Kvalitetsrapport 2008. Rapport over skoleåret 2007/2008

Kvalitetsrapport 2008 Rapport over skoleåret 2007/2008

Kvalitetsrapport 2008 Hermed præsenteres dette års kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Herlev Kommune. Kvalitetsrapporten 2008 er en videreudvikling af kvalitetsrapporten fra 2007, og som noget nyt i år indgår SFOerne som en del af kvalitetsrapporten. Desuden er skolernes årsberetninger i år en integreret del af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten er lovbestemt og udarbejdes 1 gang årligt med det formål, at give et statusbillede af faktuelle og pædagogiske forhold på de kommunale folkeskoler. Kvalitetsrapporten 2008 er udarbejdet med udgangspunkt i oplysninger for skoleåret 2007/2008. I Herlev Kommune har vi konstrueret et koncept for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten, der dels skal give læseren et billede af, hvordan der arbejdes fagligt og pædagogisk på kommunens folkeskoler, men som også skal bidrage til en konstruktiv dialog og åbenhed mellem skolerne, politikkerne, forvaltningen og kommunens borgere. Kvalitetskonceptet består af to dele, dels en beskrivende del, hvor skolerne selv har bidraget med de fleste oplysninger, og dels en vurderende del, hvor Børne- og Kulturforvaltningen på baggrund af interview på skolerne har udfærdiget et vurderende statusnotat for hver skole. Forvaltningen har desuden udarbejdet en overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev. Der er i alt foretaget 3 interview af to timers varighed på hver skole: Et interview med lærere og pædagoger fra indskolingen, et interview med lærere fra mellemtrinnet og udskolingen samt et interview med skoleledelsen. Interviewgruppen fra forvaltningen har bestået af skolechef, fagchef, skolekonsulent, udviklingskonsulenter, pædagogisk konsulent samt akademisk medarbejder. Interviewene har i år omhandlet, hvordan skolerne arbejder med: Faglighed, Den kreative dimension, Overgange i forbindelse med indskoling, mellemtrin og udskoling, SFO Kompetenceprojektet, Sundhedsstrategien, Specialpædagogisk bistand samt Dansk som andetsprog. De interviewede lærere og pædagoger har først og fremmest udtalt sig på egne vegne, og er dermed ikke nødvendigvis udtryk for samtliges læreres praksis og holdninger. Alligevel vurderer vi, at interviewene sammen med skolernes egne beskrivelser af deres pædagogiske arbejde giver os et godt grundlag for at vurdere potentialer og udviklingsfelter for det kommende skoleår. Alt i alt har processen omkring udarbejdelsen af kvalitetsrapporter betydet, at vi nu sidder inde med en stor viden om det store velfunderede arbejde, der hver dag sker ude på de enkelte skoler. Denne mængde viden præsenteres i denne kvalitetsrapport 2008.

God læselyst! 10

1. Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen På baggrund af kvalitetsrapporteringen er det vores overordnede vurdering, at der på alle kommunens skoler arbejdes meget seriøst med at leve op til de krav og mål, der stilles både fra centralt og kommunalt hold. Der arbejdes grundigt med årsplanerne på alle skoler, hvor både de faglige og sociale mål for hele skoleåret opstilles. Alle skolerne inddrager også eleverne i målopstillingen og har forskellige metoder til at opstille individuelle mål for eleverne. Lærerne er meget opmærksomme på, at gøre eleverne bevidste om egne mål, og således bevidstgøre eleverne om deres eget ansvar for at nå målene. Det er dog endnu kun på få af skolerne, at SFOpædagogerne er med i arbejdet med årsplaner og opstillingen af mål, men på alle skole beskriver lærere og pædagoger, at de er meget glade for det øgede samarbejde og ser frem til, at det øges endnu mere. På flere skoler oplever vi, at de mange faglige mål og krav, som lærerne primært i udskolingen skal tage højde for i undervisningen, presser lærerne til at nedprioritere ekskursioner og de mere kreative undervisningsformer. Dette er et pres, som skoleledelserne også oplever, hviler på lærerne, og som ledelserne forsøger at tage højde for ved at hjælpe især de nye lærere med at prioritere i målene. Den veludviklede teamkultur, der findes på alle skolerne er også med til at lette presset fra den enkelte lærers skuldre. Alligevel mærker lærerne i de ældre klasser, at det at alle fag er mulige eksamensfag har stor betydning for deres måde at undervise på. Alle skolerne har fagudvalg, der står for indkøb af undervisningsmaterialer. Det er dog også generelt på skolerne, at lærerne ønsker sig mere tid til faglig sparring omkring undervisningsmaterialerne. Mange lærere beskriver, at de søger inspiration på det internetbaserede sparringsforum skolekom. Det er vores vurdering, at der evalueres meget systematisk og konstruktivt på alle skolerne i kommunen. Det er forskellige metoder den enkelte skole og den enkelte lærer bruger, men det er gennemgående, at skolerne bruger SMTTEmodellen. Denne model har nu også slået igennem i de fleste SFOer i kraft af det store kompetenceudviklingsprojekt, som SFOerne for nylig har været igennem. Hvert år gennemføres læseprøver i 1. og 2. klasse på alle kommunens folkeskoler. Resultaterne af disse læseprøver for de enkelte skoler er fortrolige, men overordnet vurderes det af kommunens specialundervisningskonsulent, at resultaterne for skoleåret 2007/2008 er meget fine for 1. klasse. Her er der i forhold til sidste år sket en stigning på knap 8 % af hurtige og sikre læsere. Samtidig er der sket et fald på 3 % i forhold til sidste år af elever med store læsevanskeligheder. Dette er et meget flot resultat, der ligger et pænt stykke over normen på landsplan. For 2. klasses vedkommende er der i forhold til sidste år sket et fald i de sikre og hurtige læsere på 5,2 %, samtidig er læsere med store læsevanskeligheder steget med 2,8 % i forhold til 2007. Sammenligner man disse tal med landsnormen er 4

