PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat deraf, blev der efterfølgende iværksat et større udviklingsprojekt, for at styrke den faglige indsats i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Alle institutioner har deltaget i projektet og det opfølgende tilsyn har til formål at sikre, om den nye viden er blevet implementeret og om alle institutioner nu arbejder med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. 1
Den tilsynsførendes opgaver. Før tilsynsmødet. Den tilsynsførende har orienteret sig omkring institutionen via: Dagtilbuddets hjemmeside. Institutionens udviklingspunkter fra sidste tilsyn. Den indsendte statusrapport fra institutionen. Besøgt institutionen. Institutionernes forberedelse før det opfølgende pædagogiske tilsyn. Afrapportering med indhold, som beskrives i tilsendte skema. VIGTIGT. Skemaet sendes elektronisk på mail til den tilsynsførende mindst 10 dage før tilsynsmødet. Mail: ml-consult@lite.dk Det opfølgende pædagogiske tilsynsmøde. Mødet afholdes i institution med en varighed af 2,5 time. Tilsynsførende er mødeleder. Efter tilsynsmødet fremsender den tilsynsførende tilsynsrapporten. Deltagere på tilsynsmødet. Det anbefales, at institutionen repræsenteres bredt på opfølgningsmødet. Det giver mulighed for at skabe en spændende dialog og sammen sætte fremtidige pejlemærker for institutionens udvikling. Leder af institutionen.(ved Landsby model deltager både skoleleder og pædagogisk leder) 1 repræsentant fra bestyrelse 2 repræsentanter fra pædagoggruppen 1 repræsentant fra medhjælpergruppen 2
RAPPORT. Institution: Margrethe Børnehaven. Institutionstype: Aldersintegreret institution. Adresse: Bøgevej 1, 8550 Pindstrup Ryomgård. Hjemmeside: www.margrethe-bornehaven.dk E-mail: ch@syddjurs.dk Telefon: 86396099 Leder: Christian Haubuf. Lovgrundlag: 0-6 års institution, Dagtilbudsloven og Service loven ( 32) Antal pladser: Vuggestue: 12 børn. Børnehave: 32 børn Institutionen har derudover 2 specialgrupper ( 32) med henholdsvis 8 og 6 børn. Disse grupper indgår ikke i den tilsynsførendes tilsyn. Dato for tilsynsbesøg: 03.02. 2014. Dato for tilsynsmøde: 24.02. 2014. Tilstede ved mødet: Pædagog Tanja Haustrup, Souschef Inger Skovbo, Institutionsleder Christian Haubuf. Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Merete Lorentsen 3
Institutionen har udarbejdet: Profil for pædagogisk praksis: X Værdigrundlag: X Samlet evaluering af indsatser i 2013: X Udarbejdet Årshjul: X Arbejder med læringshjulet: X Har en beskrevet læringsforståelse: X Mål og handleplaner for 2014: X Fokus på inklusion og læringsmiljø: X Opdateret Læreplan for Vuggestue: X Opdateret Læreplan for Børnehavegruppe: X Læreplan offentliggjort på hjemmesiden: X Tilsynsrapporter: Er p.t. ikke tilgængelig på hjemmesiden Informativ og opdateret hjemmeside: X Deltaget i Rotation: X Indsatsområder: Selvledelse, Massage, Motorik, Sprog og Inkluderende miljøer. Institutionens udviklingspunkter som fremkom ved sidste tilsyn var: Der skal udarbejdes læreplan for vuggestue gruppen ( 8.) Institutionen skal beskrive relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og evt. mål for børn i børnehaven, som har særlige behov( 8.stk4) Se på evaluerings- og dokumentationsmetoder til de enkelte indsatsområder, så det efterfølgende kan vurderes hvilken effekt, der har været af indsatsen. 