Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt samarbejde indsamlet oplysninger om merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Magistratsafdelingerne har meldt ind til Borgmesterens Afdeling, som har vurderet og summeret udgifterne til en samlet prognose. Baggrunddata for hver af afdelingerne findes i appendix til bilaget. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er muligt at opgøre udgifterne præcist, og der er betydelige usikkerheder forbundet med alle dele af prognosen. Prognosen er dynamisk og vil blive opdateret løbende, når der kommer nye opgørelser, eller når der viser sig faktiske merudgifter på områder, hvor erfaringerne på nuværende tidspunkt er for små og usikre til at medtage i prognosen. Udgangspunktet for opgørelsen er erfaringstal og er ofte beregnet ud fra udgifter i regnskab 2015, mens der er enkelte områder, hvor det ikke har været muligt at isolere udgifterne til flygtninge, er der antaget et niveau for merudgifterne. Prognosen har alene fokus på merudgifter i de første tre år af integrationsperioden. Det er altså de udgifter, som opstår i kommunen, fordi den nye borger er en flygtning. Merudgifterne er herved ud over de udgifter, en ekstra gennemsnitlig borger ville medføre. Det betyder med andre ord, at udgifter og indtægter, som følger af den almindelige befolkningsvækst, ikke er medtaget i prognosen - kun de ekstraordinære merudgifter. Derudover tages der i prognosen højde for udgifter ved en mere almindelig flygtningesituation (2013), da der i udgangspunktet alt andet lige er indeholdt et vist niveau af flygtningeudgifter i den samlede økonomi. Side 1 af 5 BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Budget og Planlægning Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 21 42 E-mail: budget@ba.aarhus.dk Direkte e-mail: lbso@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 15/014386-51 Sagsbehandlere: Marianne Pedersen, Line Bjerre Sørensen Prognosen viser pt. merudgifter for kommunen på 88,4 mio. kr. i 2016 og 147,9 mio. kr. i 2017. Tabel 1 viser fordelingen i hhv. service- og overførselsudgifter. Tabel 1. Merudgifter til flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune Mio. kr. 2016 2017 Merudgifter i alt 88,4 147,9 - Heraf serviceudgifter 1) 3,1 24,3 - Heraf overførselsudgifter 2) 85,4 123,6 Anm. 1) Serviceudgifterne er opgjort inkl. skønnede indtægter fra grundtilskud og resultattilskud. 2) Overførselsudgifterne er budgetgaranteret og forventes som udgangspunkt derfor ikke at påvirke den samlede økonomi i Aarhus Kommune. Men da nogle overførselsudgifter er decentraliserede, kan det påvirke disse områder.
Forudsætninger om udgiftsniveauet Generelt forbehold: Udgifter til flygtninge konteres generelt ikke særskilt, og derfor kan udgifterne til flygtninge ikke direkte opgøres i den autoriserede kontoplan. De fremtidige udgifter er derudover usikre, fordi der endnu er usikkerhed om, hvordan forskellig ny lovgivning vil påvirke udgifterne. Det gælder fx indførelsen af integrationsydelsen (merudgifter til bl.a. enkeltudgifter, midlertidig boligplacering samt fripladser) og den forventede ændring af modtageklasserne, som bl.a. indebærer mulighed for en forøgelse af klassekvotienten. Derudover er der udarbejdet meget ny lovgivning vedr. beskæftigelsesindsatsen for flygtninge. Intentionen heri er at øge den virksomhedsrettede aktivering og samtidig mindske den øvrige aktivering. Der er ikke i prognosens bagvedliggende tal taget højde herfor, da de baserer sig på regnskab 2015-tal, hvor lovændringen ikke var trådt i kraft. I prognosen er det antaget, at denne ændring i indsatsen ikke har samlet økonomisk betydning for beskæftigelsesforvaltningen decentraliserede områder, men i forhold til udgiftsskønnene i prognosen vil det betyde flere udgifter på serviceområdet (virksomhedsrettet aktivering) og færre udgifter på overførselsområdet (øvrig aktivering). Side 2 af 5 Merudgifter vs. serviceniveau: For en del områders vedkommende har det ikke været muligt at opgøre merudgifter - eller eventuelt kun i meget begrænset omfang. Her har der som følge af lokale prioriteringer, herunder decentraliseringsordningernes betydning, været budgetoverholdelse, men det er