Kvalitetsrapport 2013

Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2012

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2013

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Kvalitetsrapport 2012

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Kvalitetsrapport 2012

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2013

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010

Fælles indsatsområder

Resultatkontrakt for Næsby Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Hvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag?

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Kvalitetsrapport 2012

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kvalitetsrapport 2012

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Velkommen til Stavnsholtskolen

Inklusionsstrategi for Taps Skole

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Skolens handleplan for sprog og læsning

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Kvalitetsrapport 2012

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Christiansfeld ved Hans Winther/Betina Bek Faaborg

KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Specialcenteret finder det nødvendigtat kombinere en række test og metoder for at beskrive og sikre elevernes udbytte. -herunder Chips Test, intelligensprofiler (ud fra MI), afdækning af relationer og familiearbejdet. Der arbejdes i stadig højere grad med udviklingen af elevens faglige niveau, når der er sikret et psykisk og socialt fundament. Nationale test og afgangsprøver inddrages i højere grad end tidligere. Der undervises i en bredere fagvifte og etableres samarbejdsordninger med almenskolen i enkeltfag. Endvidere gør vi meget ud af at lære eleverne, at det er nødvendig at modtage undervisning og lære at omgås andre. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE I skoleåret 2012-2013 har vi gjortos de første erfaringer med specialcenteret (SCC) som helhedstilbud. Nu er alle specialcenterets elevgrupper samlet i nye omgivelser og det giver nye muligheder for praktisk samarbejde i hverdagen, som skal udnyttes i det kommende skoleår. Tallene fra sidste til dette skoelår varierer, da en gren af det specialpædagogiske tilbud, nemlig værkstedsklasserne, lukkede ved sommerferien 13. Udviklingen i antal og resultat for elever fra SCC, der tager folkeskolens afgangsprøve er steget og er acceptabel. Vi arbejder på at alle elever der kan, deltager ved Folkeskolens afgangsprøve. Der er en beskrevet teamorganisering på specialcentret som tilgodeser både det faglige og det tværfaglige videndelings-og udviklingsfokus. Der arbejdes med to team - et team om klassen og et profesionsteam på tværs af centeret. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG SCC er endel af Christiansfeld skole. Vi har nu nået målsætningen for designpædagogik, men arbejder på videreudvikling. Specialcenteret arbejder konkret i forhold til målsætningerne i visionen "Den stolte skole". Hele skolens arbejde omkring design, inklusion, PALS og faglig udvikling lægger naturligt op til visionen " Den stolte skole". Alle målsætninger fra visionen er ligeledes tænkt ind i oplægget, der lå til grund for det store byggeprojekt skolen netop har afsluttet. Arbejdet med skolens inklusionsindsats skrider planmæssigt frem. SCCs lærere er omfattet af tilbudet om aktionslæring i kommende skoleår. SCC har selv undervisning i naturfag tilcenterets elever, men flere elever sendes i skolepraktik i F/K. LOKALE MÅL OG TILTAG Centeret er blevet en del af Christiansfeld skole og er også internt flyttet sammen. Skoledagen struktur er udvidet og harmoniseret med Kolding kommunes tanker omkring helhedstilbud og i forhold til lignendende tilbud. Et af de nye tiltag er blød landing/ læsebånd. Undersøgelser har vist at 20 min læsning hver dag har en fænomenal effekt på elevers læseudvikling Skoledagen er udvidet med et fælles læringsbånd, hvor der er mulighed for at blande eleverne på tværs af centeret og personalet fra hele centeret kommer på andre trin end de hovedsageligt er. Centerets placering på skolen giver optimeret mulighed for skolepraktikker hvor elever med kernekompetencer i forskellige fag deltager i undervisningen i almen skolen og på sigt udsluses hertil

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Målsætningsarbejdet i forhold til elevens udvikling 10 Ønsket Opnået Inklusion Undervisning/pædagogis k praksis 8 Den løbende evaluering Elevens personlige udvikling VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Som det ses på spinnet vægter vi den personlige udvikling meget højt.for at få belyst problemstillingerne omkring den enkelte elev så bredt som muligt er det vigtigt at kombinere flere metoder med hinanden. De metoder, som vi gør brug af, er bl.a. at kombinere Chips Test, intelligensprofiler (ud fra MI), afdækning af relationer og familiearbejdet. Der arbejdes løbende med status og målsætning omkring den enkelte elev. Dette sker både i teamet, i samarbejde med den enkelte elev og i samarbejdet med familien. Specialklassernehar historisk arbejdet forskelligt i forhold til deres målgrupper. I processen frem mod etableringen af et specialcenter er der sket følgende udvikling: Der arbejdes i højere grad med udviklingen af elevens faglige niveau, når der er sikret et psykisk og socialt fundament. Nationale test og afgangsprøver inddrages i højere grad Der undervises i en bredere fagvifte og etableres samarbejdsordninger med almenskolen i enkeltfag. I vores socialiserende arbejde er en afdækning af elevernes relationer af stor betydning for det personlige arbejde med den enkelte. Endvidere gør vi meget ud af at lære eleverne, at det er nødvendig at modtage undervisning og lære at omgås andre.

RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN 2011 2012 2013 Antal klassetrin 0 10 11 Antal elever pr. klasse/gruppe 0 4 7 ELEVERNE 2011 2012 2013 Antal elever 0 34 20 - elever der modtager undervisnng i dansk som andetsprog 0 0 0 Elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse 0,0% 100,0% 100,0% Gennemsnitligt elevfravær i dage 0 15 14 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 0 0 divideret med elev - fravær med skolelederens tilladelse 0 0 2 - ulovligt fravær 0 0 3 LÆRERKOMPETENCER 2011 2012 2013 Undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget 0,0% 100,0% 100,0% - særskilt for specialpædagogisk bistand 0,0% 100,0% 100,0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0,0% 0,0% 0,0% Udgift til efteruddannelse af lærere 0 30,9 kursus tid RESSOURCEUDNYTTELSE 2011 2012 2013 Antal elever pr. lærer-pe 0,0 3,4 4,4 Antal elever pr. pædagog-pe 0,0 0,0 4,0 Antal elever pr. nyere computer/tablet 0,0 2,0 2,0 Planlagte timer 0,0 6012,0 3260,0 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 0,0% 100,0% 100,0% - i indskolingen 0,0% 100,0% 100,0% - på mellemtrinnet 0,0% 100,0% 100,0% - i udskolingen 0,0% 100,0% 100,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 0,0% 36,0% 40,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 0,0 kr. 1.487,0 kr. 2.321,5 Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Christiansfeld ASpecialcenter (SCC)er en del af chritsiansfeld Skole og bosidende på 1,. sal i sydffløjen af Christiansfeld Skole. SCC er et tilbud i Kolding kommune til elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Pt er cenetret undervisningssted for 19 elever. I skoleåret 2012-2013 har vi gjortos de første erfaringer med specialcenteret (SCC) som helhedstilbud. Det er sket i et år, hvor vi stadig skulle fungere i de gamle rammer på Lindegade afdelingen. Det har været en udfordring i forhold til fortolkning af overenskomsterne for lærer og skolepædagogområdet og ikke mindst for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Nu er alle specialcenterets elevgrupper samlet i de ny omgivelser og det giver nye muligheder for praktisk samarbejde i hverdagen, som skal udnyttes i det kommende skoleår Tallene fra sidste til dette skoelår varierer, da en gren af det specialpædagogiske tilbud, nemlig værkstedsklasserne, lukkede ved sommerferien 13. Værkstedsklassernevar det sidste år et udskolingstilbud til elever med indlæringsvanskeligheder. Det tilbageværende tilbud til elevere med socioemotionelle udfordringer er dels en anden og mere udadreagerende målgruppe, der er en større aldersmæssig spredning og dermed også behov for flere voksne omkring børnene. Udvilklingen i antal og resultat for elever fra SCC, der tager folkeskolens afgangsprøve er steget og er acceptabel. Vi arbejder på at alle elever der kan, deltager ved Folkeskolens afgangsprøve. Som der tidligere er givet udtryk for, er det tætte samarbejde, vi har med familierne, medvirkende til,at der sker en udvikling for børnene. De børn, vi modtager, er normalt almindeligt begavede børn. Disse børn har af en eller flere grunde problemer med at modtage undervisning i Folkeskolen. De personer, barnet bor hos, forpligter sig til et tæt samarbejde med specialcenteret. Det er en forudsætning for vores arbejde, at familien er parat både med hensyn til tid, men også til åbenhed omkring familiens problemstillinger. Dette krav til samarbejdet er samtidig et løfte om parathed fra personalets side til at indgå i et samarbejde og indgå i løsningen af familiens problemer. Det er personalets oplevelse, at familien som helhed drager nytte af det arbejde, der er omkring deres barn hos os. Oplevelsen heraf kommer til udtryk ved familiens tilkendegivelse af, at de får afdækket mange af deres personlige problemer i det samarbejde, de har med Lindeklassen omkring deres børn. De har herved fået en større forståelse for, hvad der er årsagen til de forskellige adfærdsmønstre, deres børn udviser Det gode arbejde, som leveres i de forskellige teams, afspejles tydeligt i spindet, og den gode stemning, der er blandt de voksne og børnene, er medvirkende til at skabe et godt læringmiljø. Vi vægter videreuddannelse af personalet højt for at sikre rammen for elevernes udbytte. Der er en beskrevet teamorganisering på specialcentret som tilgodeser både det faglige og det tværfaglige videndelings-og udviklingsfokus m.h.p. elevernes udbytte af undervisningen. Der arbejdes med to team - et team om klassen og et profesionsteam på tværs af centeret. Teamene bidrager konstruktivt til specialcentrets samlede udvikling og SCCpraktiserer en udviklingskultur (fra den daglige undervisning til skolens liv og udvikling mere overordnet) der arbejdes med mål og evaluering af målopnåelsen som basis for den reflekterende praksissåvels egen som fælles. I det kommende år vi vil abejde med teamsamtalen og fast skemalagte teammøder Undervisningen planlægges udfrafælles mål og viden om elevernes udfordringer. Fælles mål er udgangspunktet for planlægning af det specialpædagogiske arbejde og opstilling af mål i den individuelle elevplan/statusbeskrivelse.der udarbejdes årsplan for trin, hvor fælles målsætning for den faglige, sociale og alsidige udvikling opstilles.elevens faglige mål fastsættes ud fra konkret viden fx test, således at eleven undervises ud fra nærmeste zone for udvikling.der opstilles præcise, evaluer bare mål for elevernes faglige og sociale udvikling og opstilles tegn/succeskriterier for, hvornår elevens mål er nået.