resultaterne i Herlev dog markant bedre end normen, og overordnet er det derfor en meget positiv udvikling for skolerne i Herlev kommune. Det er vores vurdering, at lærerne generelt varierer undervisningen med små kreative forløb, der bruges til at understøtte de faglige forløb. Lærerne er ikke altid bevidste om deres kreative undervisning, men betegner det som en naturlig del af den daglige undervisning. Det er generelt for alle skolerne, at de har sat stort fokus på overgangen fra daginstitution til SFO og skole. Skolerne arbejder meget systematisk med overgangen, og der arbejdes intensivt med at skabe en tryg overgang for det enkelte barn. Ligeledes er der nu også sat fokus på overgangen fra SFO til klub, og lærere og pædagoger er meget tilfredse med det øgede samarbejde dette har medført. Det er dog også generelt for alle skolerne, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelserne bærer præg af de nye strukturændringer på området. Vi vurderer, at skolerne har behov for at finde en struktur, der i højere grad inspirerer til samarbejde mellem UU-vejlederen og læreren. Ligesom der skal sættes fokus på UEA-undervisningen. Til dette vurderer vi, at flere lærere ikke er klar over, hvilke materialer på området der findes, og hvilke hjælpemidler de kan gøre brug af. Nedenstående tabel viser den samlede overgangsfrekvens for Herlev Kommune og udviklingen siden 2006: ATU - Herlev kommune Sammenligning årgang 2006, 2007 og 2008 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2006 2007 2008 Ikke uddannelse Anden uddannlse Gymnasial Erhvervsuddannelser 10. klasse/efterskole Kilde: UU-Nord 2008 Tabellen viser, at der i forhold til sidste år er sket et lille fald i elever, der vælger gymnasiet, mens elever, der vælger en erhvervsuddannelse, er steget tydeligt. 5

Skolerne er kommet langt med at arbejde med sundhedsbegrebet. Der er sat fokus på især kost og motion, men også hygiejne og psykisk miljø beskrives på flere skoler, som en del af den sunde skole. På flere skoler har det øgede fokus på kost givet anledning til diskussioner, om læreren kan tillade sig at blande sig i, hvad eleverne har med i madpakken, og flere skoler har fokus på, at sundhed er forældrenes ansvar, og ikke kun skolens. På specialundervisningsområdet er der sket en udvikling i forhold til sidste år, idet langt færre elever tages ud af klasserne for at modtage specialundervisning, og i de tilfælde hvor det alligevel forekommer, er det som regel som parallelundervisning. Skolerne har det forløbne år haft stor fokus på at få den nye bekendtgørelse på området til at fungere i praksis. Der bliver arbejdet meget seriøst med undervisning i dansk som andetsprog på skolerne i Herlev, da det er en grundholdning på skolerne, at et veludviklet sprog er vejen til faglig læring. Nedenstående tabel viser, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i specialtilbud i og uden for kommunen: Antal børn i specialklasser eller specialskoler: Antal Elever budget 2008 Egne specialgrupper *) 35,0 Egne specialskoler: Villa/Hjortborg 11,0 Kompetencen/lejligheden 20,0 Betaling til andre kommuner (psyk+handic.) Regionale specialskoler 6,0 Specialskoler 30,0 Dagbehandling 2,0 Døgninstitutioner 6,0 Skolehjem 4,0 Gruppeordninger 15,0 Almindelige kommunale skoler 2,0 Plejeanbragte og anbragte på opholdssteder *) 33,0 I alt 164,0 *) Forventet regnskab 2008 (juni 2008) 6

I forhold til skolernes indrapporterede rammebetingelser kan det igen i år konstateres, at det på alle skolerne er under 1 % af den planlagte undervisning aflyses. Dette vil vi gerne fremhæve som en stor kvalitet. I sidste års kvalitetsrapport blev der sat fokus på, at relativt mange lærere underviser i fag, de ikke har en linjefagsuddannelse i. Vi kan se af indrapporteringen, at det er blevet bedre; men at der fortsat er grobund for at fastholde fokus på rekruttering og fastholdelse, samt udarbejde principper for fagfordeling, der både tager højde for få-lærerprincippet for den enkelte klasse, men også sikrer en høj faglighed i undervisningen. Vi vil fortsat interessere os for skolelevernes fravær. I forbindelse med modelprojektet Ungdomsuddannelse til Alle, bør der sættes fokus på fravær i folkeskolen som en medvirkende faktor i forhold til at vanskeliggøre fastholdelse på ungdomsuddannelserne. På baggrund af kvalitetsrapporten har forvaltningen vurderet, at følgende kan ses som styrkefelter og udviklingsfelter for skolerne i Herlev: (Opsummering fra forvaltningens statusnotater) Elverhøjens skole Styrker: Arbejdet med årsplaner Arbejdet med evaluering Brobygning fra daginstitution til SFO/skole Udviklingsfelter: Styrke elevernes muligheder for at træffe valg om ungdomsuddannelse gennem øget fokus på UEA-undervisning fra 1-9.kl. Udvikle brugen af fællesrummene i undervisningen på mellemtrin og i udskolingen Udvikle lærer/pædagogsamarbejdet Engskolen Styrker: En fælles faglig grundholdning til eleverne; de er centrum for undervisningen. En kreativ faglighed Test i mange fag og på mange klassetrin som udgangspunkt for at tilrettelægge en undervisning. Udviklingsfelter: Fortsat arbejde med kompetenceudviklingsprojektet i SFO Engen, herunder fokus på implementering af SMTTEmodel som arbejdsredskab. Styrke elevernes muligheder for at træffe valg om ungdomsuddannelse gennem øget fokus på UEA-undervisning fra 1-9.kl. Videreudvikling af lærer- og pædagog samarbejdet, f.eks. omkring den sociale målsætning for eleverne. 7

