-2 handleplaner. tet er endvidere forhøjet med 5.3 mio. kr. til naturgenopretning, bekæmpelse af okkerforurening og etablering af faunapassager. Disse poster har hidtil været omfattet af anlægsbudgettet. 28