Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng: Hvorfor har vi netop valgt at arbejde med dette læringsmål? Her mulighed for tilføjelser, specifikt i forhold til egen børnegruppe. Det vil ofte kræve et delmål. I vores dagligdag samarbejder vi på tværs af stuerne. Vores børnegruppe er i alderen 1-2.6 år. Næsten alle børn er begyndt at gå og er fysisk aktive, Børnene er på forskellige niveauer i deres motoriske udvikling. Dette betyder at vi skal tilrettelægge aktiviteter der er passende, i forhold til Vygotsky teori, om barnets nærmeste udviklings zone. Vuggestuebarnet tilegner sig færdigheder og erfaringer når det bliver udfordret i kroppens mange funktioner. Samtidigt opnår de glæden ved at være i bevægelse og glæden ved at mestre de motoriske udfordringer de bliver præsenteret for. Børnene skal have mulighed for at opleve glæden ved at være i bevægelse. Samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og i tilrettelagte fysiske udfordringer. Ved at børnene lære at bruge deres krop, lægges grundlag for, at udvikle fysisk og psykisk sundhed. Læringsmål: At børnene bliver bevidste om kroppens funktioner. Får glæde og lyst til at udfordrer og styrke deres motoriske At børnene tilegner og øver sig i at mestre nye Delmål: På grund af, at børnenes motoriske udvikling er på forskellige niveauer, har vi valgt at alders opdelt børnene. Dette har også den hensigt at vi kan tilgodese det enkelte barns behov. Vi vil lave aktiviteter der har fokus på at børnene udvikler deres motoriske Vi vil have fokus på at børnene lærer at slå koldbøtter, triller hopper og kravler/ kryber. Dette er b.la. med til at styrke balance sansen og muskel-led sansen. I hverdagen har vi fokus på, at børnene bevæger sig frit omkring. Det vil sige at vi løfter dem så lidt som muligt. Når de skal op på
Didaktiske overvejelser Hvilke overvejelser har I gjort jer vedr. nedenstående spørgsmål: Hvordan planlægger I tiltagene for at opnå læringsmålet?(hvilke tanker ligger der bag Jeres valg af tiltag?) Hvordan skal aktiviteterne foregå? Hvordan organiserer og strukturer personalet sig? Hvordan tænkes børn i udsatte positioner ind i aktiviteterne? Hvilken teori arbejdes der med i forhold til læringsmålet? puslebordet kører vi bordet ned så de selv kan kravle op. De kravler selv op på deres stole og de bevæger sig frit omkring ude på legepladsen, på de forskellige terræn legepladsen tilbyder. Vi vil give børnene mulighed for at bevæge sig motorisk både i ude og inde miljø. Derfor bruger vi skolens hal til idræt relateret aktiviteter, samt legepladsen og hverdagssituationer til at udfordrere børnenes motoriske Ved at lave planlagte aktiviteter i mindre grupper, giver vi børnene mulighed for at udfordre sig på deres individuelle niveau og plads til at bevæge sig motorisk. De planlagte aktiviteter giver genkendelighed for børnene og de øver sig i at mestre nye færdigheder, samtidig får de glæde ved at bevæge sig sammen med andre børn og personalet. Vi tænker at krop og bevægelse er en vigtig del af børnenes udviklingstrin i vuggestuen. Vi vil i hverdagen give børnene motoriske udfordringer eks. Skal de selv kravle op og ned af stolene og bruge stien når de skal op i kryberne. Vi øver samtidig begrebsforståelsen ved at bruge op og ned. Når børnene i hverdagssituationer bruger deres motoriske færdigheder sker det ofte i samspil med andre. Børnene imitere hinanden og derved tilegner de sig nye Personalet organisere sig på den måde, at det er de samme voksne der følger børnegruppen, i de planlagte aktiviteter. På den måde kan personalet have overblik og fokus på de børn der har brug for støtte. Samtidig giver det bedre planlægning og ro til, at man ved hvad man skal og med hvem. Dette giver også ro og tryghed for børnene. Personalet er med i aktiviteterne og fremstæder som rollemodeller. Vi vil gennem vores observationer, have fokus på det enkelte barn og dets behov for motorisk støtte. Børn der har et særligt behov, skal vi være opmærksomme på, får udfordringer der er passende til den enkelte. Det er vigtigt at vi giver børnene succes oplevelser og ser på hvad de kan mestre, og ikke på det de ikke mestre. Vi ser på barnets ressourcer da det er det der motivere dem videre i deres motoriske udvikling.vi vil lave en smtte-model, så vi giver barnet de bedste forudsætninger for at tilegne sig motoriske Vi tager udgangspunkt i Vygotsky teori om nærmeste udviklings zone. Det vil sige at vi giver børnene motoriske udfordringer som de lige netop mestre. Det de kan med støtte i dag, mestre de alle i morgen vi har en anerkendende tilgang til barnet og de færdigheder de allerede har. Vi anerkender det de kan og støtter dem i at komme et skridt videre. Vi ser hvert barn som det unikke mennesker det er. Dette styrker deres selvtillid og selvværd. Læring forgår i samspil med andre. Børnene imiterer hinanden.