Gl. Hjortespring skole Styrker: Arbejdet med målopstilling og evaluering Arbejdet med de kreative forløb Arbejdet med sprogproblematikker og ordforråd Arbejdet med den sunde skole Udviklingsfelter: Udarbejde principper for brobygning og overlevering Øge den fælles bevidsthed om den pædagogiske rammeplan Hammergårdskolen Styrker: Arbejdet med børnenes spor og individuelle niveau Systematisk samarbejde omkring overgang fra daginstitution til SFO/skole Arbejdet med evaluering Udviklingsfelter: Udvikle alsidigheden i undervisningen set i relation til de nye centrale mål og krav Styrke elevernes muligheder for at træffe valg om ungdomsuddannelse gennem øget fokus på UEA-undervisning fra 1-9.kl. Udvikle lærer/pædagogsamarbejdet Hjortespring skole Styrker: Stor fællesskabsfølelse i lærerkollegiet. God struktur om det faglige arbejde med test og overlevering. Stort fokus på den sunde skole Udviklingsfelter: Etablering af ressourcecenter og fokus på specialundervisning i klassen Styrke elevernes muligheder for at træffe valg om ungdomsuddannelse gennem øget fokus på UEA-undervisning fra 1-10.kl. Udvikling af de fysiske rammer efter ombygning. Lindehøjskolen Styrker: Lærer/pædagog samarbejdet Arbejdet med synliggørelse af mål og evaluering Arbejdet med den sunde skole Udviklingsfelter: Øget brug af holddeling 8

Styrke elevernes muligheder for at træffe valg om ungdomsuddannelse gennem øget fokus på UEA-undervisning fra 1-9.kl. Indretning og brug af nye lokaler på mellemtrin og udskoling med henblik på at udvikle den pædagogiske praksis 9

Gamle Hjortespring skoles Kvalitetsrapport 2008 Rapport over skoleåret 2007/2008 10

4.1. Opfølgning på kvalitetsrapporten 2007 (Skrevet af Gl. Hjortespring skole) Vi arbejder stadig med det narrative og barnets spor, især i indskolingen. IT IT har været indsatsområde i år og bliver det også næste skoleår. I år har vi indkøbt bærbare computere, som er blevet placeret i de enkelte afdelinger. Det gør det lettere at få computerne ind i klasseværelserne, og det er også lettere for computerne at finde skolens netværk. Det er meget frustrerende for vores elevgrupper, når et planlagt IT forløb bryder sammen, derfor er vi startet her. Vi har haft en pædagogisk dag for hele personalet omkring brug af Intranet, Power Point og programmet Board Marker. Vi vil arbejde videre med at udvikle brugen af IT i selve undervisningen. Det er blandt andet et område, som har vores kommende læsevejleders bevågenhed. Videreuddannelse På skolen har vi et pædagogisk princip om, at så få lærere som muligt samarbejder om en klasse. Der er et skisma mellem dette princip og det, at lærere skal undervise i deres linjefag. Vi er naturligvis interesserede i at have så god en faglig dækning som muligt, og vi beklager, at der ikke findes et linjefag i specialundervisning. Vi har problematikken i tankerne ved nyansættelser. Ved prioriteringen af efteruddannelse har vi haft mere fokus på, at personalet uddannes med henblik på at kvalificere sig i forhold til vore elevgrupper. Vi kan nævne, at hele C afdelingen er i gang med opfølgningen på deres ADHD uddannelse, at en lærer fra A afdelingen har deltaget i et grundkursus i specialpædagogik, og at personalet i Familieklassen har deltaget i et kursus omkring det narrative. I det kommende år vil vores kursuspulje fortrinsvis gå til mindre kurser, der kan opdatere lærernes faglighed. 11

4.2. Rammebetingelser Bekendtgørelsestekst ( 7) Stk. 2.1. Hvilke klassetrin skolen udbyder Stk. 2.2 Antal af spor pr. klassetrin Stk. 2.3. Antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Stk. 2.4. Andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Besvarelser 0.-10. klasse 1. klasse 1 spor A 2. klasse 3 spor A, C og Villa 3. klasse 1 spor A 4. klasse 1 spor A og C 5. klasse 2 spor A og Villa 6. klasse 2 spor A og C 7. klasse 2 spor A og Villa 8. klasse 3 spor A, C og Kompetencen 9. klasse 3 spor A, C og Kompetencen 10. klasse 1 spor A 1. Samlet elevtal pr. 5.september 2007: 109 2. Alle 109 elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 3. Ingen elever modtager undervisning i dansk som andetsprog 99% går i SFO 12

Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis 1) specialpædagogisk bistand og 2) undervisning i dansk som andetsprog. 1. Gennemsnitlige udgifter pr. elev: 184.033 kr. 2. Afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev: 92.854 kr. 3. Afsatte ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog pr. elev: 2.556 kr. Stk. 4.1. Antal af elever pr. klasse pr. 5.september 2007 Stk. 4.2. Antal af elever pr. lærer pr. 5.september 2007 Stk. 4.3. Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister Stk. 4.4. Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling Stk. 4.5. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Stk. 4.6. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 5,89 2,67 Det totale fravær for perioden 1. januar til 30. april 2008: 717 fraværsdage = 6,58 fraværsdage pr. elev 1,56 elever / pr pc 5659,00 kr. pr. elev Fuldtidsstillinger: 40,81 Undervisningstimer : 22.644 22.644 : 40,81 = 554 U timer pr. stilling 554 x 100 : 1672 = 33,13% 13

