Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet

AMI rapport om Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet Robert Mossing Elsa Bach Vilhelm Borg Hermann Burr Nils Fallentin Mari-Ann Flyvholm Martin Lindhardt Nielsen Otto Melchior Poulsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002 Side 1 af 23

AMI rapport Den mulige gevinst af forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet. Robert Mossing Elsa Bach Vilhelm Borg Hermann Burr Nils Fallentin Mari-Ann Flyvholm Martin Lindhardt Nielsen Otto Melchior Poulsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002 ISBN NR. 87-7904-099-3 Tryk: DTKommunikation A/S Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: (+45) 39 16 52 00 Fax: (+45) 39 16 52 01 e-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk Side 2 af 23

Forord Fra politisk-administrativt hold er der en voksende interesse for prioriteringsredskaber, der kan skabe større sikkerhed for, at de offentlige midler bliver anvendt så effektivt som muligt. AMI har i rapport om Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom. Erhvervs- Indlæggelsesregistret som primær kilde (1. juli 2002) præsenteret en række eksempler på beregninger af, hvor stor en andel af forskellige sygdomme med hospitalsindlæggelse, der kan tilskrives forhold i arbejdet. Denne såkaldte forebyggelige fraktion kan potentielt reduceres eller fjernes gennem en målrettet arbejdsmiljøindsats. Disse beregninger, der kan henføres til de såkaldte cost of illness analyser, giver alene oplysninger om forebyggelsespotentialet, men ingen information om, hvorvidt og hvordan dette potentiale kan udnyttes gennem konkrete forebyggelsesinterventioner. I den politisk-administrative prioritering er solid viden om de faktiske økonomiske konsekvenser af interventioner derfor også et nyttigt beslutningsgrundlag. Der kan næppe være tvivl om, at omkostninger og gevinster ved arbejdsmiljøindsats nu vil blive mere debatteret end tidligere. Overordnet kan man sige, at vi stadig er langt fra at kunne svare sikkert på, om en indsats for forbedring af arbejdsmiljøet er økonomisk givtig for hele samfundet og for den enkelte virksomhed. I denne rapport giver vi - med afsæt i data om sygefravær i NAK 2000 (AMI s Nationale Arbejdsmiljø Kohorte) - nogle konkrete eksempler på beregning af den potentielle økonomiske gevinst ved at gennemføre forebyggelsesinterventioner, som vi fra anden side allerede ved kan gennemføres. Formålet er alene at illustrere, at denne type af beregninger kan gennemføres og indgå som en del af det samlede prioriteringsgrundlag. Der vil sikkert komme en intens debat om, hvorvidt man overhovedet skal foretage analyser af omkostninger og gevinster i forbindelse med arbejdsmiljø. Når vi sætter tal på arbejdsmiljøet, gør vi det muligt at sammenligne og vælge mellem andre indsatser til forbedring af menneskers vilkår. Der vil sikkert også være bred enighed om, at en moderne virksomhed ikke kan anskue sine arbejdsmiljøindsatser på samme måde som andre overskudskabende aktiviteter eller ihvertfald skal betragte det som meget langsigtede investeringer. Dertil kommer, at der også vil være nogle sociale værdier at tage hensyn til og nogle lovgivningsmæssigt definerede regler, der skal overholdes. Når man tager arbejdsmiljø-økonomiske analyser i brug, behøver det imidlertid ikke være et udtryk for, at man alene prioriterer ud fra økonomiske hensyn. Analyseresultaterne kan anvendes til at gøre prioriteringer mere synlige og til at foretage valg mellem forskellige alternativer. På Arbejdsmiljøinstituttets vegne 26. august 2002 Otto Melchior Poulsen Forskningsdirektør Vilhelm Borg Forskningschef Side 3 af 23

Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag 2. Gevinster og omkostninger ved arbejdsmiljøet 2.1. Cost-benefit analyser i arbejdsmiljøet 2.2. Arbejdsmiljøet som en langsigtet investering 2.3. De fordelingsmæssige konsekvenser af arbejdsmiljøpolitiske tiltag og deres betydning for aktørernes adfærd 2.4. Den anvendte cost-benefit analyse i denne rapport 2.4.1 Sammenligning af værdier over tid 3. Arbejdsmiljø og sygefravær 3.1. Arbejdsulykker og fravær 3.2. EGA og fravær 3.3. Eksem/arbejdsbetingede hudlidelser og fravær 3.4. Interventioner over for sygefravær gennem forbedring af det psykiske arbejdsmiljø 3.5. Forebyggelse af varig afgang fra arbejdsmarkedet 4. Hvordan kan arbejdsmiljøøkonomi udvikles i fremtiden? 5. Referencer 5 7 7 8 8 9 10 10 11 12 13 14 15 18 19 Bilag A. Værdien af et (sygefraværs-)årsværk. Side 4 af 23

1. Sammendrag Fra politisk-administrativt hold er der en voksende interesse for prioriteringsredskaber, der kan skabe større sikkerhed for, at ressourcerne bliver anvendt så effektivt som muligt. Omkostninger og gevinster ved arbejdsmiljøet bør også debatteres, da vi stadig er langt fra at kunne svare sikkert på, om en indsats for forbedring af arbejdsmiljøet er økonomisk givtig for samfundet og for den enkelte virksomhed. Det har længe været kendt, at lægediagnosticerede helbredsproblemer kun forklarer en mindre del af variationen i sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet (se fx Taylor 1968). Derimod synes de ansattes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet at forklare en væsentlig del af variationen i sygefraværet. Både fravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet forebygges derfor potentielt bedre gennem indsatser på arbejdspladsen end ved lægelige eller sociale tiltag. I denne rapport har vi i samfundsøkonomisk perspektiv givet nogle eksempler på, hvordan oplysninger om fravær kan inddrages i cost-benefit beregninger af værdien af interventioner. Der er netop kun tale om eksempler. Ingen af dem skal opfattes som fulde analyser, idet vi ikke har regnet på værdien af en række relevante indirekte omkostninger og afledede effekter. Arbejdsulykker Analyser i NAK 2000 tyder på, at arbejdsulykker i gennemsnit fører til én fraværsdag pr. år for hver arbejdstager. For hele arbejdsstyrken svarer dette til samlet til et tab på 11.450 årsværk, hvilket svarer til ca. 10% af det samlede fravær og dermed et produktionstab på ca. 3,5 mia. kr. En 50% reduktion af ulykkesfrekvensen inden for bygge og anlæg i Danmark ville årligt medføre ca. 165 vundne årsværk, svarende til en årlig gevinst på ca. 50 mio. kr. I forbindelse med bygningen af Øresundsforbindelsens gennemførtes en kampagne med henblik at forbedre sikkerheden. Antallet af anmeldelsespligtige ulykker faldt med 25%, hvilket svarer til 225 færre tilskadekomne og en gevinst på ca. 9 årsværk eller 2,7 mio. kr. Erfaringer fra internationale sikkerhedskampagner viser, at effekten af disse ligger i intervallet fra 0% til 60% reduktion af arbejdsulykkerne. Ensidig gentaget arbejde (EGA) En svensk undersøgelse har opgjort udgifter forbundet med ensidig gentaget arbejde (EGA). Hvis vi tager afsæt i denne undersøgelse og regner med en forekomst af EGA i Danmark på 10%, svarer det til, at EGA årligt giver en ekstra omkostning i Danmark på ca. 12,8 mia. kr. EGA er meget ujævnt fordelt på forskellige delbrancher, og 40% af lønmodtagere på svine- og kreaturslagterier angav i 2000 at udføre både ensidigt gentagne opgaver og bevægelser. I denne branche har ansatte med EGA i gennemsnit 12,6 flere fraværsdage pr. år sammenlignet med ansatte uden EGA, hvilket på landsplan svarer til ca. 330 tabte årsværk eller et årligt tab på ca. 100 mio. kr. Hudproblemer NAK 2000 viser, at 15% af kvinder og 10% af mænd rapporterer at have haft hudproblemer på hænder eller underarme inden for de sidste 3 måneder. De personer, der har haft hudproblemer på hænder/underarme, og som samtidig angiver at hudproblemerne har relation til arbejdet, har i gennemsnit en overhyppighed af fraværsdage på 2 dage pr. år for kvinder og 1,2 dage pr. år for mænd. På landsplan svarer dette til i alt ca. 890 tabte årsværk eller et årligt tab på ca. 262 mio. kr. Side 5 af 23

