Projektbeskrivelse for efterårsprojektet

Relaterede dokumenter
Luther Udflytterbørnehave. temadage. Projektbeskrivelse for efterårets. Bondegården

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

projekt Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplaner. Vores mål :

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Alsidige personlige kompetencer

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Alsidig personlig udvikling / sociale

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Evaluering af læreplaner 2013

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Den voksne går bagved

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Hvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Aldersopdeling. For at opnå størst mulig sammenhæng og tryghed for børnene, vil det være de samme voksne der følger gruppen fra mini til maxi.

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

Barnets alsidige personlige udvikling

Om besvarelse af skemaet

Pædagogisk læreplan Rollingen

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Identitet og venskaber:

Løgumkloster Distriktsskole

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen

Hvordan lærer børn Ved at vække deres nysgerrighed De danner erfaringer ved at bruge kroppen Blive inspireret af andre børn og voksne.

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

Transkript:

Projektbeskrivelse for efterårsprojektet Luther Udflytterbørnehave 2015 Luther Udflytterbørnehave, Kollerødvej 72-3540 Lynge - Tlf. 35 26 00 96 (tast 1) mail: Udflytteren@b.29-31.dk Riddere og middelalderen

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Det overordnede pædagogiske mål for børnegruppen... 3 Projektdage... 3 Dagbøger... 3 Evaluering... 3 Eftermiddage... 4 Projektplaner for grupperne... 4 Lillegruppen... 4 Gruppens sammensætning... 4 Målsætning for projektet... 4 Metode... 4 Datoplan for lillegruppen... 5 Mellemgruppen... 7 Gruppens sammensætning... 7 Målsætningen for projektet... 7 Metode... 8 Datoplan for mellemgruppen... 9 Storegruppen... 9 Gruppens sammensætning... 10 Målsætning for projektet... 11 Metode... 12 Datoplan for Storegruppen... 13

Det overordnede pædagogiske mål for børnegruppen Efterårsprojektet er en tilbagevendende efterårstradition i børnehaven. Vi mener, at det er vigtigt og givende at kunne bryde hverdagen, og samle børn og personale omkring nogle fælles ting og mål. Her oplever vi i fællesskab en periode, hvor vi fordyber os sammen i det samme tema og dermed får skabt en masse nye historier, og får fælles oplevelser med hinanden i denne periode. Det overordnede fokuspunkt i projektperioden er barn-til-barn relationer, da vi anser dette som et af de allervæsentligste elementer i et godt børnehaveliv. Vi har også fokus på at man er tryg ved de voksne man er sammen med i efterårsprojektet, har venner og føler sig som en del af børnehavens fællesskab, og derfor arbejder vi overordnet ud fra følgende mål i perioden: At skabe en tættere fællesskabsfølelse i de enkelte grupper. Særligt de nystartede har behov for at få øje på hinanden som gruppe. Vi deler i perioden børnegruppen op i tre grupper efter alder. Vi vil fordybe os om et bestemt tema over en længere periode. Igennem projekt-aktiviteter har vi mulighed for at synliggøre børnenes ressourcer og styrker for hinanden. At vi via førstehåndserfaringer har mulighed for at se hinanden fra andre vinkler og i andre roller, og dermed øve os i at rumme forskellighed, samt anerkende, og opdage, at vi kan noget forskelligt hver især og vi kan hjælpe hinanden undervejs i denne proces. Vi henviser i øvrigt til afsnittet i principdelen af årsplanen, der omhandler tema og projektarbejde og de pædagogiske mål, der ligger bag. Medarbejderopdeling i Efterårsprojekt 2015 Lillegruppen Mellemgruppen Storegruppen Nickolai og Mette. Bettina og Martin. Kamilla og Malene. Projektdage Torsdag og fredag i september og oktober måned. Uge 42 er der efterårsferie og vi har ikke projektdage, men åbent i børnehaven som sædvanligt. Dagbøger Der skrives ugentlige dagbøger, som oploades på hjemmesiden. Disse dagbøger vil omhandle beskrivelser af aktiviteterne, hvilke grupper der var, og hvordan dagen og aktiviteterne forløb. Dagbøgerne sendes ud fredag eftermiddag i den pågældende uge. Evaluering Midtvejsevaluering på p-møde i uge 41 Endelig evaluering på p-møde i 45.