Stk. 4.7. Planlagte timer, jf. lovens 16 (Skolens timefordelingsplan) I alt 757,74 timer Timefordelingsplan 2007/2008 Klasse 1kl. 2 kl. 3 kl. 4 kl. 5 kl. 6 kl. 7 kl. 8 kl. 9 kl. 10a humanistiske fag Dansk 11 10 9 6 7 7 6 6 6 7 engelsk 0 0 2 2 2 2 2 2 3 2 kristendom 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 samfundsfag 0 0 0 0 0 0 0 2 2 3 Historie 0 0 1 1 1 1 2 2 2 naturfag matematik 5 5 5 4 4 4 4 4 4 5 natur/teknik 1 1 2 1 1 1 0 0 0 0 geografi 0 0 0 0 0 0 1 2 1 0 Biologi 0 0 0 0 0 0 2 2 2 0 fysik/kemi 0 0 0 0 0 0 2 2 2 0 praktisk/musiske fag Idræt 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 svømning 0 0 0 2 2 2 2 0 0 0 musik 1 2 1 2 0 0 0 0 0 0 billedkunst 1 2 1 1 0 0 0 0 0 0 p-fag = hå+sl 0 0 0 1 2 2 0 0 0 0 hjemkundskab 0 0 0 0 2 3 3 3 3 0 klassens tid 1 0,66 1 1 0,33 1 1 1 0 1 Ialt 23 23,66 25 24 24,33 26 28 28 28 20 Stk. 5.1. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført Stk. 5.2 I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Opgjort for perioden 1.1-2008 30.4-2008 100% er gennemført Aflysninger forekommer yderst sjældent og kun i de ældste klasser. Dansk 50% Matematik 19,04% Engelsk 21,42% Idræt/svømning 90% Historie 33,3% Natur/Teknik 33,3% P-fag 100% Geografi 50% Kristendom 0% Samfundsfag 33,3% Biologi 0% Fysik/Kemi 0% 14

Billedkunst 0% Hjemkundskab 20% Stk. 5.3. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse Stk. 5.4. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 20%. Skolen har desværre ikke haft økonomisk mulighed for at sende lærere på liniefagsuddannelse. 100% Stk. 5.5. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at forbedre/forøge og udvide kvalifikationer. Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og personlige holdninger. I alt 393.887,61 kr. svarende til 9.651,74 kr. pr. lærer 15

4.3. Den pædagogiske udvikling (Skrevet af Gl. Hjortespring skole) Børnepolitikken Børnepolitikken og Den pædagogiske rammeplan er til stadighed og dagligt indeholdt i måden, vi arbejder på, og medtænkes både, når vi planlægger nye tiltag, og når vi med jævne mellemrum tager et område op til revision. På skolen arbejder vi med eleverne ud fra et helhedssyn, og undervisning og samvær tager altid sit udgangspunkt i den enkelte elev. Her kunne barnets kuffert åbne konkrete muligheder for at lære eleven godt at kende ved skolestart. I praksis har det vist sig, at kun en lille del af eleverne, der starter i 1. klasse, medbringer en kuffert. Eleverne kommer fra forskellige børnehaver og medbringer således ikke en fælles narrativ ramme, som man kan bygge videre på. Den etableres i den nye klasse. I de første skoleår fylder arbejdet omkring elevernes personlige, sociale og sproglige kompetencer meget. Det gør det også i resten af skoleforløbet, men arbejdet omkring de faglige kompetencer kommer her til at fylde mere og mere. Vi bygger altid videre på den viden og de erfaringer, som eleverne har. Et vigtigt element i undervisningen er sammen at opleve og samle erfaringer, der så kan danne grundlag for ny viden. Det er vigtigt for os at udvikle forpligtende samarbejdsformer med familierne, så familiernes resurser og kompetencer belyses bedst muligt og inddrages i arbejdet med børnene. Når det er muligt, fokuserer vi på problemfelter, der kan bearbejdes både hjemme og i skolen, således at barnet får en helhedsopfattelse af, hvad der sker omkring det. Vi samarbejder med familierne på mange måder, men et helt særligt forpligtende forældresamarbejde foregår i vores Familieklasse, hvor forældrene er med i skole og er med til at tage ansvar for deres børns trivsel. Inspireret af arbejdet i Familieklassen opfordrer vi forældre eller andre tætte familiemedlemmer til at deltage i undervisningen, hvis vi anser det som specielt nyttigt for en elevs udvikling. Værdier Af de 5 værdier er især anerkendelse og tryghed basis for alt arbejde på skolen. Vi inddrager eleverne i undervisningen på forskellig måde, så de kan opleve medansvarlighed. I år havde vi udnævnt en dag i september til elevsamtaledag for hele skolen. Forinden var forskelligt inspirationsmateriale til at strukturere samtalen blevet præsenteret, og ad den vej har vi taget stilling til vores praksis omkring elevsamtaler på ny. Det er ikke blevet besluttet, om vi skal gentage arrangementet næste år, da der er visse praktiske problemer forbundet med det. Fx kan det være vanskeligt at finde en rolig krog til samtalen, når alle er i gang på samme tid. Der er ingen tvivl om, at skolens elever møder mange udfordringer i dagligdagen, så det var med nogen spænding, vi valgte at støtte massivt op 16

om de elever, der deltog i den fælleskommunale teaterkoncert Control alt Delete. Der var stor tilslutning både fra A og C afdelingen på mellemtrinnet. En musiklærer her fra skolen var med i initiativgruppen, som skrev og instruerede teaterkoncerten, der blev en stor succes både i forhold til publikum og for den enkelte elev, der deltog i arbejdet. For en del elever krævede det stor overvindelse overhovedet at deltage, og mange præsterede her noget, de ikke selv havde troet, de kunne. Samtidig knyttedes der bånd mellem elever fra forskellige afdelinger her på skolen og de andre skoler i Herlev. Den gode tone Det ligger os meget på sinde, at eleverne oplever venskab og fællesskab. Dels som opfølgning af arbejdet med Den gode tone, dels med udspring i Værdimålingen, hvor både forældres og ansattes besvarelser pegede på et problemfelt omkring venskaber, har vi i dette skoleår haft venskaber som indsatsområde. I det daglige samvær med eleverne er vi bevidste om denne problematik. Vi ser, hvor der er muligheder for, at nogle elever kan få glæde af hinanden både i og uden for skolen, og vi hjælper gerne til, så eleverne kan få lavet aftaler. Nogle gange er det nemlig dette skridt, der virker uoverskueligt. Antallet af elever i hver enkelt klasse er ikke så stort, hvilket giver den enkelte elev et begrænset udbud af venskabsmuligheder. Det er en af grundene til, at vi vægter undervisningsforløb, der inkluderer flere klasser på en gang meget højt. Her kan der være mulighed for at få kontakt på tværs af alder og afdeling. På den fælles opfølgningsdag af Den gode tone arrangerede de store elever forskellige gamle lege for de yngre. Det var en god måde at minde hinanden om, hvad det nu var, Den gode tone egentlig gik ud på. Vi har sat arbejdet med venskabsklasser i system, og i den årlige featureuge arbejdede venskabsklasserne sammen på forskellig måde. Nogle klasser var sammen hele ugen, og andre mødtes et par timer om dagen. omfanget var tilrettelagt efter, hvad elevgruppen kunne klare. SFO og klub I SFO en Fritidshuset har vi benyttet os af en pædagogisk vejleder til at finde nye veje til at få alle børn med i legefællesskabet. Der bliver lagt vægt på både det verbale og nonverbale sprog, og der bliver arbejdet med piktogrammer, sociale historier og tegneseriehistorier. Især de sidste har vist sig egnede til at nå en gruppe børn, så både børn og voksne opnår indsigt i vanskelige situationer og deres dynamik. Det har været en stor oplevelse og har givet gode resultater. Vi har ofte oplevet, at de ældste elever i A afdelingen havde problemer med at finde ind i et fællesskab efter skoletid. Mange startede i klub eller på ungdomsskolehold, men faldt hurtigt fra igen. Derfor har vi arbejdet for at få både klub og ungdomsskolehold her på skolen. 17

