Udviklingsplan

Relaterede dokumenter
STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1

STRATEGISKE SIGTELINJER

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI Udfordringerne i perioden

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Social- og sundhedsuddannelsen

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen

VID Erhvervsuddannelser

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup,

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Strategibeskrivelse. Skolens vision Vi er det foretrukne læringscenter, med attraktive samarbejdspartnere

DET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

MSK Strategi

Uddannelses- strategi

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

2018 UDDANNELSES POLITIK

Strategi for VUC Storstrøm

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Hornbæk Skole Randers Kommune

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Bestyrelsen godkender ændringerne i regnskabsinstruksen, og formanden og direktøren underskriver denne.

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der;

SOSU FYN I TAL 2015 MIDDELFART ODENSE SVENDBORG

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Resultatlønskontrakt 2016 evaluering

Talentudvikling i folkeskolen

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

1 Videnpolitik

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Velfærdsteknologi i praksis

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2014.

Punkt 1: Godkendelse af referat Sekretariatet har ikke modtaget indsigelse til det sidst udsendte referat, hvorfor det betragtes som godkendt.

Møde i det lokale uddannelsesudvalg (LUU)

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Udviklingsredegørelse samt ansøgning om ændringer af uddannelsen for 2019

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

STRATEGI. Professionshøjskolen Absalon

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Program for læringsledelse

Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Hvem lærer eleverne at tjekke om der er kaffe på kanden? - om uddannelse, læring og pædagogik på Sopu.

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

MÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017

Transkript:

2

Strategimål 1: Velfærdsmedarbejdere, der er uddannet på SOSU C, er blandt de bedste og har job eller videreuddanner sig 1.1: SOSU C understøtter elevernes karriereambitioner under deres uddannelsesforløb. Nyuddannede fra SOSU C skal opretholde en høj beskæftigelsesfrekvens og flere elever skal have lyst til at videreuddanne sig efter gennemført eud. Det er ambitionen for SOSU C. Vi skal som uddannelsesinstitution være med til at dække den stigende efterspørgsel på velkvalificeret arbejdskraft, hvor der er dygtige medarbejdere på alle pladser. Vores opgave er at give eleverne de jobkompetencer og den faglige dybde der efterspørges. I Elevtrivselsundersøgelse 2016 var den vigtigste grund, eleverne angav til at vælge netop SOSU C: muligheden for at videreuddanne sig (64 % af eleverne). SOSU C s elever oplever i løbet af deres uddannelse, at videreuddannelsesmuligheder er vigtigt for dem, hvilket kan ses: - I ETU spørgsmålet, hvad har haft størst betydning for valg af skolen, hvor resultatet for de elever, der svarer der er gode muligheder for videreuddannelse, er 66 i ETU 2017 og 67 i ETU 2018. Strategimål 1: Velfærdsmedarbejdere, der er uddannet på SOSU C, er blandt de bedste og har job eller videreuddanner sig 1.2: SOSU C udfordrer hver enkelt elevs læringspotentialer individuelt og i faglige læringsfællesskaber. Arbejdsmarkedet stiller løbende krav til medarbejdernes faglighed. Det indbefatter, ud over at være en dygtig håndværker, at medarbejderne kan forstå og arbejde fornyende på basis af ny viden og teknologi. Inden for vores sektor handler det typisk om velfærdsteknologi og it-brug. Nye løsninger inden for omsorgssektoren er mere end teknologier og fysiske produkter. Det handler også om social innovation med samarbejdsaktiviteter, ny viden og udvikling af nye muligheder, der kan skabe merværdi, f.eks. i en organisation eller for modtagerne af velfærdsydelser. På SOSU C skal vi have fokus på undervisningsdifferentiering, hvor vi udfordrer hver enkelt elev og grupper af elever. Vi skal igennem temaer, fag og mål også lære eleverne at tænke i udviklingsprocesser. Eksempler kunne være en forbedret pædagogisk arbejdsproces med en gruppe af børn i børnehave eller en ændret daglig omsorgsopgave, der skaber værdi for et ældre menneske i eget hjem. De innovative læreprocesser skal foregå i de faglige læringsfællesskaber, eleverne indgår i undervejs i uddannelsen. 3