Eftermiddage Vi benytter også eftermiddagene til projekterne. Projektplaner for grupperne Lillegruppen Lillegruppen, består i år af 18 børn, der er 12 drenge og 6 piger. I denne gruppe har nogen gået her et stykke tid mens andre lige er kommet fra vuggestuen. Efterårsprojektet er derfor børnenes første projekt i børnehaven som samlet lillegruppe. Projektet skal ryste børnene sammen og være med til at give dem en fælles gruppefølelse og et sted at høre til. Ved at de er sammen med andre i deres aldersgruppe, lærer de gradvist om hinanden og børnehavens kultur og regler. Dette vil bidrage til, at det enkelte barn vil finde sit ståsted og finde nye relationer. Desuden vil fællesaktiviteterne være medvirkende til, at lillegruppens børn vil kunne få et tilhørsforhold (både til børn og voksne) og vide hvilke børn, der har samme alder som dem. Gruppens sammensætning Børn: Amos, Arthur, Aurora, Bastian, Birk, Caroline, Ferdinand, Gabriel, Laura, Magnus, Malik H., Selma, Storm, Thomas, Thor William, Voksne: Vega, Vigga og Wilmar. Mette og Nickolai Målsætning for projektet Målene er: At alle lillegruppens børn kender hinandens navne, og at de kender alle de voksnes navne. At alle lillegruppens børn tilbydes at deltage i processer, hvor der dannes produkter ved hjælp af redskaber såsom sakse, maling, lim, farveblyanter o.lign. At alle lillegruppens børn oplever at være en del af et legefællesskab, i selskab med en voksen. Metode I lillegruppen vil vi bygge dagen op om nogle simple og genkendelige ritualer. Formålet er at forsøge at danne rutiner, der gør muligt for børnene at huske, hvad der skal ske, på forskellige tidspunkter af dagen. Men det er ligeledes for at skabe trygge

rammer, der efterlader overskud til at deltage i aktiviteter, fremfor at skulle benytte energien på at forsøge at regne ud, hvad der skal ske på den pågældende dag. Vi vil starte dagen med at samles i eventyrstuen, hvor alle får en måtte at sidde på i en rundkreds. Projektets sang, eller sange, vil blive sunget og vi skal også bevæge vores kroppe lidt til musikken. Derefter vil vi have en navneleg, som vi vil bruge til at støtte børnene i lære hinandens og de voksnes navne, at kende. Til sidst vil vi kort gennemgå dagen, så alle børn har mulighed for at vide hvad de skal være med til på dagen. Efter morgensamling, vil formiddagen fortsætte med dagens planlagte aktiviteter (som angivet på datoplanen for neden). Kl. ca. 11.30, vasker vi hænder og spiser madpakker på tegnestuen, som de kender i forvejen. Efter frokost vil vi fortsætte med at opfylde dagens plan for de børn der ikke sover til middag. I lillegruppen vil vi i år have hovedfokus på at lege. Det betyder for os, at vi, de voksne, deltager aktivt i børnenes lege, og at alle børn stifter bekendtskab med at lege de forskellige steder der kan leges i børnehaven. Vi vil, med andre ord, vise hvad børnehaven kan bruges til, da der stadig er en del af børnene der er i gang med at udforske og opdage omgivelserne. Vi tror på at vi som rollemodeller kan påvirke legefællesskaberne positivt, og at vi kan støtte børnene i at få øjnene op for hinanden. Det er rart at have kammerater og relationer i børnehaven, hvilket vi vil hjælpe børnene til at finde og udvikle. Derudover vil vi, som en del af ethvert projekt i børnehaven, beskæftige os med redskaber, der udfordrer og stimulerer finmotorikken, koncentrationen, fordybelsesevnen, latente kreative kræfter og fantasien. Børnene vil blive valgt ud til at male, klippe, tegne og lime, i mindre fællesskaber, således at vi har mulighed for at støtte børnene i forskellige processer. Datoplan for lillegruppen Torsdag d. 3. September Temaet: Hvad er en ridder? Vi leger på Eventyrstuen Fredag d. 4. September Temaet: Hvad er en ridder? Vi leger forskellige steder i børnehaven. Torsdag d. 10. September Vi leger hvor er min hest? (en leg, hvor vi kommer rundt i børnehaven og ser det hele)