Klubben, der rummer elever fra A afdelingen fra 6. klasse og opefter, åbnede i efteråret. Den har haft stor betydning for eleverne i det hele taget, her iblandt også for venskaber eleverne imellem. I Klubben har de haft mulighed for at være sammen på en anden måde, og vi oplever, at der er knyttet nye bånd mellem elever fra forskellige klasser. Der har været stor tilslutning til ungdomsskoleholdene her på skolen med lektielæsning. Eleverne er glade for at komme og møder trofast op. Vi vil fortsat have venskaber som fokuspunkt. Sundhedsstrategien Kost og motion er et tilbagevendende tema i undervisningen på skolen. Vi har et princip om ikke at drikke sodavand og læskedrikke i skoletiden, og derfor er der opstillet en vandautomat to steder på skolen. Vi har en frugtordning, så eleverne dagligt får et stykke frugt i vinterhalvåret. I år var frugtperioden forlænget med 2 måneder takket være en kampagne sat i gang af Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Eleverne sætter stor pris på frugten og spørger efter den, når frugtperioden er slut. For de voksne er det rart at vide, at de elever, der ikke har madpakke med, alligevel får lidt at spise i løbet af skoledagen. Skolen er kommet med i den nye kommunale madordning blandt andet ved skolebestyrelsens mellemkomst. Her på skolen havde vi dårlige erfaringer med den kommunale madordning. De basale udgifter var relativt dyre for skolen, maden skulle hentes på Hjortespring Skole, og meget få elever havde benyttet sig af den. Derfor så vi fra skolens side med nogen skepsis på den nye madordning. Der var også bekymring for, at en del elever ikke havde mulighed for at bestille og betale for maden på Internettet. Efter et møde mellem skolebestyrelsen og Børne- og Kulturforvaltningen blev det besluttet, at forvaltningen dækker udgifterne til madudbringningen. Samtidig er der mulighed for, at eleverne kan komme på skolens kontor og få hjælp til at bestille mad på Internettet. Der er ca.10 elever, der benytter sig af ordningen dagligt, tallet var noget større, da ordningen var helt ny. Omkring halvdelen af de elever, der benytter sig af ordningen, har på et tidspunkt fået hjælp til køb på skolens kontor. I øjeblikket arbejder vi på at undersøge sundhedsniveauet i madordningen, vi har især fokus på fedtindholdet. Flere af vores elever synes, at portionerne er for små, så de må bestille to portioner for at blive mætte. Supermotionsholdet, som ledes af vores fysioterapeut, fortsætter. Supermotion og sund livsstil er et tilbud til overvægtige elever på mellemtrinet og deres forældre. Det er vores ønske at inspirere og motivere elever og deres familier til en sundere livsstil både i forhold til motions- og madvaner. Eleverne dyrker motion to gange om ugen efter skoletid. En gang imellem tager holdet på tur for at afprøve andre former for motion fx svømning, fitness, frisbeegolf eller bowling. Ud over motion tilbydes hele familien at lave mad sammen med en diætist. Hun står for ideer, råd og vejledning til det 18

sunde måltid på 3 forskellige madlavningsaftner i løbet af skoleåret. Programmet rummer også 2 familieeftermiddage, hvor 2 psykologer indbyder til erfaringsudveksling blandt forældrene, mens søskende og elever går i gymnastiksalen. Konceptet bag Supermotion er, at det skal være rart at bevæge sig, og derfor er undervisningen legepræget og uden konkurrencer. Supermotion har udviklet sig til et tilbud, som mange elever ser frem til. I Fritidshuset benytter vi os af samarbejdet mellem idrætsforeningerne og Herlev kommune. Børnene har spillet squash, badminton og basketball, og de har svømmet. Det har været en stor succes, da kun få af vores børn går til en idrætsaktivitet. Kompetencen På Kompetencen oplever vi, at eleverne er stadig mere belastede med massive problematikker. Mange elever kan kun deltage i undervisning på tomandshånd, de er såkaldte solister. Vi forudser kommende vanskeligheder rent resursemæssigt. I år har vi måttet dele idrætstimerne op og finde nye veje i undervisningen på grund af elevsammensætningen. Her har vi stadig gode erfaringer med at gå på motionscenter, hvor eleverne har deres individuelle program, og som noget nyt har Kompetencen lånt mountainbikes på en produktionsskole. Det har været en god oplevelse at komme ud på cyklerne og brænde noget energi af, så der er et stort ønske om, at Kompetencen kan råde over sine egne mountainbikes. Der er planer om at søge støtte fra fonde for at forsøge at få dette ønske opfyldt. Evaluering Der evalueres på mange forskellige måder. Logbøger og scorekort er udbredte metoder, og portefoliometoden bruges også i nogle klasser. Elevsamtaler er allerede omtalt. De allerfleste af vores elever i afgangsklasserne søger dispensation fra eksamen, og i stedet skal eleven evalueres individuelt på baggrund af en beskrivelse af undervisningen i det enkelte fag. Det er en anderledes evaluering end den, vi tidligere gjorde brug af i afgangsklasserne, så det opleves som en ny og omfattende opgave. Vi oplever også et modsætningsforhold mellem vores anerkendende pædagogik og så det arbejde, der skal udføres, når man søger dispensation fra eksamen. Her skal vi fremhæve elevens svage sider. Vi arbejder med skriftlige individuelle elev- og handleplaner. I indeværende år har vi afsluttet en revision af vores handle- og elevplaner, og det har medført, at oplægget og skabelonen til planerne er ens i alle afdelinger. Disse planer inddrages naturligvis i skole-hjem samarbejdet. Når man skal finde vej og lære trods forskellige vanskeligheder, er elevernes motivation altafgørende, derfor inddrages de alt efter formåen i planlægningen af undervisningen. Vi lytter til deres interesser og tager udgangspunkt i deres styrkesider. Dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog er stærkt beskåret fra 8 ugentlige timer til 5. Næste skoleår afsættes der kun 4 ugentlige undervisningstimer. Timerne bruges fortrinsvis til individuel undervisning. 19