Centerets målsætning er, at eleverne oplever,at de er del af et trygt, meningsfyldt og udfordrende fællesskab.eleverne ses som og dannes til sociale individer i forpligtende fællesskaber der bygger på tryghed, tolerance og samarbejde. I arbejdet med PALS sikres det ressourceorienterede anerkendende tilgang. Eleverne trænes i den adfærd der forventes af dem og de professionelle sikrer sig at eleverne kende den forventede adfærd. Der arbejdes med omverdens forståelse og egne udfordringer i forhold dertil. Eleverne oplever at de er del af et trygt, meningsfyldt og udfordrende fællesskabeleverne ses som og dannes til sociale individer i forpligtende fællesskaber der bygger på tryghed, tolerance og samarbejde Sociale mål og andre trivselsmål for eleverne er et fast punkt på møder i de relevante team, og der følges systematisk op på målene i forhold til eleven, klassen og evt. hjemmetskolen har fulgt undervisningsmiljøvurderingen op med en handlingsplan og har eller er i gang med at omsætte den til praksisskolen har fulgt APV'en op med en handlingsplan og har eller er i gang med at omsætte den til praksissociale mål og andre trivselsmål for eleverne er et fast punkt på møder i de relevante team, og der følges systematisk op på målene i forhold til eleven, klassen og hjemmet.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 10 8 6 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Helhed VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS - KOMMUNALE MÅL OG TILTAG SCC er endel af Christiansfeld skole. Med hensyn til design og designpædagogik er skolen rigtig godt igang. Designmålet, der skulle være opfyldt i 2011, er gennemført. Skolen har ikke et ønske om decideret at profilere os som designskole, men vi opfatter nu design som en naturlig del af skolens hverdag. Vi har nu nået målsætningen for designpædagogik, men arbejder på videreudvikling. Under målet "udfordrende læring" sikrer specialcentret at eleverne udfordres fagligt, socialt og personligt, tilpasset egne muligheder. Under målet "plads til alle" sikrer specialcentret at flest mulige elever har plads i fællesskabet. SCC vægter at eleverne oplever og definerer sig selv i flere fællesskaber, i hhv. det lille -klassen, det større-centeret og når det er muligt fx iarrangementer,helhedstilbud i skoleferier og emneuger i det store -skolen. SCC sikrer, at elevens faglige resultater går hånd i hånd med den alsidige udvikling og almene dannelse gennem den specialpædagoisk tilrettelagte indsats. Arbejdet med skolens inklusionsindsats skrider planmæssigt frem. Vi følgervores inklusionsstrategi og har gennemført aktionslæringsforløbet. Dette forløb videreføres i skoleåret 2013-2014 med egne aktionslærere i forhold til sparring med kolleger. SCCs lærere er omfattet af tilbudet om aktionslæring. SCC samarbejder med skolen om skolepraktikker hvor elever med kernekompetencer i et fag undervises i almen klassen i faget. Skolepraktikkerne tjener også som udslusning til almen skolen og udvides gradvist i det omfang eleven magter.vi anser personalets teamsamarbejde som afgørende for, om vi kan arbejde os henimod ægte inklusion. Ved ægte inklusion forstår vi, at eleverne både fysisk, socialt og fagligt oplever sig selv som en del af klassens fællesskab. Vi anser vores fokus på