Fredag d. 11. September Vi leger hvor er min hest? (en leg hvor vi kommer rundt i børnehaven og ser det hele) Torsdag d. 17. September Vi leger med ler. Fredag d. 18. September Vi leger med ler. Torsdag d. 24. September Vi klæder os ud og kigger i børnehave mapper Fredag d. 25. September Vi laver ridder-eftermiddagsmad. Torsdag d. 1. oktober Venskabsuge Vi lærer storegruppen bedre at kende. Vi maler i værkstedet og leger forskellige steder i børnehaven. Fredag d. 2. Oktober Venskabsuge Vi lærer storegruppen bedre at kende. Vi maler i værkstedet og leger forskellige steder i børnehaven. Torsdag d. 8. oktober Vi går på eventyr på marken og samler sten. Fredag d. 9. oktober Vi maler de sten vi har fundet på marken, til ridder-guldpenge. Uge 42 er der efterårsferie og ikke projektdage Torsdag d. 22. Oktober Vi maler i værkstedet og leger forskellige steder i børnehaven. Fredag d. 23. Oktober Vi danser og hører musik (rytmik) Torsdag d. 29 oktober Morgensamling på måtter

Vi afslutter ufærdige projekter Fredag d. 30 oktober Morgensamling på måtter Vi holder ridderafslutning med middelalderfest Mellemgruppen Mellemgruppen består af 23 børn, der er 13 drenge og 10 piger, nogle har gået i børnehaven i lang tid og skal til at opleve deres andet efterårsprojekt, mens andre kommer til at stifte bekendtskab med dette for første gang. Det er børnehavens erfaring at vores mellemgruppe ofte befinder sig vidt forskellige steder i deres sociale udvikling, nogle er ved at gå fra parallel leg til at konstruktionslege imens andre er begyndt at øve sig mere avancerede rollelege. Det betyder også at vi i mellemgruppen organisere vores aktiviteter ud fra disse erfaringer, således at der bliver aktiviteter alle skal deltage i, men også mange der bliver båret frem af nysgerrige voksne og børnenes lyst til at stifte kendskab med de mange forskellige materialer vi kommer til at bruge undervejs i efterårsprojektet. Gruppens sammensætning Børn: Aida, Alba, Alfred, Alice, Aviaja, Bertram, Chloe, Ebba, Frigg, Hjalte, Holger, Lilja, Louis A., Louis Elias, Lukas, Mathilde, Piet, Sigurd Larsen, Sigurd Tornberg, Sylvester, Thor, Thora og Ziggy Voksne: Bettina og Martin Målsætningen for projektet Det er vores mål at bidrage til et øget kendskab børnene imellem i mellemgruppen, herigennem skabes et godt fundament for nogle stærke og stabile relationer børnene kan drage nytte af resten af deres børnehavetid. Ydermere vil den klarhed det er at vide, hvilken gruppe man tilhører bidrage til en øget selvforståelse, og denne proces er en vigtig del af efterårsprojektet. I samspillet med de voksne får børnene også mulighed for at tillære og afkode de sociale koder og kulturelle normer der findes i børnehaven. Endvidere er det et mål for os voksne at give børnene i mellemgruppen nogle gode oplevelser med kreative processer med mange forskellige og spændende materialer, samt en oplevelse af den fordybelse i et emne, der netop er plads til i et projekt som dette. Med andre ord vi skal alle, store som små, finde vores indre indianer frem, og ud og opleve hvad Lynge har at byde på fra naturens hånd. Målene er: at skabe rammer for, at børnene kan udvikle nye relationer.