Vi overvejer at åbne en lektiecafe på frivillig basis specielt for de tosprogede elever, og på pædagogisk servicecenter er der planer om at få en mor til at komme og fortælle kurdiske eventyr på kurdisk for skolens kurdisktalende elever. Lærerne for de ældste elever i A afdelingen brugte deres kursustid til at høre om arbejdet med flerkulturelle unge på Rådmandsgade skole på Ydre Nørrebro. Selv om oplægget måske ikke helt levede op til forventningerne, blev det en eftermiddag med plads til diskussioner og pædagogiske overvejelser. Vi arbejder løbende på at tilpasse skolens organisation til vores elevgrupper. Ud over de tiltag der allerede er nævnt, kan nævnes at Villaen og Hjortborg er blevet lagt sammen under navnet Villaen. Villaen er nu en heldagsskole med behandlingspladser. Specialpædagogisk bistand C afdelingen skal være kompetencecenter for undervisning af elever med ADHD, og i den sammenhæng vil vi udbyde kurser og støtteforløb/supervision ud af huset. Der arbejdes for øjeblikket på en læseplan for et nyt fag i C afdelingen, sociale fag, som vi ønsker at skemalægge. Det er planen, at afdelingens pædagoger skal stå for faget. Hele vores kursusform er med til at holde de pædagogiske processer levende. Vores kursuspulje er delt op i tre, individuelle kurser, kurser planlagt i den enkelte afdeling og endelig kurser, der er fælles for hele skolen. Af sidstnævnte slags har især et kursus om magtanvendelse ramt en problematik, der er vigtig for mange. Det er et område, vi følger op på. Vi har haft lærere med på det kommunale kursus om HELP modellen med det formål at undersøge, om vi kan indarbejde metoden i vores teamsamarbejde. Det er for tidligt at evaluere dette, men der deltager også lærere i det kommende kursus. Vores Intranet fungerer nu efter visse begyndervanskeligheder. Vi har brugt kursustid på at dygtiggøre os i brugen, og det bruges mere og mere, men det er klart, at det tager tid at omlægge samarbejds- og kommunikationsformer. Vi har haft fokus på læseindlæringen i dette skoleår. På baggrund af et udvalgsarbejde sidste år har vi suppleret vores danskmaterialer. Arbejdet i fagudvalgene har været centreret om de nye materialer, og der har været afholdt to kurser for næsten alle dansklærere. Vi valgte at invitere de to forfattere til to af vore læsebogssystemer. Forfatterne gennemgik teorierne bag materialet, og de gav også en mere praksisbetonet gennemgang af systemerne. Hele forløbet har styrket lærernes viden og praksis omkring læseindlæring. Både Kompetencen og ældste A afdeling har deltaget i forsøget med mentorordningen. I alt har 4 elever hvert sted fået tilbudt en mentor, og vores umiddelbare reaktion er, at det burde gælde alle vore elever, når de forlader skolen efter endt skolegang. I det kommende skoleår vil vi naturligvis komme til at beskæftige os med planlægningen af den kommende flytning/ombygning af skolen. 20

4.4. Resultater Bekendtgørelsestekst 9 Stk. 1.1. Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Besvarelser Bundne prøvefag: FSA Dansk Læsning 5,3 Retskrivning 2,6 Skriftlig fremstilling 4,8 Orden 5,1 Mundtlig 7,6 Matematik Færdigheder 4,3 Problemløsning 1,4 Mundtlig - Skriftlig - Engelsk Mundtlig 6,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig - Prøvefag til udtræk: Engelsk Skriftlig 7,8 Tysk Skriftlig - Mundtlig - Fransk Skriftlig - Mundtlig - Historie Mundtlig - Samfundsfag Mundtlig - Kristendom Mundtlig - Biologi Skriftlig - Geografi Skriftlig - Hjemkundskab Praktisk/mundtlig 9,0 Obl. Projektopgave - Stk. 1.2. resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b, Stk. 1.3. eventuelle resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i Aflyst af Undervisningsministeriet i 2008 Der har været gennemført læsetests i 2008, resultaterne af disse er fortrolige. 21

nr. 2 nævnte test. Stk. 2. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. På Kompetencen er det 80%, der går videre til en ungdomsuddannelse. I A-afd. Er det 50% Efterskole 3 Skole, der laver 10. skoleår 7 Bygge og anlæg 1 Produktionsskole 1 Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1. Skolen har ikke elever, der modtager dansk som andetsprog. Skolen har haft 2 elever fra 9a, der har været til FA i matematik. De har fået 00, 02, 00, 7. Skolen har haft 5 elever fra 9a til folkeskolens afgangsprøve i hjemkundskab. De har fået 4, 7, 10, 12 & 12. Der har i skoleåret 2007/2008 været 1 klage vedr. Gl. Hjortespring skole. Klagen blev afvist af Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 22