Når de ser en kravler, kravler de andre også. I vuggestuen ser vi det sociale samspil melllem børnene som en vigtig læringsform i forbindelse med krop og bevægelse, netop fordi børn gør det samme som de andre. Hvilke pædagogisk tiltag vil vi anvende? Vi vil bruge skolens hal til at lave idræt relateret aktiviteter, dette gør vi både på grund af, at der er god plads, for at bruge nærmiljøet og for at udfordre børnene motorisk på vores tur ud af huset. Vi vil bruge legepladsen, hvor vi dagligt opfordre børnene til at være fysisk aktive, f.eks. løbe på løbecykler, gå i sandkassen og leg. Vi vil gøre børnene mere selvstændige ved at de transportere sig selv, kravler selv op på stole og pusleborde. På hvilken måde er forældrene blevet inddraget? Rollefordeling: Hvordan strukturerer personalet sig, F. eks. tovholder, observatør eller udfører? Vi vil inddrage forældrene gennem vores læreplansvæg, hvor vi jævnlig sætter billeder og tekst op. Gennem månedsplanen fremgår krop og bevægelse, som daglige aktiviteter. Vi vægter den daglige dialog med forældrene højt. Hvis et barn har brug for særlig støtte vil vi i samarbejde med forældrene lave et målrettet forløb, hvor der vil være aktiviteter der både skal gennemføres hjemme og i vuggestuen. Vi er alle ansvarlige for at aktiviteterne gennemføres og bliver en positiv oplevelse for børnene. Ligesom der er et fælles ansvar at alle børn bliver tilgodeset og at der bliver handlet udfra hvis et barn skal have særlig støtte. Her er det pædagogens ansvar at den rigtige støtte bliver tildelt. Tegn: Hvilke konkrete, synlige tegn forventer vi at se når der er sket læring hos børnene? Vi vil se børn der deltager i de planlagte aktiviteter, og udviser glæde ved at bruge kroppen Vi vil se børn der udvikler sig motorisk, bliver sikre og glæder sig over at bruge og udfordre deres krop. Vi vil se børn der er kropsbevidste og bruger deres motoriske Dokumentation Kvalitativ: Hvilken kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? F.eks. praksisfortællinger, observationer, foto eller video. Vi dokumentere gennem billeder på vores læreplansvæg i vuggestuens fællesrum og vi har en mappe på intra hvor forældrene kan se vores aktiviteter. Vores tanke omkring billeder både på væggen og på intra er at forældrene og børnene kan få en dialog om de aktiviteter der foregår i vuggestuen. Derudover har vi vores læreplansmappe som personalet har tilgængelig. Kvantitativ: Vi vil have fokus på hvor mange børn som selv går på ture, uden at skal op at sidde i vogn, og selv bevæger sig frit på
Hvilken kvantitative dokumentationsformer vil vi anvende? F.eks. optælling af børn. legepladsen. Evaluering: Hvornår sker der evaluering? Vi evaluerer efter aktiviteterne på tværs af stuerne i middagsstunden. Evalueringsskema. Børneperspektiv: Hvordan skabte i lysten og interessen blandt børnene til at deltage i de planlagte aktiviteter? Hvad gjorde I for at fastholde lysten og interessen, hos børnene, gennem forløbet? Vi skabte lysten ved selv at være deltagende i aktiviteterne. Og planlægger aktiviteterne efter børnenes udviklingstrin. Vi skabte et trygt miljø og lavede aktiviteter der passede til gruppen. Hvad gjorde i for at forberede børnene på de aktiviteter som var planlagt? Vi forberedte børnene ved at fortælle dem om aktiviteterne inden vi gik i gang. Vi fortalte og viste aktiviteterne, så de vidste hvad de skulle gøre. Hvilke nye muligheder/kompetencer har børnene fået, som de ikke havde før? Børnene har tilegnet sig nogle motoriske færdigheder som de ikke havde før, vi kan se at flere af børnene har mod til at slå koldbøtter, og nogle laver hop med samlet ben. De mindste børn er blevet mere sikker når de kravler op og ned.
Har I inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Vi har inddraget børnene i vores evalueringer ved at tale om aktiviteterne når vi spiser og sætter billeder på læreplansvæggen. Hvordan gjorde i? Det kunne f.eks. være gennem børneinterview. Voksenperspektiv: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Ja vi holdt de aftaler vi havde lavet. Der blev lavet de planlagte aktiviteter og alle var engageret Der blev taget billeder og sat på læreplansvæggen og i mapper. Har vi anvendt den sproglige idebank /sproghylder/naturmappe /matematikhylder? Vi har ikke benyttet nogle former for idebank eller hylder. Så vi de tegn vi gerne ville se? Hvordan lykkes de fællesskaber/gruppeinddelinger vi havde lavet med børnene? Vi er enige om at det var en god ide at alders opdele børnene. Vi har set glade børn der kan lide at være fysisk aktive. Var der børn der ikke fik udbytte af forløbet? Hvis ja, hvad gjorde vi voksne?
Hvad skal justeres til næste gang? Hvad vil vi ændre på i vores måder at arbejde på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? Vi vil have fokus på vores samarbejde på tværs af stuerne. Sygdom ved personalet skal ikke forhindre at de planlagte aktiviteter ikke bliver udført. Vi skal se muligheder, frem for begrænsninger. Vi vil fortsætte med denne tema i 2014. Dog med fokus over en længere periode. Hvad opnåede vi med vores tiltag? Hvilke uventede og overraskende resultater så vi? Vi har opnået et samarbejde på tværs af stuerne, da vi kan se at vi i personalegruppen har forskellige kompetencer. Da vi var bedst på hvilken måde agerede vi? Hvorfor var det bedste netop det bedste? Hvordan kan vi overføre det til andre sammenhænge? Da vi netop fandt ud af at vi havde forskellige kompetencer og havde fokus på det fælles trejde, begyndte samarbejdet af fungere. Bruge hinanden mere i hverdagen.