teamsamarbejdet for at ligge i god forlængelse af skolens PALS indsats. Skolens og centerets medabrjedere har udvilket en god forståelse og mange kompetencer i forhold til inklusion. Hele skolens arbejde omkring design, inklusion, PALS og faglig udvikling lægger naturligt op til visionen " Den stolte skole". Alle målsætninger fra visionen er ligeledes tænkt ind i oplægget, der lå til grund for det store byggeprojekt skolen netop har afsluttet. På skolen h vi ar gennemført et udvalgsarbejde, der skal sikre ensartet udvikling og sammenhæng i skoleforløbet omkring de naturvidenskabelige fag. På samme vis ser har vi nu nye faglige faciliteter, klar til brug. SCC har selv undervisning i naturfag tilcenterets elever, men flere elever sendes i skolepraktik i F/K. I udvidelsen af helhedstibudet til at omfatte alle centerets elever, arbejdes omkring det enkelte barn og den enkelte gruppe/klasse, i et team bestående af lærere, pædagoger og eventuelt andet pædagogisk personale. Der arbejdesintenst med vidensdeling, så alle ved det samme om det samme barn og kan møde eleve der hvor han er. Elevernekan kontakte alle voksne og gør det. Desuden arbejdesder med fusionen fra adskildte trin til en enhed - fra parallele fagfællesskaber til praksisfællesskab.medarbejderne kender hinandens professionskompetencer og styrker og udnytter dette i det pædagogiske arbejde og ledelsen understøtter team- og professionssamarbejdet. Den ændrede struktur med integreret undervisning og fritid er beskrevet og evalueres løbende

LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået etablering af ny struktur 10 8 6 etablering af helhedstilbudet 4 2 0 Færdiggørelse af ny skole/fusion af de adskildte afdelinger Lokale mål og tiltag Samarbejde med almenskolen PALS (positiv adfærd i læring og samspil) etablering af ny struktur Fælles læringsaktiviteter på tværs af trin 2 2 Centeret fremstår som en enhed 2 2 læsebånd 2 2 udvidelse af undervisningstiden 2 2 samling af specialcenterets grupper og indflytning i den fælles skole 2 2 Færdiggørelse af ny skole/fusion af de adskildte afdelinger samling af alt personale på en matrikel 2 2 indretning og indflytning i ny skole 2 2 etablering af et praksisfællesskab 2 1 etablering af ny ledelsesstruktur 2 1 etablering af en fælles kultur 2 1 PALS (positiv adfærd i læring og samspil) Lokal skolehåndbog i PALS 2 2 læreplaner for skolens arenaer 2 2 etablering af skoleomfattende belønningssystem 2 2 etablering af SWIS, FAST og FAV 2 1 Løbende PALS uddannelse af nyt personale 2 2 Samarbejde med almenskolen udvikling af elevernes omverdens forståelse og relationskompetencer 2 1 udvidelsen af anvendelse af skolepraktik/samspil med SFO 2 2 Specialcenteret vil styrke samarbejdet med almen skolen gennem vidensdeling og samarbejde. 2 1 anvendelse af arbejdspraktikker 2 2 Aktionslæring 2 1 etablering af helhedstilbudet udvikling af model for helhedstilbudet 2 2 Reprice af profilering 2 1 samspil med omivelserne 2 2 beskrivelse af specialpædagogisk indsats 2 1 Der arbejdes frem mod at eleverne, gennem mestring af eget liv, kan inkluderes i samfundet i bedste fald klare en ungdomsuddannelse 2 2