Opgaven for SOSU C er derfor at hjælpe alle elever med at nå så langt som muligt, og her er læringsvejlederfunktionen fra januar 2017 et særligt initiativ. SOSU C s elever oplever sig på vej i løbet af deres uddannelse til at blive kompetente til deres job, hvilket kan ses: - I ETU spørgsmålet: jeg bliver fagligt udfordret i undervisningen, hvor resultatet er 70 i 2017 og 71 i 2018. - I i brugen af differentiering, som er dokumenteret i Fælles Undervisningsplaner (FUP er). Strategimål 1: Velfærdsmedarbejdere, der er uddannet på SOSU C, er blandt de bedste og har job eller videreuddanner sig 1.3: SOSU C understøtte elevernes trivsel i alle dele af deres uddannelser. En god uddannelse på skolen samt god oplæring i praktikken er afgørende for om eleven trives eller ej. Styrket trivsel kan være medvirkende til, at eleverne gør deres uddannelse færdig. Der udvikles et nyt koncept, hvor vi især inddrager eleverne i analyse og vurdering. Det gør vi ud fra en elevorienteret tilgang, hvor eleverne er de primære informationskilder og forandringsagenter til at sætte retningen for trivselsarbejdet. Elevernes trivsel på SOSU C fastholdes på 2016-niveau i ETU 2017 og stiger med 2 point i ETU 2018. Strategimål 2: Uddannelserne på SOSU C er praksisnære og innovative 2.4: SOSU C understøtter elevernes erhvervsrettede nysgerrighed og opmærksomhed på de erhvervsrettede muligheder gennem simulationsundervisning og praksisnær undervisning. SOSU C s forskellige uddannelsesaktiviteter bidrager til, at elever på grundforløbene udvikler en erhvervsrettet nysgerrighed og opmærksomhed på erhvervsfaglige læringsmuligheder. 4

Gennem simulationsundervisning og praksisnær undervisning skærpes teori-/praksisintegrationen, og faciliteterne i Learning Lab bruges aktivt i denne undervisning. I forlængelse af simulationsundervisning og praksisnær undervisning tilrettelægges de afsluttende prøver på SOSU C, så de indeholder praksiseksempler fra elevernes uddannelsesområder. 75 % af grundforløb 2-eleverne, der har gennemført grundforløb 2, giver udtryk for at have udviklet en erhvervsrettet nysgerrighed og opmærksomhed på erhvervsfaglige læringsmuligheder. Elever på grundforløb 2 har minimum 5 gange været i Learning Lab i løbet af grundforløb 2. Afsluttende prøver på grundforløb og hovedforløb indeholder praksiseksempler. Strategimål 2: Uddannelserne på SOSU C er praksisnære og innovative 2.5: SOSU C bidrager til, at eleverne oplever et tæt samspil mellem teori og praksis i uddannelsernes hovedforløb. Nyere pædagogiske forskning viser, at gabet eller adskillelsen mellem skole og praktik kan påvirkes gennem didaktiske eller pædagogiske tiltag, så forbindelsen bliver stærkere. Transferbegrebet, som Aarkrog & Wahlgren beskriver det, er et sådant pædagogisk tiltag, der sikrer øget sammenhæng i læringssituationen. Behovet for tæt samspil mellem teori og praksis understreges også af den nyreviderede sosu-uddannelse fra 2017, hvor eleverne påbegynder et lamgt praktikforløb på et tidligere tidspunkt end førhen. SOSU C elever oplever sammenhæng mellem skole- og praktikperioder i deres uddannelse: - På ETU spørgsmålet jeg kan bruge det jeg lærer i skolen, i praktikken fastholdes det høje ETU 2016 resultat på 85 i 2017, og det stiger til 86 i 2018. 5