9 stk. stk. 2. Ressourcer i børnehavegruppen og gruppens læringsmiljø, indretning og udbud af materialer/legetøj mv. Arbejde med at inddrage børns medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati( 7.stk4) 1. Hvordan har institutionen arbejdet med deres udviklingspunkter? De tidligere læreplaner er blevet revideret siden sidste tilsyn og der forelægger nu specifikke læreplaner for de enkelte stuer og vuggestuegruppen. I arbejdet med de pædagogiske læreplaner anvises metodiske overvejelser og der er valgt evalueringsmetoder ift. børn med særlige behov. Der er fortsat ikke læringsmål for børn med særlige behov, hvilket institutionen vil arbejde med. Tilsynet foreslår, at Institutionen enten vælger at sætte læringsmål under de enkelte læreplanstemaer eller laver en generelt beskriver af, hvordan der arbejdes med børn, der har særlige behov. Institutionen tager udgangspunkt i en individuel udviklingsregistrering af børnene, som dokumenteres i Barnets Bog. Barnets Bog består derfor af udviklingsregistreringer, handleplaner og evalueringer, der er lavet ift. barnets udvikling og kompetencer. Dokumentationerne er et kvalitativt godt udgangspunkt og bruges som indhold til forældresamtalerne. Data og evalueringer giver personalet indikatorer for, hvilke behov der skal arbejdes med ift. børnegruppens trivsel, udvikling og læring. 4
Institutionens overordnede evalueringsskema er i arbejdsprocessen blevet justeret, således at det fremadrettet indeholder evaluering af de enkelte aktiviteter, men anvendes også til refleksion, hvor SMTTE modellen indgår. Der er som opfølgning fra sidste tilsyn sket en forøgelse af personalenormeringen på Hjortestuen og der er blevet sat yderligere fokus på læringsmiljøets indretning. 2. Hvad er Status på jeres overordnede arbejde med læreplanerne? Institutionen arbejder med 2 arbejdsdokumenter: En læreplan og en virksomhedsplan. Begge dokumenter supplerer hinanden og skal ses som en helhed. I institutionens årsplanlægning er de 6 Læreplans temaer fordelt over hele året og lærings målene fremgår både af Læreplanen og af Virksomhedsplanen. Siden sidste tilsyn er der ændret på Hjortestuens indretning, så der nu er skabt et rum, der indbyder mere til leg og læring. For at give plads til legen er overflødige møbler taget væk og der er blevet sorteret i legetøjet. Der er sat navne og billeder på de forskellige kasser til legetøjet, hvilket har gjort det mere overskueligt for børnene, så de bl.a. nu også er aktive i oprydningen. Der er lavet et indretningssystem, som gør, at de ting som i børnenes lege "passer sammen" står ved siden af hinanden. Der er indført faste spisepladser for børnene, som er gældende en måned af gangen. Det har bl.a. været medvirkende til, at spisesituationen nu forløber mere rolig, især for de børn som har brug for ro og struktur i hverdagen. Puderummet er ændret til ikke kun at være et rum, hvor der kastes med puderne og slås, men bruges nu også i aktiviteter med mere planlagte læringsforløb og under voksen opsyn. Når puderummet skal anvendes, visualiseres det på skilte, hvem der må være i puderummet ved fri leg (f.eks. skilt med piger eller drenge). 3. Hvilken ny viden og erfaringer har I fået med læreplansarbejdet? Dokumentationen fortæller medarbejderne, at der er behov for løbende metodiske justeringer. Medarbejderne har fået opmærksomhed på, at det er vigtigt at inddrage børnenes fortællinger i hverdagens pædagogik og dialoger. Det gør, at der nu mere bevidst gøres brug af børnenes input, så børneperspektivet inddrages i f.eks. planlægning mv.. Institutionen har valgt at fortsætte med at udarbejde læringshjulet, da det er en god dokumentation og en aktiv måde at få inddraget forældreperspektivet på i forældresamtalerne. Børnehavegruppen er i gang med en arbejdsproces, hvor der udarbejdes handleplaner for hverdagens faglige læringsprocesser og retningslinjer, som f.eks. i overgangen fra leg til spisning, spil på ipad og for spise situationen mv.. 5