I NAK 2000 kan vi identificere de jobgrupper, der har særligt mange hudproblemer. Det viser sig fx, at 31% af kvindelige sygeplejersker rapporterer hudproblemer på hænder/arme, heraf kan 70-72% forebygges. Tilsvarende har 21% af mandlige metalarbejdere hudproblemer på hænder/arme, heraf kan 61-78% forebygges. Psykisk arbejdsmiljø Projekt Fravær og Nærvær, som er en del af PIFT (Projekt Intervention i Fravær og Trivsel), har vist, at intervention for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i gennemsnit reducerede fraværet med 3,45 dage sammenlignet med de virksomheder, der ikke gennemførte intervention. Den største reduktion i fraværet blev opnået blandt ansatte med nedsat arbejdsevne på arbejdspladser, der startede med et godt psykisk arbejdsmiljø og forbedrede det yderligere. De viste et fald fra 20 til 10 fraværsdage om året i gennemsnit. Ved at sammenholde udgifter og besparelser kan det beregnes, at udgifterne er tjent ind i løbet af 1-2 år. Førtidigt arbejdsophør Af de 40-59årige beskæftigede lønmodtagere, der deltog i NAK 1990, var 24% gået førtidigt ud af arbejde (før 65 år) i løbet af de ti år indtil 2000. Det kan beregnes, at der for de afgåede lønmodtagere i gennemsnit gik 7 år tabt (før opnået alder på 65 år). Hvis vi antager, at dette tab var ligeligt fordelt på de 10 år, gik 22.700 lønmodtagere førtidig ud af arbejdet hvert år, hvilket giver ca. 159.000 tabte produktionsår pr. år (22.700 x 7 år). Den arbejdsmiljøfaktor, der har stærkest sammenhæng med tidlig arbejdsophør, er udviklingsmuligheder i arbejdet. Ophørsandelen i løbet af de 10 år fra 1990 til 2000 var 33% i gruppen med de mindste udviklingsmuligheder. I gruppen med de største udviklingsmuligheder var den 18%. Forebyggelsespotentialet kan beregnes til 23%. Den mulige samfundsmæssige besparelse er beregnet til at være 9,5 mia. kr. pr. år. Få udenlandske undersøgelser af høj kvalitet har vist, at interventioner, der har til formål at reducere førtidigt arbejdsophør, er økonomisk rentable med en udgiftsreduktion på mellem 10 og 70%. Der er ikke gennemført gode danske interventionsundersøgelser af denne art. Side 6 af 23

2. Gevinster og omkostninger ved arbejdsmiljøet Danmark har i løbet af de sidste par årtier fået opbygget god sundhedsøkonomisk ekspertise, og sundhedsområdet er kommet langt mht. at udvikle brugbare økonomiske modeller. I dag er det generelt accepteret, at behandlinger skal være evidensbaserede, dvs. at der skal foreligge dokumentation for, at den anvendte behandling er mere effektiv end andre mulige behandlinger af samme sygdom eller lidelse. Det accepteres også, at store indsatser skal evalueres. Man søger at gøre store screenings- eller vaccinationsprogrammer så omkostningseffektive som muligt, og man afstår fra at lave disse programmer meget finmaskede, hvis en begrænset ekstra sundhedsgevinst er forbundet med meget store ekstra omkostninger. Denne tankegang var i starten uhyre kontroversiel og førte til en voldsom og følelsesladet debat. Modstandernes argumenter var, at det er etisk betænkeligt at sætte kroner og øre på sundhed. Ved at sætte tal på gevinst og omkostninger af forskellige arbejdsmiljøpolitiske tiltag kan der imidlertid vælges mellem forskellige alternativer ligesom det principielt bliver muligt at vælge mellem eksempelvis arbejdsmiljøpolitiske og sundhedspolitiske tiltag. En definition af arbejdsmiljø-økonomi kunne være: Arbejdsmiljø-økonomiens genstandsområde er at analysere arbejdsmiljøets bidrag til den samlede velfærd, hvorunder hører produktionen og arbejdskraftens oplevelse af livskvalitet. 2.1 Cost-benefit analyser af arbejdsmiljøet Et prøvet værktøj til analyse af sundheds- og arbejdsmiljøpolitiske tiltag er den såkaldte cost-benefit analyse, hvor gevinst og omkostninger opgøres i sammenlignelige enheder, fx arbejdstimeforbrug eller egentlige pengeenheder. Cost-benefit-analysen har to væsentlige svagheder: 1) Den er partiel i betydningen, at de indirekte virkninger på markedsligevægtene ikke medtages. Eksempelvis ville en reduktion af sygefraværet i Danmark med eet procentpoint give en direkte gevinst i produktionen på ca. 8 mia. kr., jf. bilag A, hvorimod de indirekte virkninger for konkurrenceevne, inflation m.v. ikke medtages. 2) De størrelser, der relaterer sig til produktionen, er lette at opgøre, hvorimod kvantificering og addition af de forskellige virkninger på livskvalitet er vanskelige og usikre. Det er god (bogførings-) skik i cost-benefit-analysen at starte med de sikre, kvantificerbar størrelser og runde af med de mere spekulative - ligesom årsregnskabet starter med de sikre aktiver for at slutte med de tvivlsomme debitorer. Når sådanne beregninger overhovedet gennemføres hænger det sammen med, at dele af omkostninger og gevinst eksternaliseres. Hvis alle gevinster og omkostninger, der skabes i produktionen, tilfaldt/afholdtes af producenterne (dvs. arbejdsgivere og arbejdstagere), ville markedspriserne afspejle de arbejdsmiljøpolitiske tilstande på et givent tidspunkt. Men eksempelvis betales det værditab, der følger af udstødning, kun delvist af de aktører, der skaber værditabet. Side 7 af 23