4.5. Forvaltnings Statusnotat for Gl. Hjortespring skole (Skrevet af Børne- og Kulturforvaltningen) Faglighed Skolen gør rigtig meget ud af at opstille individuelle mål for den enkelte elev. Eleverne er selv med i målopstillingen og kommer med idéer til, hvordan målene bedst muligt kan nås. Det er vores oplevelse, at skolen laver et stort arbejde med status/handleplaner og elevplaner, der er meget beskrivende og detaljerede. Pædagogerne er ligeledes med i arbejdet med den sociale del af målene, og deltager også i skole/hjemsamtaler samt tværfaglige møder om eleverne. Skolen gør også meget ud af løbende at evaluere og konfrontere både elever og forældre med målene, således at eleverne er meget bevidste om deres egne mål. Lærerne beskriver, at de i arbejdet med målene tager udgangspunkt i de fælles mål, men tilpasser dem til den enkelte elevs niveau. Der skelnes i handleplanerne mellem de faglige mål, de sociale mål og de personlige mål. Det er vores indtryk, at pædagogerne og lærerne på skolen har et rigtig godt samarbejde i alle afdelinger og er meget integrerede i dagligdagen. Vi oplever, at skolen arbejder meget målrettet med evaluering, som en vigtig del af den daglige undervisning. Skolen har udviklet mange kreative og visuelle evalueringsmetoder. F.eks. bruger en klasse et termometer til at evaluere dagen med, og en anden klasse arbejder med glade ansigter. Lærerne har stort fokus på at tilpasse den daglige undervisning til den enkelte elev, og til hvad elevgruppen samlet kan magte. Derfor bliver undervisningsmaterialerne også valgt af den enkelte lærer ud fra den enkelte elevs forudsætninger. Der tages udgangspunkt i, hvad eleven interesserer sig for, og meget undervisningsmateriale udarbejdes specielt til den enkelte elev. Lærerne beskriver arbejdet med projektforløb, som meget vanskeligt. Idet de oplever, at eleverne er meget lidt selvstændige og har svært ved at arbejde i ustrukturerede rammer. Til gengæld arbejdes der meget produktorienteret og kreativt, hvis elevgruppen magter det, da lærerne opfatter det visuelle som vigtigt for elevernes bevidsthed om egen læring. Af samme grund er lærerne også opmærksomme på at lægge undervisningen uden for skolen, så eleverne får nogle konkrete oplevelser at forholde sig til. I Kompetencen beskriver ledelsen, at de også gør meget ud af at læse aviser, for at opbygge en almen viden hos eleverne. Lærerne arbejder herigennem på at udvide elevernes ordforråd og almene viden, og det er vores vurdering, at dette sproglige arbejde er en integreret del af den daglige undervisning og fungerer rigtig godt. Lærerne bruger meget det internetbaserede faglige netværk skolekom til faglig sparring om undervisningsmidler, og gør brug af de mange IT redskaber, der findes, rettet mod at hjælpe skolens elevgruppe. Fra ledelsens side har der i år været fokuseret på faglig opgradering af lærerne. 23

Lærerne fortæller, at det er svært at arbejde med børnenes spor og narrative forløb, idet børnene har en meget lille fantasi. Til gengæld tager lærerne udgangspunkt i børnenes forskellige læringsstile som undervisningsmetode, og eleverne får lov til f.eks. at høre musik mens de arbejder, hvis det er sådan de lærer bedst. Eleverne er selv med til at byde ind på, hvordan undervisningen skal foregå. Undervisningen tager udgangspunkt i børnenes livssituation og humør den enkelte dag. En dag kan der f.eks. være behov for en succesoplevelse, og derfor går de over og spiller bold, hvorefter de er mere modtagelige overfor læring. Lærerne tager dermed naturligt meget udgangspunkt i børnenes spor, men er ikke så bevidste om det. Det virker som om, at lærerne ikke kaster sig ud i narrative forløb af frygt for at eleverne ikke kan magte det fantasifulde og uforudsigelige i sådanne forløb. Alligevel har lærerne erfaringer med forløb af narrativ karakter, som har haft stor succes. F.eks. fortæller en lærer om et ridderforløb, som eleverne selv var med til at digte og til slut opførte som teater. Lærerne opsatte faste rammer, men gav også slip og fulgte elevernes indskud. Skolen har ingen overordnede principper for holddeling. I nogle klasser gør lærerne meget brug af holddeling. I andre klasser er holddeling svært pga. elevernes vanskeligheder og behov for faste rammer. Her tænkes til gengæld i alternativ holddeling f.eks. ved at nogle elever i en kort periode følger en anden klasse, så den afgivne klasse får luft til at arbejde fagligt. I C-afdelingen bruges holddeling meget, da der her er flere ressourcer til det. Det er vores opfattelse, at Lærerne er bevidste om at benytte sig af holddeling, hvis det kan lade sig gøre, men oplever, at det ofte ikke kan lade sig gøre dels på grund af elevsammensætningen, dels på grund af de fysiske rammer, som de oplever til tider hæmmer deres undervisningsmetoder. Den kreative dimension Det er vores indtryk, at lærerne gør meget brug af kreative tiltag i den daglige undervisning, fordi eleverne har meget forskellige måder at lære på. Lærerne er bevidste om, at gribe det eleverne interesserer sig for og drage det ind i undervisningen. En klasse har f.eks. haft besøg af en kunstmaler, fordi klassen var meget optaget af at tegne og male. En anden klasse har arbejdet med billedanalyse, og hvad der sker før og efter billedet, for at vise, at situationer kan opfattes forskelligt. Ligeledes har en klasse som nævnt erfaringer med en ridderuge, hvor både drama, håndarbejde, sløjd, billedkunst mm var inddraget. Skolen har desuden klasser der har deltaget i den Kulturelle Rygsæk med stor succes Lærerne oplever, at eleverne generelt er begejstrede for de kreative forløb som udgangspunkt for faglig læring. Ofte er udfordringen for lærerne, at planlægge kreative forløb uden at der rykkes for meget op i det faste skema, som til daglig giver eleverne tryghed. Jeg hørte en historie, hvor to elever skulle digte en historie på computeren. De gik sammen, så den ene skrev og den anden digtede. Hver for sig blokerede de, men sammen gik det vildt godt Ledelsen har overvejelser om at lave et katalog over, hvordan f.eks. bevægelse kan komme ind i naturfagene. Dette er dog endnu ikke formuleret. Ledelsen anser de kreative forløb som en ekstra dimension i forældresamarbejdet i det forløbene ofte ender ud i udstillinger mm. Lærerkollegerne er meget bevidste om, hvilke kompetencer kollegerne både lærer som pædagogerne har, og man gør brug af det i de kreative forløb, hvor pædagoger og andre ressourcepersoner tilknyttes. 24