Uddannelserne på SOSU C er praksisnære og innovative 2.6: SOSU C spotter talenter og understøtter en mangfoldig talentudvikling blandt eleverne. SOSU C tilbyder en progressiv og sammenhængende indsats for at spotte og understøtte talenter, så alle elever bliver så dygtige, de kan, og hver især udnytter deres potentiale bedst muligt. Grundforløbene på SOSU C skal være vækstlag for blomstring af talent på hovedforløbene, hvor en del af eleverne skal vælge talentspor og nogle skal deltage i SKILLS-konkurrencerne. Via talentspor, konkurrencer m.m. skal uddannelserne afspejle de utallige muligheder, der er for udvikling i såvel uddannelse, i jobs som i videreuddannelsesmuligheder. 16% af hovedforløbselever følger talentspor i 2017 17% af hovedforløbselever følger talentspor i 2018 Minimum 10 % af de unge Social- og sundhedsassistentelever deltager i SKILLS-konkurrencer. Strategimål 2: Uddannelserne på SOSU C er praksisnære og innovative 2.7: SOSU C s uddannelser understøtter, at eleverne udvikler en eksperimenterende og innovativ tilgang til deres kommende arbejdsopgaver. SOSU C har en ambition om at uddanne velfærdsmedarbejdere, der er kompetente til deres kommende arbejdsopgaver. Derfor understøtter uddannelsesaktiviteterne på SOSU C en eksperimenterende og innovativ tilgang til opgaveløsning. I uddannelsesaktiviteterne er der fokus på social innovation i udviklingen af nye og bæredygtige løsninger for at fremme menneskers livsbetingelser. Der er brug for velfærdsmedarbejdere, der kan forstå og arbejde fornyende på basis af ny viden og teknologi. I den eksperimenterende tilgang står vi på viden og erfaringer med eksperimenthjulet i Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. I den innovative tilgang tager vi afsæt i det pædagogiske og didaktiske koncept omhandlende innovative læreprocesser, udviklet på SOSU C i forbindelse med Udviklingsplan 2016, samt fra underviseres deltagelse i diplommodul i Entreprenørskab på Metropol. 25 % af eleverne på hovedforløb har deltaget i eksperimenter i forbindelse med undervisningen. Den eksperimenterende og innovative tilgang skal dokumenteres i Fælles Undervisningsplan (FUP) på hovedforløbene. 6

Strategimål 2: Uddannelserne på SOSU C er praksisnære og innovative 2.8: SOSU C udbyder og gennemfører EUV-onlineundervisning på grundforløb 2 mod Social- og sundhedshjælperuddannelsen og Social- og sundhedsassistentuddannelsen. SOSU C ønsker med onlineundervisning at tilbyde voksne elever endnu en mulighed for tage grundforløb 2 mod social- og sundhedsuddannelserne. Onlineundervisningen udgør en metodemæssig differentiering sammenlignet med uddannelser, der tages ved fremmøde. Den er fleksibel i og med, at eleverne selv tilrettelægger, hvornår de er på uddannelse, og den understøtter en praksisnær tilgang til uddannelserne, idet eleverne fortsat er i job, mens de uddanner sig. Undervisningsformen behøver ikke nødvendigvis at være enten eller, men kan også bestå i en kombination af tilstedeværelsesundervisning og onlineundervisning, så styrkerne ved de to undervisningsformer supplerer hinanden. Der er udviklet onlineundervisning på EUV, grundforløb 2 mod Social- og sundhedshjælperuddannelsen og Social- og sundhedsassistentuddannelsen per 1.8.2017. Der udbydes og gennemføres tre forløb med onlineundervisning, et i efteråret 2017, et i foråret 2018 og et i efteråret 2018. 75 % af de elever, der starter på forløbet består. Strategimål 3: Undervisere og øvrige ansatte er opdateret pædagogisk og fagligt, når de møder eleverne på SOSU C 3.9: Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer styrkes og videreudvikles via øget teamsamarbejde i hverdagen. 7