at støtte børnene i, at udvikle allerede eksisterende relationer og venskaber. at støtte børnene i, at udvikle evnen til verbalt at forhandle positioner i legene og præmisser for legene. at øve evnen til, at lytte til andres fortællinger og beretninger. at skabe rammer for at børnene stifter bekendtskab med værktøj og redskaber, i forbindelse med æstetiske processer. at børnene deltager aktivt i fælles voksen styrede aktiviteter. Metode I praksis vil vi forsøge at nå målsætningen ved at bygge projektet op om, dels planlagte aktiviteter, dels ikke-voksen-struktureret-leg. Både de planlagte aktiviteter, og den ikke-voksen-strukturerede-leg, vil være tilpasset en fast dagstruktur, der skal være kontinuerlig og genkendelig, sådan at børnene dels kan huske hvordan dagen starter, dels vil kunne bidrage med noget tryghed, idet børnene med tiden ved nøjagtig hvor de skal gå hen, og hvad dagen starter med. De planlagte aktiviteter har til formål at præsentere børnene for forskellige værktøjer og redskaber, men også at øve evnen til at begå sig i større fællesskaber og deltage i fælles aktiviteter, hvor den voksne definerer rammerne, normerne og reglerne. Under planlagte aktiviteter, giver vi børnene mulighed for at se hinanden i en uvant og anderledes kontekst end hverdagens. Dette kan føre til udviklingen af nye relationer eller styrkelsen af allerede eksisterende relationer. Ikke-voksen-struktureret-leg har formålet at give børnene mulighed for at træde ind i et legeunivers hvor de selv skal skabe rammerne og reglerne for legen, og giver de voksne mulighed for at guide børnene aktivt, når de møder udfordringer i legene. Målet med at øve evnen til at forhandle positioner og præmisser, kommer her i spil. Sideløbende arbejder vi aktivt med relations dannelse i denne forbindelse. Alle dage bliver skudt i gang med en morgensamling, der afholdes ved vores faste mødested. Vi synger, vi taler lidt sammen om hvad der er på dagens program og vi vil stille åbne spørgsmål til fællesskabet. Under samlingen arbejder vi konkret med at børnene øver sig på at række en hånd i vejret, hvis de ønsker at svare på spørgsmål, eller blot ønsker at berette om noget de har oplevet. Evnen til at lytte til andres historier og fortællinger øves i denne sammenhæng. Dette gøres med tanken om at børnene kan få hidtil usete og nye perspektiver på hinanden, hvilket på længere sigt kan være startskud til dannelsen af en ny relation eller styrkelsen af en allerede eksisterende relation.

Efter samlingen laver vi formiddagsaktiviteter, der kan læses nærmere om i datoplanen. Aktiviteterne vil enten udføres i et stort fællesskab, eller også vil vi dele gruppen op i flere mindre små grupper. Som afslutning på dagen, vil vi samles og spise noget eftermiddagsmad, og kort tale om hvad der sket på dagen. Hovedårsagen til at vi mødes sidst på dagen, er at gøre det tydeligt for børnene at projektet er afsluttet for i dag. Datoplan for mellemgruppen Torsdag den 3. September Vi introducerer dette års tema under samling. Vi leger Katten efter musen og Ridderteltsleg Fredag den 4. September Vi laver Ringridning på cykel Torsdag den 10. September Vi laver ridderslag. Fredag den 11. September Vi laver ridderslag. Torsdag den 17. September Vi laver ridderslag. Fredag d. 18. September Vi laver ridderslag. Torsdag den 24. September Vi leger sækkevæddeløb Fredag den 25. September Tur til rævehøjen. Torsdag den 1. oktober Vi leger skubbe-trække lege og Bytte plads leg Fredag den 2. oktober Tur til rævehøjen. Torsdag den 8. oktober