ikke ensbetydende med, at området ikke bliver påvirket af det stigende antal flygtninge. I fx daginstitutioner ansættes der ikke nødvendigvis mere personale, selvom der kommer et eller flere flygtningebørn i institutionen med særlige behov. Her bliver det samlede serviceniveau for børnene generelt lavere end hidtil. Det samme gælder i en række administrative støttefunktioner. Merudgifter og repræsentativitet: Som nævnt har prognosen alene fokus på merudgifterne, som er forbundet med flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Hvor der gives ydelser til både flygtninge og den gennemsnitlige aarhusianer er det vurderet, om flygtningegruppen er overrepræsenteret ift. ydelsen, og kun hvor dette er tilfældet, er udgiften medregnet i prognosen. I visse tilfælde, fx vedrørende sundhedsudgifterne eller pleje og praktisk hjælp, er det registrerede antal flygtninge i berøring med indsatsen så lille, at det endnu ikke er muligt at vurdere repræsentativiteten. Disse elementer indgår som følge heraf pt. ikke i prognosen. Det gælder også potentielt udgiftstunge områder, hvor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at vurdere repræsentativiteten, da der ikke er solide erfaringstal. Et eksempel er fritidsområdet for børn med handicap og udsatte i hhv. klub og SFO 1. Et 1 Antagelser fra PPR området i Børn og Unge vurderer det fremtidige udgiftspres op mod 50.000 kr. i gennemsnit pr. barn. Det ville alene svare til en stigning i serviceudgifter på 7 mio. kr. i 2016 og 11 mio. kr. i 2017.
andet eksempel er udgifter til anbragte flygtningebørn med sociale og adfærdsmæssige problemer 2. Side 3 af 5 Integrationsperioden: Prognosen indeholder alene udgifterne i integrationsperioden - de første tre år i Danmark/Aarhus. En direkte implikation af denne afgrænsning er, at prognosen ikke indeholder merudgifter efter Serviceloven i Socialforvaltningen, da ydelser her er 100% dækket af refusion i integrationsperioden. En del merudgifter til flygtninge ligger formentlig også i årene efter integrationsperiodens udløb som følge af fortsatte støttebehov m.v. Indtægtssiden: Den samlede prognose er udarbejdet inkl. skønnede indtægter fra grundtilskud og resultattilskud og inkl. det særlige integrationstilskud, som kommunerne har fået i 2016 (Aarhus Kommune har modtaget i alt 24,4 mio. kr.). Prognosen for 2017 er inkl. et forsigtigt skøn for betydningen af forhøjelsen af grundtilskuddet med 50%, som ved topartsaftalen blev aftalt for visse grupper i 2017 og 2018. I løbet af 2017 kan dette skønnede indtægtsniveau vise sig at blive både betydeligt større eller mindre end det her forudsatte niveau - alt afhængigt af, hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som faktisk kommer til Aarhus Kommune. Der er ikke indarbejdet øvrige ændringer på indtægtssiden, men parametrene i udligningssystemet påvirkes naturligvis af så store ændringer i kommunernes demografi. Ekstraordinære midler til flygtninge Regeringen har i både 2015, 2016, 2017 og 2018 givet kommunerne ekstraordinære midler som følge af den aktuelle flygtningesituation. Tilskuddene for 2015 og 2016 har været faste, mens det ekstraordinære tilskud for 2017 og 2018 er variabelt og afhængigt af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som faktisk kommer til den enkelte kommune. I 2017 og 2018 gives de ekstraordinære midler således som et forhøjet grundtilskud, jf. topartsaftalen mellem regeringen og KL fra marts 2016. De modtagne ekstraordinære midler fra regeringen er udmøntet for 2015 og delvist også for 2016. For 2016 resterer der dog et forhøjet tilskud på 9,2 mio. kr., som mangler at blive udmøntet, og som pt. er placeret på en reserve. For 2017 og 2018 er der også optaget en driftsreserve med et (konservativt) skøn for, hvor meget de ekstraordinære midler fra grundtilskuddet vil beløbe sig til under en række givne forudsætninger. 2 Udgifter hertil er ikke medtaget i prognosen, da antallet af disse anbringelser stadig er små, hvilket indebærer, at det ikke kan vurderes, om flygtningebørnene er overrepræsenterede i denne foranstaltning. Men det er Socialforvaltningens vurdering, at der med tiden kan vise sig store merudgifter på området, der ikke er refusionsbelagt.