Der findes flere varianter af cost-benefit-analysen. Undertiden opgøres alene omkostningerne ved et givent (dårligt) arbejdsmiljø, cost-of-illness, og gevinsten ved arbejdsmiljøpolitiske tiltag vil så være reduktion i disse omkostninger. Ønskes en given effekt, fx. reduktion af dødsfald, sammenholdes forskellige metoder i en cost-effectiveness analyse (og nøgletallet vil være pris pr. reddet liv). AMI s rapport Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom. Erhvervs-Indlæggelsesregistret som primær kilde (1. juli 2002) omfatter beregninger, der kan henregnes til cost-of-illness typen, og teorigrundlaget herfor er kort beskrevet i denne rapport. Se fx. Poulsen (2001) for en grundig gennemgang af de forskellige typer af analyser. 2.2 Arbejdsmiljøet som en langsigtet investering En af myterne i forbindelse med arbejdsmiljøpolitiske tiltag er, at det arbejdsmiljø, der er en kvalitet for arbejdskraften, er en udgift for produktionen. Et vigtig teoretisk modargument til denne myte er leveret af Michael E. Porter, der i 1991 argumenterede for, at miljøkrav til virksomhederne stimulerer innovation og konkurrenceevne. Synspunktet synes at ligge i forlængelse af det koncept, som Porter udvikler i sit hovedværk The Competitive Advantage of Nations (1991), hvor stærke krav fra leverandører, forbrugere og den offentlige sektor presser virksomhederne til en bedre konkurrenceevne og bringer dem på forkant ( first mover advantage ) med en udvikling, der forventes at slå igennem globalt. Porter nævner direkte den danske vindmølleindustri som eksempel på en positiv synergi mellem det offentlige, forbrugere og virksomheder. Tilsvarende viser flere undersøgelser (f.eks. Brulin et al. 1994, Aust 2001), at der et stykke af vejen er en positiv sammenhæng mellem produktivitet og oplevelsen af et godt arbejdsmiljø, og at der derfor for en lang række virksomheder er en uudnyttet reserve at hente i forbedring af arbejdsmiljøet. 2.3 De fordelingsmæssige konsekvenser af arbejdsmiljøpolitiske tiltag og deres betydning for aktørernes adfærd Den aggregerede eller samlede virkning af et givent arbejdsmiljø for værdiskabelsen kaldes i velfærdsteorien den samfundsmæssige velfærdsvirkning og bør principielt opgøres i en ikke-partiel analyse. Vi kalder den her for samfundets (samlede) nettogevinst, som er den samfundsmæssige gevinst minus det samfundsmæssige tab. Samfundets tab og/eller gevinst fordeler sig forskelligt på aktørerne/markedets agenter, hvor de vigtigste er: 1) gevinst og tab for arbejdskraften 2) gevinst og tab for virksomhederne (principielt: virksomhedernes ejere) 3) gevinst og tab for forbrugerne (via forbrugspriserne) 4) gevinst og tab for det offentlige (subsidiært: forsikringsselskaberne) Arbejdsmiljø-økonomiens genstandsområde omfatter også fordelingens betydning for den arbejdsmiljøpolitiske adfærd blandt aktørerne. Side 8 af 23

Principielt følger det af økonomisk teori, at lønnen svarer til værdien af arbejdskraftens produktion, egentligt grænseprodukt (se fx Pauly et al. 2002). Idet arbejdsudbuddet er relativt uelastisk (Finansministeriet 2002, Frederiksen et al. 2001) vil de omkostninger, der skyldes et dårligt arbejdsmiljø, i høj grad ramme arbejdskraften. Omkostninger i form af lavere livskvalitet og lignende synes umiddelbart at afholdes af arbejdskraften selv. Der er historisk set sket en vis risiko-overdragelse fra lønmodtagerne via det kollektive aftalesystem og via velfærdsstaten. Det indebærer - ligesom i forsikringsøkonomi - en tendens til at skille sig af med dårlige lønmodtagere, der ligger langt over gennemsnittet (hvis ikke præmiebetalingerne kan differentieres). De direkte udgifter til det lange sygefravær og udstødning afholdes således især af det offentlige. 2.4 Den anvendte cost-benefit analyse i denne rapport På AMI arbejder vi p.t. med et standardiseret koncept for opgørelse af gevinster og omkostninger i arbejdsmiljøet ved interventioner. I nærværende rapport har vi værdisat følgende størrelser: 1. Produktionstabet ved sygefravær og udstødning (herunder død) 2. Direkte og indirekte udgifter i sundhedssektoren (lægekonsultationer, hospitalsindlæggelser, medicinforbrug etc.) På længere sigt kan værdien af ændringer i livskvalitet inddrages ved hjælp af folks betalingsvillighed og økonomiske risikohåndtering. Opgjort efter human-kapital metoden (se fx. Poulsen 2001) er den gennemsnitlige værdi af et effektivt årsværk i Danmark i 2000-niveau ca. 300.000 kr., jf. bilag A. Tallet forudsætter, at lønsummen svarer til arbejdskraftens andel af den samlede værdiskabelse, og at al arbejdskraft kan beskæftiges. Det er ikke uden betænkeligheder, at det samme tal anvendes i værdisætning af udstødningen. Tabel 1. Det samfundsmæssige tab ved arbejdsbetingede lidelser i Danmark 1992. Udgiftstype mia. kr. %-vis fordeling Sygehusbehandling 2,3 8,2 Øvrig behandling 1,8 6,4 Sygefravær 4,5 16,1 Udstødning til førtidspension, efterløn 16,7 59,6 Dødsfald 2,7 9,6 Totalt 28,0 100 Kilde: Per Lunde Jensen: Regningen for arbejdsskader. Arbejdstilsynet 1994 Det er karakteristisk, at det akkumulerede tab af udstødning over tiden typisk vil tegne sig for halvdelen eller mere af den samlede gevinst/tab af forskellige arbejdsmiljøpolitiske tiltag. Tabel 1 gengiver en af Arbejdstilsynets analyser af det samfundsmæssige tab af arbejdsbetingede lidelser. Analysen viser, at udstødning til førtidspension udgør næsten 60% af de samlede udgifter (og da værdien af dødsfald er beregnet på samme måde nås et samlet tal på næsten 70%). Side 9 af 23

I år 2000 var ca. 600.000 personer i alderen 16 til 66 år i førtidspension, kontanthjælp, efterløn eller i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (Økonomiministeriet 2001). Lægges dertil ca. 120.000 ledige, kan det årlige produktionstab for disse to grupper beregnes til 216 mia. kr. eller ca. 20% af bruttofaktorindkomsten, hvis værdien af et årsværk sættes til 300.000 kr. Sættes det gennemsnitlige antal tabte arbejdsår til 20, svarer de akkumulerede nutidsværdier af dette produktionstab med en tilbagediskonteringsrente på 5% til 2,7 billioner kroner eller godt det dobbelte af et års bruttofaktorindkomst. Dette tal er efter AMI s opfattelse så stort, at det kunne overvejes, om ikke problematikken skal kulegraves særskilt. Regnet som ovenfor sker der også en vis sammenblanding af strøm- og beholdningsstørrelser. Som bl.a. påpeget af Det Økonomiske Råd i maj 2000 er der en vis recirkulation af de ikke-beskæftigede mellem 16 og 66 år. Det er derfor i overkanten, hvis vi betragter de udstødte som tabt for arbejdsmarkedet for altid. De anførte værdier i vore beregninger på udstødningen må derfor betragtes som noget i overkanten. AMI arbejder på en metode, der bringer tallet noget tættere på virkeligheden. Men det kan næppe bestrides, at de ca. 720.000 ubeskæftigede udgør samfundets ubetinget største produktionsreserve. Og set i det lys er udstødningen kostbar. 2.4.1 Sammenligning af værdier over tid Fra et økonomisk synspunkt vil fremtidige indkomststrømme i forbindelse med en investering blive tilbagediskonteret med den for aktøren relevante rente, der svarer til den alternative anvendelse af det investerede beløb eller lånerenten. Vi har valgt den korte EURO-rente på 5%. Dertil kommer, at arbejdsproduktiviteten målt i realværdier stiger med et par procent om året. Netto har vi derfor valgt en tilbagediskonteringsrente på 3%. 3. Arbejdsmiljø og sygefravær Sygefraværet udgør mellem 4 og 5% af det realiserede arbejde, svarende til mellem 110.000 og 135.000 årsværk. Seneste skøn fra DA (2002) anslår, at fraværet blandt de beskæftigede udgør 117.000 årsværk. Det betyder, at produktionstabet som følge af sygefravær i den aktive arbejdsstyrke ligger i størrelsesorden 32 til 40 mia. kr. (bilag A). Også på fraværsområdet gælder 20/80 reglen i grove træk, dvs. at 20% af medarbejderne tegner sig for 80% af fraværsmassen (Finansektorens Arbejdsgivere (2001) finder forholdet 30/70). Den seneste undersøgelse fra DA (2002) synes også at bekræfte, at hovedparten af fraværet er koncentreret hos en mindre gruppe. Længerevarende sygefravær, typisk mere end 14 dage, tegner sig for ca. 50% af det samlede sygefravær. Side 10 af 23