Vi leger heste-leg (en leg hvor hesten ikke må slippe ud af indhegningen) og vandleg. Fredag den 9. oktober Skattejagt. Uge 42 er der efterårsferie og ikke projektdage Torsdag den 22. oktober Vi maler.(går evt. på skattejagt) Fredag d. 23. Oktober Vi laver ridderbal (vi danser og spiller musik) Torsdag d. 29. Oktober Vi laver ridderbal og afslutter evt. ufærdige projekter. Fredag d. 30. Oktober Vi holder ridderafslutning og holder middelalderfest, hvor børnene vælger dagens aktivitet på med en demokratisk afstemning. Storegruppen Storegruppen i år består af 16 børn. I år er det en storegruppe, hvor næsten alle har været med til efterårsprojekt før og har derfor helt styr på, hvad efterårsprojekt handler om. Børnene ved, at efterårsprojektet er et af de første tegn på, at de er kommet i storegruppen og der derfor er særlige forventninger og krav og ligeledes særlige privilegier - dvs. ting man nu må, fordi man er stor. Børnene i denne gruppe er nu blevet de store i børnehaven og de er derfor også en vigtig og medvirkende del til at bibeholde en god institutionskultur i børnehaven, da de nu er rollemodeller for de mindre børn. Vi har nogle forventninger om, at storegruppen er deltagende i vores nødvendige dagligdag og hjælper deres kammerater og os voksne i hverdagen. Dette vil være et af de elementer der indgår i storegruppens efterårsprojekt. Gruppens sammensætning Børn: Hugo, Soley, Ella, Johan, Karoline, Nora, Anna, Malik, Zoe, Karla, Mads, Eigil, Kalle, Jacob, Aksel og Joshua Voksne: Malene og Kamilla og vores pædagogstuderende Teit.

Målsætning for projektet Vi har tidligere år haft erfaringer med, at storegruppe-børnene begynder at kede sig i børnehaven, mangler nye udfordringer og aktiviteter i hverdagen og derfor kan begynde at udvikle uhensigtsmæssige strategier i, som smitter af på resten af børnehavens børn. Dette vil vi i år allerede tage højde for under efterårsprojektet, så vi både får grundlagt en kultur for, hvordan man er kulturbærer i børnehaven, men også give dem nogle redskaber til, hvordan man agerer, når man keder sig, samt introducere aktiviteter, som de fremadrettet kan bruge. Det vil også være gennem efterårsprojektet, at vi sammen får lagt grundlaget for, hvordan vi er sammen, og hvilke krav vi stiller, under storegruppe-dagene resten af året (15/16), indtil de skal stoppe i børnehaven. Vi vil bruge aktiviteterne til at øve os i at vente på tur, øve os i at acceptere at være på lige vilkår med de andre i legen, øve os i at hjælpe hinanden, samt øve os i at lytte til og observere hinanden, samt sætte individuelle grænser. Vi vil arbejde med at etablere og styrke disse nævnte normer, ved bl.a. at planlægge regellege, hvor vi voksne aktivt vil deltage, for at opnå de nævnte mål. Gennem regellege mener vi endvidere, at det vil være muligt at arbejde med de værdier, som vi ønsker skal være grundlæggende for kulturen i storegruppen. Som rollemodeller for børnene, vil vi voksne vise og eksemplificere hvordan vi ønsker, at vi skal behandle hinanden i børnehaven, således at det bliver tydeligere for børnene, hvad vi forventer af dem, når vi italesætter overfor dem, at de nu er rollemodeller for de yngre i børnehaven. Men udover at have fokus på kulturelle værdier og socialisering i gruppen, vil vi ydermere arbejde med at stille krav til børnene. Storgruppeåret er ikke kun det sidste år i børnehaven, det er samtidig en rolig forberedelse til den kommende skolestart. Vi vil derfor stille krav til børnene om, at de skal deltage i aktiviteterne, og vi vil skifte mellem at lave fysisk aktive lege, og mere stillesiddende aktiviteter, hvor evnen til at arbejde med værktøjer og redskaber, vil blive udfordret. Målet her er, at støtte børnenes fordybelses og koncentrationskompetencer. Vi vil også i højere grad stille krav til børnene om at sætte ord på deres frustrationer og handlinger, samt øve sig på at se, hvordan egne handlinger påvirker andre, da vi oplever, at dette er en udfordring for mange børn i gruppen. I løbet af en efterårsprojektdag i Lynge vil der være planlagt og afsat tid til, at børnene på eget initiativ, starter lege med udgangspunkt i egne interesser. Dette afsættes der tid til, fordi der også heri ligger muligheder for at observere børnenes legekultur og sociale koder. Som voksne har vi mulighed for at deltage aktivt i at guide børnene, når/ hvis de oplever at komme i konflikter og interesseuoverensstemmelser. Målet er at støtte børnene i at udvikle deres mestringsstrategier, ved aktivt at deltage i forhandlinger og være mægler når der opstår friktion. Målene er:

At vi igennem regellege og morgensamlinger, skal øve os i at vente på tur og lytte til sine kammerater, samt øve sig på at huske, hvad vi lavede/talte om sidst. At vi igennem aktiviteter og leg, øver os i at hjælpe hinanden og sætte grænser for hinanden, forstå hinanden og vores handlinger overfor hinanden, samt tage hensyn til hinandens forskelligheder og individuelle behov. At vi igennem projektets aktiviteter og samlinger, øger kendskabet til fænomenet og temaet; Riddere. At vi aktivt arbejder med at skabe en positiv storegruppekultur og at børnene lærer at agere udfra storegruppe-krav. At vi igennem projektets aktiviteter får øvet at fordybe og koncentrere os om bundne opgaver. At børnene deltager aktivt i projektet. Metode Vi oplever en storegruppe, hvor vi bestemt ser potentialet til, at de kan lege mere på kryds og tværs og vil profitere af det. På nuværende tidspunkt har de fleste deres foretrukne legekammerater og vi vil derfor gøre en indsats for, at de alle opdager, hvad de andre børn i gruppen har at byde på. Alle dagene vil starte med en morgensamling. Derved får alle mulighed for at lytte til, hvad dagen byder på. Under morgensamlingen vil vi også tale om hvad der er sket den foregående dag, så børnene får mulighed for at erfaringsopsamle kontinuerligt igennem hele efterårsprojektet. Det er blandt andet ved disse morgenmøder, at børnene skal øve sig i at vente på, at det bliver deres tur til at fortælle og lytte, når deres kammerater fortæller, samt øve sig i at bevare koncentrationen, også selvom sidemanden ikke gør det. Vi vil hovedsageligt have haven og bålpladsen som pædagogisk rum til projektet og vi vil derfor lave aktiviteter, der ligger op til at kunne udføres i alt slags vejr. Vi vil arbejde med tre slags kreative værksteder; at lave ridderkutter, middelalderpunge og kæpheste. Herigennem sætter vi fokus på børnenes evne til fordybelse og koncentration og at sætte tempoet lidt ned. Deres finmotorik vil også komme i fokus under disse aktiviteter. Vi vil arbejde på at lære børnene nogle ridder-regellege. Her vil deres samarbejdsevner og hukommelse komme i spil, og de vil komme til at øve sig på at vente på tur, sætte grænser og lytte/tage hensyn til hinanden.

Vi vil komme til at lave ridder/middelalder-bålmad til hele børnehaven nogle dage, hvor storegruppen kommer til at opleve både krav til at være de store, men også de privilegier som følger med. Lege: Ringridning Fægtning En form for stratego Kamplege Yoga Værksteder: Middelalder-punge Ridderkutter Kæpheste Bålmad Datoplan for Storegruppen Vi vil ikke lave en detaljeret datoplan for aktiviteter, da vi har erfaringer med, at vi alligevel ændrer i den undervejs i projektet. Det er aldrig til at vide, om en aktivitet kræver mere eller mindre tid, kræver gentagelse på grund af succes eller aflysning på grund af vejret. Hvis børnene viser særlig interesse for en aktivitet, vil vi fordybe os yderligere, ligesom vi vil aflyse én, hvis den ikke fanger børnene. På den måde vil børnene også opleve at få medbestemmelse i forhold til at træffe valg på projektets vegne. Torsdag den 3. September Fredag den 4. September Torsdag den 10. September Fredag den 11. September Torsdag den 17. September Fredag den 18. September Torsdag den 24. September

Fredag den 25. September Torsdag den 1. Oktober Venskabsuge Vi lærer lillegruppen bedre at kende Fredag den 2. Oktober Venskabsuge Vi lærer lillegruppen bedre at kende Torsdag den 8. Oktober Fredag den 9. Oktober Uge 42 Efterårsferie Torsdag den 22. oktober Fredag den 23. oktober Torsdag d. 29. Oktober Fredag d. 30. Oktober Vi holder ridderafslutning med middelalderfest.