Tabel 2. Reservebeløb vedr. flygtninge til udmøntning 1.000 kr. 2016 2017 2018 Reservebeløb 9.180 16.478 18.580 Side 4 af 5 Det reelle ekstraordinære tilskud for 2017 og 2018 kan dog meget vel vise sig at være markant anderledes, da det er afhængigt af, hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som kommer til Aarhus samt tidspunktet herfor. Såfremt der opstår afvigelser, vil dette blive afsat på en reserve i løbet af året til senere udmøntning for at kompensere for magistratsafdelingernes udgifter forbundet med flygtninge eller til udmøntning til nye initiativer. Fordeling af de ekstraordinære flygtningemidler På baggrund af den gældende prognose for merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er udarbejdet i foråret og sommeren 2016 (og som indgår i baggrundsmaterialet til Magistratens budgetforslag), foreslås de ekstraordinære midler fra regeringen til flygtninge anvendt til finansiering af flygtningeområdet, som det fremgår af tabel 3 nedenfor. Midlerne for 2018 foreslås foreløbigt at forblive på reserven, da der endnu ikke er klarhed over merudgifternes omfang i dette år. Der er i beregningerne kun medtaget prognosens merudgifter på de decentraliserede områder. Prognosens samlede merudgifter er desuden korrigeret med de kompensationer, som nogle afdelinger får pr. automatik via budgetmodeller og udmøntning af lov- og cirkulæreprogrammet m.v. samt allerede udmøntede flygtningemidler. Desuden er det forudsat, at der reserveres 6,2 mio. kr. til nye initiativer (fx til finansiering af initiativer i flygtningehandlingsplanen), og at alle magistratsafdelinger får kompenseret samme andel af prognosens beregnede merudgifter. Tabel 3. Forslag til udmøntning af flygtningemidler 1.000 kr. 2016 2017 Nye initiativer (fx flygtningehandlingsplan) 0 6.243 Sociale Forhold og Beskæftigelse 0 8.360 Kultur og Borgerservice 485 1.045 Børn og Unge 1.621 7.884 Udmøntet 2.106 23.532 Rest 7.054-7.054 En udmøntning af midlerne svarende til tabel 3 indebærer, at magistratsafdelingerne får kompenseret 63 pct. af deres merudgifter til flygtninge i både 2016 og 2017 - baseret på den gældende prognose over merudgifter til flygtninge.
Afdelingerne skal i forbindelse med den konkrete udmøntning af de ekstraordinære midler fra regeringen arbejde for at sikre balance mellem merudgifterne forbundet med flygtninge og de ekstraordinære midler til flygtninge, således at det generelle serviceniveau over for borgerne ikke påvirkes af den nuværende flygtningesituation. Side 5 af 5 Teknisk foreslås det, at alle beløb ovenstående udmøntes i 2017 - i forbindelse med vedtagelsen af det endelige budget. Herved kommer de ekstraordinære midler på 9,2 mio. kr. i 2016 således først i anvendelse i 2017.