Dette forhold muliggør en fokuseret indsats. Tager vi udgangspunkt i Finansektorens fraværstal, vil en halvering af sygefraværet for de 30%, der er mest syge, således give en 35% reduktion i det samlede sygefravær, hvilket svarer til, at mellem 38.000 og 48.000 flere årsværk er på arbejde. Det har længe været kendt, at lægediagnosticerede helbredsproblemer kun forklarer en mindre del af variationen i sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet (Taylor 1998). Derimod synes de ansattes oplevelse af arbejdspladsen og arbejdsmiljøet at forklare en væsentlig del af variationen i sygefraværet. Både fravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet forebygges derfor potentielt bedre gennem indsatser på arbejdspladsen end ved lægelige eller sociale tiltag. Den internationale forskning beskriver desværre kun meget få undersøgelser, der inddrager de økonomiske konsekvenser af interventioner fx i form at sparet fravær, øget produktivitet, færre fejl etc. Der findes dog en god hollandsk gennemgang af 10 projekter (Kompier 1995). 7 projekter omfatter en cost-benefit-analyse, og alle 7 viser, at besparelserne var større end omkostningerne ved projektet. Fraværet blev reduceret med op til halvdelen, og flere projektet var rentable i driftsøkonomisk forstand. I det følgende gives eksempler på analyser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygefravær, samt på den potentielle værdi af konkrete interventioner. I disse eksempler har vi regnet med en gennemsnitspris for et årsværk på 300.000 kr. og for en fraværsdag på 1.300 kr. I disse analyser har et centralt datagrundlag været AMI s Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK) (Burr et al. 2002). NAK, der blev gennemført år 2000, er en udvidelse af de lønmodtagerundersøgelser, der blev gennemført i år 1990 og 1995. Navneskiftet skyldes, at år 2000-runden dækker hele arbejdsmarkedet - ikke kun lønmodtagere. NAK indeholder oplysninger om mere end 10.000 voksne borgere i Danmark, svarende til et repræsentativt udsnit på 1:400. Hovedparten er blevet fulgt siden 1990. I NAK kan der foretages: 1. Tværsnitsanalyser af forekomsten af arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredseffekter blandt grupper. 2. Opfølgningsanalyser af sammenhænge mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og helbreds- og arbejdsmarkedseffekter. Spørgsmålene i undersøgelsen omfatter fysiske, kemiske, termiske, ergonomiske og psykosociale påvirkninger, arbejdsmarkedsstatus samt helbredstilstande og symptomer, herunder fx lægediagnosticeret og selvvurderet helbred. 3.1 Arbejdsulykker og fravær AMI har for nyligt udgivet en pjece om analyse af data om arbejdsulykker i NAK 2000 (Mikkelsen 2002). Af denne pjece fremgår, at når en ulykke fører til fravær ud over tilskadekomstdagen (dvs. er anmeldepligtig), så er det gennemsnitlige antal fraværsdage 16-17 dage. Samtidig viser data i NAK 2000, at andelen, der årligt kommer ud for mindst én ulykke, er et sted mellem hver 18. og 20. person. Da enkelte kommer ud for mere end én ulykke om året med efterfølgende fravær, så betyder det, at det samlede fravær på grund af ulykker svarer til, at alle medarbejdere har ca. 1 fraværsdag om året pga. arbejdsulykker. For hele arbejdsstyrken svarer dette samlet til et tab på 11.450 årsværk, hvilket er ca. 10% af det samlede fravær og dermed et produktionstab på ca. 3,5 mia. kr. Side 11 af 23

På nationalt plan er den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for alle brancher i Danmark ca. dobbelt så høj som ulykkesfrekvensen i Sverige. AMI har sammenlignet ulykkesfrekvensen for henholdsvis danske og svenske bygge- og anlægsarbejdere. Danske arbejdere viser en faktor 4 flere arbejdsulykker inden for bygge og anlæg, selv når danske og svenske arbejdere indgår i samme byggesjak (Spangenberg et al. 2002, in press). En gennemgang af internationale sikkerhedskampagner viser, at effekten af disse ligger i intervallet fra 0 % til 60 % reduktion (Guastello 1993). De mindst effektive kampagner er, ifølge undersøgelsen, rene poster kampagner (dvs. plakatkampagner), mens de mest effektive er baseret på adfærdsændrende tiltag, dvs. ændring af usikre arbejdsrutiner etc. Hvis vi antager, at fraværslængden er ens i Danmark og Sverige (Øresundsundersøgelsen viste ingen signifikant forskel på typen af ulykker), vil en 50% reduktion af ulykkesfrekvensen inden for bygge og anlæg i Danmark årligt medføre ca. 165 vundne årsværk, svarende til en årlig gevinst på 50 mio. kr. Hertil skal lægges besparelser på omkostninger til sundhedsvæsenet m.v. Øresundsforbindelsens sikkerhedskampagne blev igangsat i 1996. AMI har vurderet kampagnen for de danske arbejdere (Spangenberg et al. 2002). Resultatet var en reduktion i antallet af anmeldelsepligtige ulykker med 25%, hvilket svarer til 225 færre tilskadekomne og en gevinst på ca. 15.000 arbejdstimer (9 årsværk eller 2,7 mio. kr.). 3.2 Ensidigt gentaget arbejde (EGA) og fravær En analyse i NAK viser, at andelen af lønmodtagere, der udfører ensidige gentagne bevægelser er steget fra 15% i 1995 til 19% i 2000, hvorimod andelen af lønmodtagere, der udfører både ensidige gentagne opgaver og bevægelser er faldet fra 5% i 1995 til 4% i 2000 (Ensidigt gentaget arbejde AMI pjece 2001). I et svensk 5 års follow-up-studie (Norlund 2000) er beregnet omkostninger til fravær, førtidspensionering og behandlingsomkostninger for medarbejdere med EGA sammenlignet med en referencegruppe med varieret arbejde (Tabel 2). Tabel 2. Omkostninger til EGA og fravær i Sverige, svenske kroner, niveau 2000. Gruppe med EGA Ikke-eksponeret gruppe Forskel SeK SeK SeK Sygefravær 27.200 7.900 19.300 Førtidspensionering 38.800 5.600 33.200 Behandlingsomkostninger 2.200 900 1.300 Omkostning pr. person-år 68.200 14.400 53.800 Omkostningerne til sygefravær og førtidspensionering er opgjort efter human-kapital-metoden. Udgiften til førtidspensionering er i den svenske undersøgelse beregnet som nutidsværdien af fremtidige tab, hvor der er forudsat en produktivitetsstigning pr. år på 1,2% og en diskonteringsrate på 5%. Forskellen i udgifter pr. personår med EGA er beregnet til 53.800 SeK, hvilket er 3,7 gange mere end for en person med varieret arbejde. Regner vi med en forekomst af EGA i Danmark på 10% (mellem 4 og 19%) af den aktive erhvervsstyrke på 2,7 mio. årsværk, jævnfør bilag A, svarer det til, at EGA såfremt EGA er den forklarende variabel - årligt giver en ekstra omkostning i Danmark på Side 12 af 23

