Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Relaterede dokumenter
Kursusgang 3 Matrixalgebra fortsat

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Matematik for økonomer 3. semester

Matematik og Form: Matrixmultiplikation. Regulære og singu

Lineær algebra: Matrixmultiplikation. Regulære og singulære

Matricer og Matrixalgebra

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet

Figur. To ligninger i to ubekendte. Definition Ved m lineære ligninger med n ubekendte forstås. Definition 6.4 Givet ligningssystemet

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Lineær algebra: Spænd. Lineær (u)afhængighed

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Matematik: Struktur og Form Matrixmultiplikation. Regulære og singulære matricer

Matricer og lineære ligningssystemer

Note om endelige legemer

1.1 Legemer. Legemer er talsystemer udstyret med addition og multiplikation, hvor vi kan regner som vi plejer at gøre med de reelle tal.

Oversigt [LA] 6, 7, 8

Lineær algebra 1. kursusgang

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Matematik: Struktur og Form Spænd. Lineær (u)afhængighed

To ligninger i to ubekendte

Lineær Algebra, kursusgang

Oversigt [LA] 3, 4, 5

Matematik og FormLineære ligningssystemer

Undervisningsnotat. Matricer

Underrum - generaliserede linjer og planer

DesignMat Uge 1 Repetition af forårets stof

Nøgleord og begreber

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisår Matematik 2A, Forår 2007, Hold 4 Opgave A Kommenteret version

Chapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning

Diagonalisering. Definition (diagonaliserbar)

Lineære ligningssystemer og Gauss-elimination

Oversigt [LA] 6, 7, 8

Program for de næste 3 1/4 dobbeltlektion

Lidt alment om vektorrum et papir som grundlag for diskussion

Eksempler Determinanten af en kvadratisk matrix. Calculus Uge

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Uge 6 Store Dag. Opgaver til OPGAVER 1. Opgave 1 Udregning af determinant. Håndregning Der er givet matricen A =

Matematik og Form 3. Rækkereduktion til reduceret echelonfo. Rang og nullitet

Matematik: Stuktur og Form Lineære ligningssystemer

Eksempel 9.1. Areal = (a 1 + b 1 )(a 2 + b 2 ) a 1 a 2 b 1 b 2 2a 2 b 1 = a 1 b 2 a 2 b 1 a 1 a 2 = b 1 b 2

Vektorrum. enote Generalisering af begrebet vektor

Lineær Algebra F08, MØ

Matrix Algebra med Excel Forelæsningsnoter til FR86. Jesper Lund

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

MATRICER LINEÆRE LIGNINGER

Egenværdier og egenvektorer

LINEÆR ALGEBRA DIFFERENTIALLIGNINGER

DesignMat. Preben Alsholm. September Egenværdier og Egenvektorer. Preben Alsholm. Egenværdier og Egenvektorer

Lineær Algebra, kursusgang

DesignMat Kvadratiske matricer, invers matrix, determinant

MATRICER LINEÆRE LIGNINGER

Carl Friedrich Gauß ( ), malet af Christian Albrecht Jensen. Lineær algebra. Ib Michelsen

DesignMat Uge 11. Vektorrum

Besvarelser til Lineær Algebra Reeksamen August 2016

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen Juni 2018

Matematik H1. Lineær Algebra

DesignMat Komplekse tal

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen Juni 2017

Fagets IT Introduktion til MATLAB

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær eksamen - 6. Juni 2016

Lineær Algebra eksamen, noter

Eksamen i Lineær Algebra

DesignMat Lineære ligningssystemer og Gauss-elimination

MATRICER LINEÆRE LIGNINGER

Lineær Algebra, kursusgang

Indhold. 5. Vektorrum og matricer Koordinattransformationer

Oversigt [LA] 10, 11; [S] 9.3

MATRICER LINEÆRE LIGNINGER

Matematik Camp Noter og Opgaver

Forelæsningsnoter til. Lineær Algebra. Niels Vigand Pedersen. Udgivet af. Asmus L. Schmidt. Københavns Universitet Matematisk Afdeling

3.1 Baser og dimension

Eksamen i Lineær Algebra

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i.

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Lineær Algebra

Anvendt Lineær Algebra

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

DesignMat Uge 11 Vektorrum

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Lineær Algebra

MATRICER LINEÆRE LIGNINGER

Affine transformationer/afbildninger

Lineær Algebra. Lars Hesselholt og Nathalie Wahl

Eksamen i Lineær Algebra

MCG - 2. Regneoperationer der kan bruges på vektorer: Vektoraddition: hvis v og w er vektorer så er v + w en vektor.

Eksamen i Lineær Algebra

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 3

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Lineær algebra: Egenværdier, egenvektorer, diagonalisering

Lineære ligningssystemer

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

LINALG JULENØD 2013 SUNE PRECHT REEH

Besvarelser til Lineær Algebra Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018

Transkript:

Kursusgang 3 Repetition - froberg@mathaaudk http://peoplemathaaudk/ froberg/oecon3 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 12 september 2008 1/12

Lineære ligningssystemer Et lineært ligningssystem er et system af ligninger på formen a 11 x 1 + a 12 x 2 + + a 1n x n = d 1 a 21 x 1 + a 22 x 2 + + a 2n x n = d 2 a m1 x 1 + a m2 x 2 + + a mn x n = d m a ij og d i er reelle tal for alle i = 1 m, j = 1 n x erne skal indgå uden funktions udtryk, dvs der må ikke stå x 2 eller x 2 9 2/12

