Forslag om udvidelse af indsatsområderne, særlige puljemidler - Bilag til Kompetencerådsmødet 28. august 2009, dagsordenens pkt. 4 Baggrund I KOMPETENCEmidt er der af det samlede projektbudget på i alt 64 mio. kr. afsat 20 mio.kr. til særlige indsatsområder og udviklingsopgaver. Kompetencerådet har i den forbindelse fastlagt og beskrevet 5 særlige indsatsområder samt rådgivet omkring prioritering og implementering heraf, jf. notat februar 2008, og i august 2008 blev der åbnet for ansøgninger til puljen. De 5 indsatsområder for særlige indsats- og udviklingsopgaver er 1 : Regionale yderområder Opkvalificering af udenlandsk arbejdskraft Fastholdelse af ansatte Udvikling af dobbeltkompetencer Pludselige kvalifikationsbehov De særlige puljemidler er afsat til og målrettet aktiviteter, der har en særlig ekstraordinær karakter, dvs. indsatsområder, som måtte være særligt aktuelle, og hvor der ikke via nuværende ordninger eller i KOMPE- TENCEmidt-projektet i øvrigt, er afsat midler. Indsatsområderne bør fortsat ligge inden for rammerne af projektets målgruppe, dvs. indsatser rettet mod regionens små og mellemstore virksomheder samt opkvalificering af medarbejdere med lidt eller ingen uddannelse. I lyset af den nuværende økonomiske afmatning vurderes der imidlertid at være behov for at foretage en revurdering af de tidligere fastsatte og beskrevne indsatsområder, herunder den indbyrdes prioritering af midlerne. Den aktuelle situation Tomme ordrebøger og den generelle konjunkturnedgang får flere virksomheder såvel som flere lønmodtagere til at afsøge mulighederne for efteruddannelse. Krisen har fået mange virksomheder til at sende deres medarbejdere på efteruddannelse, og efterspørgslen er nu så stor, at flere uddannelsesinstitutioner oplever problemer med at følge med. Den paradoksale situation er således, at når det går skidt for regionens virksomheder, så går det godt for regionens uddannelsesinstitutioner. Efter en periode med højkonjunktur og med rekordlav ledighed, og hvor virksomhedernes største problem var, at de slet ikke havde tid til at sende deres medarbejdere på efteruddannelse, så oplever de regionale uddannelsesinstitutioner aktuelt et stigende aktivitetspres forårsaget af den aktuelle konjunkturnedgang. Det vil ikke være forkert at sige, at den aktuelle beskæftigelsessituation er temmelig dilemmafyldt. Det regionale arbejdsmarked har på kort tid bevæget sig fra en situation med højkonjunktur og fuld beskæftigelse til en situation præget af krise og stigende arbejdsløshedstal. På samme tid er det en realistisk forventning til fremtiden, at vi igen vil komme til at opleve en stigende efterspørgsel på arbejdskraft - dog en efterspørgsel efter medarbejdere med flere og bedre kompetencer. Uddannelse i en krisetid Vi skal bruge krisen til at skabe stærkere virksomheder. Således lyder tidens positive løsning på hvordan regionens virksomheder kan bruge uddannelse til (på kort sigt) at holde ledigheden i ave og (på længere 1 Til dato har dette resulteret i 29 konkrete ansøgninger og en længere række henvendelser. Der er bevilget midler til gennemførelse af 16 projekter. Generelt er der stor aktivitet, og der arbejdes fra konsortiernes side på større projekter på tværs af regionen. 1
sigt) at komme styrket gennem krisen. Logikken er, at den fremtidige arbejdskraftmangel på kvalificeret arbejdskraft skal reduceres gennem en aktuel opkvalificering af arbejdsstyrken. På denne vis kan efteruddannelse spille en dobbelt rolle : Efteruddannelse kan bruges til at udskyde - og ideelt set helt undgå - afskedigelser. Dermed er efteruddannelse et af de tilgængelige redskaber, som virksomhederne kan anvende til at mildne deres øjeblikkelige økonomiske problemer og samtidig opkvalificere deres medarbejdere. Ræsonnement om at se mulighederne i den aktuelle konjunkturnedgang - mulighederne for at skabe et samfundsmæssigt kompetenceløft - er fornuftige. Det er f.eks. veldokumenteret, at der bliver mindre brug for ufaglært arbejdskraft i fremtiden, og idet den stigende arbejdsløshed først og fremmest