ca. 14,5 mia. SeK eller 12,8 mia. danske kroner (kursen er beregnet som gennemsnittet for år 2000). Det bemærkes, at 62% af dette tal er udgifter til førtidspensionering, jævnfør vore bemærkninger i afsnit 2.4. EGA er meget ujævnt fordelt på forskellige delbrancher, og 40% af lønmodtagere på svine- og kreaturslagterier angav i 2000 at udføre både ensidige gentagne opgaver og bevægelser en stigning fra 37% i 1995. For denne delbranche har vi derfor sammenlignet fraværet blandt de lønmodtagere, der er udsat for EGA, med lønmodtagere, der ikke er udsat for EGA (Tabel 3). Et øget gennemsnitligt antal fraværsdage kan tyde på en sammenhæng med EGA, men gennemsnittet kan også trækkes op, hvis få personer tilfældigt har et meget langt fravær. Vi har derfor også set på andelen af personer i hver gruppe, der rapporterer at de har haft mere end 5 fraværsdage. Tabel 3. EGA og fravær blandt lønmodtagere på svine- og kreaturslagterier i år 2000. Svine- og kreaturslagterier Antal svar Fraværsdage Mere end 5 dage Mænd Gennemsnit Udsat for EGA 15 15,6 73% (p = 0,05) Ikke udsat for EGA 22 3,0 41% Ved at bedømme begge sæt oplysninger, tyder meget på, at EGA er forbundet med øget fravær blandt lønmodtagere på svine- og kreaturslagterier. Det skal bemærkes, at NAK 2000 kun omfatter et lavt antal lønmodtagere på svine- og kreaturslagterier, og disse estimater er derfor behæftet med en vis usikkerhed, selv om forskellen er statistisk signifikant. Hvis vi alligevel prøver at omregne til hele Danmark, svarer de 15 personer, der er udsat for EGA, til 6.000 (15 x 400, idet NAK som anført udgør 1/400 af populationen) på landsplan, og deres overhyppighed af fraværsdage svarer til ca. 330 årsværk (75.000 arbejdsdage) eller et årligt tab på ca. 100 mio. kr. 3.3 Eksem/arbejdsbetingede hudlidelser og fravær Arbejdsbetingede hudlidelser er blandt de hyppigste anmeldte arbejdsbetingede lidelser i Danmark og andre industrialiserede lande. Specielt hudproblemer på hænder og underarme er ofte forårsaget eller forværret af påvirkninger i arbejdet. NAK 2000 viser, at 15% af kvinder og 10% af mænd rapporterer at have haft hudproblemer på hænder eller underarme inden for de sidste 3 måneder. Ca. halvdelen angiver, at hudproblemerne har relation til arbejdet (Flyvholm, Borg og Burr 2001). Tabel 4. Fravær og hudproblemer på hænder/underarme - Kvinder Kvinder Antal svar Fraværsdage Mere end 5 dage Gennemsnit Hudproblemer på 181 9,6 46,4% (p=0,03) hænder/underarme, der har relation til arbejdet Ingen hudproblemer på hænder/underarme 2.243 7,6 38,0% Side 13 af 23

Tabel 5. Fravær og hudproblemer på hænder/underarme - Mænd Mænd Antal svar Fraværsdage Mere end 5 dage Gennemsnit Hudproblemer på 119 7,2 44,5% (p=0,002) hænder/underarme, der har relation til arbejdet Ingen hudproblemer på hænder/underarme 2.419 6,0 31,1% Hvis vi omregner til hele Danmark, svarer de 181 kvinder, der har haft hudproblemer på hænder/underarme inden for de sidste 3 måneder, og som samtidig anfører, at problemerne mest er relateret til arbejdet, til ca. 72.400 (181 x 400) personer på landsplan, og deres gennemsnitlige overhyppighed af fraværsdage (2 dage) svarer til ca. 640 tabte årsværk (144.800 arbejdsdage) eller et årligt tab på ca. 188 mio. kr. Tilsvarende kan det samlede tab blandt mænd som følge af hudproblemer beregnes til i alt ca. 250 tabte årsværk eller et årligt tab på ca. 74 mio. kr. Til sammenligning viser en svensk befolkningsundersøgelse, at 11,8% rapporterer håndeksem inden for de seneste år. Af gruppen med håndeksem havde 18% af mænd og 23% af kvinder haft mindst en uges sygefravær inden for det sidste år pga. håndeksem (Meding 1990). Ved i NAK 2000 at sammenligne forskellige jobgrupper inden for samme socialklasse, men med henholdsvis høj og lav hyppighed af hudproblemer på hænder/arme, kan man beregne den andel af hudproblemer, der potentielt kan forebygges ved en arbejdsmiljøindsats (den ætiologiske fraktion). 31% af kvindelige sygeplejersker rapporterer hudproblemer på hænder/arme, og heraf kan 70-72% potentielt forebygges. Tilsvarende har 21% af mandlige metalarbejdere hudproblemer på hænder/arme, heraf kan 61-78% potentielt forebygges. 3.4 Interventioner over for sygefravær gennem forbedring af det psykiske arbejdsmiljø Projekt Fravær og Nærvær, som er en del af PIFT (Projekt Intervention i Fravær og Trivsel) omfatter 15 plejehjem og 7 særforsorgsinstitutioner i Københavns Kommune. 13 institutioner deltager som interventionsarbejdspladser, idet de har arbejdet aktivt for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og personalets trivsel, mens de øvrige 9 institutioner deltager som sammenligningsarbejdspladser (Nielsen og Smith-Hansen 2001). En analyse af PIFT data viser, at arbejdspladser, hvor det psykiske arbejdsmiljø fik den ringeste vurdering af de ansatte i 1996 havde et fravær, der var 50% større end arbejdspladser, der fik en god vurdering af de ansatte. I 1998 var forskellen steget til ca. 100%. For de arbejdspladser, hvor der for nærværende foreligger et godt datamateriale om effekten af interventionen, viser en sammenligning af udviklingen i fraværet på interventionsarbejdspladser og sammenligningsarbejdspladser, at fraværet i året efter interventionens afslutning i gennemsnit var 3,45 dage lavere på interventionsarbejdspladserne. Resultaterne fra PIFT tyder på, at arbejdspladser, der har arbejdet målrettet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, især kan spare fraværsdage blandt ansatte med nedsat arbejdsevne. På den tredjedel af interventionsarbejdspladserne, der scorede bedst på psykisk arbejdsmiljø ved starten af projektet, viste gruppen med nedsat arbejdsevne et fald fra 20 til 10 fraværsdage om året i gennemsnit. Desværre steg fraværet i denne gruppe trods indsatsen for forbedring, på den tredjedel af interventionsarbejdspladserne, der scorede dårligst ved starten. Side 14 af 23