4. Hvilke Pædagogiske Læreplans mål har I valgt at arbejdet med og hvorfor? Herunder også valg af metoder/aktiviteter mv.. Institutionen har valgt at arbejde med: Motorik, Massage, Sprog, Musik, Inklusion og Inkluderende læringsmiljøer, samt selvledelse ift. personalets kompetenceudvikling. I arbejdsprocesserne er valgt, at der i emnerne arbejdes med de 4 Læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sproglig udvikling. Kulturelle udtryksformer og værdier. Institutionen har valgt at emnerne strækker sig over det kommende år. I institutionens læreplans materiale er der angivet overordnede læringsmål og i virksomhedsplanen er beskrevet mere præciserede læringsmål. Begge materialer skal derfor sammenholdes og ses som en helhed. Af virksomhedsplanen fremgår der bl.a. flg. præciserede mål: Børnene skal have styrket deres sociale og personlige kompetencer. Børnene skal lære at agere i forskellige sammenhænge. Børnene skal lære at kommunikere på forskellig vis. Børnene skal lære om traditionen Sct. Hans. Børnene skal have styrket fællesskabet på tværs af stuerne. Personalet ønsker at bevare begge dokumenter og har selv indarbejdet en fortrolighed i anvendelsen og synes de fagligt supplerer hinanden. 5. Hvilke evalueringsmetoder/redskaber er anvendt og hvilken ny viden og erfaringer har I fået? Institutionen arbejder med SMTTE modellen, der danner rammen for handleplanen omkring temaarbejde i de 2 børnehavegrupper. Den ene gruppe er dog længere i arbejdet end den anden, hvilket der er opmærksomhed på. Institutionen arbejder generelt meget med dokumentation i form at dagbøger, billeder, plancher mv.. Evalueringsskemaer og evalueringsmaterialer ligger samlet på institutionens Intranet, som gør, at det er overskueligt for medarbejderne at arbejde med. I evalueringer anvendes elementer fra BMV (børnemiljøvurderingen) og personalet benytter også motorisk screening, TRAS, Kuno Beller, JP modellen, Barnets Bog og Læringshjulet. 6
6. Dokumentationer (dataindsamlingerne) hvad fortæller de jer? På baggrund af Institutionens samlede evalueringer (se foregående afsnit) oplevede institutionen bl.a., at de havde brug for at læreplanerne fik et boost og iværksatte en tværgående indsats i hele institutionen med Læreplanstemaerne: Sprog udvikling og Sociale kompetencer. 7. Børn med særlige behov hvordan er der arbejdet med inklusion? For at sikre et fagligt udgangspunkt for den pædagogiske indsats og arbejdet med inklusion anvender institutionen piktogrammer og forsøger i hverdagen at skabe et roligt miljø med struktur og overskuelighed. F.eks. i form af navne på borde, faste spisepladser, fast gå ven på ture ud af huset, børnemassage og personalet indlægger pauser for børnene i løbet af dagen osv.. Som arbejdsredskab gøres der brug af en indsats mappe, hvori der noteres, hvilke børn der har behov for ekstra støtte og vejledning. Iagttagelserne drøftes løbende på stuemøderne og indsættes i Barnets Bog. Metoden sikrer, at der løbende sættes mål og at der er fokus på børn med særlige behov. Da institutionen har 2 specialgrupper, giver det et helt naturligt afsæt i at drøfte inklusion og især betydningen af inklusionens omfang og mål. Medarbejderne udfordres derfor løbende og finder i dialog og samarbejde en form for en inkluderende tilgang, så børnenes trivsel, udvikling og læring sikres. Den skærpede dialog har bl.a. resulteret i, at der dannes en gruppe i overgangen fra vuggestue til børnehavegruppen, så børnenes behov bedre imødekommes. 8. Hvordan har I arbejdet med Børnemiljøet, herunder børns medbestemmelse set i et børneperspektiv? Underbyg med et par eksempler. I læreplanen fremgår det ikke tydeligt, hvordan der arbejdes med børnenes medbestemmelse og hvordan barneperspektivet sikres, men på tilsynsmødet gives der eksempler på, hvordan børnene inddrages i beslutningerne på stuerne, i samlingerne mv.. Børnenes udsagn indgår i evalueringerne bl.a. ved brug af evalueringsskemaer, som udfyldes sammen med børnene efter pædagogiske aktiviteter og ved f.eks. i planlægningen af institutionens maddage. Her inddrages børnene i, hvad der skal spises og hvem der medbringer hvilke madvarer mv.. Der er opmærksomhed på børnemiljøet ud fra både de fysiske, de æstetiske og de psykiske forhold. 