rammer de kortest uddannede, så er det indlysende, at målrette en kompetenceudviklingsstrategi imod netop disse grupper, som er de mest udsatte på arbejdsmarkedet. Uagtet rationaliteten i denne tænkning så er det dog også et kendetegn ved den, at den fokuserer eksklusivt på de medarbejdere, som allerede er i arbejde - og dermed glemmer de mange mennesker, som allerede er berørt af krisen. Figur 1: Ledighedsudvikling region Midtjylland (Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland. Opdateret 2. juni 2009) Behov for et fornyet fokus på de nye ledige i region Midtjylland På kort sigt reducerer den økonomiske krise naturligvis vækstmulighederne i region Midtjylland, men på længere sigt giver krisen også mulighed for at hæve kompetenceniveauet - såvel for de medarbejdere som fortsat er i arbejde, som for nogle af de ledige, der har mistet deres job. Mange af de jobs som forsvinder i øjeblikket vender aldrig tilbage. Derfor skal mange af de ledige op- eller omkvalificeres for atter at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette gælder især de ledige med korte eller ingen uddannelser, idet netop kompetenceniveauet vil være afgørende for deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. 2
Figur 2: Ledigheden i procent af arbejdsstyrken, region Midtjylland Tre nye indsatsområder under den særlige pulje Som nævnt indledningsvist er det Kompetencerådets opgave at fastlægge og prioritere ressourcerne i den særlige pulje i forhold til særligt aktuelle udviklingsopgaver og indsatsområder samt rådgive omkring prioritering og implementering heraf. På denne baggrund, samt på baggrund af indberettede temaer fra samtlige konsortier, indstilles det til Kompetencerådet, at tilføje tre følgende additionelle og aktuelle indsatsområder til den særlige udviklingspuljes fem indsatsområder: Støtte til kombinerede rotations- og efteruddannelsesforløb af ledige Støtte til afklaringsaktiviteter rettet mod ledige som opfølgning på realkompetencevurderinger Unge ledige uden uddannelse (1) Støtte til kombinerede rotations- og efteruddannelsesforløb Rotations- og efteruddannelsesforløb er et gennemprøvet redskab til såvel opkvalificering som fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning. Udtrykket er en samlet betegnelse for uddannelses- og efteruddannelsesforløb for grupper af ansatte og ledige, hvor de ansatte medarbejdere frigøres fra deres daglige arbejde for at efteruddanne sig, mens en tilsvarende gruppe af ledige ansættes som vikarer. På denne måde tjener rotationsprojektet et dobbelt formål om at fastholde den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig et formål om at opkvalificere virksomhedens medarbejdere. For medarbejderne i virksomheden repræsenterer rotationsprojekter et tilbud om kompetenceudvikling og dygtiggørelse. For de ledige er rotationsprojektet en måde at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og måske endda på sigt at kvalificere sig til et fast arbejde. For virksomheden repræsenterer rotationsprojektet en mulighed for at forbedre kompetencerne hos deres medarbejdere. 3
Dog er etableringen og afviklingen af rotationsprojekter en meget ressourcekrævende affære. Projekter af denne type vil involvere mange forskellige parter, som skal samarbejde og koordinere deres samlede og individuelle indsats herunder ikke mindst et nært samarbejde med beskæftigelsesindsatsens aktører. Det nære samarbejde med beskæftigelsessystemet skal sikre, (a) at støtten rettes mod brancher eller virksomheder med et aktuelt behov eller fremtidigt potentiale og, (b) at der findes egnede vikarer til virksomhederne. Indstilling: Det indstilles derfor til Kompetencerådet at godkende et grundlag som muliggør en økonomisk støtte til udviklingsprojekter, hvor KOMPETENCEmidts konsortier, i samarbejde med beskæftigelsesindsatsens aktører, påtager sig opgaver i forbindelse med rotationsprojekter, som vedrører koordineringen og formalisering af samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og virksomheden samt den logistiske koordinering i driften