Ressourcerne til interventionen kan i store træk gøres op som omkostninger til konsulentbistand og tid anvendt til seminarer, arbejdsgruppemøder m.v. Kun på plejehjem og særforsorgsinstitutioner har vi oplysninger, der gør det mulig at give en nogenlunde præcis vurdering af disse omkostninger. Til 5 institutioner med tilsammen 292 medarbejdere bevilgede kommunen 1,1 mio. kr. til eksterne konsulenter, mens Bedriftssundhedstjenesten (BST) fungerede som konsulenter for 8 institutioner. Denne konsulentbistand blev afholdt inden for BSTs almindelige forpligtelser, og derfor ikke faktureret. Tidsforbruget til projektet bestod dels af de 2 heldagsseminarer for alle, dels af møder i forskellige grupper skønsmæssigt 3 arbejdsdage pr. medarbejder i samlet gennemsnit. For de arbejdspladser, der modtog konsulentstøtte fra BST, var indsatsen på 3 arbejdsdage altså tjent hjem alene ved et fald på 3,45 fraværsdage allerede første år efter indsatsens afslutning, og må formodes at give en fortsat besparelse i de følgende år. For de arbejdspladser, der modtog betalt konsulenthjælp, kan omkostningen omregnes til fraværsdage. Hvis vi sætter den gennemsnitlige lønværdi af et årsværk til 300.000 kr., svarer de 1,1 millioner kroner, der betaltes for konsulentbistanden, til ca. 3,7 årsværk á 227 dage. Dette svarer til 3,4 dage for hver af de 292 medarbejdere. Sammen med et tidsforbrug på 3 dage til møder og seminarer bliver indsatsen altså 6,4 dage pr. medarbejder. Hvis man forudsætter at interventionens effekt ikke aftager meget hurtigt, vil der således gå et par år, før indsatsen er tjent hjem, og der kan høstes en besparelse. Et andet eksempel er Holbæk kommune, som i perioden 1996-99 har reduceret fraværet fra 5,0% til 4,0% gennem en intervention, der omfattede fraværssamtaler og kurser for ledere og medarbejdere. Udgiften til interventionen er opgjort til 33.475 arbejdstimer og førte til en årlig gevinst på 44.000 arbejdstimer. 3.5 Forebyggelse af varig afgang fra arbejdsmarkedet En undersøgelse, hvor Danmark sammenlignes med fem andre lande (Holland, Sverige, Tyskland, Israel og USA) viser, at Danmark ligger lavt hvad angår andelen af langvarigt sygemeldte, som vender tilbage til arbejde (Bloch & Prins 2001). Fx var 73% af langtidssygemeldte medarbejdere i Holland vendt tilbage efter 1 år, mens tallet i Danmark var 32% (Tyskland 41%, Israel 49%, Sverige 53% og USA 63%). Efter to år var tallene for Danmark og Holland henholdsvis 40% og 72% (Tyskland 35%, Israel 60%, Sverige 63% og USA 62%). Én forklaring er afskedigelse under sygdom i Danmark, en anden er øget anvendelse af jobtræning med økonomisk kompensation i fx Sverige og Holland. Tallene viser, at frekvensen af udstødning efter 1 års fravær er 21% højere i Danmark end i Sverige. Hvis Danmark kan nå ned på niveau med Sverige mht. udstødning efter langvarigt sygefravær, vil dette svare til, at 13.650 personer hvert år undgår udstødning. I Danmark er der således et endda væsentligt potentiale for at fremme tidlig tilbagevenden til arbejde efter sygdom vha. interventioner rettet mod tilpasning af arbejdsopgaver og organisation, uafhængigt af individuelle faktorer som fx medarbejderens helbred, uddannelse, indkomst, alder, samt økonomiske motiver. Af de 40-59årige beskæftigede lønmodtagere, der deltog i NAK 1990 var 24% gået førtidigt ud af arbejde (før 65 år) i løbet af de ti år indtil 2000. På basis af NAK kan vi således skønne, at ud af de 950.000 beskæftigede lønmodtagere i aldersgruppen 40-59 årige i 1990 var 227.000 gået førtidigt ud af arbejde. Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at Danmark har 273.000 personer på førtidspension i alderen 18-66 år, og skønnet baseret på NAK synes derfor at være realistisk. Side 15 af 23

Ud fra NAK oplysninger om afgangsår og alder har vi beregnet, at der for de udgåede lønmodtagere i gennemsnit gik 7 år tabt. Fordelt på alle beskæftigede blev i gennemsnit 1,6 arbejdsår tabt. Hvis vi antager, at dette tab var ligeligt fordelt på de 10 år gik 22.700 lønmodtagere førtidig ud af arbejdet hvert år, hvilket giver 159.000 tabte produktionsår pr. år (22.700 x 7 år). Efter kontrol for alder viser analyser i NAK, at godt selvvurderet helbred og høje udviklingsmuligheder i arbejdet var selvstædig prædiktorer for at forblive i arbejde blandt mænd. Blandt kvinder havde også høj indflydelse og ingen knæbesvær selvstændig betydning for at forblive i arbejdet. Disse faktorer, og dermed også risiko for tidlig ophør fra arbejdet, er ulige fordelt mellem forskellige jobgrupper. I tabel 6 er anført procentandelen for en række store jobgrupper. Den arbejdsmiljøfaktor, der har stærkest sammenhæng med tidlig ophør af arbejde er udviklingsmuligheder i arbejdet (tabel 7). Ophørsandelen i løbet af de 10 år fra 1990 til 2000 var 33% i gruppen med de mindste udviklingsmuligheder. I gruppen med de største udviklingsmuligheder var den 18%. Forebyggelsespotentialet kan beregnes til 23%. Det svarer til, at 5.300 varige arbejdsophør potentielt kan forebygges, hvis man forbedrer udviklingsmulighederne i arbejdet. De samlede samfundsmæssige omkostninger til varigt arbejdsophør, der kan tilskrives lave udviklingsmuligheder kan ud fra disse informationer beregnes til 9,5 mia. kr. pr. år. Side 16 af 23

Tabel 6. Tidligt arbejdsophør fordelt på jobgrupper Jobgruppe Antal % varigt tidligt ophør Akademikere, m. 38 18 Ingeniører og arkitekter, m. 43 9 Folkeskolelærere, m. 39 18 Folkeskolelærere, k. 59 19 Andre lærere, m. 25 12 Andre lærere, k. 24 17 Teknikere og konstruktører, m. 21 33 Sygeplejerske, k. 51 20 Social- og sundhedsassistent, hospital, k. 24 21 Social- og sundhedsassistent, hjemmepleje mv., k. 108 34 Pædagog, daginstitution, k. 33 3 Pædagogmedhjælpere, k. 20 20 Dagplejemødre, k. 27 22 Chefer, m. 132 16 Kontorassistenter, privatansat k. 130 23 Kontorassistenter, offentligt ansat, k. 118 22 Bogholdere og revisorer, k. 26 27 Postbude, m. 21 29 Lagerekspedienter, m. 24 25 Ekspedienter, k. 56 36 Sælgere, m. 46 26 Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k. 22 55 Rengøringsassistenter, k. 92 33 Ejendomsfunktionærer, m. 44 41 Arbejdsledere, m. 52 27 Maskinarbejdere, m. 39 33 Blikkenslagere, m. 27 15 Tømrere og snedkere, m. 20 20 Bygningsarbejdere, m. 25 44 Lager- og havnearbejdere, m. 20 30 Godstrafikchauffører, m. 49 29 Alle 40-59 årige 2378 24 Tabel 7. Tidligt arbejdsophør og udviklingsmuligheder Udviklingsmuligheder %-del varigt tidligt tilbagetrukket Laveste 33,1 Næstlaveste 22,5 Højeste 18,3 Alle 23,8 Side 17 af 23