Et godt teamsamarbejde er en vigtig platform for at arbejde med at implementere eud-reformens klare mål. Vi ønsker at styrke kvalitet af undervisningen, og hypotesen er at teamet har betydning for denne kvalitetsøgning. Målet er, at underviserne bliver endnu bedre i stand til at håndtere såvel unge- som voksenpædagogiske udfordringer, der følger med realkompetencevurdering, talentelever, differentiering, innovation, øget praksisnærhed, feedback mv. Den fælles kompetenceudvikling i teamet skal støttes af den nye læringsvejlederfunktion og af den nye fastholdelsesvejlederfunktion, hvorved vi udvider analysen af frafald, og hvor vi også giver teamet flere kompetencer til at styrke gennemførelsen og styrke elevtrivslen. Resultatet af spørgsmålet: Det faglige samarbejde med mine kolleger bliver 79 i MTU 2018 sammenlignet med MTU 2015, hvor resultatet var 78. På ETU spørgsmålet, Lærerne er godt forberedte, bliver resultatet 78 i ETU 2017 og 79 i ETU 2018. Strategimål 3: Undervisere og øvrige ansatte er opdateret pædagogisk og fagligt, når de møder eleverne på SOSU C 3.10: Undervisere og øvrige ansattes faglige kompetencer styrkes og videreudvikles via virksomhedspraktik. SOSU C s ansatte samarbejder om at uddanne kompetente medarbejdere, der løser vigtige velfærdsopgaver i samfundet. Netop det erhvervsmæssige perspektiv i uddannelsesopgaven fordrer, at undervisere og øvrige medarbejdere til stadighed er opdaterede inden for det praksisfeltet, SOSU C uddanner til, eller som administrativt understøtter elevernes uddannelse. Skoledelen af uddannelserne tilrettelægges i høj grad praksisnært, og også derfor er det naturligt og nødvendigt, at undervisere til stadighed er ajourført med udviklingen hos SOSU C s aftagervirksomheder. 100 medarbejdere indgår i virksomhedspraktik. Der indsamles viden om, hvorvidt virksomhedspraktik fremadrettet er anvendelig som kompetenceudvikling. 8

Strategimål 3: Undervisere og øvrige ansatte er opdateret pædagogisk og fagligt, når de møder eleverne på SOSU C 3.11: Undervisere og øvrige medarbejderes faglige kompetencer styrkes og videreudvikles vi kombinationsstillinger. SOSU C s undervisere og øvrige ansatte uddanner kompetente medarbejdere, der løser vigtige velfærdsopgaver i samfundet. Derfor kompetenceudvikler SOSU C s ansatte sig til stadighed både inden for det pædagogiske og faglige felt og holder sig herunder orienterede om udviklingen inden for det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen samt inden for det pædagogiske felt. SOSU C ønsker at styrke denne kompetenceudvidelse gennem et antal kombinationsstillinger inden for væsentlige områder af de tre ovenfor nævnte felter. Kombinationsstillingerne giver de enkelte medarbejder, der besidder stillingerne, øget indsigt i de pågældende områder, skaber fundamentet for, at de pågældende fungerer som eksperter og bidrager således tillige til kompetenceudvikling hos en bredere gruppe medarbejdere på SOSU C. 10 medarbejdere indgår i kombinationsstillinger. Strategimål 3: Undervisere og øvrige ansatte er opdateret pædagogisk og fagligt, når de møder eleverne på SOSU C 3.12: SOSU C s ansatte deltager i etableringen af Learning Lab-faciliteter i Brøndby. Learning Lab-faciliteterne i Brøndby og Herlev er naturlige læringsmiljøer for eleverne og en prioriteret pædagogiske ramme for underviserne i hverdagen. I februar starter ombygningen på afdelingen i Brøndby som led i etableringen af et Learning lab. I lighed med Learning Lab i Herlev-afdelingen tilgodeser det praksisnær undervisning samt elevernes læring og kompetenceudvikling inden for velfærdsteknologi. Ud over, at rammerne faciliterer anvendelsen af velfærdsteknologier, kalder de også på undervisernes aktive deltagelse i etableringen, herunder faglig opdatering i udvikling, anvendelse og valg af digitale løsninger og velfærdteknologier samt didaktiske overvejelser over rammernes anvendelsesmuligheder. Ansatte på SOSU C deltager i etableringen af Learning Lab i Brøndby. Learning lab er etableret pr. 1.8.2017. Anvendelsen af Learning lab beskrives i Fælles Undervisningplaner (FUP er). 9