Matrixligning Et lineært ligningssystem kan omskrives til matrixligningen Ax = d, a 11 a 1n A = x = a m1 a mn x 1 x n d = d 1 d m A, x og d kaldes matricer En matrix skrives også som A = [a ij ] En matrices størrelse kaldes også dens dimension og benævnes m n, dvs antal rækker gang antal søjler I specialtilfældende hvor der kun er en søjle eller en række kaldes matricen for hhv en søjle- eller rækkevektor Hvis x er en søjlevektor benævnes den tilsvarende rækkevektor x 3/12

Matrixmultiplikation Givet to matricer A og B, så er deres produkt AB defineret hvis og kun hvis antallet af søjler i A er lig antallet af rækker i B, dvs hvis A er m n så skal B være n p Der gælder så også at produktet af de to matricer bliver af dimension m p Hvis ovenstående er opfyldt så defineres produktet som AB = C = [c ij ], hvor Ex: A = [ ] 2 4 5 6 c ij = a i1 b 1j + a i2 b 2j + + a in b nj [ ] 1 3 B = AB = C = 5 7 [ 12 ] 34 35 57 c 11 = a 11 b 11 + a 12 b 21 = 2 1 + 4 5 = 12 c 12 = a 11 b 12 + a 12 b 22 = 2 3 + 4 7 = 34 c 21 = a 21 b 11 + a 22 b 21 = 5 1 + 6 5 = 35 c 22 = a 21 b 12 + a 22 b 22 = 5 3 + 6 7 = 57 4/12

Matrixligningen fortsat Matrixligningen fra tidligere giver nu a 11 a 1n x 1 a 11 x 1 + a 12 x 2 + + a 1n x n Ax = = a m1 a mn x n a m1 x 1 + a m2 x 2 + + a mn x n = Dette stemmer overens, med det oprindelige lineære ligningssystem d 1 d m 5/12

Addition og skalarmultiplikation For to matricer af samme dimension, A = [a ij ] og B = [B ij ] defineres summen som A + B = [a ij + b ij ] Ex: [ ] 1 2 + 3 4 [ ] 5 6 = 7 8 [ ] 1 + 5 2 + 6 = 3 + 7 4 + 8 [ 6 ] 8 10 12 for en matrix A = [a ij ] og et reelt tal k defineres multiplikation af en matrix med en skalar ved ka = [k a ij ] Ex: 5 [ ] 1 2 5 = 3 6 7 [ ] [5 1 5 2 5 5 = 5 3 5 6 5 7 [ 5 10 ] 25 15 30 35 6/12

Regneregler for matricer For matricer A,B og C af passende dimensioner gælder der følgende Kommutativ lov for addition A + B = B + A Associativ lov for addition A + (B + C) = (A + B) + C Associativ lov for multiplikation A(BC) = (AB)C Højre distributive lov A(B + C) = AB + AC Venstre distributive lov (B + C)A = BA + BC Den kommutative lov for multiplikation gælder derimod ikke generelt og vi har derfor at AB BA Pga definitionen af matrixproduktet, er det ikke sikkert at begge produkter er mulige Der er dog heller ikke en generel lov selvom begge matricer er kvadratiske og produktet får samme dimension uanset hvilken rækkefølge vi ganger sammen i 7/12

Specielle matricer [ ] 1 0 0 1 0 Enhedsmatricen I 2 = I 0 1 3 = 0 1 0 Generelt en n n 0 0 1 matrix med et-taller på diagonalen Opfylder at AI = IA = A, og svarer dermed til et et-tal [ ] 0 0 0 Nulmatricen feks 0 2 3 = generelt en m n matrix 0 0 0 bestående af nuller, som hvis dimensionerne passer opfylder at A0 = 0A = 0 og A + 0 = 0 + A = A og svarer altså til et nul 8/12

Transponerede Matricer For en generel matrix A defineres den transponerede matrix A = A T, som den matrix hvor vi har byttet rundet på rækker og søjler Dvs Ex: A = a 11 a 1n a m1 a mn A = [ 2 3 ] 4 5 6 7 A = For transponerede matricer gælder der (A ) = A a 11 a m1 a 1n a mn A = 2 5 3 6 4 7 (A + B) = A + B (AB) = B A 9/12

Inverse Matricer For kvadratiske (n n) matricer findes der i nogle tilfælde en invers matrix A 1, som opfylder at AA 1 = A 1 A = I En matrix som har en invers, kaldes en nonsingulær matrix Den inverse matrix er entydig og også kvadratisk For den inverse gælder ydermere (A 1 ) 1 = A (AB) 1 = B 1 A 1 (A ) 1 = (A 1 ) 10/12

Løsning af lineære ligninger med inverse matricer Hvis koefficientmatricen A i matrixligningen Ax = d har en invers findes der en løsning x ved ex: Løs ligningen x = A 1 d 2x 1 + 4x 2 = 9 5x 1 + 6x 2 = 7 Vi får at vide at koefficient matricen A har en invers og at denne er givet ved A 1 = 1 [ ] 6 4 8 5 2 Dvs at løsningen til ligningen er givet ved x = 1 [ ] [ [ ] 6 4 9 26/8 = 8 5 2 7] 31/8 11/12

Lineær uafhængighed For en mængde af vektorer x 1,, x n og tilhørende skalarer k 1,, k n kaldes nedenstående udtryk for en linearkombination n k i x i = k 1 v 1 + k 2 v 2 + + k n v n i=1 En mængde af vektorer siges at være lineært uafhængig hvis ligningen n k i v i = 0 i=1 kun kan løses for alle k i = 0 Hvis der findes en løsning hvor et eller flere k i 0 siges mængden at være lineært afhængig Man kan maksimalt have n lineært uafhængige n-dimensionelle vektorer 12/12