Der laves også kreative forløb på tværs af klasser og afdelinger. Overgange i forbindelse med indskoling, mellemtrin og udskoling Skolen har ikke fastlagt overordnede principper for brobygningen fra daginstitution til skole, bl.a. fordi flere elever kommer fra andre kommuner end Herlev. C-afdelingen holder besøgsdage inden skolestart og A-afdelingen holder tværfaglige møder, hvor børnene får lov at invitere hele familien, en pædagog fra daginstitutionen samt andre relevante aktører omkring barnet. Dette deltager pædagogerne også i. Det er meget forskelligt om børnene har kuffert med fra børnehaven. Derfor laver skolen nogle portefoliemapper til alle børn, så deres skolearbejde kan følges visuelt og konkret. På denne måde gør skolen bevidst brug af dokumentationsarbejdet. Det kunne være et udviklingsområde at tænke i en anden form for overlevering af kufferten, så den ikke går tabt i løbet af sommerferien inden børnene starter i skole. Det er ikke vores indtryk, at pædagogerne på skolen er så bevidste om kommunens pædagogiske rammeplan, og der kunne derfor med fordel arbejdes med en lokal fortolkning af rammeplanen i indskolingen og SFO en. Skolen har et rigtig godt samarbejde med den nyetablerede klub i tilknytning til skolen. Eleverne er utrolig glade for at komme der, og brobygningen fra SFO til klub fungerer rigtig godt. Det er UU-vejlederen, der står for brobygningen til ungdomsuddannelserne. Dette arbejde starter omkring 7. klasse. Ledelsen fortæller, at der er mange netværksmøder i 8. - 9. klasse hvor alle samarbejdspartnere omkring en elev involveres. Desuden har skolen i år haft fokus på at arrangere praktikker, så eleverne kan prøve nogle ting af inden fremtidsvalg. I Kompetencen gør de meget ud af at skaffe fritidsjob til eleverne, så de kan fylde deres hverdag ud og træne sociale færdigheder. Lærerne oplever, at der er for lidt tryghed for deres elever, når de starter på en ungdomsuddannelse, og derfor er der risiko for at de falder fra. De oplever ikke, at der i fremtidsstrategierne for eleverne tænkes længere end til 10. klasse. Dette er på trods af, at ledelsen oplever, at de bruger meget tid på, hvem der følger eleverne efter de er gået ud af skolen. Ledelsen foreslår i den forbindelse mentorordninger. Opfølgning på kompetenceudviklingsprojekt i SFOerne SFOen har ikke været igennem kompetenceudviklingsprojektet. I stedet for har SFO en i årets løb haft fokus på mobning og arbejdet med inklusion og visualisering. Bl.a. har de brugt tegneseriesamtaler som konfliktløsning, hvilket pædagogerne oplever, har været en stor succes. Sundhedstrategien Det er vores vurdering, at skolen går meget op i at være en sund skole, og det er lykkes at lære eleverne at være opmærksomme på deres kostvaner. Skolen har klare regler for, hvad der må tages med, og hvad der ikke må. Det er både sund kost og motion, der fokuseres på. Lærere og pædagoger oplever et generelt problem ved, at flere børn ikke har fået morgenmad, når de møder i skole. Derfor har de fleste klasser havregryn eller knækbrød stående, så børnene bliver mere modtagelige for læring, ligesom SFO en også har eftermiddagsmad. I udskolingen har der kørt en prøveordning, hvor der blev Vores børn har haft rigtig megen glæde af tegneseriesamtaler, fordi det er nemmere at tegne konflikter. Det har de været glade for, men også lidt skræmte Pædagog 25

givet mulighed for, at elever uden madpakker kunne få en simpel frokost. Desuden har skolen fokus på at lære eleverne om hygiejne og motion er en integreret del af dagligdagen på skolen. Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog Lærerne fortæller, at de har svært ved at vurdere, hvad der udløser støttetimer til en elev. Lærerne oplever, at der er nok ressourcer på skolen, men at de fordeles skævt. En lærer varetager tosprogsundervisningen. Desuden samarbejder skolen med en talepædagog. Generelt arbejder skolen meget med sprogproblematikker, da sproget er en udfordring for mange af skolens elever, både etnisk danske som ikke-etnisk danske elever. Lærerne arbejde meget med begreber, forforståelse og udvidelse af elevernes ordforråd i den daglige undervisning, og det er således vores vurdering, at Dansk som andetsprog er en integreret del af undervisningen. Opsummering Sammenfattende er det forvaltningens vurdering, at Gl. Hjortesprings skoles styrker er: Arbejdet med målopstilling og evaluering Arbejdet med de kreative forløb Arbejdet med sprogproblematikker og ordforråd Arbejdet med den sunde skole Vi vurderer, at følgende kan være udviklingsfelter: Udarbejde principper for brobygning og overlevering Øge den fælles bevidsthed om den pædagogiske rammeplan 26