På uddannelsesområdet har SOSU C udsyn nationalt og internationalt 4.13: SOSU C s campussamarbejde med Next Uddannelse København og Hotel- og Restaurantskolen tiltrækker nye grupper af unge og voksne elever. SOSU C skal være synlig i uddannelseslandskabet og tager initiativ til at komme tættere på de uddannelsessøgende. Derfor udbyder SOSU C uddannelser i nye lokalområder. For at tiltrække nye grupper af unge elever starter SOSU C nyt grundforløb 1: People & Innovation i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen og Next Uddannelse København. People & innovation foregår i campus-uddannelsesmiljø i Høje Taastrup og Kastrup/Tårnby. Både grundforløbet People & Innovation og campus-faciliteterne skal give de unge uddannelsessøgende bredere og mere kvalificerede muligheder for at afsøge, hvilken uddannelse de præcis ønsker at give sig i kast med samt de muligheder, uddannelserne giver adgang til. For både unge og voksne skal den lokale forankring give de uddannelsessøgende lettere adgang til uddannelse, derfor udbydes grundforløb 2 mod social- og sundhedsuddannelserne også i de nye lokationer. SOSU C har minimum 8 unge elever på grundforløb 1: People & Innovation pr. august 2017 SOSU C har minimum 10 unge elever på grundforløb 1: People & Innovation pr. august 2018 SOSU C opretter løbende grundforløb 2 mod social- og sundhedsuddannelserne i campus Høje Taastrup og campus Kastrup/Tårnby, dog minimum 2 hold i perioden 2017-2018. Strategimål 4: På uddannelsesområdet har SOSU C udsyn nationalt og internationalt 4.14: SOSU C indgår i samarbejde om udviklingen og etableringen af et velfærdsteknologisk videnscenter. Aftalekredsen bag EUD-reformen i 2015 har truffet beslutningen om, at der bl.a. skal oprettes to videnscentre for velfærdsteknologi. Disse skal sikre, at eleverne erhverver de digitale og velfærdsteknologiske kompetencer, der efterspørges i de borgerrettede velfærdopgaver. SOSU C ansøger om at blive det ene center for velfærdsteknologi, når Undervisningsministeriet sender videnscentrene i udbud i første kvartal af 2017. SOSU C ønsker at bidrage nationalt til Aftale om bedre og mere attraktive uddannelser gennem udvikling og etablering af et videnscenter for velfærdsteknologi i partnerskab med SOPU. Videnscentret skal samarbejde med en række interessenter, herunder samarbejdsskoler, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner. 10

SOSU C Udfærdiger udbudsansøgning om Videnscenter for velfærdsteknologi partnerskab med SOPU. SOSU C bliver Videnscenter for velfærdsteknologi i partnerskab med SOPU. Undervisere og øvrigt personale deltager i etableringen af Videnscenter for velfærdsteknologi. Videnscenter for velfærdsteknologi tages i brug pr. 1.1.2018. Learninglab i Herlev og Brøndby er de primære rammer i Videnscenter for velfærdsteknologi. Strategimål 4: På uddannelsesområdet har SOSU C udsyn nationalt og internationalt 4.15: Ansatte på SOSU C indgår i faglige, uddannelsespolitiske og organisationsrelaterede udvalg, netværk og arbejdsgrupper. SOSU C følger med i den uddannelsespolitiske udvikling og er med, når uddannelsespolitiske spørgsmål skal stilles og besvares. SOSU C er synlig udadtil i råd, udvalg, netværk og arbejdsgrupper og deltager aktivt i forskellige samskabelsesprocesser. Indadtil på SOSU C indgår dette arbejde i en værdiskabende proces, hvor vi trækker på viden og erfaring fra de forskellige eksterne fora. 10 % af SOSU C s ansatte deltager i råd, udvalg, netværk eller arbejdsgrupper. Strategimål 4: På uddannelsesområdet har SOSU C udsyn nationalt og internationalt 4.16: SOSU C arbejder for at genetablere muligheden for, at eleverne kan komme i udenlandspraktik. Eleverne skal have grundlag for arbejde eller uddannelse i udlandet og stimuleres til demokratiforståelse og internationalt udsyn. Derfor skal en række elever have mulighed for praktikophold i udlandet. Ved udlandsophold udfordrer og styrker eleverne deres kompetencer og øger deres professionelle, sociale, kulturelle og personlige læring. 11