De undersøgelser, som sætter tal på rentabiliteten af interventioner over for førtidig afgang fra arbejdsmarkedet, er få og udenlandske, men af høj kvalitet (se fx Fitzler & Berger 1982 og 1983; Snook & Webster 1987; Wiesel, Boden & Feffer 1994; Yassi et al. 1995). Alle peger i samme retning, nemlig at modifikation af opgaver og tilpasning af arbejde har en gavnlig effekt, samt at disse interventioner er økonomisk rentable. Der måles kun på de direkte omkostninger, og costbenefit lignende analyser tyder på, at der opnås en udgiftsreduktion på mellem 10 og 70%, eller sagt på en anden måde, de midler der investeres i forebyggelse kommer rigeligt igen. Ingen af undersøgelserne medregner de indirekte udgifter, der ofte langt overstiger de direkte. 4. Hvordan kan arbejdsmiljøøkonomi udvikles i fremtiden? I Danmark har interessen for arbejdsmiljø været stigende inden for det seneste årti. Den stigende interesse har øget kravene til indsatsen, og denne er kraftigt forøget bl.a. med udbygningen af BST. Yderligere vil det i fremtiden med manglen på arbejdskraft være nødvendigt med en forbedring af arbejdsmiljøet for at fastholde arbejdskraft og reducere fravær fra arbejde. For mange arbejdsgivere er en god arbejdsmiljøkvalitet også blevet en vigtig faktor i rekrutteringen af arbejdskraft, idet forbedring af arbejdsmiljø kan gøre arbejdet mere attraktivt. De stigende omkostninger i sundhedssektoren vil også kunne modvirkes ved en øget forebyggende indsats til forbedring af arbejdsmiljøet. Med ønsket om mere indsats følger naturligvis også et ønske om objektivt at kunne vurdere omkostningerne ved interventioner og at afbalancere disse omkostninger med gevinster og besparelser. Der er altså et stigende behov for et objektivt grundlag for og en metode til at kunne prioritere mellem forskellige indsatser, og i denne prioritering har indsatsens rentabilitet selvfølgelig også betydning. Det vil være urealistisk at forestille sig, at man blot kan forøge indsatsen inden for arbejdsmiljøområdet, uden at man beskæftiger sig med, hvad det koster og hvilke gevinster og besparelser, der kan opnås. Efter vores opfattelse vil det være nødvendigt at udvikle et forskningsområde, som vi kan kalde arbejdsmiljøøkonomi eller arbejdsmiljøets sundhedsøkonomi. I denne rapport har vi i samfundsøkonomisk perspektiv givet nogle eksempler på, hvordan oplysninger om fravær kan inddrages i cost-benefit beregninger af værdien af interventioner. Der er netop kun tale om eksempler. Ingen af dem skal opfattes som fulde analyser, idet vi ikke har regnet på værdien af en række relevante indirekte omkostninger og afledede effekter. Rapporten skal illustrere, at vi allerede i dag har et datagrundlag og metoder til at gå i gang med at udvikle arbejdsmiljøøkonomi som et selvstændigt område. For at realisere en sådan udvikling vil det være nødvendigt at opnå: Viden om velgennemførte epidemiologiske studier over sammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorer og forskellige effekter, såvel negative (fx dårligt helbred, fravær, arbejdsophør mv.) som positive (motivation, arbejdsglæde, produktivitet, kreativitet mv.). Viden om udbredelsen af risikofaktorer inden for job- og branchegrupper. Viden om direkte og indirekte omkostninger ved de forskellige effekter. Viden om effektive interventionsformer til reduktion af risikofaktorer i arbejdsmiljøet og opbygning af ressourcer. Side 18 af 23

Viden om betingelser for implementering af effektive interventionsformer, så de kan gøres mere generaliserbare. Viden om omkostninger ved gennemførte interventioner. Viden om, hvordan de forskellige negative og positive effekter bedst kan værdisættes i beregning af gevinster ved interventioner, ikke mindst de størrelser, der knytter sig til livskvalitet. 5. Referencer Arbejdsmiljøinstituttet, pjece april 2001. Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt lønmodtagere i Danmark 1995-2000. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2001 Aust, B. Gesundheitsförderung in Verkehrsunternehmen. Hamburg, november 2001 Bloch FS, Prins R. 2001. Who Returns to Work and Why? A Six-country Study on Work Incapacity & Reintegration. New Brunswick (USA) and London (UK): Transaction Publishers. Brulin G et al. Arbetsutveckling och förbättrad prouktivitet. Stockholm 1994 Burr H, Bach E, Borg V, Villadsen E. Arbejdsmiljø i Danmark 2000. En kortlægning af lønmodtagernes og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2002. DA: Arbejdsmarkedsrapport. København, juli 2002. Finansministeriet: Fordeling og incitamenter. Juni 2002. Finansektorens Arbejdsgiverforening: Fraværsstatistik (2001). http://www.fanet.dk/ Fitzler SL, Berger RA. Attitudinal change: The Chelsea back program. Occupational Health & Safety, 51, 24-26 (1982). Fitzler SL, Berger RA. Chelsea back program: One year later. Occupational Health & Safety, 52, 52-54 (1983). Flyvholm M-A, Borg L, Burr H. Hudproblemer Arbejdsmiljø i Danmark 2000. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2001. Frederiksen A, Graversen EK, Smith N. Overtme work, dual job holding and taxation. Department of Economics, Aarhus School of Business. May 2001. Guastello, JG. Do we really know how well our occupational accident prevention programs work? Safety Science, Vol. 16, pp 445-463 (1993). Jensen, P Lunde. Regningen for arbejdsskader. Arbejdstilsynet, København 1994 Kompier MA. Review of bus drivers' occupational stress and stress prevention. Stress Medicine 11(4):253-62 (1995). Meding B. Epidemiology of hand eczema in an industrial city. Acta Derm Venereol Suppl (Stockh ), 153: 1-43 (1990). Mikkelsen KL. Arbejdsulykker Arbejdsmiljø i Danmark 2000. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2002. Side 19 af 23