9. Hvilke demokratiske processer indgår børnene i? Underbyg med et par eksempler. Institutionen tilgang til børnene er ofte ved at spørge børnene: Hvem vil være med til? så børnene selv kan tage en beslutning, om de ønsker at deltage eller vil fortsætte deres leg. Medansvar indgår som en fast ting ved bl.a. oprydning efter spisning og medarbejderne støtter børnene i selv at klare evt. opståede konflikter. Der er generelt en dialogisk tilgang i forhold til hverdagens mange aktiviteter og opgaver og børnene bliver f.eks. også inddraget i legepladsen indretning, hvilke legeredskaber der skal købes, hvad skal samlingen indeholde, valg af sange, historier og lege mv.. 7
10. Hvordan sikrer I medarbejdernes kompetence udvikling, så der skabes ligevægt mellem de faglige udfordringer og medarbejdernes faglighed? I 2013 har institutionen arbejdet med at videreudviklet de tidligere anvendte personlige fodspor (den enkelte medarbejders kompetenceudvikling), til nu at arbejde med begrebet selvledelse. Medarbejderne oplever, at de er blevet mere opmærksomme på den balance, der skal være i forhold til fagligheden og de udfordringer som arbejdet giver. Det giver også ledelsen et samlet overblik over nye udviklingspunkter for hele personale gruppen, via de individuelle kompetenceskemaer, som udfyldes. Ud fra skemaerne og MUS lægges en 2 årig uddannelsesplan, som er med til at sikre en individuel faglig udvikling. I processen hvor seminariepraktikanter undervises af medarbejderne, videregives viden om institutionens faglige tilgang og mål, men opgaven er også med til at styrke den enkelte medarbejders egen læringsproces. Der er en holdning i institutionen om, at alle medarbejderne skal kunne fremlægge deres pædagogiske og faglige overvejelser i forskellige regi. I selvledelsen udvikles den enkelte medarbejders evne og vilje til at tage ansvar for planlægningen og gennemførelsen af eget arbejde med øje for, at det er indenfor rammer af børnehavens virksomhedsplan og værdigrundlag. 11. Giv et par eksempler på hvordan i konkret inddrager forældrene omkring barnets trivsel, udvikling og læring? I brugen af Barnets bog og Læringshjulet inddrages forældrene i opgaverne og får veldokumenterede fakta om barnets udvikling, trivsel og læring. Barnets Bog er informativ ift. forældrene og kan være med til at afklare de gensidige forventninger. Ved opstart i vuggestuen laves en anamnese over børnene, så der i opstarten kan tages høje for barnets vaner mv.. Bestyrelsen er godt informeret og indgår i de evaluerende processer. Intranettet bliver p.t. ikke brugt af forældrene i det omfang, som personalet kunne ønske det, så her er et udviklingspunkt. 12. Andre områder/indsatser I har lyst til at nævne på tilsynsmødet? Institutionen har ved en evaluering omkring nyansattes tilfredshed ift. modtagelse og intro til institutionen fået forskellige tilbagemeldinger. Tilbagemeldingerne viste, at det afhang af, hvor de nyansatte var placeret i institutionen. Dette blev taget meget alvorligt, og der er nu udarbejdet en procedure gældende for hele huset, så alle får den samme og fyldest gørende information. Konsulentens konklusion: Margrethe Børnehaven er en velorganiseret institution, som har øje for at videreudvikle sin pædagogik, så børns trivsel og læring er i fokus. Der arbejdes på at tilbyde børn og forældre en høj faglighed bl.a. ved, at personalegruppen er under løbende kompetenceudvikling. Både via selvrefleksion og i en åben faglig dialog i medarbejdergruppen. Dette samtidig med, at det sker i en anerkendende, fleksibel og rummelig tilgang til opgavernes løsninger. 8