af rotationsprojektet. (2) Støtte til afklaringsaktiviteter rettet mod ledige som led i realkompetencevurderinger Realkompetencevurderinger er et relativt nyt begreb i danske sammenhænge. Ved begrebet om realkompetencer forstår man individets samlede kvalifikationer, dvs. viden, færdigheder og kompetencer uanset hvor og hvordan disse måtte være erhvervet. Dette indebærer, at begrebet også rummer kompetencer, som er erhvervet udenfor det etablerede uddannelsessystem f.eks. i arbejdslivet og/eller fritidslivet. I forlængelse heraf er en realkompetencevurdering en vurdering af en persons samlede kompetencer. Som borger i Danmark har man ret til at få vurderet sine realkompetencer 2, førend man påbegynder på en voksen- og efteruddannelse. Dette gælder for: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Grunduddannelse for voksne (GVU) Almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag Videregående Voksenuddannelse (VVU) Diplomuddannelse I Danmark har kombinationen af metodefrihed, institutionel forskellighed og ditto praksis samt en ringe eller manglende evidens for best practice dog medført, at realkompetencevurderinger endnu må betragtes som et potentielt velegnet, men i praksis temmelig ubenyttet redskab for kompetenceudvikling. Indstilling: For uddannelsesinstitutionerne er gennemførelsen af realkompetencevurderinger i praksis en nedprioriteret opgave, som for de ledige kortuddannede dog rummer et stort potentiale. Det indstilles derfor til Kompetencerådet at godkende et grundlag som muliggør en økonomisk støtte til udviklingsprojekter, hvor KOMPETENCEmidts konsortier (eller de enkelte uddannelsesinstitutioner) gennemfører realkompetencevurderinger som led i lediges uddannelsesmæssige afklaring. Det indstilles yderligere, at Kompetencerådet prioriterer sådanne ansøgninger, som har et specifikt fokus på en forøgelse af den aktivitetsmæssige volumen af realkompetencevurderinger i Region Midtjylland - og ikke på udviklingen af nye modeller, metoder eller forståelser af realkompetencevurderingsbegrebet 3. 2 Skolen kan dog efter en indledende samtale afslå en realkompetencevurdering, hvis det skønnes, at de dokumenterede kompetencer ikke - eller kun i begrænset omfang - svarer til adgangskravene eller målene for den uddannelse, der er grundlag for vurderingen. 3 Årsagen hertil er naturligvis det pågående udviklings-, analyse-, forsknings-, og formidlingsarbejde som allerede varetages i statsligt regi under flere af Undervisningsministeriets videncentre. 4
(3) Unge ledige uden uddannelse Vi ved, at de unge, som ikke gennemfører en uddannelse, har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. Målgruppen i region Midtjylland omfatter ifølge tal fra COWI og beskæftigelsesregionens analyser (marts 2009) ca. 7.000 unge mellem 18 og 29 år, der modtog arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp - og som havde været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger. Det svarer til 4% af de unge i regionen og 82% af regionens ledige i den aldersgruppe. Disse unge har en meget svag uddannelsesbaggrund. Kun 19% har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt samtlige unge i region Midtjylland er den tilsvarende andel 60%. 77% af de unge i målgruppen har alene en grundskoleuddannelse, og netop denne gruppe klarer sig dårligst ud af ledigheden. Fra 2006 til 2008 er der sket et fald i andelen af unge i målgruppen, der har en højere uddannelse end grundskolens 9. eller 10. klasse. Målgruppens uddannelsesbaggrund er således blevet svagere i denne periode. Figur 3. Målgruppen i procent af antallet af unge i de enkelte postdistrikter (Kilde: Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job. BR Midtjylland & COWI, marts 2009) 5