SOSU C vil gå nye veje i internationaliseringen og afdække mulighederne for, om vi kan flytte en del af vores internationale tilbud til grundforløbene. 16 hovedforløbselever gennemfører udlandspraktik. 12 grundforløbselever deltager i et studie-/praktikforløb i udlandet. Strategimål 4: På uddannelsesområdet har SOSU C udsyn nationalt og internationalt 4.17: Ansatte på SOSU C kompetenceudvikler sig gennem internationale udviklings- og udvekslingsaktiviteter. SOSU C arbejder med internationalisering i et organisationsudviklingsperspektiv, hvor det internationale arbejde foregår på linje med andre udviklings- og netværksaktiviteter. Ansatte på SOSU C skal have viden om relevante internationale forhold og dermed være inspiratorer og rollemodeller for elever på SOSU C. Se succesmål 4.15: 10% af SOSU C s ansatte deltager i råd, udvalg, netværk og arbejdsgrupper. SOSU C er involveret i minimum et internationalt projekt. Strategimål 5: Sammen med andre favner SOSU C uddannelsesområdet horisontalt og vertikalt 5.18: SOSU C samarbejder med relevante aktører om oprettelse af EUD10. For at opfylde målsætningen om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, samarbejder SOSU C lokalt. Vi samarbejder med andre erhvervsuddannelser, med kommuner og UU ere for at styrke image på erhvervs- og social- og sundhedsuddannelserne. Vi bibringer relevant viden om og støtte til den unge og forældrene i valget af erhvervsuddannelse samt legitimitet af den unges uddannelsesvalg. 12

Derfor vil SOSU C, i samarbejde med flere kommunale aktører m.m., samskabe nye uddannelsestilbud til folkeskolens afgangshold. SOSU C samarbejder i 2017 om en EUD 10 klasse. Strategimål 5: Sammen med andre favner SOSU C uddannelsesområdet horisontalt og vertikalt 5.19: SOSU C indgår i et formaliseret samarbejde om forskningsformidling. Ifølge den uddannelsespolitiske strategi udarbejdet af Kommune Kontakt Rådet (KKR) skal elever uddannet på SOSU C være evidensinformerede. Derfor er en etablering af forskningstilknytning relevant, som omfatter faglige områder, der er centrale for elevernes kommende erhvervsfaglige udøvelse. Eleverne har indsigt i, hvad forskningsresultater kan bidrage med i forbindelse med deres erhvervsfaglige udøvelse. Strategimål 5: Sammen med andre favner SOSU C uddannelsesområdet horisontalt og vertikalt 5.20: SOSU C ønsker at fastholde og udvikle kurser og videreuddannelser, herunder især Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis og AMU-aktiviteter, hvor organisationen indgår aktivt i udbudsprocessen af sidstnævnte. AMU-området har aktuelt politisk bevågenhed, og der er i UVM-regi nedsat et ekspertudvalg, der skal udfærdige en anbefaling vedrørende fremtidens arbejdsmarkedsuddannelsessystem og organiseringen af det. Rapporten udkommer 17.5.2017 og efterfølges af et udbud på AMU-området. Hvor AMU-uddannelserne sigter på horisontal kompetenceudvikling, er Akademiuddannelsen i sundhedspraksis fokuseret på en vertikal. Det er en kort videregående uddannelse, som er en naturlig vertikal videreuddannelsesmulighed for de velfærdsmedarbejdere, SOSU C uddanner på de grundlæggende erhvervsuddannelser. 13

SOSU C søger i 2017 om fortsat at få udbudsretten til AMU-uddannelserne og igen at udbyde Akademiuddannelsen i sundhedspraksis. SOSU C får udbudsretten til alle ansøgte AMU-aktiviteter. SOSU C får udbudsretten til Akademiuddannelsen i sundhedspraksis. 14