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL I det forgangene skoleår har fusion været altomfavnenede. Centeret er blevet en del af Christiansfeld skole og er også internt flyttet sammen. de tre trin har tidligere haft hver sin adskildte placering på samme matrikkel, til nu at have en fælles palacering på samme gang. Personalegruppen er gået fra at være i et samarbejdende fagfællesskab til at være i praksisfællesskab. Det er en stadig proces og vi er stadig ved at lære de nye rammer at kende. Samtidig er centeret flyttet sammen med almen skolen og deler matrikel med ungdomsskolen og SFOen. disse nye muligheder medførte en revision af centerets skoledag, da nye muligheder kom i spil med den tætte placering. Skoledagen struktur er udvidet og harmoniseret med Kolding kommunes tanker omkring helhedstilbud og i forhold til lignendende tilbud. Et af de nye tiltag er blød landing/ læsebånd. Undersøgelser har vist at 20 min læsning hver dag har en fænomenal effekt på elevers læseudvikling. Disse 20 minutter betyder også at der er tid til at "se" den enkelte elev hver morgen og forberede dagen. Vi ser færre konfliktsituationer tidligt på dagen efter den nye morgenstruktur er indført. Skoledagen er udvidet med et fælles læringsbånd, hvor der er mulighed for at blande eleverne på tværs af centeret og personalet fra hele centeret kommer på andre trin end de hovedsageligt er. Effekten af dette er at eleverne får flere indgange til kammeratskaber og indblik og forståelse i og for de udfordringer, de hver i sær har. Personalet lærer alle elever at kende og bliver "centerets medarbejdere". Som tegn ser vi at eleverne henvender sig til hele personalet og ikke blot de primær voksne. det er vigtigt at eleverne bevarer fællesskabsfølelsen i den lille gruppe, men samtidig har mulighederne der kommer af også at være en del af det større fællesskab. Centerets skoledag er struktureret således, at de lever der kommer hertil med bus kører sammen med eleverne fra almen skolen. Ligeså ligger centerets pausetid samtidig med almen skolens. Der er dermed skabt gode muligheder for socialisering hermed. Centerets placering på skolen giver optimeret mulighed for skolepraktikker hvor elever med kernekompetencer i forskellige fag deltager i undervisningen i almen skolen og på sigt udsluses hertil. pt. er 20 % af centerets elever startet i skolepraktik og 1 er på vej til udslusning. Også placeringen sammen emd SFO giver gode muligheder for samarbejde omkring de yngst elever og de ældre elever har mulighed for at deltage i Ungdomsskolens klub og undervisnigsaktiviteter. Christiansfeld Skole arbejder med PALS som skoleomfattende udviklingsprojekt. Centeret er en del af dette og arbejder udfra samme årsplan som skolen. Nogle tiltag i mere målrettet form. Eleverne trænes hermed i at navigere efetr universelle regler og hvordan disse findes, samtidig med at vi som professionelle har sikekrhed i at eleverne kender den adfærd der forventes af dem. Fokuseringen på det virksomme og positive det involverende tilsyn og den positive forstærkning er med til at fremme en ressourceorienteret anerkende tilgang, hvor eleverne mødes der hvor de er og gives optimale muligheder for udvikling fagligt, socialt og emotionelt. Skolensarbejde som PALS skole har naturligvis været forstyrret af ombygningerne. Et centralt element i PALS, nemlig lærerplaner for alle skolens arenaer, kan først nu gøres færdig. Der er imidlertid et kollektivt sprog og begrebsapparat for elevernes adfærd. Vi har ligeledes udgivet en lokal PALS håndbog og har sikret oplæring af nyansat personale. PALS er centralt i skolens hverdag trods forstyrrelserne. Christiansfeld Skole er på forkant inden for indsatsen omkring Pædagogisk Læringscenter. Allerede forud for skoleåret 2011-2012havde vi opnået de kommunale målsætninger med hensyn til teamets rolle i skolens udvikling. Endvidere har det ført til videre ambitioner, som giver sig udtryk i, at en videreudvikling af Pædaggogisk Læringscenter var et lokalt indsatsområde, som nu viderføres i arbejdet med opbygningen af et fælles bibliotek med folkebiblioteket. I skoleåret 2012-2013 var der imidlertid et vist tilbageskridt, fordi det gamle skolebibliotek var afviklet i forbindelse skoleombygningen, mens det nye ikke var færdigt før maj 2013. Nu er det nye fælles bibliotek etableret og indrettet, så det høje niveau kan fastholdes og udvikles fremover. Der er etableret en ledelsesstruktur for det fælles bibliotek, som nu skal stå sin prøve i praksis. SCc drager stor nytte af skolens pædagogiske læringscenter.