Nielsen ML, Smith-Hansen L. Bedre trivsel mindre fravær. Arbejdsmiljøinstituttet, København 2001. Norlund A. Economic consequences of occupational disorders in women with repetitive industrial work. European Journal of Public Health;10:127-32 (2000). Pauly M et al. A general model of the impact of absentia on employers and employees. Health Economics 11, 221-231 (2002). Porter ME. America s green strategy. Scientific American, april 1991. Porter ME. The Competitive Advantage of Nations. London 1991. Poulsen PB. Kap. 6 i Metodehåndbog for medicinsk teknologivurdering. Statens institut for Medicinsk Teknologivurdeing. 2001. http://147.29.115.214/publikationer/index.asp Rapport om sygefravær. Finansministeriet, Socialministeriet og Arbejdsministeriet 2001. Snook SH, Webster BS. The cost of disability. Clinical Orthopaedics and Related Research, 221, 77-84 (1987). Spangenberg S, Baarts C, Dyreborg J, Jensen L, Kines P, Mikkelsen KL. Factors contributing to the differences in work related injury rates between Danish and Swedish construction workers. Safety Science (accepted 2002). Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P, Dyreborg J, Baarts C. The construction of the Øresund Link between Denmark and Sweden: the effect of a multi-faceted safety campaign. Safety Science, Vol. 40/5, pp 43-51 (2002). Statistisk Årbog 2001. Danmarks Statistik. Taylor PL. Sickness Absence Resistance. Trans Soc Occup Med 18, 96-100 (1968) Wiesel SW, Boden SD, Feffer HL. A quality-based protocol for management of musculoskeletal injuries. A ten-year prospective outcome study. Clinical Orthopaedics and Related Research, 301, 164-76 (1994). Yassi A, Tate R, Cooper JE, Snow C, Vallentyne S, Khokhar JB. Early intervention for backinjured nurses at a large Canadian tertiary care hospital: an evaluation of the effectiveness and cost benefits of a two-year pilot project. Occupational Medicine (Oxf), 45, 209-14 (1995). Økonomisk Oversigt, august 2001. Økonomiministeriet. Side 20 af 23

Bilag A. Værdien af et (sygefraværs-)årsværk Som udgangspunkt vil vi prøve at opgøre det samfundsmæssige tab på et aggregeret niveau som følge af sygefravær. Det nøgletal, som vi vil søge at værdisætte, er den gennemsnitlige værdi af et årsværk i Danmark i 2000-niveau. Traditionelt anvendes human-kapital metoden ved opgørelse af det samfundsmæssige tab ( se fx Jensen 1994 eller Poulsen 2001). Metoden forudsætter, at den relative aflønning af produktionsfaktorerne svarer til deres relative andel af værdiskabelsen, det såkaldte grænseprodukt, og at der ikke findes ledighed. Der synes at være enighed om, at metoden undervurderer tabet i produktionen som følge af sygefravær (se fx Pauly et al. 2002). Når en arbejdstager sygemelder sig, er der følgende muligheder for virksomheden: 1) produktionen eller ydelsen bortfalder, 2) der trækkes arbejdskraft - eller kapital - ind til erstatning for den sygemeldte, 3) den fremmødte arbejdskraft øger produktiviteten. I det første tilfælde tabes både den løn og den fortjeneste, som produktionen ville have realiseret på markedet. I det andet tilfælde må produktiviteten for den erstattende produktionsfaktor formodes at være mindre, og tabet bliver igen større end lønnen for den sygemeldte arbejdskraft. I det tredje tilfælde, hvor der trækkes på eksisterende reserver, må man ud fra en offeromkostningsbetragtning se på, hvad disse reserver ellers kunne have produceret. I det omfang virksomhederne helt eller delvist kan forøge produktiviteten for de fremmødte, udtrykker det en uudnyttet produktionsreserve, som mindst svarer til værdien af arbejdets grænseprodukt. Så når vi nedenfor har anvendt human-kapital-metoden må det estimerede tab betragtes som undergrænsen (og den samlede produktionsværdi som loftet). På aggregeret niveau findes den gennemsnitlige værdi af et arbejds-årsværk. Tabel A.1. Fordeling af den danske befolkning i og udenfor arbejdsstyrken. År 2000. 1000 personer Hele befolkningen 5.330 I arbejdsstyrken 2.880 Uden for arbejdsstyrken 2.453 I arbejdsstyrken 2.880 Beskæftigede i alt: 2.759 Heraf: Selvstændige 212 Medarbejdende ægtefæller 14 Lønmodtagere 2.533 Arbejdsløse 121 Kilde: Tiårsoversigten 2001. Danmarks Statistik. Side 21 af 23

I tabel A.1 opgøres den aktive arbejdsstyrke, de beskæftigede, til 2,759 mio. personer. Danmarks Statistik estimerer det gennemsnitlige timetal (i hovedbeskæftigelsen) til 36,1 time svarende til 97,6% af det normerede timetal på 37 timer (Statistisk Årbog 2001). Vi bruger dette tal til at beregne antallet af årsværk, som de beskæftigede præsterer, og får ca. 2,7 mio. årsværk. I tabel A.2 er bruttofaktorindkomsten og den funktionelle indkomstfordeling vist for år 2000. Værdien af den samlede faktorindsats (arbejde og kapital) var på 1.125 mia. kr. i år 2000. Den funktionelle indkomstfordeling fortæller, at godt 62% af denne værdi gik til aflønning af arbejdskraften (løn plus arbejdsgiverbidrag), mens 38% af værdien blev afleveret til de øvrige produktionsfaktorer, herunder forbrug af fast realkapital, og til aflønning af de selvstændiges egen arbejdsindsats. Tabel A.2. Bruttofaktorindkomsten og den funktionelle indkomstfordeling. År 2000 Bruttofaktorindkomsten 1.125 mia. kr. Der procentvist fordeler sig på: Aflønning af lønmodtagere 62,2 % Forbrug af fast realkapital 17,7 % Nettooverskud og blandet indkomst 21,2 % Kilde: Tiårsoversigten 2001. Danmarks Statistik. I de 21,2%, der udgøres af nettooverskud og blandet indkomst, er indeholdt driftsherreløn, dvs. aflønning af ejernes egen arbejdsindsats. Vi antager, jf. tabel A1, at der findes 225.000 driftsherrer. Antager vi, at deres driftsherreløn svarer til lønmodtagernes gennemsnitlige løn, kan den gennemsnitlige værdi af et (arbejds-)årsværk beregnes til 283.000 kr., inkl. sygefraværet. Der findes ikke i Danmark en egentlig national fraværsstatistik. Derimod findes der en samlet opgørelse for de ca. 175.000 statsansatte, for de ca. 60.000 ansatte i den private, finansielle sektor samt en stikprøvebaseret opgørelse for den øvrige private sektor under DA. Derudover opgør en lang række amter og kommuner på eget initiativ sygefraværet for deres ansatte. Tabel A.3. Eget sygefravær fordelt på kilder og sektorer. Kilde/sektor Årstal Type af opgørelse Sygefravær i procent af effektiv arbejdstid* Finanssektoren 2000 totaltælling 2,7 Privat sektor i øvrigt (DA) 1999 stikprøve 3,8 Staten 2000 totaltælling 4,4 NAK 2000 stikprøve 3,9 * Den effektive arbejdstid var i DA 227 arbejdsdage. I staten, i finanssektoren og i NAK har vi sat den til 1680 timer. Kilder: Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Økonomistyrelsen og Dansk Arbejdsgiverforening. Det synes rimeligt at antage, at det gennemsnitlige sygefravær i Danmark ligger omkring 4-5% af den effektive arbejdstid, jf. tabel A3. Seneste skøn fra Dansk Arbejdsgiverforening af juni 2002 opgør det samlede sygefravær til 117.000 årsværk i den erhvervsaktive befolkning svarende til 4,3% (117.000/270.0000). Side 22 af 23