20.000 16.000 12.000 8.000 4.000 0 jan-07 feb-07 mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 Ledighed (match 1-3) Ungeledighed (match 1-5) Figur 4: Udviklingen i ledigheden og ungeledigheden i Midtjylland (Kilde: BR Midtjylland, marts 2009) I region Midtjylland synes problemet med ungeledigheden således at være vokset i takt med den generelle konjunkturnedgang. Samtidig er det et kendetegn ved denne målgruppe, at deres uddannelsesniveau bliver svagere og svagere. Det er derfor vigtigt at sætte ind med særlige uddannelsesinitiativer i forhold til målgruppen. Analyser viser, at mange af de unge ledige uden uddannelse har sekundære problemer (dvs. problemer udover deres aktuelle arbejdsløshed), som besværliggør deres muligheder for at gennemføre et uddannelsesforløb (f.eks. i form af psykiske problemer/sygdom, manglende forældreopbakning, socialt belastet opvækst, manglende boglige forudsætninger, misbrugsproblemer mv.). Problemerne er således mange og forskelligartede - og det er derfor vigtigt, at en indsats over for disse unge er individuel, helhedsorienteret og sammenhængende. Indstilling: Det indstilles derfor til Kompetencerådet, at godkende et grundlag som muliggør en økonomisk støtte til udviklingsprojekter, hvor KOMPETENCEmidts konsortier (eller de enkelte uddannelsesinstitutioner) kan forøge optagelse og gennemførelse af unge ledige gennem f.eks.: Udvikling og gennemførelse af flere for-forløb som opruster de unges faglige kvalifikationer inden studiestart. Denne gruppe af unge har et meget lavt fagligt kvalifikationsniveau i forhold til det niveau, der kræves for at kunne gennemføre langt de fleste uddannelser. Udvikling og gennemførelse af flere for-forløb som opruster de unge på en flerhed af kompetenceområder inden uddannelsesstart. Herunder f.eks. udvikling af de personlige, sociale, helbredsmæssige og faglige kompetencer. 6
Gennemførelse af en mere individualiseret indsats for de særligt udsatte ledige unge med problemer ud over manglende uddannelse. (f.eks. gennem tilknytning af en fast og gennemgående kontaktperson for de unge, som kan hjælpe de unge med at kontakte forskellige instanser og myndigheder, der er relevante i forhold til at løse de unges øvrige problemer). Sådanne introduktionsforløb og mentorordninger er velafprøvede redskaber, og det indstilles i forlængelse heraf, at Kompetencerådet prioriterer sådanne ansøgninger, som har et specifikt fokus på en forøgelse af omfang og gennemførelse - og ikke på udviklingen af nye modeller eller metoder for undervisningsforløb eller mentoring. Projektvurdering efter den administrative model Som det er tilfældet med de øvrige indsatsområder, så anbefales det Kompetencerådet at gøre evalueringen af projekter samt udmøntningen af projektmidler til et administrativt anliggende. Sekretariatet for KOMPE- TENCEmidt har udarbejdet et gennemprøvet ansøgningsskema, som kan afdække projekternes beskaffenhed og deres relevans for de nye indsatsområder. Ansøgninger under de tre nye indsatsområder fremsendes til projektsekretariatet hos Væksthus Midtjylland, der varetager den administrative sagsbehandling i henhold til de godkendte retningslinier. Kompetencerådet orienteres om midlernes anvendelse 2 gange årligt. Ansøgere gøres opmærksom på, at projektledelse og/eller projektadministration maksimalt kan udgøre 10 % af det samlede ansøgte støttebeløb. Det anbefales slutteligt alle ansøgere at tage en tidlig kontakt til sekretariatet (dvs. inden indsendelse) med henblik på at indhente vejledning i forhold til krav og kriterier for godkendelse. Forslag til den økonomiske fordelingsnøgle Indstilling: Det indstilles til Kompetencerådet, at den procentvise fordeling mellem de hidtidige 5 indsatsområder og de nye 3 nye indsatsområder fastlægges som følger: Indsatsområde Hidtidig fordeling Forslag til ny fordeling Procentvise Rammebeløb Procentvise Rammebeløb 1. Regionale yderområder 25 % 5 mio.kr. 10 % 2 mio.kr. 2. Udenlandsk arbejdskraft 15 % 3 mio.kr. 5 % 1 mio.kr. 3. Fastholdelse af ansatte 25 % 5 mio.kr. 35 % 7 mio.kr. 4. Dobbeltkompetencer 10 % 2 mio.kr. - - 5. Pludselige kvalifikationsbehov 25 % 5 mio.kr. 5 % 1 mio.kr. 6. Kombinerede rotations- og udviklingsforløb 7. Afklaringsaktiviteter rettet mod ledige - - 25 % 5 mio. kr. - - 10 % 2 mio.kr. 8. Unge ledige uden uddannelse - - 10 % 2 mio.kr. TOTAL 100 % 20 mio.kr. 100 % 20 mio.kr. 7